Baggrund
Læsetid: 3 min.

Politikerne vil selv holde mikrofonen

Danske toppolitikere stiller i stigende grad betingelser for at lade sig interviewe af pressen. De tror, de kan undgå de kritiske spørgsmål - og det kan de også af og til. Flere politiske reportere advarer mod udviklingen
Lars Løkke Rasmussen (V) og Villy Søvndal (SF) i duel på TV 2 News i mandags. Angiveligt ville statsministeren og hans stab have så megen indflydelse på duellens forløb og indhold, at DR valgte at takke nej.

Lars Løkke Rasmussen (V) og Villy Søvndal (SF) i duel på TV 2 News i mandags. Angiveligt ville statsministeren og hans stab have så megen indflydelse på duellens forløb og indhold, at DR valgte at takke nej.

Keld Navntoft

Indland
17. december 2010

Villy Søvndal ville sådan set gerne medvirke, da Information for nylig tilbød ham et interview om årets gang i dansk politik. Lige indtil han hørte, at der også ville blive stillet kritiske spørgsmål til Holbergskolen og det omdiskuterede pointsystem for familiesammenføringer. Så skulle han ikke nyde noget.

Politiske journalister fra alle dele af pressen kan fortælle lignende historier om toppolitikere, der forsøger at styre medierne ved at stille betingelser for, hvad journalisterne må spørge om.

»Det er helt klart en stigende tendens,« siger leder af Berlingske Tidendes politiske redaktion på Christiansborg Jesper Thobo-Carlsen.

»Der foregår i øjeblikket en magtkamp, hvor politikerne konstant forsøger at få mere indflydelse på, hvilke spørgsmål der må stilles - og hvornår. Men pressen må være meget opmærksom på ikke at tilbyde kanaler, hvor politikere kan komme af med det gode, uden at møde det onde - for det er et absolut skråplan. Retten til at stille spørgsmål er et højhelligt og ubøjeligt journalistisk princip,« siger han.

Men principperne er under pres - og presset kommer fra begge sider af det politiske spektrum. Da Helle Thorning-Schmidt (S) i 2009 skulle interviewes til tv om partiets nye skatteudspil, krævede hun således garanti for, at der ikke blev spurgt ind til den daværende kritik af hendes politiske ordfører Henrik Sass Larsen. DR og TV 2 afviste begge kravet, men mindre end et år senere var de to stationer knap så principfaste. Da Pia Kjærsgaard og Helle Thorning-Schmidt for nylig krydsede klinger ved en duel i Ringsted, ryddede både DR og TV 2 News således beredvilligt sendefladen til trods for at opgøret, inklusiv publikum og ordstyrer, både var arrangeret, betalt og godkendt af S og DF i fællesskab.

»Der er ingen tvivl om, at politikerne prøver at stille skrappere rammer, end de tidligere har gjort,« siger Kaare R. Skou, mangeårig politisk reporter og analytiker på TV 2 Nyhederne. Han peger på en direkte proportionalitet mellem det politiske pres og antallet af spindoktorer på Christiansborg.

»I takt med at der er kommet flere presserådgivere, mere professionel ministerbetjening og dygtigere partisekretariater, så er politikernes lyst til og også muligheder for at styre pressen vokset betragteligt,« siger han.

Duellen flyttede kanal

Da Lars Løkke Rasmussen og Villy Søvndal mødtes til duel på TV2 News i mandags havde DR på forhånd takket nej til at huse begivenheden - angiveligt fordi statsministeren og hans stab havde krævet indflydelse på debattens emner, længde og tidspunkt. Den ret ville DR Nyheders chef Ulrik Haagerup ikke give køb på - og i stedet flyttede duellen så over på TV2 News. Ifølge Kaare R. Skou udstiller forløbet et af mediernes store problemer.

»Jeg har ladet mig fortælle, at duellen mellem Løkke og Søvndal var den næstmest sete TV2 News-udsendelse nogensinde. Så der er jo seere til den slags, og derfor kræver det også noget at sige nej. Mediernes problem er, at de altid kan spilles ud mod hinanden: 'Hvis ikke vi gør det, så gør de andre det bare',« siger Kaare R. Skou.

Kanalchef for TV2 News Mikkel Hertz afviser imidlertid, at kanalen skulle være gået på kompromis med sine journalistiske principper.

»Jeg ved ikke hvilke krav, Ulrik Haagerup takkede nej til, men vi har fået opfyldt alle de krav, vi stillede,« siger Hertz.

Også han peger dog på, at politikernes lyst til at sætte dagsorden generelt er blevet skærpet over de seneste år.

»For eksempel har vi haft debatter, hvor der forud er gået et kæmpe slagsmål om, hvorvidt debattørerne skulle stå op eller sidde ned. Det illustrerer meget godt, hvor langt ned i detaljen politikerne i øjeblikket går for at forsøge styre tingene.«

Ikke nævne overbetaling

Berlingske Tidendes Jesper Thobo-Carlsen fortæller, at også han flere gange har måttet trække en streg i sandet, når politikere har krævet indflydelse på det journalistiske produkt - senest i forbindelse med COP15 i København.

»Det var på netop det tidpunkt, hvor sagen om overbetaling af privathospitalerne var kommet frem. Lars Løkke Rasmussen havde indtil videre kun kommenteret sagen på sin facebookprofil og dermed undgået pressens kritiske spørgsmål. Men nu havde han pludselig brug for pressen til at komme af med nogle klimapolitiske budskaber. Derfor betingede han sig før interviewet, at vi ikke måtte spørge til sygehussagen. Det interview sagde vi nej til,« siger Thobo-Carlsen.

Information valgte af samme grund også at takke nej til interviewet med Villy Søvndal, fortæller indlandsredaktør Mette-Line Thorup.

»Hvis Villy Søvndal eller andre får lov til at sætte dagsordenen, er vi pludselig med til at markedsføre politikerne i stedet for at holde øje med dem - og så går vi ikke længere læsernes ærinde,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvis et par eller flere top-politikere finder ud af, at det kunne være sagen at debattere et specielt emne , så er det da helt i orden at lægge avis , radio eller TV-kanal til den forestilling.

Om man skal stå op eller sidde ned under en debat er da relevant, hvis man f eks har en dårlig ryg og ikke kan stå op i længere tid - hver debattør kunne vel vælge hvad han/hun foretrak, så nogen står op og andre sidder ned - hvad gør det ??? - tilskuerne er da fløjtende ligeglade.

Hvis pressen næget at tale med en politiker med mindre han/hun "underkaster" sig pressen krav, så er det vel også på en eller anden måde kritisabelt ?? - en slags omvendt "censur" ?

Hvis en politiker ikke vil stille op til ubehagelige spørgsmål, så er midlet at give hans/hendes politiske modstandere mere plads til at kritisere den manglende lyst til at udtale sig - så pressen vil heldigvis altid vinde i sidste ende .

Ingen af parterne bør stille betingelser vedr indhold. Seerne har krav på frie, ucensurerede udsendelser.
Debatter/samtaler uden ordstyrer/udspørger ser man i kulturprogrammer. Hvorfor så ikke i politiske.
Så vil modstandere spørge til det ubehagelige og parterne vil vise hele deres personlighed og evner.
Publikum med spørgemulighed er osse ønskelige.
Det er ikke for tøsedrenge.

Politik er blevet en vare, strippet for holdninger. Derfor er der intet at forsvare, kun budskaber der skal sælges.

Martin Kristensen

Jeg kommer til at tænke på mit, nu afdøde, familiemedlem Kjeld Rahbæk Møller der i en årrække sad i folketinget for SF. Efter sne aktive år som politiker sagde han gerne at der var mange ting han savnede - men ikke at skulle være luder for medierne!

Politikere er ikke forpligtede til at stille op hvergang Ekstrabladet eller DR har en historie de gerne vil køre, og politikere kan ligesom alle andre forvente en ordentlig behandling. Det betyder altså indflydelse på "debattens emner, længde og tidspunkt". Hvis en politiker melder ud at haun vil snakke om sundhedspolitik, ikke vil acceptere at blive afskåret efter 30 sekunder men vil have lov til at forklare sig, og iøvrigt vil placeres på et tidspunkt hvor folk er hjemme - ja, så kan medierne sige OK eller de kan hoppe videre til den næste medieliderlige politiker. Der er ikke mangel på dem, og DR og TV2 (to af de mest magtfulde meningsdannere og dagsordenskabere i Danmark) skal ikke forsøge at spille undertrykte ofre. Det er i høj grad dem der har bukserne på. Artikler så nærværende er udelukkende udtryk for at medierne ønsker at diktere alt for alle.

Ministre SKAL stå til rådighed for pressen i en spørgetid, hvor alting kan bringes på bane. Politikere i almindelig kan selv vælge - under risiko for at makker de ikke ret, så kommer de ikke i medierne.

Frederik Hougaard

Når alt kommer til alt, så afgøres deres skæbne i stemmelokalet, og hvis de er blevet for fintfølende til specielle emner og spørgsmål, så skal vælgerne nok dømme dem.......

Det er egentlig ikke så vanskeligt: hvis pressen er uenig i betingelserne, så stop kommunikation med og om den givne politiker. Boykot. Mest effektfuldt, hvis det gennemføres af en enig presse.
Pressen er ved at udspille sin egen rolle, hvis den deltager for meget i det store spin (reelt et cover-up).
Så hvis pressen vil beholde sin betydning: boykot "top"politikerne

Det er altså dig og mig, at politikerne ikke vil mødes med ansigt til ansigt formidlet over vores naturlige repræsentanter i medierne. I medierne kan den enkelte dansker komme til orde. Og den relation repræsenterer vores mulighed for at konfrontere vores politikere mere direkte, end den enkelte selv magter at gøre det.

Og det betyder i al sin enkelhed, at offentligheden i større og større grad får den politiske virkelighed uhensigtsmæssigt redigeret. På vilkår som politikerne tilsyneladende selv ønsker at kontrollere. Det kan man roligt beskrive som en fallit for det åbne, aktive og transparente demokrati.

Man må imidlertid ikke gå fejl af, at dansk presse for 80%'s vedkommende er stærkt borgerlig. Så man bliver samtidig bliver nødt til at dispensere oppositionen, fordi den allerde fremstår under-repræsenteret. Men måske offentligheden allerede hár indset den simple kendsgerning.

Jeg har f.eks længe opgivet JP som en mulig kilde til oplysning på politisk redelige vilkår. Men jeg har stadigvæk behov for at få min forskning-mæssige interesse formidlet af pressen. Så tak for indspillet, Information. Her går man efter min bedste vurdering stadig efter bolden...

Med venlig hilsen

@ Hugo Barlach

Jeg ved ikke hvor du får dine 80% fra?

http://journalisten.dk/danske-journalister-er-lyserode

Sorry, google selv forholdene, eller notér dig, hvad pressen selv udtaler, men under alle omstændigheder vil jeg da se frem til, at du dokumenterer eller på anden led godtgør, at forholdet ikke holder vand.

Men at du (med en tendentiøs artikel) forholder dig til virkeligheden, kan jeg så så ikke tage alvorligt. Måske du skulle stille andragendet til Informations journalister for at få anliggendet på plads. Jeg tager under alle omstændigheder anliggendet med al den ro som ligger ligefor. Det ér ikke mig, som står med problemet. Det er dig, som må godtgøre, at forholdet ikke stiller sig således...

Med venlig hilsen

Søren Mikkelsen

Robert Kroll: "hvad gør det ??? - tilskuerne er da fløjtende ligeglade"

Mmmmmmmmmnjaaj, det er de jo desvaerre ikke (du er sikkert selv ligeglad, men det er jo noget andet). Med fjernsyn ligger det saadan at det slet ikke handler om oplysning, men om massekontrol gennem foelelsesmaessige oplevelser. Og der er fjollede smaating helt afgoerende og meget vigtigere end hvad folk faktisk siger og hvilken politik de faktisk bedriver. Det er f.eks. derfor at ledende politikere ganske alvorligt investerer sig selv i at optraede paa Vild med Pjat o.lign pliddershows. Saa om folk staar op eller sidder ned kan vaere helt afgoerende for om kameravinklerne er flatterende eller ej. Forestil dig f.eks. en hypotetisk politiker som er tre lorte hoej, i "duel" med en anden af mere helteagtig hoejde, og du ser maaske perspektiverne... han kunne jo tage en pude med, men ikke en skammel...

Lars Villumsen, det er ligegyldigt hvad journalister personligt mener, for det er chefen der bestemmer linjen. Og alle betydende medieforetagender i Dk. ejes (eller kontrolleres paa anden vis) af magteliten - som selvfoelgelig ikke er venstreorienteret, sikke noget sludder. Paa samme vis kunne 100% af Maersks folk vaere kommunister (en del af soens folk ER jo faktisk kommunister...), men det ville altsaa alligevel ikke goere firmaets aktiviteter mere venstreorienterede. Hvad de jo heller ikke er, for vi ved jo hvem som bestemmer.

Søren Mikkelsen

Hvis der evt. skulle findes nogle journalister med lidt uafhaengighed (ja OK, jeg fantaserer...) saa burde det jo ikke vaere saa svaert for saadanne professionelle at lave modtraek. Politikerne har professionaliseret og opbygget spinmaskiner - nuvel: vis os da spinmaskineriet. Lav meta-journalistik. Og laeg resultaterne paa nettet.

Profession reporter? Jamen saa rapportér. Hvis det "styrede" segment er 30 minutter, brug da 30 til og dissekér skidtet; det kan sikkert blive underholdende.

@Stig Larsen:
" Derfor er der intet at forsvare, kun budskaber der skal sælges.

Er det ikke snarere partier og politikere, der skal sælges?
Budskaberne er vel blot midler hertil.