Læsetid: 2 min.

Regeringen anklages for at fifle med oplysninger til FN

Regeringen skal næste år eksamineres i, om den lever op til menneskerettighederne. I et udkast til en redegørelse beskriver regeringen selv, hvordan det går - men oplysninger om bl.a. varetægtsfængslinger af unge er udeladt
Regeringen skal næste år eksamineres i, om den lever op til menneskerettighederne. I et udkast til en redegørelse beskriver regeringen selv, hvordan det går - men oplysninger om bl.a. varetægtsfængslinger af unge er udeladt
20. december 2010

Der er muligvis fiflet med afleveringen, når regeringen næste år skal eksamineres af FN's Menneskerettighedsråd i, hvordan Danmark lever op til menneskerettighederne og andre internationale konventioner.

Danmarks første 'eksaminationen' i menneskerettigheder finder sted i Genève den 2. maj næste år. Men den skriftlige redegørelse, som Udenrigsministeriet agter at sende til FN - og som gennemgangen skal tage udgangspunkt i - er ifølge formanden for Retspolitisk Forening, forsvarsadvokat Bjørn Elmquist, et »skønmaleri«.

»Var det i en straffesag, hvor der blev afgivet sådan en forklaring, ville dommerne nok trække lidt på smilebåndene og tænke: Nå ja, en tiltalt har heller ikke pligt til at tale sandt. Men det her er ikke en straffesag. Det er en eksamination, hvor regeringen udelader væsentlige detaljer,« siger Elmquist.

Det er på kant med FN's Børnekonvention, hvis unge under 18 år bliver varetægtsfængslede i et arresthus for voksne. Men i sin redegørelse om, hvordan Danmark håndterer varetægtsfængslingerne af de unge, »rutter regeringen ikke ligefrem med sandheden,« som Bjørn Elmquist udtrykker det.

Her konstaterer regeringen alene, at unge »som udgangspunkt« ikke anbringes i et arresthus, men på en sikret institution. Anbringelsen i arresthus sker ifølge regeringen kun i tilfælde af »alvorlig kriminalitet« eller som en »midlertidig anbringelse«.

Fine hensigter

Men ifølge en opgørelse, Justitsministeriet offentliggjorde i september, var det sidste år langt hovedparten af unge varetægtsfængslede, der sad hele eller dele af tiden i et arresthus. For de 15-årige var det 60 pct., for de 16-årige 73 pct. og for de 17-årige 81 pct. Og det var ikke bare i et par dage. I alt sad unge under 18 gennemsnitligt fængslet i et voksenarresthus i 16 dage, inden de blev overført til en institution. Og de, der sad hele tiden i arresthuset, sad der i 46 dage.

SF's retsordfører Karina Lorentzen kritiserer redegørelsen.

»Man har bare lavet en afskrift af de fine hensigter, selv om sandheden er, at virkeligheden ligger meget langt fra disse hensigter. Fra 2005 til 2009 er antallet af unge, der sidder i voksenfængsel mere end fordoblet. Det er dybt problematisk - for reelt sidder de i isolationsfængsel, fordi de ikke må have kontakt med de voksne,« siger hun.

Også Red Barnet er stærkt kritisk over for udeladelserne. »Det er måske ikke regeringens intention at sætte unge under 18 i voksenfængsel - med det er det, der sker i praksis. Og det ville pynte, hvis man tog udgangspunkt i, hvad forholdene er her og nu,« siger Inger Neufeld, børnepolitisk konsulent i Red Barnet.

Det er første gang, at Danmark skal deltage i et såkaldt Universal Periodic Review hos FN, der i 2008 fik mandat til at gennemføre sådanne eksaminationer for alle medlemslande hvert fjerde år.

Hos Red Barnet ærgrer Inger Neufeld sig over regeringens redegørelse.

»Her har vi en chance for at at få en ordentlig diskussion om børnerettigheder i Danmark. Hvis denne proces skal være så gennemsigtig som muligt, så er det vigtigt at fremstille virkeligheden, som den er,« siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Udenrigsministeriet om sagen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der rumles i alvorlig grad med nye eksempler på den 'syge kultur', som den siddende Regering har pådraget sig et ikke altfor kønt rygte med indenfor de seneste år.

Andragendet er enkelt: man kalder det simpelthen for magt-arrogance. Men hvornår opdager Regeringen (med støttepartei), at det utidige pres på embedsmændene, har forårsaget, at det netop er her, man på håbløse vilkår lægger sig ud med sin egen offentlighed. Altså i den ekslusive og magt-tilfredse repræsentation af en befolkning, som imidlertid har svære problemer med at genkende sig selv i Regeringens skønmalerier.

Og som ikke er vant med, at det overhovedet er i orden spin-mæssigt at forskønne og omdøbe virkeligheden. Heller ikke i forholdet til det internationale samfund. Den siddende Regering handikapper sin egen offentlighed, når den pudrer ansigtet udadtil og kræver af embedsmændene, at bruge læbestiftens mest forførende og udleverende palet.

Vi herude bør selvfølgeligt ikke akceptere at blive repræsenteret med så meget kit i fjæset, at vi har vanskeligt ved at genkende os selv og den danske offentligheds vilje til en anderledes form for ærlig melden os ind med løsninger på klodens alvorlige skismaer.

Men måske kræver en fornuftig repræsentation af dansk offentlighed ude i verden, at et alternativt flertal lytter oprigtigt til og samtidig insiterer på kravet om, at bære en moderne offentligheds anliggender anderledes ærligt og underbygget til torvs på den internationale Scene.

Alt andet undergraver danskernes internationale muligheder for at fremstå objektive helt fra virksomhedernes gennemslagskraft til den enkeltes forståelse for, ihvorvidt man overhovedet regnes for et aktivt medlem at af et åbent og transparent demokrati. Og med viljen til fortsat at medvirke til udviklingen af det moderne demokrati og den problemmasse, som man globalt stilles overfor.

Jég genkender ikke i den siddende Regerings visionære illusioner min egen vilje til, på vilkår af netop troværdigheden, at deltage i debatten internationalt med fornuftige indspil. Og har dermed et alvorligt problem med spin-kulturen. Som naturligvis er den egentlige skurk i festforestillingen.

Jow, forestillingen om, at nogle få f.eks journalist-uddannede kommunikations-rådgivere skulle kunne erstatte offentligheden, viser for tiden sine åbentlyse mangler.

Personligt nægter jeg ganske enkelt, overhovedet at være repræsenteret af de traditionelle politiske kommentatorer og deres noget vidtløftige antagelser. så er det såmænd sagt...

Med venlig hilsen