Baggrund
Læsetid: 3 min.

PET's hemmelige beviser holdt ikke i retten

Landsretten satte foden ned over for PET's brug af hemmelige beviser, da den såkaldte tunesersag i går førte til total frifindelse. Flere jurister kalder det en sejr for retssikkerheden. Tuneseren selv er en fri mand for første gang i to år
Indland
22. december 2010

I går frifandt Østre Landsret den terroranklagede tuneser Slim Chafra for at være til fare for statens sikkerhed. PET og Integrationsministeriet har ikke kunnet bevise, at Slim Chafra havde planer om at dræbe Muhammed-tegneren Kurt Westergaard. Derfor skulle han aldrig have været administrativt udvist, og derfor var det forkert at pålægge ham daglig meldepligt i Sandholmlejren, lød dommen. Dermed er hele grundlaget for tunesersagen blevet underkendt, mener Slim Chafras beskikkede advokat, Tyge Trier.

»Det er godt, at domstolen sætter foden ned, når efterretningstjenesten går for langt som her. Det er en sejr for retssikkerheden,« sagde Tyge Trier umiddelbart efter domsafsigelsen.

Det seneste kapitel i sagen begyndte i oktober og var blot den anden retssag i Danmark, hvor nogle af retsmøderne blev holdt hemmelige for alle, selv Slim Chafra og Tyge Trier. I stedet skulle Slim Chafra repræsenteres af en særlig advokat, der hverken måtte tale med Slim Chafra eller Tyge Trier undervejs. På de særlige retsmøder havde PET mulighed for at indkalde hemmelige agenter og fremlægge fortroligt materiale, som ville kunne afsløre PET's arbejdsmetoder eller skade samarbejdet med udenlandske efterretningstjenester, hvis det blev offentligt kendt. Derfor er sagen blevet kaldt en test af retssikkerheden og muligheden for at forsvare sig selv.

Det er netop manglen på åbne beviser, der har gjort udslaget, og det er vigtigt for retssikkerheden, mener chefjurist i Cepos, Jacob Mchangama.

»Det er et soleklart signal om, at man ikke kan træffe så indgribende en beslutning, som en udvisning er, uden at fremlægge håndfaste beviser og give mulighed for at imødegå de beviser,« siger Jacob Mchangama, der betragter sagen som kulminationen på hele den del af terrorlovgivningen, hvor man i første omgang helt undlod domstolsprøvelse af de administrative udvisninger.

Uenige dommere

Også professor i strafferet Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet peger på dommens principielle betydning for terrorlovgivningen.

»Dommen viser endnu engang, at domstolene har en enormt vigtig rolle som bagstoppere, når der lovgives på kant med grundlæggende retssikkerhedsprincipper. Både afgørelsen i denne sag og dommene i flere af straffesagerne om terror er udtryk for, at danske domstole langt hen ad vejen er i stand til at løfte dette ansvar,« siger Jørn Vestergaard.

Undervejs i sagen har statens advokat, kammeradvokaten, holdt sig til, at der ikke er brug for åbne beviser, hvis beskyldningerne bare er præcise nok. Men det var beskyldningerne ikke, fastslog to ud af de tre landsretsdommere. De savnede oplysninger om, hvor, hvornår og under hvilke omstændigheder Slim Chafra skulle have givet ordre til en anden anklaget tuneser, KS, om at slå Kurt Westergaard ihjel. Derfor havde Slim Chafra reelt ikke mulighed for at fremlægge et alibi eller indkalde vidner, der kunne give en anden forklaring.

Derimod mente den tredje landsretsdommer, at det var tilstrækkeligt præcist at sige, at det var sket i efteråret 2007.

Hjem til Århus

Tidligere på måneden faldt der dom i den første sag med hemmelige retsmøder, og her fandt Østre Landsret det berettiget at udvise en iraker for at have medvirket til rekruttering til terrorvirksomhed. Dommen byggede på oplysninger fra både den åbne og den lukkede del, men i modsætning til Slim Chafra-sagen mente landsretten, at PET havde fremlagt tilstrækkeligt med beviser i den åbne del til, at irakeren kunne forsvare sig.

De to domme sammenholdt viser, at det er en meget konkret vurdering fra sag til sag, hvor grænsen for hemmelige beviser går, siger Jacob Mchangama.

»Den her sidste sag viser i hvert fald, at PET ikke bare kan skalte og valte med, hvilke oplysninger de vil fremvise. Her har domstolene markeret en ydre grænse,« siger Jacob Mchangama.

Nu må man se på, hvordan PET håndterer fremtidige sager for at afgøre, om lovgivningen lægger nok vægt på retten til at forsvare sig selv, mener han.

Landsretten dømte desuden Integrationsministeriet til at betale 35.000 kr. i erstatning til Slim Chafra, primært for transportudgifter på grund af hans langvarige ophold i Sandholmlejren. Nu kan Slim Chafra frit vende hjem til sin familie i Brabrand. I nat bliver hans sidste i Sandholm.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lars Peter Simonsen

Ja, det minder om, når Sjöwall-Wahlöö eller Jan Gillou
beskriver Säpo... Vorherre bevares. Man ER, i et retssamfund, altså uskyldig, indtil det modsatte er bevist, og det er noget svineri, hvis anklagede og forsvarer ikke har adgang til alle sagens akter. Men er vi i det hele taget et retssamfund, efterhånden?

Lars Peter Simonsen

Nå, i dette tilfælde virkede systemet dog....

Problemet ér, at offentligheden ikke har haft mulighed for at følge processen på noget som helst substantielt niveau. Fordi man med terrorlovgivningen har indført hemmelige, lukkede retshandlinger. Dermed er det blevet umuligt overhovedet at have et fornuftigt eller sagligt forhold til PET's administrative udvisninger. Og det har indført en vaskeægte undtagelse for PET's vedkommende i de overordnede magtdelings-principper.

Altså en farce for retssikkerheden. Og en offentlighed, hvis kritiske potentiale er til grin, når man betragter sit "aktive" demokrati. Derfor bør man snarest foretage en kritisk revision af forholdene omkring de administrative udvisninger, som reelt demonterer offentligheds-princippet og forskaffer DK en status på Domstols-niveau, der måler sig med de regimer, man ellers ikke ønsker samenligning med.

Og dét repræsenterer sådan set i hovedtrækkene, med årsag i øgningen af hemmelighed, hvad der er sagligt muligt at mene i sammenhængen. Så enkelt er det såmænd.

Den nuværende Justitsminister forsøger med afkoblingen af samme offentligheds-princip i relation til forslaget om ændring af Offentligheds-lovgivningen med en fortsættelse i samme spor. Mere og mere hemmelighed. Og samtidig færre og færre muligheder for at gøre det moderne og åbne demokrati gældende her til lands. Sikken dog et progressiv styrtløb, rent ud sagt...

Når intolerancen rammer egen offentlighed har den siddende Regering et alvorligt ansvar for en diskvalificering af helt centrale dele af det danske demokrati. Og for at lægge pres på en revision af Grundloven under et alternativt politisk flertal. Man fristes til at udbryde et: "må vi så være her?"...

Med venlig hilsen

Man må vel gå ud fra at et system der prøver at skjule sandheden for offentligheden, ikke har rent mel i posen.
Og hvis der er nogen logik i at individet er uskyldig indtil system har bevist en skyld, så må systemet jo være skyldig, indtil det kan retfærdiggøre sine handlinger.

Det er vigtigt at huske at denne "terroranholdelse" kom på et tidspunkt hvor regeringen var under pres for at lyve om og ignorere CIA's ulovlige fangetransporter via Grønland. Der var inden anholdelsen et stigende pres fra medierne for at få sandheden om PET,s og regeringens kenskab til disse flyvninger.
Det forsvandt fuldstændig p.g.a. "terrorsagen".
Der blev også anholdt en dansk statsborger, men da han havde krav på en domstolsafprøvelse af grundlaget af hans anholdelse, blev han løsladt dagen efter. Der er aldrig rejst sigtelse mod den anholdte danske statsborger. Det viser tydeligt at der fra starten ikke var fugls føde i denne sag.