Nyhed
Læsetid: 3 min.

Regeringen må svinge pisken over kommunerne

Regeringen står ved en skillevej. Enten må den slå hårdt ned på kommunalt overforbrug, eller også må den sande, at dens nulvækstplan ikke holder
Indland
14. december 2010

For at holde sin plan om nulvækst i det offentlige forbrug regner regeringen med, at den næste år kan sænke forbruget i det offentlige med 0,3 procent.

Men »det er stort set umuligt,« mener økonomiprofessor Bent Greve fra Roskilde Universitet:

»Kommunerne kan ikke både have minusvækst og det samme serviceniveau. Historien har flere gange vist os, at det er enormt svært at holde en nulvækst i det offentlige forbrug,« siger han.

Kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole mener, at regeringen skal spille med musklerne for at få kommunerne til at efterleve sine sparekrav, medmindre der da opstår »en ualmindelig velvilje« fra kommunalpolitikerne:

»Og den chance, tror jeg ikke, er reel. Det vil derfor kræve, at regeringen virkelig markerer sig for at få kommunerne til at overholde sit økonomiske råderum,« siger han.

Roger Buch mener derfor, at regeringen må vælge: Enten skal den satse på at trumfe sin nulvækstplan igennem, eller også skal den se igennem fingre med, at kommunerne ikke overholder kravene til budgetterne:

»Og hvis regeringen vælger at slå hårdt ned på kommunernes overforbrug, vil det betyde, at de skærer ned på job og service til borgerne. Det ønsker de næppe i et år med et folketingsvalg, så de må bryde deres hoveder over, hvordan de skal tackle situationen,« siger han.

Formand for Kommunernes Landsforening, Jan Trøjborg, tror ikke på, at kommunerne vil overskride budgetterne, efter at regeringen har indført muligheder for at straffe kommunerne individuelt, hvis de bruger for mange penge. Han varsler derfor ændringer i kommunerne:

»Vi bliver fremover nødt til at holde os inden for vores rammer, så det kommer vi til at se os gøre. Men så må regeringen jo være indstillet på, at man ikke kan få samme velfærd og gennemføre de her besparelser på samme tid,« siger han og nævner skolelukninger og administrative besparelser som nogen af de områder, kommunerne har sparet på og kan blive nødt til at spare på fremover.

Slunkne kasser

Professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, er optimistisk med hensyn til, om kommunerne vil være i stand til at overholde en nulvækst i de kommende år.

Han noterer sig, at kommunekasserne er ved at være så slunkne, at der ikke er meget tilbage at finansiere en budgetoverskridelse med.

»Og så har det været en stor eye-opener for mange kommuner, at de faktisk godt kan spare penge, uden at det har direkte konsekvenser for serviceniveauet og kvaliteten. Det har nemlig ikke noget at gøre med, hvor mange penge man bruger,« siger han blandt andet med henvisning til flere kommuner med lavere serviceudgifter end gennemsnittet, hvor borgertilfredsheden alligevel er høj.

Men selv om kommunerne altså godt kan effektivisere og strømline økonomistyringen uden, at det nødvendigvis går ud over kvaliteten, er det ikke det samme som at sige, at der ikke er upopulære ændringer på vej. Den ofte omdiskuterede skolestrukturreform, som en række kommuner har gennemført siden i sommer, er ét eksempel.

»Vi tror, at små skoler ude på landet er enormt gode - og det er dejligt, at de ligger lige rundt om hjørnet. Derfor oplever vi det som en forringelse, hvis den lokale skole bliver nedlagt. Men eleverne bliver ikke nødvendigvis bedre til at læse på en lille skole,« siger han med henvisning til, at mindre skoler har en tendens til at score lavere i PISA-undersøgelserne end de store.

Ny virkelighed

Dét, spår Per Nikolaj Bukh, bliver den helt store udfordring for politikerne i de kommende år: At forklare borgerne, at oplevede forringelser ikke nødvendigvis er det - og ikke mindst, at serviceniveauet ikke er ens over hele landet.

»Når et hus er billigt ude på landet, så har vi alligevel i dag en forventning om, at serviceniveauet er lige så højt som andre steder - trods lavere lønninger og beskæftigelse og dermed lavere skatteindtægter. Men det er måske ikke så rigtigt og godt, at vi bevarer den landsbystruktur vi har, hvis den simpelthen er for dyr samfundsmæssigt. Det er det, vi kommer til at vænne os til,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her