Nyhed
Læsetid: 7 min.

Vi er længere fremme i skoene end politikerne

Enhedslistens mand har erstattet Venstre på formandsposten i NRGi, et af Danmarks største energiselskaber, og nu står der klima, grøn energi og energibesparelser på selskabets dagsorden
Enhedslistens mand har erstattet Venstre på formandsposten i NRGi, et af Danmarks største energiselskaber, og nu står der klima, grøn energi og energibesparelser på selskabets dagsorden
Indland
14. december 2010

»Havde jeg siddet i spidsen for et energiselskab for 20 år siden, havde jeg sikkert kedet mig ihjel. Man skulle bare sælge den strøm, kraftværkerne producerede,« siger Søren Egge Rasmussen.

I dag sidder han faktisk i spidsen for et energiselskab, og det lyder, som om det er hamrende spændende. Søren Egge Rasmussen er nyvalgt bestyrelsesformand for det midtjyske energiselskab NRGi (sig navnet: energi), et af landets største med en kundekreds på 200.000 forbrugere, der som andelshavere også er selskabets ejere.

Bestyrelsesformandens egen baggrund giver et fingerpeg om, at der i øjeblikket sker store ting med NRGi.

Søren Egge Rasmussen er dobbeltuddannet som tømrer og økologisk landmand og indtil sidste år deltidslandmand i det økologiske andelssamfund Hjortshøj ved Århus. Han er samtidig politisk engageret i Enhedslisten og har i den egenskab været medlem af Århus Byråd fra 1994 til 2001 samt ansat som Enhedslistens miljømedarbejder på Christiansborg i en periode frem til i sommer. Dertil er han bl.a. medlem af repræsentantskabet for andelsbanken Merkur.

Men Egge Rasmussen har også engageret sig i elsektoren. Fra midt i 1990erne som repræsentantskabsmedlem i elselskabet Midtkraft og fra 2000 som medlem af bestyrelsen i NRGi, etableret samme år ved en fusion af energiselskabet ARKE og de kommunale elselskaber i Århus, Ebeltoft og Grenå samt siden også Energi Horsens.

Indtil i år har NRGi haft aktive Venstre-politikere som formænd, senest det tidligere folketingsmedlem Ulrik Kragh. Men ved valget i april skete der noget.

»Jeg er ret sikker på, at COP15 havde en dagsordensættende funktion ved det seneste valg til NRGis repræsentantskab og dermed også i forhold til bestyrelsens sammensætning,« siger Søren Egge Rasmussen.

Repræsentantskabet på 100 personer vælges blandt de andelshavere i energiselskabet, som ønsker at stille op, og efterfølgende udpeger dette repræsentantskab bestyrelsen. Den megen opmærksomhed på klima- og energispørgsmålet i tiden omkring COP15 har efter Søren Egge Rasmussens vurdering både motiveret en række grønne andelshavere til at stille op og andre til at stemme på dem.

»66 pct. af dem, der blev valgt, havde selv på forhånd formuleret, at de ville noget mere med vedvarende energi, grønne tiltag og bæredygtig udvikling. Det førte efterfølgende også til en grønnere bestyrelse, hvor jeg så blev formand. NRGi har været på vej mod det grønne de seneste fire år, men den fik en tand mere oven på COP15.«

Brug mindre el

Noget godt kom der altså ud af klimatopmødet i Bella Center. Støt lokale klimaprojekter med NRGi står der i dag allerøverst, når man åbner det jyske energiselskabs hjemmeside. Og grønne energi- og klimaprojekter fylder mere og mere blandt selskabets aktiviteter og tilbud.

I dag er det f.eks. et helt centralt forretningsområde at hjælpe kunderne til at bruge mindre el en utænkelig aktivitet i de gamle ELSAM-dage.

»NRGi har opkøbt et par rådgivende ingeniørfirmaer med ekspertise i energibesparelser, så vi har en ret stor rådgivningssektion på ca. 100 mand. Dermed udfører vi langt mere energibesparelse, end lovgivningen pålægger os som selskab,« siger formanden.

Sidste år sikrede man således besparelser svarende til 15.000 parcelhuses elforbrug næsten tre gange så meget som myndighederne forlangte af selskabet, og 35 pct. mere end man realiserede i 2008. Besparelsen betød samtidig en CO2-reduktion svarende til 2.300 danskeres udledning. For 2011 er målet at realisere næsten dobbelt så store energibesparelser som i 2008.

Det liberaliserede elmarked betyder, at NRGi kan gå efter energibesparelser overalt i landet, hvor nogle er interesserede i assistancen, ligesom man kan sælge el til villige forbrugere i hele landet. F.eks. samarbejder selskabet med Københavns Lufthavn om at spare 10 pct. af lufthavnens energiforbrug inden 2012.

At spareoffensiven ikke går ud over forretningen fremgår af, at NRGi i 2009 kunne udbetale 315 mio. kr. i rabat til sine andelshavere, dvs. som overskudsdeling.

»Resultaterne opnår vi også ved, at rådgivningsafdelingen laver klimapartnerskabs-aftaler med både virksomheder, institutioner og kommuner,« fortæller Egge Rasmussen.

Århus Kommune, Musikhuset Aarhus og sommerhuskæden dansommer er blandt de klimapartnere, der trækker på selskabet.

Der er opbakning

»Når det gælder vedvarende energi, er det lidt mere åbent, hvor vi placerer os. Vi har som selskab valgt at sælge vore andele i kulkraftværker. Det betyder, at vi ikke har nogen forretningsinterese i, at f.eks. Studstrupværket skal tøffe videre. Vi står frit og kan derfor uden bekymringer gå ind i projekter med vedvarende energi.«

Aktuelt er man del af et meget medieomtalt projekt for nye vindmøller tæt på kysten i Århus Bugt.

»Et Columbusæg,« nåede klima- og energiminister Lykke Friis at kalde det, før hun fløj til klimamøde i Cancun. »Fremragende,« lød vurderingen fra Socialdemokraternes Ole Hækkerup.

Projektet hedder HÅB, Havvind Århus Bugt, og handler om at placere 20 store møller på tre-seks megawatt i farvandet mellem Århus og Samsø. Initiativet kommer fra det lokale Vindmøllelaug Århus Bugt, som har søgt samarbejde med NRGi og fire mindre elselskaber om det store projekt, der kan kræve investeringer på to mia. kr.

»Vi har undersøgt, om der er opbakning blandt vore andelshavere til den slags engagement i vedvarende energi, og svaret er et ret klart ja,« siger Søren Egge Rasmussen.

58 pct. af de adspurgte privatkunder og 42 pct. af erhvervskunderne vil såle- des gerne investere i vedvarende energi. De private erklærer sig i gennemsnit villige til at investere godt 22.000 kr. og virksomhederne ca. 600.000 kr. i f.eks. en vindmøllepark.

»Det har bestyrket os i, at vi kan gå ind i et sådant samarbejde, så nu har vi sammen lavet udviklingsselskabet HÅB og samtidig sikret opbakning fra investorerne i området og fra Danmarks Naturfredningsforenings tre lokalkomiteer.«

Bestyrelsesformanden mener, at NRGi bør investere op til en halv milliard i Århus-møllerne, svarende til en aftalt ejerandel på 40 pct.

»Men hvis vore andelshavere selv vil købe andele i større omfang, så har jeg det fint med, at vi ikke bruger alle vore penge på det og i stedet gør parat til andre nye tiltag det kunne f.eks. blive solceller inden for de næste fem-ti år.«

NRGi er så småt i gang med solenergien.

»Vi kører en kampagne for det strømprodukt, vi kalder Klima El: Hvis man køber det, så giver man én øre pr. kilowatt-time til f.eks. solcelleprojekter, vi så realiserer. Vi har indtil nu foræret to solcellepojekter til to institutioner.«

Samtidig får man en såkaldt oprindelsesgaranti, der sikrer, at der i elsystemet er vindkraft nok til at dække forbruget hos de kunder, der har købt sig til garantien. Det betyder ikke, at strømmen i ledningen til den konkrete forbruger dermed er grøn, for elektronerne blandes i det grænseoveskridende elnet uanset om de kommer fra kul, vind, biomasse eller andet. Men det betyder et nationalt pres for udbygning med flere møller, hvis tilpas mange forbrugere på denne måde har fordring på vindstrøm i forsyningssystemet.

»Det er ikke min vurdering, at vi nationalt er der endnu, altså at forbrugerkravet på vind er drivende for udbygningen. Grønne strømprodukter er stadig et lavinteresse-område. I dag er det mere økonomien i den enkelte mølle, der afgør, om der kommer flere møller op,« siger NRGi-formanden.

Selskabets strøm er altså ikke i dag renere end andre selskabers men man bidrager som køber af Klima El med den ene øre til, at der gradvist opføres flere anlæg med vedvarende energi. DONG Energy, SEAS-NVE og andre selskaber har lignende tilbud til klimabevidste forbrugere.

Træge politikere

Der er andre grønne tiltag i det jyske energiselskabs portefølje. Man har f.eks. udskiftet 50-60.000 traditionelle elmålere med intelligente målere hos kunder i Horsens-Hedensted-området og fortsætter de næste to år med at skifte 150.000 målere i Århus og på Djursland :»Det gør man også andre steder i landet uden for DONGs område, så vi har snart meget store områder parate til det intelligente elnet, som alle taler om, vi skal have for at kunne styre elforbruget klogere i forhold til den stigende produktion fra vedvarende energi. Desværre mangler de politiske beslutninger om bl.a. differentierede elpriser og om målere. Det er ærgeligt at måtte opleve, at energiselskaberne er længere fremme i skoene end politikerne,« siger Søren Egge Rasmussen.

Han savner også politikernes handlekraft, når det gælder en reform af afgiftssystemet, hvor der f.eks. stadig er CO2-afgift på vedvarende energi, og når det gælder infrastruktur-rammerne for de nye elbiler, som NRGi også arbejder med via udvikling og opstilling af ladestandere.

»Vi er midt i en stor omstilling, som er rigtig spændende at være med til,« siger enhedslistemanden for bordenden i selskabet, der tidligere var en fast Venstre-bastion.

Spændende, fordi også andre elselskaber deltager i kapløbet om at blive grønnere. Spændende, fordi man er blevet den progressive part, der presser politikere. Spændende, fordi man ikke kan vide, om det lykkes at nå langt nok hurtigt nok i forhold til klima- og energiudfordringen.

»Men når vi i en bestyrelse som vores har truffet en beslutning, så bakker selskabets organisation op, så kører det på de høje nagler, og så kan tingene rykke hurtigt,« siger Søren Egge Rasmussen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Opløftende - og det er efterhånden sjældent, at jeg kan påstå at føle sådan.

Jean-François Corbett

Læs mere om Vindmøllelaug Århus Bugt:
http://www.vaab.dk/
Her kan man også reservere andele.

Opmuntrende læsning.

Naturligvis skal Danmarks energiselskaber være offentligt ejet - specielt i disse krisetider…

VKO arbejder sammen med SF som - åh så troværdigt støtteparti - ihærdigt på at få DONG afhændet til en kapitalfond, som eneste opgave vil være at tilskære selskabet, så det er mest værd på aktiemarkedet. Det vil sige at DONG udbetaler størst muligt afkast til aktionærerne. Til gengæld vil staten få ca. 40 mia. kr. til at dække de værste huller på statsbudgettet.

Men som det er nu giver DONG et overskud på næsten 10 mia. kr. årligt og staten kan låne til ca. 5% hvilket vil sige 2 mia. kr. for et lån på 40 mia. kr. Man kan også sige at staten kan forrente et lån på 200 mia. kr. for DONGs overskud. En helt ren forretningsmæssig betragtning taler kraftigt imod at staten sælger ud af sin infrastruktur.
Staten har ladet DONG beholde en stor del af overskuddet i de fede år fra 00 – 10 og de mange penge er anvendt på en række energiinvesteringer i alternativ energiproduktion som har erfaring og viden til DONG som i dag står som et af de mest velkonsoliderede energiselskaber i Europa økonomisk og innovativt

SF bør se i øjnene at den privatiseringsbølge de var med til at igangsætte under Nyrup-regeringen er forfejlet. Stop for flere privatiseringer NU.

Hvor forhippet kan man være i SF for at komme til at køre i ministerbil.

Et ernergiselskab skal ikke nødvedigvis være offenligt ejet.

Det ideelle er buger og andelseje i lighed med ENRGI. Her har brugerne / andelshaverne gennem repræsentanter total indflydelse på strategiske beslutninger i energiselskabet.

Repræsentantskabet har valgt bestyrelsen og dermed formanden, som vi er uhyre tilfreds med.

Andelsejerskabet er ingen nyhed i dansk energiforsyning og har gennem historien bevist sin store beretigelse og kompetance til at drive en moderne virksomhed, til glæde for brugerne / andelshaverne.

Hvorfor er der så få havvindmøller omkring Sjælland?
Hvem / hvad venter i på?
Kom dog igang og skab nogle vindmøllelaug