Elevplaner, nationale test, flere timer i dansk og matematik, ny formålsparagraf med vægt på faglighed, bindende mål for undervisningen samt kvalitetsrapporter og et års ekstra undervisningspligt.
Folkeskolen er ifølge Danmarks Lærerforening blevet ændret hele 28 gange - men det har ikke afspejlet sig i årets Pisa-undersøgelse, hvor Danmark placerer sig på 24. plads med hensyn til læsning, og 20 procent af eleverne falder stadig ind under betegnelsen funktionelle analfabeter. I matematik går det decideret ned ad bakke.
Pisa-målingen får flere eksperter til at uddele dumpekarakter til VK-regeringens skolepolitik.
»Hvis det var et fodboldhold, ville man fyre træneren, for han har ikke skaffet de resultater, der skal til,« siger professor og forskningsleder ved DPU, Aarhus Universitet, Lars-Henrik Schmidt.
Træneren er i denne sammenhæng diverse undervisnings- og statsministre, der mildt sagt ikke har ladet folkeskolen gå upåagtet hen. Ifølge Lars-Henrik Schmidt plukker regeringen de undersøgelsesresultater, der passer ind i deres politiske kram - men glemmer at lytte til forskningen.
»Når videnskaben peger på, hvad der nytter i undervisningen, har det ikke politikernes interesse. De har en trefoldig kombination af deres egne erfaringer med skolen, deres erfaringer som forældre og så deres politiske standpunkt,« siger han.
Lærerne er nøglen
Stefan Hermann, der er rektor på Professionshøjskolen Metropol, vil ikke give karakter til regeringens skolepolitik, men kalder det påfaldende, hvor lidt der er sket med især de ældste elevers faglige evner de sidste ni år. Han ser dog regeringens fokus på større faglighed som rigtig.
»Problemet er, at redskaberne med at lave test og trinmål overvejende har været baseret på en markedsbaseret tankegang og ikke på at styrke dem, der sidder med nøglen til at ændre skolen: lærerne. Der er ikke blevet satset på mere efteruddannelse eller på at få mere forskning ind i læreruddannelsen,« siger Stefan Hermann.
Lars-Henrik Scmidt er enig i, at lærernes efteruddannelse er blevet forsømt, ligesom man undlader at inddrage skolens øvrige parter i den kulturændring, der skal til.
»Man ændrer ikke skolen igennem abstrakte politiske initiativer. Det kræver inddragelse af elever, lærere og af forskningsresultater og erfaringer fra udviklingsarbejder,« siger Lars-Henrik Schmidt, som i øvrigt gerne så, at man flyttede en del af såvel den faglige som den økonomiske indsats fra de små klasser til udskolingen.
»For vi ved, at de små faktisk læser bedre,« påpeger han.
Det store spørgsmål
Professor Niels Egelund, formand for bestyrelsen i det danske Pisa-konsortium, peger på, at enten er regeringens politik ikke slået igennem, eller også har reformerne været forkerte.
»Hvad der er gået galt, er det store gyldne spørgsmål. Der er ingen tvivl om, at både undervisnings- stats- og vicestatsminister gerne havde set andre resultater,« siger han og peger på, at de nationale test endnu ikke er fuldt funktionsdygtige. Men Niels Egelund tvivler på, hvorvidt regeringen har bestået testen af dens egen skolepolitik:
»Det ved jeg ikke rigtig. Vi har i hvert fald ikke set noget afkast af de initiativer, der er taget - endnu.«
Lysten er væk
Børneforsker Erik Sigsgaard, der er tilknyttet Professionshøjskolen UCC i København, mener, at regeringen klarer sig godt, når det gælder mere disciplin og pligt, men skolepolitikken er dumpet, når det gælder motivationen, som efter hans mening er grundlaget for læring.
»Ideen er, at jo længere tid børnene er i skole, og jo mere disciplineret det foregår, desto bedre lærer de. Problemet er bare, at det meget nemt går ud over lysten og glæden ved at lære, og hvis det gør det, så går det i anden omgang ud over det faglige,« siger Erik Sigsgaard, der mener, at tendensen mod flere timer i de boglige fag og færre i de kreative fag også er problematisk, fordi det er via handling, at børnene lærer begrebsdannelse.
Professor Peter Allerup på Center for Grundskoleforskning på Aarhus Universitet mener, at regeringens skolepolitiske præstation er på grænsen af bestået.
»Regeringen har en tro på, at øget kontrol medfører mere konkurrence, og i bestræbelsen på at konkurrere bliver vi alle bedre, men lige præcis her slår det fejl, fordi det har ført til meget få ændringer på de indre linjer i forhold til at gøre undervisningen bedre,« siger Peter Allerup.
På gårsdagens pressemøde blev undervisningsministeren konfronteret med de nedslående resultater.
»Jeg påtager mig gerne det fulde ansvar,« lød det fra Tina Nedergaard, som dog opfordrede til, at man - for elevernes skyld - ser fremad.
»Derfor fremlægger regeringen sit udspil til en ny skolereform i morgen (i dag, red.),« sagde ministeren.
Mon der nogensinde er bare EN af alle I kloge, højtbetalte idioter, ministre og professorer, der nævner FORÆLDRENES rolle i alt dette? Læreruddannelsen ændrer sig lige så snart et nyt hold dimitterer, ministre skiftes ud til højre og venstre, aviser og TV-"nyheder" udtrykker sig stople op, og stolpe ned - ingen lader til at tænke på, at eleverne er børn, og at børnene har forældre. Måske er det fordi det slet ikke er meningen, at dette skal løses?
Må jeg ikke rette en misforståelse? Alle elever i Danmark kan regne og alle elever kan læse....
Spørgsmålet er blot hvor godt de kan dette...
Hvis man nu kigger på tallene så vil man se, at cirka 18 eller 20% i 2000 (eller 2001) havde utilstrækkelige læsekompetencer (ud fra oecd/pisas definition). I dag er det 15% (ifølge informations artikel og kilde).
Carsten Elbro skriver i sin bog "Læsevanskeligheder"
at "pisa-konsortiet vurderer, at der er 18% af eleverne i 9.klasssem som måske ikke vil læse godt nok til at få tilstrækkeligt ud ad deres uddannelsestilbud." Elbro skriver videre, at i medierne hedder det, at " at de 18% af eleverne har eleverne er analfabeterm at de ikke kan bruge deres læsning til noget, at de læser for dårligt til at tage en uddannelse..."
Men man bør nok også spørge sig selv, om det er korrekt, at alle unge skal kunne læse alle slags tekster og kunne tage en hvilken som helst uddannelse? Eller hvordan ser tingene rent faktisk ud reelt? Elbro skriver i bogen Læsevanskeligheder, at ca. 10% af eleverne på de tekniske skoler mm. læser dårligt, i hvert fald når man ser på karaktererne.
Pisa (oecd) tests anvender heller ikke de tekster man anvender i det danske uddannelses-system, men anvender sikkert tekster som måske ikke siger danske unge så meget.
Hvis man desuden kigger på hvornår dataene er fra, må de være indsamlet i begyndelsen af 2009, altså for omkring 2 år siden. Det er således 2 år gamle data, man anvender...
Og hvis man endelig skal derhen, er det så ikke mere bekymrende at DK ligger som nr 26 cirka i naturfag?
Pia: " Bare rolig, vi forklarer det bare med: Det er indflytterbørnene, der trækker ned pa gennemsnittet. Vores politik fejler ikke noget".
Lene: "God ide' Pia. Men vi må også spinde det af med at det er oppositionens uvorne unger, der ødelægger undervisningen".
Lars: "Folkeskolen er gennemsyret af venstreorienterede lærere. Den eneste udvej er at privaticere skolesystemet. Men vi skriver det ikke ned denne gang, så kommer revisoren bare og stikker sin næse i noget han ikke skal blande sig i. Forøvrigt mener jeg at PISA bør ødelægges"
Bertil: Her er ikke noget at komme efter!
eg påtager mig gerne det fulde ansvar,« >lød det fra Tina Nedergaard.
Hvordan?
Erik Jensen!
Hun kunne jo gå af som minister. Eller melde sig ud af venstre. Så ville regeringen vælte og hun havde dermed gjort Danmark og den danske (skole)befolkning en kæmpetjeneste. ;o)
Erik Jensen, man kunne også spørge "hvorfor nu?", efter ni års uansvarlighed.
Skolen må da have en genopretningspakke, som økonomien fik det, sådan er det jo...man river det hele ned, og starter forfra...hvis man er molbo.
Ni år med konkurrence, test og dyrkelse af individualitet og detailstyring har ikke øget de danske elevers niveau i forhold til andre landet. Endnu en god grund til at Danmark får et valg nu så vi kan få en bredt og grundig udarbejdet ændring af skolen og her skal den nye regering tage lærerne med i udformningen og ikke sætte den uden for døren som Tina Nedergaard gjorde tidligere på året.
Spørgsmålet er om disse Pisa-resultater er så vigtige, når det kommer til stykket. Selvfølgelig skal eleverne lære at læse og skrive, men de skal også kunne så meget andet og om pråsen lige går op for den enkelte elev i tredje eller fjerde klasse burde ikke betyde det store, så længe skolen producerer gode, samfundsbevidste, solidariske, hårdtarbejdende og venlige medborgere. Ting ta´r tid og nogle gange kan hastværk, som bekendt, meget hurtigt blive til lastværk.
Mht. ansvar ville det da f.eks. være klædeligt om Tina Nedergaard, som den første "ansvarlige" i historisk tid gav afkald på sin ministerpension med den begrundelse, at hun ikke har fortjent den!
Nic Pedersen
Skal en minister ikke have være minister 1.år før de kan få ministerpension, så i øjeblikket vil det være en gratis omgang for Tina Nedergaard.
Dorte S
Jo, men jeg anser det for så usandsynligt, at man godt kan se lidt let på det forhold! ;-)
Ellers er flere tidligere og længeresiddende ministre velkomne til at benytte forslaget!
"Verdens Bedste Folkeskole skal være endnu bedre!" "Danskerne skal leve længere". "Flere skal gøre en forskel". "Ressourcepersoner skal flytte ind i ghettoer". "Unge børnefamiler med begge forældre i arbejde skal befolke udkantsdanmark". "Idrætsforeninger skal afsløre pædofile". "Danskerne skal holde op med at være syge". "Læger skal spørge ind til folks rygning og motion". "Danskerne skal være dygtigere". "Hveranden dansker skal arbejde gratis i en frivillig organisation".
Forskere "fortæller", at brugen af ordet "skal" er eksploderet på ni år. Folkeskolen fejler intet.
Til trods for som det ofte er blevet sagt/skrevet at så få tillægger PISA-resultaterne nogen nævneværdig gevinst eller redskab for de som er beskæftiget i folkeskolen. Da kan det ansvar ministeren tager for disse resultaters pauvre tilstand heller ikke i andres øjne være så stort endda. For deres bekymringer må naturligvis ligger et andet sted.
... hele regeringen er dumpet, nu sidder man bare og venter på at andres landes ledere holder op med at se disse som DK's legemitime regering, de kender nok forholdene, at denne pinlige regering sidder klistret til taburetterne og nægter som små børn at overrække magten til tænkende mennesker, magen til egoisme.
Før vi kaster håndklædet i ringen skal det siges at danske elever i min optik fortsat er fremtrædende indenfor samarbejdsevne, innovation og idéudvikling takket være vores karakteristiske folkeskole bygget op omkring solidaritet, ansvar for vores medmennesker og fokus på gruppearbejde.. vent...
Hvor er det sørgeligt at der i folkeskoledebatten og ofte også i folkeskolen focuceres på alle de ting som eleverne IKKE kan i stedet for at tage afsæt i de ting som eleverne kan godt. Samtidig undres mange over at elevernes motivation er vigende.
For mig som far til fire børn og unge i den danske folkeskole, står det lysende klart at motivation kommer fra opmuntring og inspiration - ikke fra kritik af manglene evner.
Det bringer diskussionen over til i hvilken grad lærenes bidrag til at motivere og inspirere eleverne er tilstrækkelig? I mine børns daglige omgang med folkeskolen, er det tydeligt at en større og større del af lærene ikke magter at kommunikere med børnene, fordi de er fanget i forskellige fortidige tidslommer.
Nogle er fanget i 80'ernes Tvind inspirererede Stalinistiske husmor-pædagogik og andre i 90'ernes antiautoritære "lad os nu snakke om det" pædagogik o.s.v. Fælles for disse tidslomme-indfangede lærere er, at de er ude af synkronisering med samfundets udvikling og derfor ude af kommunikationsmæssig synkronisering med deres elever.
Jeg er ikke sikker på at efteruddandelse kan løse dette problem. Derimod ville det kunne løse problemet hvis skolelederne fik mulighed for at afskedige de lærerer, der ikke er gode nok. Det er desværre ikke nok at være udygtig, når man først er blevet ansat som lærer, for at blive fyret. Det sker kun hvis en lærer tager af kassen eller korporligt forudlemper eleverne.
Kan vi få en bedre folkeskole med denne personalepolitik? Tænk hvis det var en privat virksomhed der havde den personalepolitik...
Undskyld Michael Hansen forsøger du at være ironisk.
Dorte Sørensen - gid det var så vel. Tænk lige over det.
Vi har som målsætning at få en af verdens bedste pisa resultater med en virksomhed hvor lederne ikke kan afskedige de medarbejdere der er udygtige.
Hvor realistisk er det?
Michael Hansen
Hvis der var nogen der skulle fyres så var det regeringen. Hvordan vil du ha´, at lærerne skal give en ordentlig undervisning med knapt 30 ændringer i regler for folkeskolen på 9 år. Derudover er der skåret i efteruddannelsen til lærerne og deres uddannelses er også ændret udover alle de ”biting” som Folketinget pålægger lærerne at udføre.
Dorte Sørensen - Det ved du nok bedst...
"Folkeskolen er ifølge Danmarks Lærerforening blevet ændret hele 28 gange - men det har ikke afspejlet sig i årets Pisa-undersøgelse, "
Er der ikke et "ikke" for meget i den sætning?
Endnu engang melder spørgsmålet sig om hvad man kan gøre for at ændre den politiske virkelighed...
For mig at se er det ikke et spørgsmål om, at tilgangen til folkeskolen, som øjensynligt baserer sig på reform efter reform, er forfejlet og et tegn på symbolpolitisk arbejde... Jeg mener at dette er endnu et tegn på at vinderstrategien for politikere, om at komme med forslag så hurtigt(ugennemtænkt) som muligt, hersker.
Men spørgsmålet der her melder sig er hvordan man stopper den strategi? Vil oppositionen mon forandre dette hvis de kom ind? eller må man bare vente på at denne strategi går i sig selv igen?
Jeg venter bare på det nye medie der vil ændre billedet... man kan jo altid håbe...
Er læserne mon klar over, at Venstre har haft undervisningsministerposten i godt 18 (atten) af de seneste 30 år?
Hvem taler om ansvar?
Politikernes uovervejede nedrakning af Folkeskolen er en af hovedårsagerne til at det er svært for Folkeskolen at holde gang i et ordentligt samarbejde med forældrene, og opretholde den respekt for læreren, som skal holde den ro i klassen som skal til for at nogen kan lære noget.
Bak op om Folkeskolen. Sørg for at der er midler nok.
Så får vi med garanti det bedst mulige resultater. Ingen - ingen i dette land tager lærerjobbet for pengenes skyld. Ingen. De fleste politikere har ikke haft succes i skolen. Mange har opgivet at afslutte et uddannelsesforløb. PÅ den baggrnd burde de have respekt for lærerne. Men de vender åbenbart deres selvskuffelse til had mod alle lærere. (Er det fænomen ukendt? Gu er det ej!)
Det er farligt som bare Fanden når frustrerede mindreværdskomplekser kommer til magten.
Michael Hansen. Det er ikke mit mål at noget så latterligt som PISA skal styre indsatsen i Folkeskolen. Var du ikke lidt hurtig der?
Lars Dahl - det er mig uforståeligt hvad du mener da jeg ikke har beskæftiget mig med dine mål ?
Michael Hansen: "Vi har som målsætning at få en af verdens bedste pisa resultater med en virksomhed hvor lederne ikke kan afskedige de medarbejdere der er udygtige."
Du lukker mig med andre ord ude af det "vi" du dér sætter op. Det tænkte jeg nok. Gå ikke ud fra at 'vi' alle synes at PISA-mål er rette eller rimelige eller fornuftige.
lad os gøre privatskoler
private og lad dem der bruger dem betale dem .
det man spare kan man så bruge på folkeskolerne
Ja, regeringen er dumpet i denne sag.....ganske som alle dem der var før VK....desværre....
Danmarks Lærerforening er åbenbart ude af stand til at fremlægge argumenter mod regeringens mange magtdemonstrative lovændringer, de må bare se til. Lærerne lader sig trække rundt i manegen ved skægget. PISA-diskussionen sætter Folkeskolen i et dårligt lys og fungerer blandt andet som murbrækker for privatskolerne. Det er sørgeligt at se på. Det er ikke nok bare at opremse pointer fra PISA på Lærerforeningens hjemmeside, der skal udformes argumenter til brug for forældrene når de henvender sig til deres politikere. Og måske skulle Danmarks lærerforening tage nogle af de mange kasketter af og gennem undersøgelser finde ind til fagets kerne: Den gode underviser.
Hvorfor holder så mange lærer sig væk fra lærerværelserne?
Hvorfor er nogen lærer mere magtesløse overfor eleverne end andre?
Hvad betyder skoleledelsen for klimaet på skolen?
Hvorfor bliver eleverne mere og mere støjende, kunne det skyldes deres baggrund i nedskæringsramte daginstitutioner og vuggestuer?
Hvor står regerings tiltag i forhold til den pædagogiske forskning?
Hvor mange timer tilbringer Finske skolebørn i naturen og i sportshaller?
Hvor irriterende er de egoistiske forældre. Ditto de passive forældre?
Og der er mange mange flere spørgsmål, man som forældre kunne tænke sig at få svar på.
Lærerforeningen burde give langt mere information om folkeskolen. Folkeskolen vedrører os alle, og ikke mindst lærerne, som dog har en indsigt som forældrene aldrig får del i, medmindre lærerne hjælper til.
Lars Dahl - jeg antog fejlagtigt at vi kunne forståes som regeringen, fordi mit udsagn var et duplikat af regeringens målsætning - det beklager jeg.
Er jeg den eneste der til stadighed undrer sig over, at man med den nuværende regering vil til at skære i SUen når man har en uddannelses minister der ikke kan regne, har brugt langt mere tid end nomeret på sine studier end nomeret og en videnskabsminister der ikke engang har en uddannelse?
Det er jo også lidt en hån i øjet på visionen om at uddannelse er vejen frem.
Den nuværende pulje af ministre er simpelthen en stor joke, de aner ikke en fløjtende fis om noget som helst. Det er også svært, sådan noget addition.
Skimmer man sig blot ganske løst igennem denne debat er det tydeligt at også folk der gik ud af skolen for 20 år siden Havde store problemer med at læse og formulere sig på skrift. Præcis heri ligger problemet.
Da man startede forandringen af folkeskolen valgte man et opgør med "Rundkredspedagogik og øllebrødsbarmhjertighed" det gik rent ind hos vælgerne men resultatet blev at folkeskolen blev trukket baglæns mod en opdigtet Morten Korch romantik. I stedet burde man have set fremad og fortsat arbejdet med moderne indlærings teknikker og ny teknologi.
Ikke overraskende vil det kommende udspil igen trække i den forkerte retning. Når lærerne protesterer mod politikkeres talen mod bedrevidende, bliver de skudt i skoene at de ikke ønsker at forbedre folkeskolen. Hokus pokus fillihankat.
Glem for en stund forældrene og lærerne, nok indgår de også som en del af løsningen, men at skyde på dem som en del af problemet er ansvarsforflygtigelse i anden potens. Jeg tager det fulde ansvar Ja godawdo.
Min erfaring med efter ca. 10 år som lærer forskellige steder er den, at man som lærer skal opstille klare mål for elevernes læring, forklare dem, hvorfor de skal lære det som de nu skal lære. Og læreren skal opstille tydelige og klare rammer for elevernes læring, men også være lydhør for elevernes forslag.
Ang. Pisa....
http://www.undervisningsministeriet.dk/~/media/Files/Udd/Folke/PDF10/101...
På ovenstående link kan man læse resultaterne, men nok så vigtigt baggrunden for dem. Man kan bl.a. læse dette:
"Danske elever er bedst til at finde og uddrage informationer.
Læsefærdighederne inddeles i PISA i tre typer: finde og uddrage informationer, sammenkæde og
fortolke informationer samt reflektere over og vurdere informationer. Danske elever får i gennemsnit
502 point i at finde og uddrage informationer, hvilket er over OECD-gennemsnittet, men lavere end de
øvrige nordiske lande. Danmark ligger indenfor OECD-gennemsnittet, når det gælder de to andre typer
af læsefærdigheder, men ligger lavest i forhold til de andre nordiske lande." (side 4)
Lidt senere kan man læse dette interessante udsagn:
"Danske elever er ringere til at besvare opgaver i at sammenkæde/fortolke og reflektere over og vurdere
informationer, end de er til at finde informationer i tekster. Især er andelen af rigtig dygtige elever
mindre end i de andre nordiske lande på disse områder. Danskundervisningens litteraturundervisning
har i en årrække været præget af ‘reader response theory’, i hvilken læserens reaktion på og egne
refleksioner over teksten og dens relevans for læserens egen erfaringsverden er i fokus. Det er muligt, at denne tilgang til tekstundervisning i højere grad fremmer elevernes lyst til at diskutere tekstens tema, end den fremmer deres evne til at lave en tekstnær fortolkning af tekstens indhold eller til at reflektere over specifikke udsagn i teksten." (side 7-8)
Nu betyder at fortolke og reflektere ikke det samme på pisask som i den danske folkeskole. Som angivet i det andet citat (det fra side 7-8) forventer pisa en ekstrem
tekstnær fortolkning af f.eks. en novelle eller et udsagn som hvad betyder det at der står 'manden gik ind i stuen' og hvordan hænger dette sammen med at der står 'kvinden gik fra ham.' Denne måde at læse en tekst på man gået bort fra i Danmark i løbet af de sidste 15-20 år, fordi eleverne ikke oplevede, at de blev motivere eller forstod, hvorfor de skulle læse teksten.
Derfor er man begyndt at relatere teksterne til elevernes erfaringsverden - som udgangspunkt - og i Danmark er det langt vigtigere at forstå en teksts tema end at tolke tekstnært eller vurdere informationer i sammenhæng med andre informationer i en tekst.
Og det er det bl.a. fordi det er denne kompetence, de skal bruge når de f.eks. skal læse en faglig tekst.
Noget andet er 60% af læsetesten er multiple-choice testen; 40% af er åbne spørgsmål, hvor man selv kan skrive et (kort eller længere) svar. Og det betyder for de ca. 60% vedkommende (af testen) at hvis bare vi i Danmark kunne lære at gætte på 1 ud af de 4 eller 5 svarmuligheder, kunne vi måske opnå nogle flere point.
Man burde snare sige : På grund af et rekordstort antal "reformer" af folkeskolen er det ikke lykkedes VK at få bedre Pisa-resultater.
En anden grund er at skolen, af OVK, er blevet gjort til en serviceudbyder, der ingen opbakning har fra forældrene, der er servicemodtagerne. Derimod har de stærke forældre, som skattede vælgere, fået en betænkelig magtposition i skolens dagligdag. (Dette er nok den største forskel på det finske og det danske system - på nummer tip-top og nummer sjok).
Uddannelse og især efteruddannelse halter (Endnu en stor forskel på det finske og det danske system).
Der bruges en tåbelig mængde tid på administration og dokumentation (Et resultat af Fogs afbureaukratiseringsprocess) - der udover at være en tidssluger også tydeliggør at lærerstanden ikke gør sit job indtil andet er bevist (En mistænkeliggørelse som OVK har fået gennemsyret det offentlige system med).
De såkaldte reformer har ikke været styret af den forskning der har foregået de sidste årtier, men har primært været styret af OVKs konservative ideologi (Ja, Venstre er sgu ikke liberal).
PISA ligger an på let målbare resultater - såsom læsehastighed, der med mindre at hastigheden er abnorm, er komplet ligegyldig. PISA er kort sagt ikke den hellige gral - den store fakkel i mørket som vi bør styre hele vort rige efter ... som det er nu.
Men vi kan jo glæde os ved at Lille Lars Fra Græsted har frikendt sig selv og regeringen for ethvert ansvar i denne sag og presser videre med sin konservering af det danske rige.
Det vi oplever og giver udtryk for sig i folkeskolen er det såkaldte "cultural lag". Teknologiudviklingen er altid foran den teknologiske implementering i samfundet. Og med det senmoderne samfunds udviklingsniveau (Eksponentielt!!) af tekn...ologien bliver den sekundære og primære socialisation usammenhængende. Derfor kan børn og unge ikke se en sammenhæng mellem undervisningen og den virkelige verden. Så er der da ikke noget at sige til, at børn og unge mister interessen. For det er mangel på den, der skaber problemet. I stedet for, at privatisere, fyre, vurdere osv. bør politikerne fikse en ordentlig skolereform og give de midler det kræver ($$).
Glem illusioner om hvorvidt vi kan og skal konkurrere med NIC-landene. Vi er langt foran dem omkring hensyn til menneskerettigheder og er det ikke vores mål i verden? Giv mennesker den uddannelse de fortjener!
Det vi oplever og giver udtryk for sig i folkeskolen er det såkaldte "cultural lag". Teknologiudviklingen er altid foran den teknologiske implementering i samfundet. Og med det senmoderne samfunds udviklingsniveau (Eksponentielt!!) af tekn...ologien bliver den sekundære og primære socialisation usammenhængende. Derfor kan børn og unge ikke se en sammenhæng mellem undervisningen og den virkelige verden. Så er der da ikke noget at sige til, at børn og unge mister interessen. For det er mangel på den, der skaber problemet. I stedet for, at privatisere, fyre, vurdere osv. bør politikerne fikse en ordentlig skolereform og give de midler det kræver ($$).
Glem illusioner om hvorvidt vi kan og skal konkurrere med NIC-landene. Vi er langt foran dem omkring hensyn til menneskerettigheder og er det ikke vores mål i verden? Giv mennesker den uddannelse de fortjener!
Claus Madsen, Når lærerne protesterer mod politikkeres talen mod bedrevidende, bliver de skudt i skoene at de ikke ønsker at forbedre folkeskolen.
Kunne det tænkes at lærernes argumentation i samfundsrelateret forstand er for snæversynet, og at de krampagtigt forsøger at fastholde deres afsjælede Morten Korch'ske højagtværdighed.
Typisk for dialogen mellem politikerne og lærerne er at et begreb som pædagogik stort set er fraværende.
Victor Kraft, Jeg tror undervisningsministeriet en gang for alle har brændt fingrene ved at købe teknologi uden forankring i lærerstanden, da man i sin tid købte for et større beløb Picoline computere.
Jeg husker endnu Bertel Haarders svar på et spørgsmål fra en journalist:
Jounalisten: Men der findes jo ikke programel til Picolinen.
Lang pause..
Bertel Haarder: Det er jo det eleverne skal lære at lave.
I mange år efter var det umuligt at komme hverken frem eller tilbage nede i undervisningsministeriets kælder for stabler af brune papkasser.
Se med her hvordan finner gør det med succes:
http://news.bbc.co.uk/2/hi/programmes/world_news_america/8605791.stm
- Arash