Læsetid: 5 min.

Økonomer: Danmark nærmer sig afgrunden – igen

Hverken regeringens nulvækstplan eller S-SF’s genopretningsplan, Fair Løsning, kan bringe Danmark ud af den økonomiske krise. Det siger en række fremtrædende økonomer, der advarer om, at dansk økonomi på ny har kurs direkte mod afgrunden
Hverken regeringens nulvækstplan eller S-SF’s genopretningsplan, Fair Løsning, kan bringe Danmark ud af den økonomiske krise. Det siger en række fremtrædende økonomer, der advarer om, at dansk økonomi på ny har kurs direkte mod afgrunden
15. december 2010

»Nogen fremstiller det sådan, at vi kører på kanten af afgrunden. Det gør vi ikke, men vi kan se den«.

Citatet fra 1979 af daværende finansminister Knud Heinesen (S) er blevet det herostratisk berømte sindbillede på dansk økonomis umulige situation dengang - med en stadigt stigende udlandsgæld, hvis stigende renter og afdrag lagde beslag på stadigt flere af Danmarks indtægter og i stigende grad umuliggjorde en udvikling af det danske velfærdssamfund.

Dén situation er vi trods alt ikke i nærheden af i dag. Men begge de to 'klare veje', som både regeringen og S-SF-alliancen fremhæver, at der er i dansk politik, har retning direkte mod afgrunden. Det siger en række af førende økonomer, som Information har bedt karakterisere Danmarks økonomiske situation.

»Vi er ikke ude over afgrundens kant, men vi har samme retning igen, og vi kan se den. Forskellen er, at vi ikke i dag har samme underskud på betalingsbalancen. Men de seneste ti år har ikke bragt vores velfærdssamfund noget godt,« siger professor og tidligere økonomisk vismand Nina Smith fra Aarhus Universitet.

De to veje

I mandags fremlagde finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) regeringens økonomiske redegørelse. Den viser, at der er sket et skred i de offentlige udgifter på fem milliarder kroner allerede i år. Og i går understregede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), hvor rekordhøjt, det offentlige forbrug er i Danmark i forhold til alle andre OECD-lande.

Budskabet er klart fra regeringen: En hidtil uset grad af mådehold og besparelser i det offentlige er vejen ud af den dystre situation, som dansk økonomi står i. Modsat mener S og SF, at investeringer kan løfte økonomien op af sumpen - hvis vi samtidig på en hidtil uset måde får overbevist danskerne om, at de skal arbejde mere.

Men ingen af de alternativer vil bringe Danmark væk fra en truende afgrund inden for de næste ti år, siger økonomerne.

Diagnosen er den samme, som de nu har stillet i årevis: Et stigende antal ældre på pension og efterløn og et stigende pres på pleje- og sundhedsudgifter vil gøre det stadigt sværere for familien Danmark at få økonomien til at hænge sammen.

Og som ofte før skriger de på politisk handlekraft. Som professor Nina Smith udtrykker det »mangler vi politisk mod til at fortælle befolkningen noget af det, den ikke kan lide at høre«.

Den tidligere vismand mener, vi har bygget et samfund op, »som ikke længere er tidssvarende«, og siger, at vi derfor må gribe til den politiske værktøjskasse:

»Vi opfatter kerneydelser som rettigheder. Derfor tør politikerne ikke tage fat på de nødvendige reformer. Der er ikke nogen politiske bud fra hverken højre eller venstre, der kan redde vores økonomi,« siger hun.

Nina Smith peger på, at man i stedet for at reformere områder som pensionsalder og efterløn skærer på uddannelse og forskning, »som andre kontinenter ellers har fundet ud af, de skal investere i for at holde en sikker økonomisk kurs«.

Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi på Aarhus Universitet, mener, at »afgrunden ligger der 10-20 år ude i fremtiden, hvis ikke vi får store reformer«, og han understreger »at det ikke lige nu ser ud, som om der er nogen, der har fundet løsningen på det problem.«

Potentielle megaindgreb

Tidligere vismand professor Jan Rose Skaksen fra CBS understreger, at Danmark stadig er et stykke fra en økonomisk afgrund som den Irland og Grækenland blev kastet ud i tidligere i år. Men fordi Danmark er et lille land med egen valuta, kan vi langt hurtigere komme i problemer, hvis de internationale markeder mister tilliden til dansk økonomi. Starten på de problemer vil være stigende renter, når den danske stat får stadigt sværere ved at låne penge i udlandet. Og herfra kan det gå stærkt.

»Hvis der først opstår mistillid til Danmark på de internationale markeder i stor stil som følge af, at de offentlige budgetter ikke hænger sammen, så er man nødt til at lave nogle af de mega-indgreb, som man ser i andre lande som Irland og Grækenland. Kæmpemæssige besparelser vil i en øjeblikkelig krise være det eneste svar, som den danske regering til den tid vil kunne komme med,« siger han.

Tidligere overvismand, professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet, var også formand for den Velfærdskommission, hvis forslag om at afvikle skattestoppet i 2005 blev afvist som »tonedøvt« af daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).

Uden det velfærdsforlig, der trods alt kom ud af bestræbelserne, ville Danmarks situation have været fuldstændig uholdbar allerede nu. Men forligets aftrapning af efterlønnen fra 2019 er ikke tilstrækkelig, siger han.

»Og man kan sige, at begge sider i dansk politik kun ser på en lille flig af det, der er problemet: Nemlig, at der er systematiske underskud på vej de næste mange år. Det er ikke kun et spørgsmål om at ride en storm af, som finanskrisen har skabt.«

Konsekvenserne af dét - nemlig en stigende afstand mellem, hvad borgerne forventer af velfærd, og hvad der er råd til - mærker vi allerede nu, mener Torben M. Andersen:

»Hvis man synes, at der de senere år har været megen diskussion og kritik af kvaliteten og standarden af den offentlige service, så er det altså kun starten på det, vi vil se i de kommende år.«

Katastrofe på katastrofe

Som den eneste økonom, Information har talt med, er tidligere overvismand, professor Christen Sørensen fra SDU ikke enig i, at en løsning på problemet er en efterlønsreform. Men han mener, at vi nu »betaler prisen for, at der ikke var politisk vilje til at stramme op, da der var mulighed for det« med henvisning til dengang, højkonjunkturen var på sit højeste. Hans diagnose af Danmarks økonomiske fremtid er ikke mindre dyster:

»Vores skolevæsen fungerer ikke, vi ruinerer vores uddannelses- og forskningssystem. Og grundlæggende er de økonomiske udspil slet ikke underbyggede. Vi træffer ikke beslutninger på oplyst grundlag, men på baggrund af politikernes fornemmelser. Det er katastrofe på katastrofe,« siger han.

Christen Sørensen vil ikke sige, at vi står på afgrundens rand.

»Men vi traver rundt i dumhedens kløft. Og det gør vi på baggrund af manglende rettidig omhu fra de politikere, der skal forestille at lede landet«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Venstres finanspolitiske ordfører Jacob Jensen står på Folketingets talerstol ved 3. behandlingen af Finansloven og praler med at OVK har brugt 73 mia. kr. mere end SR-regeringen. Jamen dog – Hvad har OVK brugt pengene til når alt i den offentlige sektor halter. Regeringen og DF må ha´ prioriteret helt forkert. Ligeledes bør der vel også siges at overskuddet på de ca. 90 mia. kr. som OVK formøblede på knapt 3 måneder var fremkommet via. de høje olie priser for Nordsø olien et højt afkast fra pensionsopsparingen og en pæn indtjening fra skibsfarten.

Frederik Hougaard

De kloge hoveder har modet til at sige det, alle ved, men ingen politisk står ved: Vi er nød til at sadle om, så vi sætter prop i det offentlige forbrug --- al folket må erkende, at vi ikke kan blive ved med at subsidierer alt og alle (efterløn er den værste umiddelbare eksempel) ----ingen overlever ved at klippe hinanden på langt sigt.

Selv ikke en påstået (vælgerbedrag af værste skuffe på alle områder udover den pinagtige udlændingepolitik) borgerlig regering tør gribe den bold.......... og det ændrer ikke en tøddel, hvis fru Kinnock kommer til at sidde ved bordenden ---snarere tværtimod, må man frygte......

Det er faktisk lidt triste perspektiver :o/

Det ville være klædeligt, hvis de folkevalgte og ministre halverede deres efterløn i form af livsvarig pension.

borgmestre opppebærer en pension, hvis de har siddet i 2 valgrunder på over 400.000 årligt og ministre en hel del mere livsvarigt.

Er det rimeligt, når andre efterlønnere hele tiden ser deres opsparing blive genstand for misundelse og grues med nelæggelse?

Det er da meget simpelt... Begge sider ved godt hvor galt tingene står, men der er noget meget vigtigere på spil her end landets fremtid:

HVIS ÉN AF SIDERNE SIGER SANDHEDEN FÅR DE IKKE DE HER DEJLIGE MINISTERPENSIONER!

DERFOR kommer der ikke til at ske nogen, fordi alle fra V/K/O/S/SF egentlig er fuldstændig ligeglade med om det går landet godt eller skidt, så længe det bare er med dem og ikke den anden fløj i spidsen.
Med magtsyge politikere som dem er det da klart at tingene vil gå ad H... til.

Dorte Sørensen

Der er nu mange måder, at vi kan spare på uden at det behøver at gå ud over vor velfærd med lige mulighed til alle.
Fx kunne vi bruge mere på forebyggelse både på social og sundhedsområdet her kunne spares mange senere dyre behandlinger, spare samfundet fra mange sygedage og førtidspension til nedslidte. Et andet eksempel var at stille tillid i centrum i stedet for det stadig stigende kontrol og styringsapparat. Fx i dag bruger en socialrådgiver 80 pct. af sin arbejdstid til kontrolopgaver – det er da vanvittigt.
Bare et par eksempler.

Mark Martinussen

En hurtig kommentar til Dortes indlæg - helt enig at det er skræmmende at selv de "liberal wanna be" formøbler de penge de har taget fra borgerne...

Der er reelt alternativer til de to socialdemokratiske økonomiske politikker - se evt. Liberal Alliance, der muligvis ikke har svarene på alle spørgsmålene - men de svar der leveres er langt mere kvalificerede og progressive....!

Lyder også som de citerede er enige heri...!

Troels Bjørnskov

Med fare for at blive stemplet som en troll på dette medie, vil jeg fremføre spørgsmålet:

Hvorfor stemmer folk ikke på Liberal Alliance?

De tre største problemer i dansk økonomi er:

1) Ungdomsarbejdsløsheden.
2) Ungdomsarbejdsløsheden.
3) Ungdomsarbejdsløsheden.

Forringelserne af efterlønnen har fået de gamle til at bide sig fast på arbejdsmarkedet, og derved fået ungdomsarbejdsløsheden til at eksplodere.

De nyuddannede fra i år konkurrerer med de nyuddannede fra sidste år om de manglende jobs, og om ca. 8 måneder kommer de til at konkurrere mod et nyt kuld.

Før vi lærer at vende det døve øre til økonomernes påstande om mangel på arbejdskraft, kommer vi ikke videre.

Devaluer kronen med tyve procent!

Svenskerne devaluerede med mere og deres økonomi spurter derud og UK har også devalueret betydligt for at holde deres økonomi i gang. I modsætning til halvfjerdserne har DK næsten ingen udenlandsgæld og ulemperne er derfor minimale.

På den lange bane er der naturligvis behov for reformer og en ansvarlig nyvalgt regering bør som noget af det første gennemføre disse. Alt andet vil være komplet uansvarligt overfor fremtidige generationer.

Og i øvrigt - siden hvornår er det blevet kutyme, at finansministeren skal sidde på sine hænder i arbejdstiden?

Dorte Sørensen:

...Der er nu mange måder, at vi kan spare på uden at det behøver at gå ud over vor velfærd med lige mulighed til alle...

Den sætning får forventningens glæde op i mig - glæden over velfærdsstatens snarlige sammenbrud. Og til den tid ævler ingen (forhåbentligt) om "ligestilling" længere og alt det plat til mere omfordeling, som den har medført, da de får andre problemer at spekulere over.

Det bliver fanme dejligt. Jeg forudser også, at ikke en eneste kvinde med en IQ over en lunken karkluds, vil omtale samfundets mænd som noget, de saaaagtens kan undvære. Samfundets mænd står overfor deres renæssance... hvis de altså overhovedet gider deltage. Det er ikke så sikkert endda - og det ville jeg sagtens kunne forstå.

Dorte Sørensen

Rasmus Knus skriver – ” Devaluer kronen med tyve procent!”
Det kan vi desværre ikke, da Schlüter med et bredt Folketings flertal indførte fastkronepolitikken . Den har vi beholdt og er nu bundet op på EUROEN.
PS: Hvilke reformer tænker du på. I mine øjne var fx Dagpengereformen en dårlig ide, da den underminerer den danske model med let adgang til at hyre og fyre. En fordel som det danske erhvervsliv har levet godt på længe.

Hovedparten af de mange unge, der er på vej i meningsløs aktivering, kunne være kommet ind på arbejdsmarkedet, hvis man ikke havde motiveret de gamle til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Nu bliver de unge sociale klienter i stedet for at bidrage positivt til samfundskagen.

Det var præcis for at undgå dette, at man indførte efterlønnen i 1979. Det har aldrig været ment som en service til de gamle - men som en service til de unge.

De økonomer der har rådgivet politikerne de senere år, burde stilles for en domstol.

De holdninger, der udtrykkes i artiklen, kan vel kort sammenfattes på denne måde:
Kun ved at afskaffe velfærdsstaten kan vi bevare den.

Også det at en økonom nogen sinde tager vendingen "hvad vi har råd til" i sin mund, burde medføre krav om aflevering af eksamensbevis og tilbagebetaling af al modtaget løn.

Økonomen skal alene udføre konsekvensberegninger og overlade til politikere og vælgere at bestemme, hvad "vi har råd til".

Troels Bjørnskov

@Rasmus Knus:

Gør det LAs foretagende illegitimt, fordi de har en (hoved)sponsor, der er politianmeldt?

Deres politiske holdninger bliver vel ikke mindre værd af den grund?

Den promotion af LA/CEPOS der pludselig poppede op skyldes et fejlskøn fra spindoktorernes side.

De troede at DF's tilslutning til en halvering af dagpengeperioden ville føre til stort vælgertab fra tidligere S-vælgere.

Derfor promotede pressen LA i håb om at kunne narre storbytosser væk fra især R.

Storbytosserne skulle opveje det forventede tab hos blå blok.
Bemærk at en af de første proklamationer pressen afkrævede LA var forsikringen om, at LA ikke ville have problemer med at samarbejde med DF !

Nu har alle målinger vist, at DF ikke kommer ud for det forventede tab (alkohol+malerhjerne+tabloidpresse).

Derfor er der ikke længere brug for storbytosser, og ingen længe vil man se den positive særbehandling af LA i medierne gradvist aftrappe for helt at forsvinde.

Deres politiske holdninger, Troels Bjørnskov, er suspekte derhen, at de totalt agerer i et ahistorisk rum. Hvis liberalisme skal være retfærdig i nogen forstand, må den betyde, at arveretten afskaffes, så enhver virkeligt i ordets ligefremme betydning bliver sin egen lykkes smed. Det er jeg ikke tilhænger af, for jeg mener i bund og grund, at liberalismen vender op og ned på værdierne, når den ikke direkte nivellerer dem. Økonomi er det middel, vi har til rådighed, når vi skal indrette det for mennesker bedst opnåelige samfund - men beslutningen om dette samfunds beskaffenhed er politisk, og i et demokratisk samfund angår det alle.
Liberalismen tvinger os til at bruge al for megen tid på det blot og bart nødvendige. Liberalismen taler til de usleste menneskelige egenskaber, og den gør mennesker ringere, end de behøvede at være.

John Houbo Pedersen

Kerneproblemet er at Danmark har låst kronen til Euroen, og dermed ikke kan devaluere.
p.g.a. følelser vil man ikke have euroen
Forhandel on tilladelse til at devaluere da for fanden
dermed styrkes konkurranceevnen og flere job skabes.
Hvonår får vi tænkende politikere?

Heinrich R. Jørgensen

Troels Bjørnskov:
"Hvorfor stemmer folk ikke på Liberal Alliance?"

Det skulle ikke undre mig, hvis LA blandt avisens abonnenter fik flere stemmer end V, K og O tilsammen.

EL, RV og LA er tydeligvis de eneste partier på Tinge, der har noget der minder om integritet og konsekvente holdninger. Det er vel den slags der er tiltrækkende for et oplyst, vidende og nysgerring segment, som nærværende sprøjtes læsere mestendels må formodes at være.

At LA har en dubiøs hovedsponsor med en lige så dubiøs metier, at partiet ikke profilerer sig på finkultur og virker afstumpet i så henseende, og desuden sværger til klassisk halleluja-liberalisme og foragter Keynes uden at reflektere over historiske erfaringer, trækker alt sammen meget ned i vurderingen.

Since last summer, the nature of the crisis in financial markets has changed. The problem is now not liquidity in the system but rather a question of systemic solvency, Bank of England (BOE) Governor Mervyn King said at a lunch meeting with Treasury Deputy Secretary Robert Kimmitt and Ambassador Tuttle. King said there are two imperatives. First to find ways for banks to avoid the stigma of selling unwanted paper at distressed prices or going to a central bank for assistance. Second to ensure there’s a coordinated effort to possibly recapitalize the global banking system. For the first imperative, King suggested developing a pooling and auction process to unblock the large volume of financial investments for which there is currently no market.
Wikileaks 08LONDON797

med andre ord røvhullerne i banker havde købt fugle på taget, og lånt ud mod varm luft, og nu ville de have penge af regeringerne for svinestregerne uden at nogen fik det at vide. Guess what!
you pay

Heinrich R. Jørgensen

Den danske fastkrone-politik er vel ikke bundet op på nogen lov eller aftale med EU?

Det er vel blot tale om, at det er politikernes udtalte holdning (dvs.: regeringens) at fastholde denne, hvilket Nationalbanken handler efter?

Det er vel blot et spørgsmål om, at regeringen ændrer holdning til spørgsmålet, og meddeler det til Nationalbanken?

Hvilket vel derefter kan formodes at lede til en devaluering i praksis på måske 20%. Mindre hvis statsregnskabet havde set sund og troværdig ud, og måske mere hvis det nuværende misregimente fortsætter uansvarlighederne...

Troels Bjørnskov

@Peter Hansen:

Jeg er bestemt enig med dig i, at ren laissez-faire liberalisme ikke har gang på jord, men det er altså et stråmandsargument, du anvender. For ren liberalisme er bestemt heller ikke det, LA står for. De vil jo netop nedsætte skatten til 40%. I en europæisk kontekst er det allerhøjst socialliberalt, og amerikanerne ville for længst have lynchet Anders Samuelsen og co. for at indføre "socialism".
Vi lever i et globaliseret samfund, og Danmark taber konkurrenceevne over for øvrige økonomier. Frem til 2025 spås vi den andenlaveste økonomiske vækst (OECD Economic Outlook No. 87, maj 2010).

En gennemsnitlig dansker født i dag giver set over et helt liv underskud til den danske statskasse (”Velfærd: Danskere en dårlig forretning”, Jyllandsposten 13.06.2004, "Den uholdbare fremtid", Weekendavisen 02.11.2007), og LA er efter min mening det eneste parti, der tager disse problemer alvorligt. Hvis vi vil bevare vores nuværende velstandsniveau og velfærd bliver vi simpelthen nødt til at tilpasse vores samfund i en mere global orienteret retning.

@Heinrich R. Jørgensen:
Jeg er meget enig med dig i første del af dit indlæg. Dog kan jeg ikke se, hvordan de sværger til "halleluja-liberalisme" (se evt. ovenfor). Deres foragt for Keynes, kan jeg heller ikke genkende, men jeg har ærlig talt ikke undersøgt sagen, så du har sikkert ret. Kan du komme med et eksempel?

Jg er ikke blind for din kritik, men til syvende og sidst er det et spørgsmål om, hvad man vægter, og for mit vedkommende gælder det, at LA er "det mindst ringe" parti.

Hvis de to veje ikke dur, må man bruge den tredje. Det kan kun vælgerne gøre. Stem på Radikale, Enhedslisten eller Liberal Alliance.
Drop derved de fire landsskadelige midterpartier i protest.
En hurtig beskrivelse :
Enhedslisten : Det almindelige menneske, os alle.
De radikale : Børn, mennesker og kultur.
LA : Styr på økonomien, friheden og ansvaret.
En velsmagende cocktail.

@ Dorte Sørensen

Måske var det på tide med et opgør med fastkurspolitikken?

Der var jo en markant anden politisk-økonomisk situation dengang og i dag vil det da være givende med en bred økonomisk samfundsdebat, for den har for længe stået på autopilot for kronen, hvor vi har oplevet ulemperne ved ikke at have euroen (rentespændet) og samtidigt stædigt beholdt fastkurspolitikken.

Er det stadig hensigtsmæssigt med denne politik, når grundene til at indføre euroen er forsvundet i løbet af de sidste par år og valutaen er i næsten daglig fare for at bryde sammen?

Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor danske økonomer ikke diskuterer, hvilke muligheder (bredt) landet har for at komme igang igen, i stedet for bare at male fanden på væggen og passivt se til at regeringen praktiserer salamimetoden.

P.s. Hvis jeg vidste hvordan fremtidens velfærdssamfund kunne skrues sammen og dermed hvilke reformer der virker, sad jeg ikke her ;-)

Mark Martinussen

Hvorfor bliver kommentarer om devaluering med et desværre? Indlæggene får devaluering til at lyde som en mirakel kur - det er det måske for det enkelte land på kort sigt - men ikke for de øvrige - problemet bliver skubbet videre og kursen retter sig igen..

Man skal holde sig fra den slags interventioner i økonomien! Lidt som at tisse i bukserne i dette vejr!

Martin Jeppesen

@Leo Nygaard

Det ville sgu være interessant at se de tre partier danne regering... det er bare en skam at de fleste danskere er for traditionsbundne til at stemme på andet end de mest populære partier.

Jeg er dybt uenig med konklusionen i denne artikel. Den danske økonomi er totalt sammensmeltet med den Europæiske økonomi, som er i fuld gang med at kollapse. De danske banker er insolvente og VKO er totalt inkompetente hvis ikke direkte ondskabsfulde.

Det her ender galt og jeg tror ikke det tager så lang tid som de fleste vil tro...

LA

Hvorfor stemme på dem?

De støtter jo stadigvæk den visionsløse regering og lover endda at lade sig styre af populisme(DF).

Endnu engang går der ønske tænkning i det. Bare fordi LA siget et, behøver det ikke at blive sådan, selv hvis de fik 20% af stemmerne.

Tænk lidt over den reelle politik der vil blive ført hvis LA får indflydelse! - er det gået godt for V og K at binde sig op på DF?

jesper jørgensen

jeg er igang med at lave et parti der går ind for devaluering, regulering af renten, og nogle skattelettelser, jeg afskyr Liberal Alliances leflen for erhvervslivet.

Mit parti ønsker at gøre det nemt for biotekselskaber, rederier, grøn energi selskaber at slå sig ned i landet, ved at give dem en særlig niche skat ordning, på den måde sikre vi at vi kan konkurrere på de fremtidsikret industrier, indrømmet jeg er en del inspireret af Adam Smiths ide om at hvis man sørger for at et land kan specialisere sig på nogle kerne områder, vil landets eksport stige, og det enkelte land vil blive mere velhavende.

Liberal alliance ide om 40% i skat, virker ikke, en flad skat som de vil indføre koster mange penge for mellemindkomsten, der er lavet en del analyse om det som bl.a IMF står bag

Der kommer med en til vished grænsende sandsynlighed en S/SF regering efter næste valg.
Det er derfor interessant at se på, hvad deres økonomiske politik er -og vil medføre. Desværre kan jeg med min bedste vilje ikke se, at de har en økonomisk politik der vil kunne rette op på de forhold der gør, at vores økonomi vil blive fortsat forværret i årene fremover.

Den korte version af vores økonomiske status er, at vi bruger mere end vi tjener. Dette forhold kan jeg ikke se at S/SF vil være en garant for at kunne løse.

Ud fra et økonomisk synspunkt vil jeg vurdere, at Liberal Alliance har den medicin der skal til, men for pokker den smager grimt!

Dorte Sørensen

David Karlsen
Ja OVK har jo vist at deres økonomiske politik ikke duer. De overtog Danmarks bedste økonomi og har nu forvandlet et overskud på knapt 100 mia. kr. til et underskud i samme størrelse. Ligeledes investerede de IKKE i fremtiden dengang da vi havde overskud fra Nordsø olien, det gode afkast af pensionsopsparingen og en pæn indtjening fra skibsfarten.
Sjovt nok hævder OVK gang på gang at regeringen ingen skyld har i krisen da den ALENE er kommet ude fra. Samtidig kommer de med hentydninger til Anker Jørgensen og giver ham uden at blinke skylden for 2 oliekriser og en verdensomspændende lavkonjunktur.

Heinrich R. Jørgensen

Troels Bjørnskov:
"Dog kan jeg ikke se, hvordan de sværger til “halleluja-liberalisme” (se evt. ovenfor). Deres foragt for Keynes, kan jeg heller ikke genkende, men jeg har ærlig talt ikke undersøgt sagen, så du har sikkert ret. Kan du komme med et eksempel?"

Du har ret. I praksis er ambitionen socialliberal, men jeg synes tydeligt at kunne fornemme, at der ofte skues mod en ideologisk horisont. hvor Adam Smith er gud og 1929 aldrig fandt sted, alternativt at man intet kan lære deraf.

I det hele taget har mange politiske partier retorikken indstillet på det utopiske.

DF' utopi = nationalromantik og etnisk udrensning. Uagtet at det er ikke gået særligt godt, siden Harald samlede riget og inviterede partiets foretrukne østerlandske mystikere indefor.

K' utopi = neokonservatisme. Al ejendom til oligarkerne

V's utop = neoliberalisme. Nedbryd velfærdsstat og blandingsøkonomi, så det liberalistiske nirvana vil materialisere som som en fugl phønix fra asken.

SD's utopi = formynder og kontrolsamfundet, hvor alle forsørges og skal have det godt.

SF's utopi = at komme til truget, da det bliver meget bedre og noget ganske andet hvis de sammen med SD og DF kan føres populistisk politik i stedet for V og K.

KD's utopi = teokratiets indførelse og kristen genvækkelse.

Til sammenligning er LA, EL og RV noget mindre forrykte.

LA's vision = Adams Smiths nirvana, men i praksis socialliberal pragmatisme.

EL's utopi = Karl Marx's nirvana, men i praksis retsstatens forsvarere.

RV's utopi = oplysningstidens nirvana. At oplysning og pragmatisme er vejen frem. En så kættersk tanke, at medlemmer af de øvrige partier konstant beskylder dem for at være utopister.

En nogenlunde sober betragtning er, at de er lallende jubelidioter hele banden. Det burde stort set alle tages i forvaring og pleje, indtil tvangstankerne og halucinationerne havde fortaget sig.

Peter Nygaard
Det er ikke LA der har opfundet betonblokkene. Og hvad skal de så stille op. Når man efter valget går til dronningen, peger man på en forhandlingsleder. Man kan ikke sætte sig i en krog og surmule.

Forestil dig at blokkene blev suspenderet, når valget blev udskrevet (og spærretid på TV). Alle partier fremlagde sin politik (sin politik i praksis, Heinrich) og holdt sig fra al bogstavleg før valget !
Fantastisk ikke. Oplysningstiden var vendt tilbage. Umuligt.

LA/CEPOS kan ikke forstås uden at se på R's deroute.

Spindoktorer fortalte i starten af 1-erne, at mere end 70 % af partiets vælgere var yngre trendy kvinder, med meget ringe interesse for politik (det er simpelthen for nørded for en ung trendy kvinde), men de så rollemodeller i partiets kvindelige ledelse.

Det var også trendy egentlig at ville være socialist - men nu var muren jo faldet og alt det der, så R var et "stuerent" socialistisk parti.

Det klogeste R kunne gøre var at holde kæft udadtil. Dette gjorde det muligt for alskens fløjdannelser i hemmelighed. Efter valget i 2005 gav det selvransagelse blandt journalisterne, at de havde glemt at stille politiske spørgsmål. Det eneste Jelved skulle svare på, var hvor mange mandater partiet skulle have, for at hun holdt op med at ryge.

I virkelighed havde partiet haft et selvmodsigende - næsten absurd partiprogram, der intet havde med socialisme at gøre, og som fordelingspolitisk ville få selv Estrup til at rødme.

Da dette blev afsløret, startede de konflikter, der førte til de forskellige storby-tosse partier.

Dyster læsning fra politikens økonomer/vismend!

Det værste senarie,fra inkompetente/ubeslutsomme Politikere!
Villedende/misvisende,i deres hondværk! ( PRISEN ER UTILGIVELIG)
VAD ER DET BEDSTE BUD PÅ STYRING AF ET LAND! AT STÅ SAMMEN/SAMARBEJDTE?
MEN GØR DANSKERENE DET?

BAGKLÅG KAN MAN SKU ALTID VÆRE!MEN DET ER FATALT,AT DE POLITISKE PARTIER IKKE TVINGES TIL AT SAMARBEJDTE I STEDET FOR AT,STRIDES!
DE SOM ER FOLKEVALGTE BURDTE HA DERES SMÅ DUMME HOVEDER UNDERSYGT,DA DE JO LADER HÅNT OM LANDETS,OG DER MED BORGERNES VÆLFÆRD I STIKKEN,MED DERES PATIPOLITISKE GØREMÅL!
UPORFESIONELLE,I DERES GØREN,OG LADEN.
EKSEMPELTVIS KUNNE MAN BEGYNDE MED AFSKAFFELSEN AF KLUBERNES KLUB,LADE SKAT FÅ BEDRE BETINGELSER FOR INDRIVELSE AF MULTIONATINALES FIRMA BETALINGER TIL DET DANSKE SAMFUND!
AFSKAFFE REKRUTERINGSFIRMARE,DA DE FORDYRE TILGANGEN TIL ARBEJDSMARKEDET.
AFSKAFFE LIVSLANG LØNINGER FOR POLITIKERE,DA DET ER UDE AF TRIT MED UDVIKLINGEN,I NYERE TID.
NOGET FOR NOGET,MEN GØRE DERES POLITISKE ARBEJDTE FOR AT SIKRE STATEN/VÆLFÆRDEN DANMARK SER DET IKKE UD TIL DE KAN.
SØRGELIGT IKKE AT KUNNE SE SINE BØRN I ØJNENE MED EN FORM FOR LADEN STÅ TIL,MED ET DANSKE POLITISKE SLENDRIANNER.
DER ER AMSSE AF MULIGHEDER FOR AT STYRE DET,MEN DE HAR TILSYNELADENDE IKKE VILGEN TIL AT HOOLDE DANMARK FLOT.

Heinrich R. Jørgensen

Leo Nygaard:
"Forestil dig at blokkene blev suspenderet, når valget blev udskrevet (og spærretid på TV). Alle partier fremlagde sin politik (sin politik i praksis, Heinrich) og holdt sig fra al bogstavleg før valget !
Fantastisk ikke. Oplysningstiden var vendt tilbage. Umuligt."

Jeg vil hellere forestille mig, at de politiske partier blev tvangsopløst, og at der blevet foretaget en årlig lodtrækning mellem villige og kapable borgere der havde tilbudt at påtage sig samfundstjeneste til nationens og befolkningens bedste, så der hvert år kom friske folk til og de der havde været der længe nok til at der var risiko for massiv selvovervurdering, røg ud i den anden ende.

Der burde ikke findes blokke i det danske politiske system, men et samarbejdende folkestyre. Der er ikke direkte valg af statsministeren; det er ikke hvad folketingsvalg burde have fokus på.

Oplysningstidens idealer, herunden ideen om demokratiets indførelse, kunne lade sig gøre, hvis de politiske partier blev tvangsopløst, og lovgiverne ikke var valgt som repræsentanter for en politisk agenda, men ganske enkelt skulle gøre hvad de fandt rigtigt og forstandigt, alene med fokus på nationens og befolkningens bedste interesser.

Desværre er der ikke megen forskel fra hvad de politiske gør for tiden, og hvad de karikerede utopier for samme udsiger.

Jeg venter på forslag som kunne bryde den danske binding til den neoliberale globalisering... hvilket indbærer et opgør med den kapitalistiske produktion. Og med EU, USA osv...

Hvad er produktionsbehovet = hvad skal vi producere for at kunne fungere som samfund? Mad, boliger, transport, kommunikation. Vi har ikke behov for handel med det voldsomme udbud af næsten ensartede produkter: biler, computere osv osv. Men måske storindkøb af nogle få kvalificerede produkter til rabatpris.

Det indebærer en skrap statslig regulering af handel og produktion + en meget skrap regulering af finanssektoren. Uden nødvendigvis at gøre op med den private ejendomsret. Desuden nedlæggelse af unødvendig produktion. Virksomheder der flytter til udlandet: produktionsapparatet bliver overdraget til nye ledere/medarbejderne.

Det kan godt være vi ikke får det sidste nye udstyr til hospitalerne eller universiteterne, eller de sidste nye biler eller computere, men hva så? Alt vil kunne fungere alligevel.

Og hvis de andre ikke vil handle med os af politiske grunde - så nøjes vi med det vi selv producerer. Cykler i stedet for biler vil være ganske herligt og noget mindre energikrævende. Så må bedste op og sidde på ladcyklen...

Det ville være et interessant eksperiment i et lilleputland...

OT rammer hovedet på sømmet.

Da "Oprør Fra Midten" blev skrevet i 1978 var behovet for arbejdskraft kun ca. 20% af arbejdsstyrken. Dengang kunne man foreslå borgerløn og metoder til at deles om den smule arbejde, der var behov for. Man kaldte det for "fritidssamfundet".

Fortsat automatisering har reduceret behovet for arbejdskraft yderligere, så vi i dag kun har behov for 5-10 % af arbejdsstyrken.

I dag kunne vi således opretholde en næsten dobbelt så høj levestandard som i 1978 - mens kun mellem 5 og 10% behøvede gå på arbejde.

En pille mod behovet for at have mere end 10 fladskærme i hvert værelse, og mere end 2 4-hjulstrækkere i garagen kunne løse problemet.

Omvendt - hvis man ikke opfinder den pille - går det alligevel galt.

Ifgl. økonomerne er væksten en potensfunktion som vil medføre, at om få generationer vil hver dansker have et privatforbrug der er mere end 1000 gange så stort som i dag (jetfly i baghaven o.s.v.).

Der er kun een løsning:
Tilbagerul Globaliseringen.
Opret toldmure som i de gode gamle dage.
Knægt de multinationale på verdensplan og få dem til igen at arbejde for vor alles bedste.

Kun derved kan vi igen få magt over vore økonomier. Som systemet er opbygget lige nu, er vi gennem Globaliseringen fastspændt i en økonomisk spændetrøje, som umuliggør politik, der adskiller sig væsentligt fra resten af verdenen, og væsentligt fra laveste fællesnævner, som lige nu sættes af Kina og andre udviklingslande. Vil vi konkurrere på de vilkår, så skal vi have en økonomi, som ligner deres, og det bliver ikke kønt at få vestlige indbyggere til at arbejde som kinesere og leve for samme beløb som kinesere. Vi sidder lige nu i førersædet i et "Race to the Bottom" med alle de andre vestlige lande, dikteret af kapitalismen, som skabte Globaliseringen, og fortsætter vi dette ræs, så ødelægger vi alt, hvad vi har bygget op igennem de sidste 100 år. Desværre kan vi kun stå af ræset sammen med de andre vestlige lande - eller hvis en udefrakommende faktor afbryder det. Heldigvis ser Peak Oil ud til at være netop såden en faktor, og kan måske gøre, hvad vore svage demokratier, undertrykt af kapitalismen, ikke kan.

John Gunther:
"med andre ord røvhullerne i banker havde købt fugle på taget, og lånt ud mod varm luft, og nu ville de have penge af regeringerne for svinestregerne uden at nogen fik det at vide. Guess what!
you pay"

Interessant kommentar.

Med andre ord: Økonomien kommer hurtigere til afgrunden, når svindelen når helt nye uanede højder.
Fantastisk, at den såkaldt "økonomiske krise" giver et belejligt påskud til at malke statskasserne - hist og her.
Simpelt røveri ved højlys dag ved hjælp af bar' løgn og svindel.
Ingen alarmklokker ringer - intet politi indblandes - simpelthen den perfekte forbrydelse.

"Knægt de multinationale på verdensplan og få dem til igen at arbejde for vor alles bedste"
Skrev Rune Hjelm.

Det må da have været i de gode gamle dage, før jeg blev født, jeg kan med min bedste vilje, ikke erindre noget multinationalt selskab der har arbejdet med at forbedre min tilværelse.

Jo. måske èt, men så er det altså også det eneste:
http://www.arbejderen.dk/artikel/2010-12-14/m-rsk-co-12-procent-i-skat

@ Leo Nygaard

Dine tanker er for mig ret besnærende, har selv tænkt over dette og det har grundlovens fadere jo også. Men når det er sagt, så er der jo til stadighed ingen grund til at stemme på LA.

Problemet er jo som du skitsere det, betonpolitik. Nu har vi jo så det system og det ændrer sig nok ikke inden næste valg.

Så for mig er valget klart, vil man have en regering der er bundet op af det mest utilregnelige og populistiske parti eller ej. Så vælger jeg ej, altså kolera.

LA vil ikke kunne agere borgerligt eller for den sags skyld fornuftigt så længe der er en faktor der hedder DF(og til dels venstre) og da de selv gerne vil samarbejde med DF, så har de afskrevet sig selv, i forhold til mig.

Heinrich - Retsforbundet har som et af deres hovedpunkter ideen om en magistratsregering (ikke samlingsregering), som København m.fl.
Endda realistisk.

Peter - Du vil så stemme imod noget og ikke for noget. Surt show. Når LA accepterer DF er det på baggrund af realiteterne : Blokkene. Selvfølgelig er det pest eller kolera. Så må vi vælge den sygdom der skader os mindst. Skulle det ske at flertallet lå i V-K-R-LA ? Der kan ske ganske overraskende ting. Derfor , alle bør stemme efter deres inderste overbevisning og håbe på det bedste.

Leo Nygaard, du og dine kammesjukker overser det ganske indlysende: en masse mennesker ønsker at leve et ganske almindeligt liv med sikkerhed ved de ulykker, der altid indtryder, såsom sygdom, arbejdsløshed, alderdom m.m.m. Øvelsen går ud på at muliggøre dette på den mest smertefrie måde, og det er ikke ved voldsom økonomisk ekspansion, men ved at sikre samfundet størst mulig selvforsyning, størst mulig teknologisering og størst mulig egenproduktion af vedvarende energi. Det er ligesom i de tre små grise: vi vil bygge huset af mursten, så kan de andre tage vort gode eksempel til sig, fremfor at vi skal lade vort gode samfund forsvinde for at antage noget, der på alle måder er ringere.

Søren Mikkelsen

Heinrich: "De burde stort set alle tages i forvaring og pleje, indtil tvangstankerne og hal(l)ucinationerne havde fortaget sig."

Yes, nurse Ratchett.

Problemet her (eller rettere: der... siden jeg personligt jo er landsforvist hvilket AHEM forandrer synsvinklen betragteligt) er hvem der evt. skulle kunne (over)tage tidens DKmagthavere i forvaring. Heinrich's deprimerede bemaerkning er utvivlsomt en galgenhumoristisk vits, men altsaa ikke destomindre formelt totalitaer.

Eller kaske en slet dulgt opfordring til voldelig revolution?!

Lad os dog bare anerkende virkeligheden: "der er systematiske underskud på vej de næste mange år", og derfor skal der mange mange flere lig paa bordet og i groeften inden dansken flytter r**** og tvinger politikerne paa ny kurs.

Sider