Læsetid: 3 min.

Minister erkender kendskab til ny sag om fangemishandling

Danske soldater var vidne til, at irakisk politi tæskede fanger under fælles operation i 2006. Det oplyser forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) nu, efter at hendes forgænger, Søren Gade, undlod at orientere om sagen, og forsvaret kaldte aktionen en succes, der demonstrerede irakisk politis evner
Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) erkender nu, at forsvaret har kendskab til endnu en sag, hvor den danske Irak-bataljon har deltaget i en operation, der endte med fangemishandling. Her ses soldater under operationen, som fandt sted i 2006.

Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) erkender nu, at forsvaret har kendskab til endnu en sag, hvor den danske Irak-bataljon har deltaget i en operation, der endte med fangemishandling. Her ses soldater under operationen, som fandt sted i 2006.

Irak hold 6

8. december 2010

Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech erkender nu, at forsvaret har kendskab til endnu en sag, hvor den danske Irak-bataljon har deltaget i en operation, der endte med fangemishandling.

»I dette tilfælde gennemførtes en fælles multinational og irakisk operation, hvor den danske bataljon observerede overgreb under tilbageholdelsen af ca. 30 irakere. Dette overgreb bestod i hårdhændet håndtering bl.a. i form af skub, slag og spark,« oplyser Gitte Lillelund Bech i et svar til folketinget på baggrund af en udtalelse fra Forsvarskommandoen.

Operationen fandt sted den 16. januar 2006 nord for Basra, og det var irakiske politisoldater, der forestod de pågældende anholdelser og stod bag fangemishandlingen.

Forsvarsministeren understreger imidlertid, at mishandlingen ikke fik lov til at fortsætte:

»Inden danske soldater kunne nå at rapportere om hændelsen, modtog den irakiske bataljonschef oplysning om overgrebene fra egen officer og beordre-de straks overgrebene stoppet.«

'Efter bogen'

Forhenværende forsvarsminister Søren Gade orienterede i sin tid ikke Folketinget om oplysningerne om fangemishandling under den pågældende operation, selvom det fremgår af Gitte Lillelund Bechs svar, at »den danske bataljon rapporterede hændelsen til den foresatte danske myndighed«.

Enhedslistens Rune Lund bad i juli 2006 ministeren om »navn, alder og om muligt andre oplysninger angående de personer, som danske styrker har medvirket til at pågribe« under operationen den 16. januar 2006 samt tre andre operationer inden for de efterfølgende måneder.

Søren Gade nøjedes imidlertid med at konstatere, at den danske styrke ikke forestod de konkrete anholdelser under operationerne, og at ministeriet ikke ligger inde med »fortegnelser over personer, der tilbageholdes af andre«.

Også Hærens Operative Kommando (HOK) har undladt at informere offentligheden om mishandlingen. I en pressemeddelelse beskrev HOK den 17. januar operationen under overskriften »Succes med fælles brigadeoperation« og refererede, at bataljonschef Flemming Toft var »tilfreds med operationens forløb«.

»Den store indsats med at træne de irakiske sikkerhedsstyrker på alle niveauer lige fra operationsplanlægning til enkeltmandsfærdigheder har båret frugt. Det er rart at se, at vi nu er i stand til at samarbejde i så stor skala, som det blev demonstreret i dag,« udtalte Flemming Toft i pressemeddelelsen, hvor det også fremgik, at britiske soldater med kameraer dokumenterede, at operationen forløb »efter bogen«.

Et halvt svar

Det er også Enhedslisten, som denne gang har spurgt ministeren om fangemishandling i Irak.

»Vil ministeren oplyse, om forsvaret har nogen viden om mishandling eller anden ukorrekt behandling af fanger taget af andre styrker under dansk ledede operationer - herunder aktionerne den 27. maj, den 29. april, natten til den 1. april, samt den 16. januar - alle i 2006?«, spurgte Frank Aaen efter Informations afdækning af den danske Irak-styrkes medvirken til at tage fanger, som senere blev overladt til det irakiske politi på trods af advarsler om samme politis omfattende brug af tortur.

Selv om Frank Aaen altså ikke kun har spurgt til de fire nævnte operationer, har forsvarsministeren dog kun valgt at svare i forhold til »de i forsvarsudvalgsspørgsmålet omtalte aktioner«.

»Det er i sig selv en indrømmelsessag, at man åbenbart ikke er i stand til at lave en fuldstændig liste over uregelmæssigheder under alle operationerne. Det er, fordi man ikke har fulgt den her problemstilling ordentligt,« siger Frank Aaen, der er særligt utilfreds med, at forsvaret ikke allerede i 2006 oplyste om, hvad der skete under aktionen.

»Hvis de havde lagt det frem dengang, havde det givet et mere dækkende billede af, hvordan tingene rent faktisk var. Nu kommer det her fire år senere, hvor krigen er afsluttet for Danmarks vedkommende. Det er stærkt utilfredsstillende.«

Ingen kommentarer

Formanden for Folketingets Forsvarsudvalg, Hans Christian Thoning fra Venstre, siger til Information, at han »på nuværende tidspunkt ikke har mange kommentarer«, men tilføjer dog, at sagen om fangemishandling i Irak er »noget, som ministeren og vi andre er meget opmærksomme på.«

Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech afviser at udtale sig til Information om sagen og henviser til folketingsbesvarelsen samt redegørelserne om fangesagen, som Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen fortsat arbejder på.

Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra Forsvarskommandoen.

Enhedslisten har nu stillet en række opfølgende spørgsmål til ministeren. Blandt andet har partiet »i forlængelse af den ufuldstændige besvarelse« bedt ministeren »redegøre for alle tilfælde af rapporteringer om overgreb mod fanger taget af danske styrker eller ved aktioner med dansk deltagelse i Irak med angivelse af tid, sted og uddybning af begivenhederne.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

i 2006 havde forsvaret og regeringen tungtvejende grunde til ikke at oplyse om mishandlinger begået af irakiske sikkerhedsstyrker, da buzzordet på det tidspunkt var irakificering dvs. overdragelsen af ansvaret for de forskellige provinser i Irak til irakiske sikkerhedsstyrker og i den kontekst ville det ikke være heldigt med et fokus på mishandling og tortur, da det kunne komplicere og forlænge processen.

I stedet holdte man kæft om de mange problemer, tegnede en glansbillede af irakernes formåen og gennemførte en overdragelse med lukkede øjne for to sekunder senere at skride fra landet.

Danskerne bliver vidne til nøjagtigt det samme skuespil om føje tid i Afghanistan, det er faktisk i gang, og igen vil ingen stille de elementære spørgsmål til præmisserne for tilbagetrækningen eller fremtiden for Afghanistans befolkning, bare de danske soldater kommer hjem.

Ja, det ser ud til at Gade vil blive offret som syndebuk for at redde Lillelars og de andre paa toppen i VK. Nu vil han få skylden for alt, mens resten vil hævde at de var uviddende om alt, hvad der skete i Irak.

Efter Wickileaks' afdsløringer er Gitte Lillelund Bech blevet bange for at gøre, hvad alle implicerede har gjort indtil nu - at lyve. Hun har stadig en lang karriere foran sig, og vil ikke tage smækket for Fogh og andre højt pa strå.

"Nu må vi holde op med at vende tilbage til det samme igen og igen. Det er pa tide at vende blad og trække i arbejdstøjet",

Jomen, nu begynder der desværre igen at vise sig en utidig politisering imellem Forsvar og Forsvarsministerium, når det drejer sig om, ikke kun at informere Regeringen og ministeren, men her tillige Folketinget. Frank Åen's pointe er jo, at det fortsat er sparsomt med oplysninger til den naturlige modtager, som Folketinget absolut udgør. Det har vist sig med afsløringerne fra Wikileaks. Og at der med andre ord stadig redigeres i strømmen af oplysninger til Folketinget. Det ér en alvorlig sag og belaster derfor Gitte Lillelund Bech...

Med venlig hilsen