Læsetid: 3 min.

Politisk strid om karakterer til 12-årige

Socialdemokraterne vil ikke være med til at give karakterer allerede fra 6. klasse. Også forskere advarer mod, at regeringens initiativ vil hægte drengene yderligere af. 'Pjat,' lyder reaktionen fra Venstre og Konservative
Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) og regeringen præsenterede i sidste uge sit folkeskoleudspil. Et centralt punkt heri var, at eleverne skal til at have karakterer i alle fag allerede fra 6. klasse.

Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) og regeringen præsenterede i sidste uge sit folkeskoleudspil. Et centralt punkt heri var, at eleverne skal til at have karakterer i alle fag allerede fra 6. klasse.

Jeppe Michael Jensen

18. december 2010

Endnu en gang er folkeskolen skueplads for en markant politisk uenighed. Denne gang handler det om regeringens forslag om at give eleverne karakterer allerede fra 6. klasse. Socialdemokraterne siger klart nej:

»Der er jo løbende evalueringer af elevernes faglige kunnen i elevplanerne, og det er meget vigtigere for børn i den alder. Jeg har svært ved at se, at karakterer skal fremme noget positivt,« siger uddannelsesordfører Christine Antorini.

Hendes modvilje bakkes op af en række forskere, som ligefrem advarer om, at tildelingen af tidligere karakterer vil få uheldige konsekvenser for især fagligt svage elever i folkeskolen.

Jo lavere karakterer man får, jo mindre engagerer man sig i skolen, forklarer Karen Egedal Andreasen, der er postdoc på Center for Uddannelsesforskning på Aalborg Universitet og har undersøgt betydningen af test og karakterer i folkeskolen.

»Vi risikerer at marginalisere de børn, der allerede i dag har problemer i skolen,« konkluderer hun. Og langt størstedelen af dem er drenge.

Alle er gode til noget

Karakterer påvirker ikke bare eleverne uheldigt, men smitter også af på forældre og lærere, fordi de ikke forventer så meget af de elever, der får lave karakterer. Karen Egedal Andreasen ser desuden karakterer som et usikkert mål i forhold til den faglige kunnen, fordi karakteren ofte også afspejler, hvor godt eleven er tilpasset skolen, og hvor positiv den pågældende er i forhold til at gå i skole.

Flere forskere er bekymret for, at karakterræset vil have uheldige konsekvenser, ikke mindst for drengene.

»Forskningen viser, at test og karakterer skader mere end det gavner, fordi de svageste børn bliver mindre interesseret i skolen,« siger professor emeritus Sven Erik Nordenbo fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning på Aarhus Universitet og henviser til en stor international sammenligning af, hvordan karakterer og test påvirker skolen, som han står med bag.

Men de konservatives uddannelsesordfører Charlotte Dyremose kalder kritikken for 'noget pjat':

»Vi siger jo netop, at eleverne skal have karakterer i alle fag, og de fleste børn har noget, de er gode til. Det er klart, at en dårlig lærer kan få karakterer til at være et kæmpe nederlag, men jeg har fuld tillid til, at lærerne kan håndtere det.«

Socialdemokraterne undrer sig over regeringens argumentation om, at karakterer vil fremme de praktisk-musiske fag.

»Hvis de vil fremme de fag, hvorfor så bare ikke sætte flere timer og penge af til dem?« spørger Christine Antorini, der ikke ser nogen grund til at indføre karaktergivning tidligere.

Det gør derimod Venstres uddannelsesordfører Anne-Mette Winther Christiansen. Hun mener, at tidligere karaktergivning vil motivere drengene mere.

»Karakterer kan give noget konkret at forholde sig til og konkurrere om, men det er da rigtigt, at der en udfordring i forhold til dem, der får dårlige karakterer. Den kræver, at lærere og forældre bakker deres børn op og roser dem, for de små skridt frem,« siger hun.

Positiv effekt

Karakterer kan få en positiv betydning, hvis de gives i alle fag, som regeringen foreslår, mener Hans Henrik Knoop, lektor ved DPU, Aarhus Universitet, men kun hvis eleverne oplever det som engagerende at få karakterer.

»Hvis karaktergivningen foregår løbende og på en måde, hvor du kan følge med i, hvordan det går og kan forbedre dig, så kan det have en positiv psykologisk effekt,« siger Hans Henrik Knoop og understreger dog, at karakterer historisk set - og helt frem til i dag - har været med til at kvæle børns lyst til at lære.

Sven Erik Nordenbo henviser endvidere til en britisk undersøgelse fra før test og karaktergivning blev indført. Den viser ifølge Nordenbo, at børnenes selvværd ikke var baseret på deres præstationer i skolen. Efter karaktergivningen havde dårlige skolepræstationer derimod en klar negativ indvirkning på elevernes selvværd.

Også Karen Egedal An-dreasens undersøgelse viser, at karakterer kan have en uheldig virkning på fagligt stærke elever. Får eleverne en god karakter, kan der nemlig ske det, at de læner sig tilbage, fordi det jo går meget godt.

»De utilsigtede konsekvenser af karakterer er, at man sætter nogle processer i gang, hvor børnene mister interessen og engagementet i forhold til at fordybe sig, hvilket ingen formentlig er interesserede i,« siger Karen Egedal Andreasen.

Serie

Hva' så drenge

Drengene i folkeskolen er dårligere læsere end pigerne. De får dårligere karakterer, og markant færre tager en uddannelse efter skolen. Det får store konsekvenser i en krisetid, hvor mændene også falder fra på arbejdsmarkedet.

Information sætter spot på de unge drenge: Hvorfor er deres skoleresultater dårligere, og hvad skal der til for at få dem med på vognen?

I serien spørger vi forældre, skolelærere og ledere, hvad de mener bør gøres for at få drengene med.

Seneste artikler

  • Eksperter roser Københavns tiltag for 'svage' drenge

    23. august 2011
    Drengene i folkeskolen sakker langt bagud i forhold til pigerne, og det vil Københavns Kommune nu gøre noget ved. I går fremlagde et særligt fagudvalg en lang række tiltag, der skal forbedre de københavnske folkeskoler, og eksperter roser forslagene
  • Etnisk danske drenge sakker bagud i skolen

    18. august 2011
    9. klasseseleverne i hovedstaden læser dårligere end tidligere, viser ny undersøgelse fra Pisa København. Det er især drenge med etnisk dansk baggrund, der klarer sig ringere, mens eleverne med anden etnisk baggrund holder niveauet i dansk og klarer sig bedre i naturfag og matematik
  • 'Drengene larmer ikke mere end pigerne - men det tror læreren'

    12. januar 2011
    Lærernes stereotype kønsforestillinger forringer drenges skolevilkår, mener forsker bag nyt projekt. Pigerne larmer ikke mindre end drengene, men de opfattes som mere socialt kompetente
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Gudnæs

Jeg kan ærligt talt ikke se noget problem i at give karakterer også i de mindre klasser. Det vil snarere motivere drengene, de elsker jo konkurrence

Jeg forstår heller ikke problemet, vi fik karakterer fra 1. klasse, det var besked til vores forældre om, hvordan vi klarede os, så de kunne følge med i vores skolearbejde.

Tobias Haahr Lorenzen

"Jo lavere karakterer man får, jo mindre engagerer man sig i skolen"

Det kan jeg 100 % bakke op om. Jeg fik altid gode karakterer i folkeskolen, så jeg elskede at lære. Nu har jeg lige fået mit første 02 i andet år på gymnasiet, og det har bare gjort at jeg overhovedet ikke har lyst til at engagere mig i undervisningen. Jeg kan huske da jeg fik et 12-tal tidligere på året, der fik jeg mere lyst til at engagere mig, fordi jeg følte mig værdsat.

Ydermere, synes jeg simpelthen at det er for galt at højrefløjen gang på gang bare siger "pjat" til forskere og den forskning de lægger ud, efter at have pralet med at have givet dem masser af penge til at kunne forske for.

Enten så må de lære at spørge forskerne til råds først, og ikke bare bruge dagligdags logik til at udforme love med, for det er det eneste jeg kan se, i et argument som "drenge elsker jo konkurrence".

Eller også så må de lade være med at sætte penge af til forskerne, når det jo tydeligvis er fuldstændigt ligegyldigt.

Jeg foretrækker dog det første.

Peter B. Jensen

Jeg tror nu mere at problemet ligger i at vi stopper med at give karakterer efter 9. klasse (videre uddannelser undtaget). Disse kloge hoveder kan for let blamere sig med deres færdigheder, når de ikke selv bliver testet for om deres udsagn står til troende.

Karakterer kan vel for nogle være værdifulde og for andre demoraliserende. Og det tror jeg ikke hænger specielt sammen med om man er højt eller lavt placeret - men mere om det stemmer overens med egen opfattelse af ens evner.

Så det virker dumt at presse samme enhedsmodel ned over alle - samme form for systemtænkning som socialisterne klandres for. Gør det valgfrit indtil bordet fanger et par klasser senere, eller lad det være som det er. Der er ingen grund til at indføre et dårligt system som, måske, virker inciterende på de få.

Iøvrigt er der vel intet til hindring for at eleven eller forældrene spørger læreren om hvor deres lille guldklump ligger i forhold til gennemsnittet?

Michael Gudnæs

Når jeg læser Tobias' indlæg bliver jeg bestyrket i en følelse af at det mest handler om at vore unger er blevet forkælet af for megen medgang, vi er simpelthen kommet for let til det hele, og derfor har mange en tendens til at give op når de møder en smule modstand. Ikke nogen særlig konstruktiv reaktion, navnlig ikke i betragtning af den enorme konkurrence fra Asien som vil blive den realitet vores kommende generationer skal navigere i. Det er på tide at vi vågner op til dåd. Og selvom jeg generelt synes at regeringens uddannelsespolitik er til at grine af vil jeg godt bakke op om det der med karakterer til eleverne. Min søn har fået karakterer fra 4. klasse og jeg kan fornemme at det giver ham et drive, både når karakterene går op og når de går ned.

Frederik Hougaard

@Gudnæs..... det var vist egentlig også min pointe -----

Hvis man mister motivationen, fordi man får en sløj karakter, så er der noget mere fundamentalt galt (det handler ikke om Tobias men generelt).
En dårlig karakter eller tilsvarende påmindelse om, at man ikke har gjort det godt nok i andre sammenhænge skal få en til at stramme sig an og give den en skalle og ikke sætte sig i et hjørne med selvmelidenhed.....

Er Michael Gudnæs og Frederik Hougaard ikke venlige, at rejse tilbage til de gode gamle dage, hvor alting var bedre og børnene ikke så forkælede?
I bedste VKO-stil affejer I Tobias' erfaring og kalder ham umoden alene fordi, I er uenige med ham.
Har man lagt et arbejde i noget og får et dårligt udbytte, er det ikke umodent at overveje, om det er besværet værd. Det er da en ganske rationel vurdering.
Karakterrøset er skadeligt for børns selvværd. De bildes ind, at deres eneste værdi ligger i de karakterer, de får i skolen.
Vi bevæger os til stadighed mod et skolesystem, som ligner Japans. Det er påvist, hvordan de akademiske forventninger til børnene i japanske (og i andre lande med lignende skolesystemer) skoler direkte konverteres til flere selvmordforsøg.

Problemet er jo, at vi på én gang lægger for meget og for lidt vægt på karakterer. Karakterer er en god strømpil for, hvordan det går, hvor der skal sættes ind, måske ikke mindst i forhold til motivation; men hvis man tager det som den yderste dom, har man misforstået, hvad karakterer kan og skal, de er ikke en moralsk dom, de er et praktisk værktøj. De er også pædagogisk afvejede, tit, hvor en lærer måske vurderer, at en god elev har slækket på indsatsen og lige skal mærke konsekvensen.
Hvad der er vigtigt er, at karakterer ikke fører til en kalkuleret undervisning eller elevindsats, hvor man eksempelvis dropper det svære for at hæve gennemsnittet.
Det er ligesom med uddannelse, hvor der efterhånden lægges al for megen vægt på afsluttede studier, mens tilegnet viden, der ikke har udmøntet sig i et eksamensbevis, rask væk kasseres som 'spild af tid' eller 'fjumreår'; men alt, hvad man lærer, er i en eller anden forstand af værdi og på det individuelle plan fagligt og eksistentielt brugbar.

Nej, Lasse Hansen, det er en barnlig reaktion, det går ikke væk, fordi man ikke er heldig eller dygtig nok med sit forehavende. Man må strenge sig mere an, omhu er grundlæggende nødvendig, men det er ikke altid klart for den enkelte, hvad der skal til, og det hjælper karaktererne med at vise. Det er jo heller ikke sådan, at man ikke kan spørge sin lærer, hvis man finder det uretfærdigt eller ikke forstår en dårlig karakter! Det er ikke et spørgsmål om at konkurrere sig til en position, det er et spørgsmål om at tilegne sig viden og færdigheder, og det er af afgørende vigtighed, at man gøres opmærksom på, hvor langt man er fra målet.

Og mht. Japan: nej, vi har en helt anden mentalitet her i landet! Vi er ikke autoritetstro, læreren er ikke en fjern skikkelse, men en samtalepartner. Det er utroligt, at selvfølelsen er blevet så lav - Christopher Lasch fik sandelig ret i sin diagnose om det svage, narcissistiske selv, der kun kan vurdere sig udadrettet, men mangler integritet og evne til selvbedømmelse. Benchmarking er en skidt ting, der kun fører til middelmådighed og 'bedst til prisen'.

Som sagt; hvis man spørger en kvinde, hvad der vil motivere drengene, så besvarer de langt oftest spørgsmålet som om, det blev stillet til pigerne.

....Jo lavere karakterer man får, jo mindre engagerer man sig i skolen, forklarer Karen Egedal Andreasen, der er postdoc på Center for Uddannelsesforskning på Aalborg Universitet og har undersøgt betydningen af test og karakterer i folkeskolen.

»Vi risikerer at marginalisere de børn, der allerede i dag har problemer i skolen,« konkluderer hun. Og langt størstedelen af dem er drenge....

Det er utroligt. Det virker nærmest påfaldende. Jeg vil godt vove påstanden, at uden kvindelige lærere, så ville mange drenge simpelthen være bedre stillet i skolen. Kvindernes sprog og den pædagogik de render rundt med virker ærligt talt som en større forhindring end hjælp for drengene. Den er helt givet optimal i selskab med små piger.

Imellem regeringen og opositionen gælder kun en ting: valgkamp. Intet konstruktivt samarbejde på denne side af et valg.
Det, tror jeg, forklarer meget.
Og så synes jeg det er interessant, at vi har en regering, som bruger 5 mia kr på ekspertassistance og vælger at se 100% væk fra eksperterne, hvis regeringens "mave-fornemmelse" siger noget andet end eksperterne.
Synd at gøre skolen til offer i den sidste strid med VK(O)

Kan vi ikke bare komme væk fra, at det er synd, at børn skal lære verden at kende? Vi gør dem ved Gud den største tjeneste ved at føre dem a jour med, hvad der er sket, inden de kom ind i den, og hvad den består af, så de har redskaberne til at føre den videre og udvikle den. Hvis man skal tage stilling, kræver det, at man er oplyst.

Henrik Søgård Jørgensen

Jeg syntes ikke som Poul Møller at det er synd at gøre folkeskolen til valgkamp Fordi striden om folkeskolen netop er striden om menneskesyn.

Ellers er jeg enig omkring regeringens syn på begrebet eksperter. Selv ingen gang deres egne vil de høre efter når mavefornemmelsen ikke er enig.

Godt og underbygget indlæg fra forskere i debatten i dagens avis "Karakterer demotiverer"

Hvis karakteren gik hånd i hånd med at udvikle børns empatiske følelser samt give tid til, at stærke elever hjælper de svage, så det kunne have en inkluderende effekt i klassen. ..Hele klassen som ansvarsbærende for, at alle kom med fagligt så langt hver elev nu kan drive det.

Aha, problemet er selvfølgelig, at man først får karakterer i 6. klasse! Hvis man får karakterer fra begyndelsen, kommer det til at stå langt mere klart for børnene, at skolen er alvor, samtidig med at lærer børnene, at karakterer ikke er en moralsk dom over deres person, men et pejlemærke i retning af de værdier, man skal kvalificere sig i forhold til. Hvis man venter til 6., kommer karaktererne på det allermest sårbare tidspunkt, hvos forfængeligheden er i top, og hvor gode skolevaner forlængst skal være etablerede, hvis det hele skal nytte noget.

Mette Hansen:

Er der en særlig grund til det, når du begynder at tale om mere empati og følelser og mere 'sygepleje' til de svage elever, i en debat, som handler om drengenes faglige niveau?

Er det mon fordi du ubevidst anerkender, at hvis drengene blev sat i deres - for det meste - rette element af konkurrencementalitet, at så ville pigerne blive hægtet af i folkeskolen, fordi de prioriterer helt andre ting; nemlig de bløde værdier.

Jeg vil vove en ny påstand; at pigerne trækker drengenes naturlige niveau ned, fordi de bruger for mange ord på at forklare sig i timerne, snakker for meget om føleri, når det er fagligheden, som bør prioriteres, og i det hele taget kræver for mange særlige hensyn og små klap på hovedet for, at de kan føøøle sig værdsat.

Pigerne kan kun fremstå mere veluddannede, hvis man helt bevidst bremser drengenes naturlige lyst til indlæring. Og jeg synes, at det er mistænkeligt, at det begynder at ligne bevidst sabotage.

Rene Jansen:
Er faktisk enig med dig...
Mit ærinde var at få løst problemet med, at nogle elever måske føler sig hægtet af, hvis de får dårlige karakterer...Det kunne undgås ved at dygtige elever lærer fra sig til de mindre dygtige...samhørighedsfølelse eller ansvarsfølelse kan opelskes der til stor gavn for begge parter (empatiudvikling og IKKE utidig føleri)!!
Svært at formulere, for jeg synes også, at 12 årige skal vide, hvor de står fagligt og rustes til at tage ansvar for egen udvikling ...ikke være så bange for nedture/opture ..hærdes? :)

Mette Hansen:

...Svært at formulere, for jeg synes også, at 12 årige skal vide, hvor de står fagligt og rustes til at tage ansvar for egen udvikling …ikke være så bange for nedture/opture ..hærdes? :)

Lige præcist. Fordi sådan er livet også. Og de livsbetingelser kommer kun til at fremstå endnu tydeligere efterhånden som velfærdsstaten bryder sammen og de maskuline kvaliteter får deres renæssance.

Lad os i den forbindelse se på hvem, der skal betale for genopbygningen... hvis den overhovedet skal genopbygges; det skal mænd formodentlig. De er pt. netto-bidragsydere og kvinderne er primære modtagere af velfærdsydelser.

Der bliver ingen genopbygning uden at fremme de kvaliteter, som drenge naturligt er disponeret for, efter min mening. Fordi det bliver ikke kvinderne og deres uddannelser, som redder festen. Tværtimod; de vil formodentlig 'genopdage' kvaliteterne ved de arketypiske, kvindelige værdier, når det begynder at brænde på for alvor. Fordi så bliver det hårdt.

Alt andet er bedre end det nuværende... selv en 'Lektor Blomme'.

Rene Jansen:
Synes bare, man skal passe på ikke at styre direkte over i den anden grøft.
Det var vel gavnligt, hvis der var balance. Ingen mand uden kvinden og omvendt.
Er enig i, at mandlige handlekvaliteter er gavnlige, men så sandelig også de kvindelige, som handler om rummelighed og accept. En kombination tak!
At hjælpe vores børn til at få et menings- og glædesfyldt liv, og til at blive ansvarlige verdensborgere..er vel et fint mål hvadenten det er en pige eller en dreng.

Jeg må indrømme, at jeg finder denne diskussion meget mærkelig, og egentlig virker det, som om den om noget baserer sig på følelser, ikke mindst fra den åh, så sårbare mandlige side.
I min skoletid fik vi karakterer fra 1. klasse, vi havde almindelig tavleundervisning, almindeligt terperi med dansk, matematik og hvad der ellers efterhånden kom til - og stort set kun kvindelige lærere.
Det var ret uproblematisk, selvom der naturligvis også af og til var uro i timerne, især efterhånden som vi blev ældre.
Men der var minsandten ingen, der ikke bestod 9. klasses afgangsprøve, medmindre de ikke gik til den, fordi de fortsatte i 10.

Det skræmmende i denne artikel er jo i virkeligheden, at vi endnu engang ser en regering, der brillerer ved sin signalpolitik. Og tillader sig at afvise eksperternes udtalelser som "pjat".
Og det samme gør sig jo i virkeligheden gældende for mange af jeres kommentarer. I tager udgangspunkt i jeres egne erfaringer og i, hvad I "tror" er rigtigt. I stedet for at forholde jer til de anbefalinger, der rent faktisk kommer fra folk, der ved noget om sagen.
Så ja, dumpekarakter til regeringen - igen, igen! Og også til de af jer, der nægter at anerkende, at der kan være visse problemer forbundet med regeringens ensidige fokusering på karakterer i folkeskolen.

Maj Sørensen:

"...I stedet for at forholde jer til de anbefalinger, der rent faktisk kommer fra folk, der ved noget om sagen..."

Du skriver det som om, at dem, "der ved noget om sagen" aldrig har været på banen før?

Og hvad har den hær af behandlere og pædagoger så skabt af store resultater de sidste 40 år, udover mere arbejde til sig selv? Altså også før Fogh og Co indtog statsministeriet? Fordi jeg kan ikke se dem for den enorme tåge af eksempelvis ADHD-diagnoser, som efterhånden er blevet synonymt med skolens utilpassede drenge.

Kristian Devantier

Hvorfor overhvondt give karaktere på hjmmekunstskab

og billedkunst og idræret fra 1. Kasse og op efter, jeg spøger bare...

Anne Marie Pedersen

Det er en afledningsdebat. Der skal flere penge i folkeskolen, mindre bureaukrati og mere præstige til lærere.

Og mens vi diskuterer karakterer, kan alt andet stå til...

Jeg forudså denne udvikling allerede for år tilbage, VKO har nemlig altid hadet, ja hadet, afskaffelsen af realeksamenen i 1977 eller 1978, ligesom de har hadet at eleverne skulle have noget at skulle have sagt i skolen, i samarbejde med læreren.

Og derfor forsøger de nu, skridt for skridt, trin for tin at indføre den folkeskole, der var fra 1945-1965, da det i deres optik var (er) den bedste skole, der nogensinde har været - overhovedet.

Og karakterer fra 6.klasse er kun begyndelsen; når næste PISA-undersøgelse kommer hedder det sikkert karakterer fra 3. klasse, eller måske endda 1. klasse.

Et kurisoum er at man vil give karakterer i de musisk-praktiske fag; har man totalt overset, at fag som billedkunst, musik, sløjd, håndgerning mv. ikke længere er på elevernes skemaer i 6.klasse, undtagen som valgfag. Argumentet er det velkendte, at man tager sig (mere) sammen, når man får en (dårlig) karakter. Desværre siger sagkundskaben, forskerne, det modsatte.

Mht. arketypiske maskuline og feminine værdier(?) for nu at kalde dem for det, må man(d) huske på, at der skal være balance her. Og også huske på, at den mand som kun arbejder hele tiden og hele tiden og hele tiden, og bider kæberne sammen, dør som 55-årig, eller 65-årig - her er det vigtigt at manden mærker efter og tager de pauser han har brug for. Også sammen med sin familie.

Mht. fagligheden er 'føleri' altså en del af fagligø-heden i det danske samfund i dag; kommunkation er vigtig på alle måder i da, måske endda vigtigere end hårde kolde facts, data og information. Langt vigtigere er det i dag at kunne sætte data og information ind i en sammenhæng, ikke kun aflire dem goldt og mekanisk. Hvad nytter det at man kan aflire formlen til Ohms lov, hvis en elektriker ikke ved, hvad der sker når modstanden bliver sat op fra 10 til 20?

Mathias Nicolaisen

Der er klart tale om en generalisering. I vores klasse på Tietgen Handelsskole i Odense har vi netop også fået karakterer. En del elever har ikke været tilfredse og så er der som regel to reaktionsmønstre:

a. Man vælger at "fighte" sig til en bedre karakter.

b. Man vælger at droppe at tage sin uddannelse, sin fremtidige karriere og sit liv seriøst og slapper endnu mere af end før.

Det er ikke kun 12 årige drenge, der bliver umotiveret af dårlige karakterer. Mange piger i min klasse har "opgivet" enten, fordi de er skuffede over sig selv og lærerne eller fordi de generelt synes der er for lidt faglig aktivitet i klassen.

Jeg tror ikke karakterer har en positiv indflydelse mere. I dagens Danmark er unge og børn blevet vant til at få alt foræret og mentalt sakker vi bagud, fordi man ikke tager hånd om useriøstiten. Vi ender med at tabe hele Danmarks fremtid på gulvet, hvis ikke vi gør noget.

Derfor er reaktionerne på en dårlig karakter hos de fleste, at man undgår at kigge indad og i stedet fokusere på, hvad andre har fået og dermed godt kan stille sig tilfreds med 02 og 4 - selvom det er uacceptabelt elevens potentiale taget i betragtning.

Desuden kan karaktergivningen bruges som popularitetsmåling hos lærerne, der tydeligvis ikke giver ud fra samme krav. Selv på gymnasiet formår man end ikke at koordinere karaktergivningen, sådan at der deles gaver ud til højre og venstre i nogle fag, mens andre har en retfærdighedssans og giver som man burde.

Flere elever i min klasse har fået både alt for høje og nogle også for lave karakterer. Men med flest i det første tilfælde.
Dette er måske en konsekvens af regeringens nye målsætning om at alle skal kunne gennemfører en gymnasiel uddannelse. Og det lader ikke til at eleverne bliver bedre, men derimod at der slækkes på kravene. Jeg vil personligt vurdere godt 30% uegnet til gymnasie-niveau, sådan som jeg ser det. Og hos dem er karaktergivning ikke en motivationsfaktor.

Jeg er meget overbevist om, at disse ting også forekommer i folkeskolen, så jeg mener ikke man skal give karakterer, da det ikke er dem, der viser om en elev er god eller dårlig, det er personens indstilling og den fremgår ofte ikke i karakteren.

Det er interessant med oplevelser og holdninger, men når der nu rent faktisk er lavet undersøgelser på området, der lader til entydigt at vise en negativ sammenhæng mellem karaktergivning og motivation, må det vel tildeles en eller anden position i debatten. Det er vel også her interessant at spørge, hvilken indflydelse karaktergivning vil have pået af folkeskolens store problemer; den manglende evne til at bryde den sociale og uddannelsesmæssige arv.

I forhold til debatten om karakterergivning, tror jeg at de fleste mennesker har behov for:

1. At nogen opstiller forståelige og realistiske forventninger til dem.
2. At vide om de lever op til forventningerne.
3. Hjælp til at forbedre sig, uanset om de lige nu lever op til forventningerne eller ej.

Blandt ovenstående bidrager karaktergivning kun til punkt 2, hvor jeg til gengæld også mener at karakterer kan være en hjælp til at give klar feedback.

Men, negativ feedback (læs: dårlige karakterer) uden hjælp til hvordan man kan forbedre sig, er demoraliserende.

Derfor mener jeg at en debat for/imod karaktergivning er for snæver, hvis målet er at hjælpe mennesker til at dygtiggøre sig.

Empati er, som adskillige kommentatorer også er meget inde på, helt uundværlig hvis man skal kunne opstille realistiske forventninger, og kunne hjælpe eleven til at forbedre sig. Her hjælper karaktergivning ikke det mindste.

@René Jansen:

Jeg ved ikke, på hvilket grundlag du mener, jeg "skriver det som om, at dem, “der ved noget om sagen” aldrig har været på banen før?"

Det er naturligvis eksperter, der jævnligt qua deres viden på et givent område, optræder i medier og offentlig debat. Og i min optik er det ikke i sig selv diskvalificerende at have "været på banen før".

Jeg opponerer i virkeligheden mod en regering, der gang på gang laver nogle tiltag på baggrund af noget de "tror" vil være gavnligt ifht. et givent mål. Og hvor ønsket om at "sende et signal" tilsyneladende bliver det vigtigste.

At du så begynder at kaste det stigende antal af ADHD-diagnoser på banen, kan jeg kun ryste på hovedet af. Den stigning skyldes et samspil af mange faktorer ... og er ikke et resultat af de sidste 40 års skolepolitik.
Men det er vist en helt anden snak ...