Læsetid: 3 min.

Når drengene klarer sig dårligt i skolen, rammer det også pigerne

Mads H. Odgaard, far til tre drenge på 11, 8 og 5, mener, at skolen er med til at grundlægge en behagekultur, der appellerer mere til pigerne end til drengene. Og det koster hele samfundet dyrt
Mads H. Odgaard, 42, hans kone Charlotte og deres tre drenge:   Jonathan på 11, Tobias på 8 år og Noah på 5 år.

Mads H. Odgaard, 42, hans kone Charlotte og deres tre drenge: Jonathan på 11, Tobias på 8 år og Noah på 5 år.

Carsten Snejberg

20. december 2010

Mads H. Odgaard mødte i 2006 interesseret op til den første skole-hjemsamtale for hans ældste søn, Jonathan. Imens Mads H. Odgaard ventede på at komme ind, fik han øje på nogle plancher, der angav 3. klassernes tilfredshed med deres skolegang.

»Meget tilfredse eller tilfredse,« lød pigernes svar, mens drengene erklærede sig »tilfredse eller ikke tilfredse.«

Lige da gik det op for Mads Odgaard, at noget var galt. På Undervisningsministeriets hjemmeside kunne han forsikre sig om, at uligheden også var at spore på karaktererne. Selv i sløjd scorede pigerne højere.

»Det gik op for mig, at skolen ikke tilbød de samme vilkår for drenge som for piger,« siger han.

Mads H. Odgaard kastede sig ind i kampen på drengenes side. Den danske folkeskole måtte blive bedre til at tilgodese de små hankøn.

I dag er perspektivet blevet bredere. Hans egne drenge klarer sig godt - og skolen er god til at lade dem løbe rundt om bygningen, hvis der er for meget krudt i kroppen. Men: »Når nogle drenge klarer sig så dårligt, som statistikken viser, så taber pigerne også på det.«

Risikovillighed

Mads H. Odgaard vil, som han siger, »ikke kaste med mudder«, hverken på de drenge, der ikke kommer med på vognen, eller på den skole, der efter tallene at dømme tilgodeser pigernes behov frem for drengenes.

»I dag ser jeg bredere på det og i et samfundsperspektiv,« siger han.

Han peger på, at OECD, som politikerne villigt lytter til og indretter uddannelsessystemet efter, har udpeget tre parametre med betydning for et samfunds økonomiske vækst: Entreprenørskab, innovation og håndteringen af ICT (information og kommunikations teknologi).

»Vi kan se, at kvinderne udgør en mindre del af entreprenørerne, til gengæld overlever flere af dem i den branche. Det kan tyde på, at kvinderne er mere forsigtige. Omvendt resulterer deres entreprenørskab ikke i mange og fremtidssikrede arbejdspladser - de kvindelige entreprenører skaber med andre ord ikke den livsnødvendige vækst, som mændene gør.«

Som innovationsprojektleder i sin egen konsulentvirksomhed hæfter Mads H. Odgaard sig ved, at risikovillighed er afgørende for, at en virksomhed kan vokse sig rigtig stor.

»Og der grundlægger skolen måske en varsomhed og en 'pleaserkultur', som kan være et problem. Man hægter ikke bare drengene af - man gør hele samfundet en bjørnetjeneste.«

Flere undersøgelser har vist, at lærerne vurderer, at pigerne er mere motiverede og udviser en større arbejdsindsats i skolen end drengene. De er med andre ord bedre til at gøre lærerne tilfredse:

»Men hvis vi skal drive samfundet frem, kræver det, at vi kommer ud, hvor vi ikke har været før. Der skal være en tolerance for fejl. Ellers skaber vi en masse 10-taller men ingen 13-taller,« siger han med henvisning til den gamle karakterskala.

Ligestillingsminister Lykke Friis (V) har bebudet en undersøgelse med arbejdstitlen »Hvor bliver drengene af i uddannelsessystemet.« Den skal gøre op med favorisering af piger i det danske skolesystem. Men:

»Jeg håber ikke, at man vil sætte for ensidigt ind for at hjælpe drengene - man skal tænke videre i et samfundsperspektiv. Hvis ikke man gør det, vil samfundet også tabe økonomisk på pigerne, som heller ikke får det rigtige med i bagagen,« siger Mads H. Odgaard.

Vanetænkning

Som forælder ser Mads H. Odgaard med bekymring på politikernes store fokus på PISA-undersøgelserne, hvor drengene også sakker agterud.

»Vi kan ikke få i pose og sæk. Hvis vi prioriterer fagligheden kraftigt, risikerer vi at tabe på den del, der handler om eget initiativ, samarbejde og kreativitet. Der kunne jeg godt tænke mig at se Lykke Friis' og undervisningsministeren Tina Nedergaards (V) velunderbyggede bud på, hvordan balancen er nu, og hvilken balance vi gerne vil have i Danmark. Det bud har vi vel ikke set endnu,« siger han og hæfter sig endvidere ved, at forskellene mellem drenge og pigers skolepræstationer ifølge flere forskere grundlægges allerede i børnehaven.

»Her kan vi tænke på, hvordan pigerne ville udvikle sig, hvis de for 95 procents vedkommende var omgivet af mænd. Ikke for at skyde på kvinderne, men når vi er mange af samme køn samlet, har vi det måske med ikke at udfordre vores vanlige måde at gøre tingene på - ligesom med mændene i bestyrelseslokalerne i det private erhvervsliv.«

Serie

Hva' så drenge

Drengene i folkeskolen er dårligere læsere end pigerne. De får dårligere karakterer, og markant færre tager en uddannelse efter skolen. Det får store konsekvenser i en krisetid, hvor mændene også falder fra på arbejdsmarkedet.

Information sætter spot på de unge drenge: Hvorfor er deres skoleresultater dårligere, og hvad skal der til for at få dem med på vognen?

I serien spørger vi forældre, skolelærere og ledere, hvad de mener bør gøres for at få drengene med.

Seneste artikler

  • Eksperter roser Københavns tiltag for 'svage' drenge

    23. august 2011
    Drengene i folkeskolen sakker langt bagud i forhold til pigerne, og det vil Københavns Kommune nu gøre noget ved. I går fremlagde et særligt fagudvalg en lang række tiltag, der skal forbedre de københavnske folkeskoler, og eksperter roser forslagene
  • Etnisk danske drenge sakker bagud i skolen

    18. august 2011
    9. klasseseleverne i hovedstaden læser dårligere end tidligere, viser ny undersøgelse fra Pisa København. Det er især drenge med etnisk dansk baggrund, der klarer sig ringere, mens eleverne med anden etnisk baggrund holder niveauet i dansk og klarer sig bedre i naturfag og matematik
  • 'Drengene larmer ikke mere end pigerne - men det tror læreren'

    12. januar 2011
    Lærernes stereotype kønsforestillinger forringer drenges skolevilkår, mener forsker bag nyt projekt. Pigerne larmer ikke mindre end drengene, men de opfattes som mere socialt kompetente
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Frederik Hougaard

Takker for tiltrængt perspektivering af denne debat......

"Og der grundlægger skolen måske en varsomhed og en ‘pleaserkultur’, som kan være et problem." ---- den sidder lige i skabet og er skræmmende genkendelig sagde faren, som har/har haft 3 drenge igennem folkeskolemøllen :o)

Christian Nielsen Gjesthede

Jeg mener ikke problemet er om at tilgode se. Problemet er, at folkeskolen i dag rummer alle type elever, men ikke anerkender dem. Dermed mener jeg at der skal nye tiltag til i den danske folkeskole. Elever har ikke ens indlæringsprocesser og derfor skal der nye tiltag til og der skal invisteres i fx. veluddannede lærerer så de har, som Mads odgaard formulere det, "fagligheden kraftigt." Det nytter ikke at lave Piza-testes og hænge dem op påskole, så forældre kan blive banket med at deres barn er for dårlig i skolen. Der er skal reelt set en mentalits ændrig til i folkeskolerne. De skal gå fra at være rummelige til at være anerkendende.