Læsetid: 5 min.

Økonomer: Danmark nærmer sig afgrunden – igen

Hverken regeringens nulvækstplan eller S-SF’s genopretningsplan, Fair Løsning, kan bringe Danmark ud af den økonomiske krise. Det siger en række fremtrædende økonomer, der advarer om, at dansk økonomi på ny har kurs direkte mod afgrunden
Hverken regeringens nulvækstplan eller S-SF’s genopretningsplan, Fair Løsning, kan bringe Danmark ud af den økonomiske krise. Det siger en række fremtrædende økonomer, der advarer om, at dansk økonomi på ny har kurs direkte mod afgrunden
15. december 2010

»Nogen fremstiller det sådan, at vi kører på kanten af afgrunden. Det gør vi ikke, men vi kan se den«.

Citatet fra 1979 af daværende finansminister Knud Heinesen (S) er blevet det herostratisk berømte sindbillede på dansk økonomis umulige situation dengang - med en stadigt stigende udlandsgæld, hvis stigende renter og afdrag lagde beslag på stadigt flere af Danmarks indtægter og i stigende grad umuliggjorde en udvikling af det danske velfærdssamfund.

Dén situation er vi trods alt ikke i nærheden af i dag. Men begge de to 'klare veje', som både regeringen og S-SF-alliancen fremhæver, at der er i dansk politik, har retning direkte mod afgrunden. Det siger en række af førende økonomer, som Information har bedt karakterisere Danmarks økonomiske situation.

»Vi er ikke ude over afgrundens kant, men vi har samme retning igen, og vi kan se den. Forskellen er, at vi ikke i dag har samme underskud på betalingsbalancen. Men de seneste ti år har ikke bragt vores velfærdssamfund noget godt,« siger professor og tidligere økonomisk vismand Nina Smith fra Aarhus Universitet.

De to veje

I mandags fremlagde finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) regeringens økonomiske redegørelse. Den viser, at der er sket et skred i de offentlige udgifter på fem milliarder kroner allerede i år. Og i går understregede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), hvor rekordhøjt, det offentlige forbrug er i Danmark i forhold til alle andre OECD-lande.

Budskabet er klart fra regeringen: En hidtil uset grad af mådehold og besparelser i det offentlige er vejen ud af den dystre situation, som dansk økonomi står i. Modsat mener S og SF, at investeringer kan løfte økonomien op af sumpen - hvis vi samtidig på en hidtil uset måde får overbevist danskerne om, at de skal arbejde mere.

Men ingen af de alternativer vil bringe Danmark væk fra en truende afgrund inden for de næste ti år, siger økonomerne.

Diagnosen er den samme, som de nu har stillet i årevis: Et stigende antal ældre på pension og efterløn og et stigende pres på pleje- og sundhedsudgifter vil gøre det stadigt sværere for familien Danmark at få økonomien til at hænge sammen.

Og som ofte før skriger de på politisk handlekraft. Som professor Nina Smith udtrykker det »mangler vi politisk mod til at fortælle befolkningen noget af det, den ikke kan lide at høre«.

Den tidligere vismand mener, vi har bygget et samfund op, »som ikke længere er tidssvarende«, og siger, at vi derfor må gribe til den politiske værktøjskasse:

»Vi opfatter kerneydelser som rettigheder. Derfor tør politikerne ikke tage fat på de nødvendige reformer. Der er ikke nogen politiske bud fra hverken højre eller venstre, der kan redde vores økonomi,« siger hun.

Nina Smith peger på, at man i stedet for at reformere områder som pensionsalder og efterløn skærer på uddannelse og forskning, »som andre kontinenter ellers har fundet ud af, de skal investere i for at holde en sikker økonomisk kurs«.

Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi på Aarhus Universitet, mener, at »afgrunden ligger der 10-20 år ude i fremtiden, hvis ikke vi får store reformer«, og han understreger »at det ikke lige nu ser ud, som om der er nogen, der har fundet løsningen på det problem.«

Potentielle megaindgreb

Tidligere vismand professor Jan Rose Skaksen fra CBS understreger, at Danmark stadig er et stykke fra en økonomisk afgrund som den Irland og Grækenland blev kastet ud i tidligere i år. Men fordi Danmark er et lille land med egen valuta, kan vi langt hurtigere komme i problemer, hvis de internationale markeder mister tilliden til dansk økonomi. Starten på de problemer vil være stigende renter, når den danske stat får stadigt sværere ved at låne penge i udlandet. Og herfra kan det gå stærkt.

»Hvis der først opstår mistillid til Danmark på de internationale markeder i stor stil som følge af, at de offentlige budgetter ikke hænger sammen, så er man nødt til at lave nogle af de mega-indgreb, som man ser i andre lande som Irland og Grækenland. Kæmpemæssige besparelser vil i en øjeblikkelig krise være det eneste svar, som den danske regering til den tid vil kunne komme med,« siger han.

Tidligere overvismand, professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet, var også formand for den Velfærdskommission, hvis forslag om at afvikle skattestoppet i 2005 blev afvist som »tonedøvt« af daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).

Uden det velfærdsforlig, der trods alt kom ud af bestræbelserne, ville Danmarks situation have været fuldstændig uholdbar allerede nu. Men forligets aftrapning af efterlønnen fra 2019 er ikke tilstrækkelig, siger han.

»Og man kan sige, at begge sider i dansk politik kun ser på en lille flig af det, der er problemet: Nemlig, at der er systematiske underskud på vej de næste mange år. Det er ikke kun et spørgsmål om at ride en storm af, som finanskrisen har skabt.«

Konsekvenserne af dét - nemlig en stigende afstand mellem, hvad borgerne forventer af velfærd, og hvad der er råd til - mærker vi allerede nu, mener Torben M. Andersen:

»Hvis man synes, at der de senere år har været megen diskussion og kritik af kvaliteten og standarden af den offentlige service, så er det altså kun starten på det, vi vil se i de kommende år.«

Katastrofe på katastrofe

Som den eneste økonom, Information har talt med, er tidligere overvismand, professor Christen Sørensen fra SDU ikke enig i, at en løsning på problemet er en efterlønsreform. Men han mener, at vi nu »betaler prisen for, at der ikke var politisk vilje til at stramme op, da der var mulighed for det« med henvisning til dengang, højkonjunkturen var på sit højeste. Hans diagnose af Danmarks økonomiske fremtid er ikke mindre dyster:

»Vores skolevæsen fungerer ikke, vi ruinerer vores uddannelses- og forskningssystem. Og grundlæggende er de økonomiske udspil slet ikke underbyggede. Vi træffer ikke beslutninger på oplyst grundlag, men på baggrund af politikernes fornemmelser. Det er katastrofe på katastrofe,« siger han.

Christen Sørensen vil ikke sige, at vi står på afgrundens rand.

»Men vi traver rundt i dumhedens kløft. Og det gør vi på baggrund af manglende rettidig omhu fra de politikere, der skal forestille at lede landet«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Frederik Hougaard

Hvor er det befriende at læse alle de naive indlæg om, at vi blot skal have fælleseje og alternativ energi (årets forsimpling), så ender alt godt......... på en eller anden måde, tror jeg blot, at sammenhængene er mere komplekse.......

Action point 1:
Hvis blot nogle havde mandsmod nok til at sige højt,.at vi kan ikke blive ved med at subsidiere alle blot fordi man eventuelt har en nedgroet negl....... overførselsindkomsterne skal begrænses, hvis dansk økonomi skal have en fremtid på jord...... det er såre simpelt, at vi ikke har råd til at betale meget store dele af befolkningen for ikke at lave en skid (undskyld mit franske)

more to come.......

@ Leo Nygaard

Nu mente jeg at dine tanker omkring demokratiet var besnærende, ikke omkring liberalisering for enhver pris tanken. Den er så langt fra mig som noget.

Jeg kunne aldrig finde på at stemme på nogen der vil gøre eksempelvis sygehusvæsnet meget dyrere end det er i dag, det er jo stupiditet.

En blindtarmsoperation, hvor proceduren stort set er uændret de sidste 30 år, koster 3 - 4 gange så meget i det amerikanske liberaliserede sygehusvæsen, som det gør i vores.

Dette er et ud af flere 100 tusinde eksempler på at det rent økonomisk ikke kan gøres billigere at skifte det danske sygehusvæsen ud med et liberaliseret.

Så nej, jeg er mange ting, men ikke dum nok til at stemme på LA!!

Udover dette så er det da underligt at du i din argumentation for at LA bliver andet end hvad de konservative er under regeringen DF-V, at de måske vil samarbejde med r

Heinrich R. Jørgensen

Søren, kommentaren om forvaring og pleje vedrørte bekymring for den mentale helse blandt en stor del af de der er blevet fundet egnede til at sidde på Tinge. Hvilket måske kunne resultere i beskyldninger om kvaksalveri, men næppe tiltale for højforræderi.

Der ingen af partierne der pt. føre en ansvarlig økonomisk politik og S og SF gør det heller ikke da de bange for deres kærne vælger i den offentlige sektor.

Hvor det er dem der i forvejen ligger ned der kommer til gå ud over, de vil køre politiken vidre med dyr og meningsløs jobs aktivering, som også ses over psykiske syge, hvor der siden 2001 er givet 800 millioner mere om året, til psykiatriske informations centre og beskyttet beskæftigelse uden formål.

Ellers går det godt med den svenske økonomi så vores krise kan ikke bare tilskrives udlandet, men er som økonomen i artikel et konsekvens af regerings politik da det gik rigtig godt i Danmark, og det gilde de rige fik lov at holde.

Der skulle pengene selvfølgelig have været invensteret i vedvarende energi og udviklingen af den.

Regeringen vil hellere gå ned "in style" sammen med USA og Storbritannien end lade sig trække op af dens fjender, som jo er de venstreorienterede miljøflippere i Tyskland og Sverige.

Heinrich R. Jørgensen

Enig med Jens Thorning. Det ville være en eminent afslutning af VK-æraen, hvis statens økonomi blev overdraget i en tilstand, hvor efterfølgerne følte sig nødsaget til at bede IMF om assistance, således at alt det VK ikke lykkedes at få ødelagt og bortloddet, kan blive gennemført per stedfortræder.

@ Claes Pedersen

Du skriver:"Der ingen af partierne der pt. føre en ansvarlig økonomisk politik og S og SF gør det heller ikke da de bange for deres kærne vælger i den offentlige sektor."

S-SF fører ikke nogen som helst økonomisk politik i dette land, da de ikke er en del af regeringen og dens grundlag.

Det er underligt hvor hurtigt folk falder for det borgerlige spin, # jo regeringen har godt nok spillet fallit, men det har alternativet også. Jamen dog, alternativet har ikke siddet ved magten i 9 år, så jeg kan ikke se hvordan de har spillet fallit. Lad os nu se når der kommer en soc.dem. ledet regering og denne får tusindevis af jurister, økonomer og embedsmænd at lege med, om der så ikke kommer noget i det mindste mere fornuftigt ud af det end der hidtil har været...

Der er nok ikke længere overvægt af venstrefløjsvælgere i den offentlige sektor - det har jo været en tydelig bestræbelse for VK at indsætte et fedtlag af konsulenter, ledere og generalister, som alene skylder regeringen en plads i budgettet.

Peter Hansen
Jeg få næsten tårer i øjnene over din meget menneskelige beskrivelse af de trygge borgere. Big mother skal nok sørge for at dig, du lille svage borger.
Vi betaler alle, om vi så skal låne.

Det lyder osse smukt, når du siger :
" Øvelsen går ud på at muliggøre dette på den mest smertefrie måde"
" lade vort gode samfund forsvinde for at antage noget, der på alle måder er ringere."

Hvad det er, afspejles i de forskellige politiske holdninger. Og vi har hver sin.

Jeg kommer aldrig til at forstå din, Leo Nygaard, må jeg indrømme. Sådan er det, når man selv er tilfreds med det liv, man har.

Peter - Jeg er da osse tilfreds med det liv jeg har.
Det har intet med politisk overbevisning at gøre.

De andre er nok osse tilfredse. Vi sender folketinget hjem. Opgaven er løst.

Peter Nygård
Nej S og SF har ikke haft den store indflydelse i de sidste år, og er selvfølgelig ikke ansvarlig for den nuværende økonomiske tilstand.

Men dog lover de meget og mange af deres forslag er ret udproduktive og ikke til gavn for samfundet, og der ikke penge til forbedre alle områder.

Første priviotet bør være invensteringer den vedvarende energi forbedre vores muligheder for uddannelse og undervisning, samt at give vores ældre en bedre hjælp.

Så må man stoppe med meningsløse beskæftigelse projekter og diverse dyre jobs ordninger med løntilskud og handle planner og jobtræning , i Vejle har vi 3 af de tilbud til psykiske syge som mere er for skabe jobs til social arbejderne, end de hjælper de mennesker der har det svært.

Hvor de vil have mere gavn af undervisnings tilbud og motion, som er billigere og er mere udviklende for de mennesker som har det svært i livet.

Ja! Som det tidligere er skrevet: Devaluer kronen!
Om der skal gå et par år mere, inden vi får råd til en ny fladskærm eller computer betyder vel ikke alverden og efterhånden har en devaluering vel ikke andre konsekvenser.
Der er jo ikke pokkers mange producerende virksomheder tilbage i Danmark og olien i Nordsøen dækker, sammen med vedvarende energi, rigeligt vores behov (men skal afregnes i kr.).

LA's chance er, at storbytosser normalt har en lavere intelligenskvotient end landsbytosser.

Det er åbne gyllebeholdere og andre trusler i det åbne land, der rent darwinistisk holder landsbytossernes IQ over et vist minimum.

Sider