Ny teknik kan gøre far til mor

En kvinde, der bliver far til sit eget biologiske barn, og en mand, der bliver mor til samme.

Et par, hvor begge er sterile, men alligevel bliver forældre til et fælles biologisk barn.

To homoseksuelle, der bliver forældre til et barn med deres egne gener.

En kvinde, der leverer både æg- og sædcelle og dermed bliver mor til en kopi af sig selv.

Helt nye typer børn og forældreskaber, der sprænger alle grænser og skaber rod i alle vante forstillinger, kan være på vej. Og dermed også svære etiske diskussioner og beslutninger om, hvad man må og ikke må.

Det Etiske Råd tager nu hul på debatten med offentliggørelsen af redegørelsen 'Etiske aspekter ved nye typer af stamceller og befrugtningsteknikker'. Og rådets 18 medlemmer er - ikke overraskende - uenige om, hvad man skal mene om de nye teknikker.

Det handler om iPS-cellerne. En ny udgave af de såkaldte stamceller, som er ikkeprogrammerede celler med potentiale til at blive til hvad som helst, afhængig af hvilken besked de får under udviklingen. Stamceller finder man normalt i fosteranlæg og i navlestrengen, og de senere år har megen forskning handlet om den mulige brug af de udifferentierede stamceller til at fremstille specialiserede celler og væv. Forskernes håb er, at stamcellerne kan bruges til at genskabe beskadiget væv, herunder behandle sygdomme der skyldes ødelæggelse af bestemte celletyper: kræft, knoglesygdomme, diabetes m.m. Eller ligefrem skabe hele organer ved celledyrkning med afsæt i stamceller.

Et spørgsmål om etik

Ét af de hidtidige dilemmaer ved brugen af stamceller er, at de typisk vil have menneskelige fosteranlæg, embryoner, som leverandør. Det fik to gange den amerikanske præsident George Bush til at nedlægge veto mod statslig støtte til stamcelleforskning i USA, et veto som præsident Obama ophævede sidste år.

Herhjemme har Det Etiske Råd selv været i et vanskeligt dilemma i spørgsmålet om det tidlige fosteranlægs status og rettigheder og dermed, hvad man må eller ikke må bruge dets celler til.

»Nogle i rådet mener, at selv det befrugtede æg og det spæde embryo har menneskelig værdighed, hvorfor det vil være uetisk at producere fosteranlæg som kilde til stamceller. Andre - som jeg selv - påpeger, at det tidlige fosteranlæg har et organisationsniveau som en vandmand, og at det derfor ikke har samme grad af værdighed som det embryo, der har sat sig fast i livmoderen, og at det af den grund ikke principielt vil være forkert at anvende det i forsøgsøjemed,« siger Peder Agger, biolog og formand for Det Etiske Råd.

Med de nye iPS-celler ser dette dilemma imidlertid ud til at fortone sig. Det var japanske forskere, der i 2006 som de første viste, at man ved en enkel genmanipulation kan give almindelige kropsceller samme egenskab som stamceller: Kropscellerne kan 'nulstilles' og opnår dermed evnen til at kunne specialiseres til næsten hvad som helst, til alle celletyper i organismen. Disse såkaldte iPS-celler (induced pluripotent stem cells, red.) kan altså det samme som de embryonale stamceller og gør dermed brugen af fosteranlæg overflødig.

»iPS-cellerne har givet et lettelsens suk, fordi man kommer uden om anfægtelserne ved at skulle hente stamcellerne fra embryoner,« siger Peder Agger.

Mærkelige forældre

Nye etiske dilemmaer åbner sig imidlertid straks. For blandt de celler, som den ny type stamceller kan udvikles til, er sædceller, som ved at befrugte en ægcelle kan danne grundlag for nyt liv. Altså sædceller hentet fra iPS-manipulerede kropsceller hos f.eks. en mand, der selv er steril.

Og mere end det: I Tidsskriftet Biology of Reproduction offentliggjorde i sidste uge et forskerhold under ledelse af Richard R. Behringer, M.D. Anderson Cancer Center i Texas, at de med iPS-teknikken har været i stand til at producere både han- og hunmus, der har to hanmus som genetiske forældre.

»Vor forskning har udnyttet iPS-celleteknologi til at kombinere genvarianter fra to hanner til at producere afkom af både hanner og hunner, dvs. en ny form for pattedyrreproduktion,« skriver forskerne.

Fremgangsmåden i dette første eksperiment var noget kompliceret, men baner vej for yderligere muligheder:

»Det er også muligt, at én han kan producere både æg- og sædceller til selvbefrugtning for på den måde at producere afkom af hanner og hunner.«

Altså en han, der genetisk set er både far og mor til unger, der er en kopi af ham selv, skønt selve fosterudviklingen må formodes at skulle foregå i en livmoder hos en hun.

Forskerne fra Texas skriver, at dette i fremtiden ikke kun vil være muligt med mus, men antagelig også med mennesker. Og foretages projektet ikke med en mand, men med en kvinde, kan denne blive både far og mor og selv bære og føde afkommet.

Stop det

Hvis kropsceller således via omvejen som iPS-stamceller kan udvikles til funktionsdygtige æg- og sædceller, sætter kun fantasien grænser:

»Det kan måske også blive muligt at danne sædceller fra en kvindelig donor og producere levedygtigt mandligt og kvindeligt afkom med to mødre,« hedder det.

Eller muligt, at en ufrugtbar mand og en ufrugtbar kvinde sammen får egne genetiske børn - hvor de så selv må afgøre, om manden skal levere ægcellen og kvinden sædcellen eller omvendt.

»På længere sigt,« skriver Det Etiske Råd i sin ny redegørelse, »ser nogle forskere, at metoden vil kunne bruges til reproduktion, hviket blandt andet vil kunne afhjælpe barnløshed, give homoseksuelle ligestilling på det reproduktive område og gøre, at en faktor som alder ikke længere vil spille nogen rolle i forhold til, hvor længe vi kan få børn. Med andre ord vil 'den naturlige fertilitet' ikke være begrænsende for at kunne reproducere sig.«

En række nye etiske dilemmaer rejser sig, mener rådet: Er det f.eks. ønskeligt, at mennesket gøres forplantningsdygtigt til langt ind i pensionsalderen? Hvilken risiko for f.eks. handicap kan der være forbundet med teknikken? Hvad betyder det for et iPS-produceret barn at vide, at det har en meget anderledes baggrund? Og hvad med det dilemma, at der nødvendigis må gennemføres omfattende forsøg med menneskelige fostre for at udvikle teknikken?

»Rådets medlemmer er uenige om, hvorvidt det er etisk acceptabelt at fremstille kønsceller fra stamceller« med forskning for øje, hedder det i redegørelsen.

»Men når det handler om at fremstille kønsceller med henblik på at producere børn, siger vi alle stop,« fortæller Peder Agger.

Det Etiske Råd er ikke overbevist om, at dagens lovgivning også gør dét, og man opfordrer derfor politikerne til at tage stilling til, om iPS-fremstillede kønsceller skal være tilladt i Danmark eller ej.