Nyhed
Læsetid: 2 min.

'Lad drenge læse efter lyst'

En mere fleksibel tilgang til læsningen gavner drengene, mener forælder Gitte Oversø
Gitte Oversø er 48 og mor til Oliver på syv.

Gitte Oversø er 48 og mor til Oliver på syv.

Carsten Snejberg

Indland
27. december 2010

Et klart og tydeligt formål, en mere fysisk tilgang og et personligt engagement. Det er drivkraften bag mange drenges lyst til skoleopgaver. Mens pigerne har tendens til at gøre, som læreren beder om, har drengene brug for en anden indlæringsform, mener Gitte Oversø.

»Vi kan styrke fokus på kønsforskellene og på individets indlæringsstil. Drengene er måske i faget dansk rigtig gode til at komme med forslag, som måske ligger på et sværere niveau, og som de ikke lige kan stave indholdet af, men som optager dem,« siger hun og henviser også til sin egen søns læsevaner, som indimellem bryder en del af den tilrettelagte undervisning.

»Oliver er drevet af at læse det, han synes er spændende. Nogle gange er det så ikke lige det sted i bogen, som klassen er nået til, men hvis man kan mærke et engagement, må man gribe fat i det. Pigerne vil nok øve sig på det kapitel, de har fået for, frem for at bladre fremad i bogen, men hvis drengens læsning skal stimuleres, må man give dem plads til at kaste sig over, det, de synes er fedt.«

Hun hæfter sig også ved drengene evne til at lære og at multitaske ved brug af computer: »Vi skal se på, hvad vi retter vores opmærksomhed på i undervisningen. Drenge vil gerne lære. De er udfordrende og vil gerne nå et resultat, der er synligt.«

Kan lære af hinanden

Gitte Oversø betoner, at skolen har rigeligt at se til, hvorfor hun godt forstår, hvis der mangler tid og ressourcer til at tage ekstra hånd om drengene som gruppe. Hun mener heller ikke, at mere kønsopdeling er vejen frem.

»Nej, for drenge og piger kan lære af hinanden. Men man kunne dele mere i grupper efter niveau og på tværs af klasser. Så kunne man koble de lærere på, der brænder mest for det, grupperne arbejder med og som har kompetencerne.«

Ifølge børnepsykiater Gideon Zlotnik sker det, at skoler tvinger drenge til at deltage i det årlige luciaoptog. Og mens tvang generelt er en dårlig idé, kan Gitte Oversø godt se meningen med at efterstræbe et fælles arrangement og en fælles oplevelse.

»I min barndom deltog drengene uden problemer. Men man kunne lade drengene spille en anden rolle i luciaoptoget. De kunne stå for musikken eller noget andet - på den måde for man en fælles oplevelse ud af det alligevel, uden at de skal iklædes det feminine tøj. Det handler om, at skolen skal være bevidst om, hvad formålet med luciaoptoget er - er det en tradition eller skal børnene blive bedre til at synge? Og dernæst se på, hvordan man griber det an til gavn for børnene.«

Information bragte et interview med Gitte Oversø den 20. dec., Vi vil i serien 'Hva' så drenge' vende tilbage til Gitte Oversø

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Og ?

Det kan han godt være, at Oliver er optaget af at læse det han synes er spændende - lige nu!

Men men men

En del af det at gå i skole, blive voksen mm. er også at lære at man også skal blive bedre til det som man ikke synes om, har lyst til....

Og nej, middelklassens drenge kan sagtens navigere i skolen...

Drenge fra det der engang hed arbejderklassen har netop brug for en mere fysisk undervisning, klare formål med det de skal og måske også et personligt engagement fra lærerens side.

Og jeg vil endda også mene, at det har alle elever...

Og i min barndom husker jeg altså ikke et eneste Lucia-optog på den skole jeg gik på - i Jylland.
Og hvorfor skal drengene stå for musikken...? Til pigerne sender man jo så et signal om at kun drenge kan spille på instrumenter, mens de bare skal se kønne ud...

Det forstærker køns-forskellene; skolen burde være et sted, hvor vi gjorde alt for at formindske kønsforskellene....

Symatisk artikel, der fremprovokerer et smil på læben.

Dog mangler der altid konklusioner på disse artikler. En masse oplysninger bliver smidt i hovedet på læseren, der selv får lov til at lave sin egen konklusion.

Måske det bedste et eller andet sted...

Det ville være en god ting med fantasi i statsskolerne, men det er nok forbudt, hvis det ikke er terperi, test og trusler! Nej børnene skal holde kæft og gøre hvad hvad der bliver sagt, lærerne vil bestemme, tolerer ikke afvigelser fra deres manual.
Har selv to dreng e i statsskolen, det er dissideret ringe!
Dårlige lærer, så det vil noget, ingen fantasi, ja jeg kan blive ved.
Luciaoptog! Religiøs indoktrinering...