Læsetid: 3 min.

Processen reddes, ikke planeten

Museskridt hjælper ikke, siger Connie Hedegaard. Cancun barsler med et papir, der camouflerer dybe uenigheder og ikke bringer verden bort fra katastrofekursen
11. december 2010

CANCUN - Hvad gør man, når man bare ikke vil rokke sig og ikke kan blive enige, men heller ikke vil tage ansvar for at lade alt bryde sammen i hele verdenssamfundets påsyn? Man laver 'sprog', der camouflerer, at viljen til i fællesskab at rykke i planetens tjeneste ikke eksisterer.

COP16-topmødet her i Cancun ender, siger de fleste aktører og iagttagere, langt efter den aftalte deadline og stort set som i København: Med et papir, der beviser, at forhandlingsprocessen mod en global klimaaftale stadig lever, men samtidig afslører, at man for anden gang har fejlet med at gøre fremskridt af betydning for klimaet.

»Alle, der har oplevet denne konference plus mødet i København, har en fornemmelse af, hvor skrøbelig viljen til at lave fremskridt er. Det er ikke en verdensrevolution, vi taler om,« siger EU's klimakommissær, Connie Hedegaard, med nødvendig diplomatisk forsigtighed, mens der endnu lægges arm om slutresultatet. Kommissæren fastslår, at Cancun ikke leverer klimaløfter, der kan bringe verden på kurs mod en opbremsning før to graders global opvarmning

»Der er gudskelov tegn på, at andre er begyndt at tage klimaudfordringen alvorligt i det daglige: lande, virksomheder, borgere etc. Efter dette kan man ikke se den globale forhandlingsproces, som det eneste, der skaber resultater. De grønne frontløbere får ikke deres inspiration herfra,« siger John Nordbo, leder af WWF's klimaprogram.

Åh, Japan

Det ironiske 'snublepunkt' er Japans faktiske aflivning af den Kyoto-aftale, der blev forhandlet og vedtaget i Japan for 13 år siden. I natlige møder mellem ministre på vejen mod klimamødets sidste officielle dag, fredag, har Japans miljøminister, Ryu Matsumoto, stået urokkelig fast på ikke at ville deltage i en forlængelse af Kyoto-protokollen, der frem til 2012 sætter CO2-mål for alle i-lande minus USA. Trods massivt pres her i Moon Palace og opringninger fra flere statsledere til den japanske regering hjemme i Tokyo vil Japan bare ikke påtage sig nye CO2-forpligtelser frem mod 2020, før de store klimabelastere - USA og Kina som sammen står for 40 pct. af de globale udledninger - også gør det.

Rusland er på linje med Japan og måske også Canada, og de har sådan set logikken på deres side. Konsekvensen er bare, at Kina, Indien og mange andre u-lande så ikke vil være med til noget, der rykker i Cancun. For dem er en videreførelse af i-landenes forpligtelser under Kyoto et ultimativt krav. EU's klimakommissær er én af dem, der i natlig samtale, men uden held har lagt pres på minister Matsumoto. EU vil gerne - som Japan - have en global aftale, der forpligter alle, men har valgt at gøre tingene i den modsatte rækkefølge: Man erklærer sin vilje til at forlænge EU's Kyoto-forpligtelse - med USA, Kina og Indiens forpligtelse på forventet efterbevilling.

De centrale forhandlere har lagt arm i nu flere døgn, nat og dag, i forsøget på at realisere et sprogligt, diplomatisk mirakel: En formulering, der kan efterlade det indtryk, at en proces for at sikre Kyoto-protokollens forlængelse er indledt - en formulering der gør det muligt for u-landenes gruppe, G77, at godkende et samlet dokument herfra, hvor visse fremskridt på andre områder kan noteres. Et sådant er indskrivning i FN-kontekst af de individuelle, frivillige reduktionsmål, som mange lande har defineret i Copenhagen Accord-teksten, der kun blev 'taget ad notam', ikke vedtaget.

»Jo flere ting, vi får ind i en tekst, jo bedre muligheder skaber det for COP17 i Durban. Jo færre ting, jo mere risikerer vi at bevæge os i retning af Doha,« siger Connie Hedegaard med henvisning til forhandlingsprocessen i Verdenshandelsorganisationen, der reelt har været paralyseret de seneste syv år.

Serie

Dagbog fra Cop16

Verdens klimaforhandlere er samlet til COP16 i badebyen Cancun, Mexico, for at forsøge at samle stumperne efter fiaskoen i København sidste år og redde kloden fra accelererende klimaforandringer. Informations klimmedarbejder, Jørgen Steen Nielsen, følger COP16-forhandlingerne fra dag til dag og skriver dagbog om bagtæppet for forhandlingerne.

Seneste artikler

  • Pas på krokodillerne

    10. december 2010
    Nu bider parterne fra sig i Cancún. Fronterne står skarpt, og alle metoder tages i brug. Også medierne er en brik i spillet
  • En verden til forskel i Cancun

    7. december 2010
    Mexico har skabt tillid og bedre stemning i FN-forhandlingerne på COP16. Men det er forhandlinger på kurs mod en fire grader varmere verden. Kampen for at bremse inden to grader må kæmpes uden for FN-virkeligheden, siger Røde Kors' klimachef
  • Nitroglycerin i julepapir

    6. december 2010
    Mexico gør sig umage på COP16, men under overfladen er alt ved det gamle
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jomen Connie Hedegaard. Så har politikerne jo netop ikke været opgaven voksne. Hvad foreslår du så at offentligheden skal gribe til?...

Med venlig hilsen