Læsetid 3 min.

Regeringen vil straffe kommuner for flere førtidspensionister

I går kom regeringens længe ventede forslag til en reform af førtidspensionen. Fremover skal kommunerne tvinges til større fokus på forebyggelse ved at få mindre refusion fra staten, lyder forslaget. KL kalder det noget vrøvl
2. december 2010

Kommunernes kassetænkning er med til at sende et alt for stort antal mennesker på førtidspension. Sådan lyder anklagen fra regeringen i det nye udspil til en reform af førtidspensionen, som beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) og socialminister Benedikte Kiær (K) præsenterede i går.

Derfor skal kommunerne for fremtiden betale for en større del af den førtidspension, de tildeler, lyder forslaget. Regeringen vil sætte den statslige refusion for førtidspension ned fra 35 pct. til 20 pct. for at »give kommunerne et større fokus på at hjælpe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet og væk fra offentlig forsørgelse,« lyder begrundelsen i udspillet.

Men det er noget vrøvl, at kommunerne tænker i kroner og ører, når de sender borgere på førtidspension, mener borgmester Erik Nielsen (S), der er formand for arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalget i Kommunernes Landsforening.

»Regeringens appetit for at nedsætte refusionsprocenter er blevet for stor,« siger Erik Nielsen med henvisning til de lovforslag om nedsat refusion for arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp, der også forhandles i øjeblikket.

»Det betyder en flytning af milliardbeløb på tværs af de offentlige kasser, og det rammer de kommuner ekstra hårdt, der i forvejen er ramt af høj ledighed og en stor andel førtidspensionister,« siger Erik Nielsen.

Usikker effekt

Anklagen om kassetænkning bliver bakket op af en ny rapport fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, der viser, at kommunerne netop flytter folk rundt efter de forsørgelsesordninger, hvor kommunerne kan få statsrefusion.

For et par år siden blev der sat en grænse for statsrefusion for sygedagpenge efter 52 uger, hvorefter kommunerne selv skulle betale hele udgiften. Siden er der sket en stigning i antallet af sygedagpengemodtagere, som kommunerne tildeler permanent forsørgelse som førtidspension netop efter 52 uger.

Spørgsmålet er, om det mønster forsvinder ved at sætte refusionen ned fra 35 pct. til 20 pct., siger en af forskerne bag rapporten, økonomiprofessor Michael Svarer fra Aarhus Universitet.

»Jeg tror ikke den nedsættelse bliver afgørende for, om man kan nedbringe antallet af førtidspensionister, men man kan ikke udelukke det. Kommunerne kommer til at betale lidt mere, men ikke så meget, så spørgsmålet er, om det er nok til at skabe en holdningsændring i kommunerne,« siger Michael Svarer.

Mangler viden

En af årsagerne til, at kommunerne retter sig efter refusionssatser er, at jobcentrene mangler tid og viden til at tage sig af alle. To nye rapporter fra SFI og Beskæftigelsesregionerne peger på, at jobcentrene især er klædt dårligt på til at håndtere førtidspensionister og personer, der er i risiko for at ende på førtidspension.

Derfor glæder det KL og Erik Nielsen, at der også er afsat en halv milliard til nye tiltag i regeringens reformforslag. Medarbejderne i jobcentrene og socialforvaltningen skal efteruddannes, og der skal skabes nye udviklingsforløb for unge, der ellers ville have fået tildelt førtidspension.

»Vi er godt klar over, at hvis man skal give det rette udviklingsforløb og den rette støtte, så skal ekspertisen også være der,« siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg.

Særligt skal indsatsen over for psykisk syge forbedres, da de udgør over halvdelen af alle nytilkendte førtidspensioner, og det glæder formand for Bedre Psykiatri, Ebbe Henningsen.

»Det er positivt, at socialministeren har fået øje for, at psykisk sygdom ikke nødvendigvis er en kronisk lidelse,« siger Ebbe Henningsen, der dog gerne vil se ideerne ført ud i livet.

Det samme vil formand for Landsforeningen af Førtidspensionister, Carl Erik Nielsen, der påpeger, at det ikke er den gældende lovgivning, den er gal med.

»Kommunerne har i forvejen skulle udrede de her mennesker bedst muligt. Men hvis det ikke virker i dag, så har jeg svært ved at se, at det kommer til at virke fremover,« siger Carl Erik Nielsen.

Den nye aktiveringslov

Fra 1. januar bliver aktiveringsloven og sygedagpengeloven ændret, så kommunerne kun bliver belønnet for ledige, der er i virksomhedsrettet aktivering eller ordinær uddannelse. Samtidig får kommunerne fremover maksimalt 13.700 kr. per aktiveret ledig mod de nuværende 18.500 kr. om året

Seneste artikler

  • Ministerium hemmeligholdt rapporter om aktivering

    23. december 2010
    Beskæftigelsesministeriet har holdt fire kortlægninger af aktiveringsindsatsen hemmelige, mens Folketinget vedtog en ny aktiveringslov og skar en halv mia. kroner. 'Lusk,' mener rådmand
  • Jobkonsulenter dumper Støjbergs aktiveringslov

    20. december 2010
    414 ansatte i landets jobcentre mener, at de arbejdsløse kommer til at tabe på regeringens nye aktiveringslov. I stedet er der brug for en gennemgribende reform af hele området, mener tre ud af fire. Konservative åbner allerede for nye ændringer af den nye lov
  • Kommuner betaler selv for Støjbergs 'kompensation'

    18. december 2010
    Som at fodre hunden med dens egen hale, siger V-borgmester om Inger Støjbergs 'kompensation' for nye aktiveringsregler. Otte ud af 27 kommuner, der får kompensation, er værre stillet end før. Kommunerne betaler nemlig selv
Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Hvis kommunerne skal betale flere og flere at overførselsindkomsterne så må regeringen og DF også være villige i at opgive deres skattestyring af kommunerne med store bøder for overtrædelse.
Regeringen og DF må også tage deres ansvar og ikke bare tale om ansvar i festtalerne og enhver anden given lejlighed.
Et større spørgsmål er hvorfor blev disse refusionsordninger ikke tænkt ordentligt med ind i Strukturreformen og i udligningsordningerne. Men dengang var målet alene at gøre kommunerne så store at de var interessante for private ville byde ind på kommunernes opgaver. Nu ser det også ud til at være en fejl da regeringen nu vil tvangs udlicitering af distrikter i hver kommune så opgaven bliver mere overkommelig for private udbyder. Er det ellers ikke OVK der skriger slinger kurs efter alle andre.
PS: Hvornår åbner regeringen og DF snart munden uden at sige at de er ansvarlige og alle andre er uansvarlige.

Brugerbillede for Henrik Wagner

Drop alle refusioner og for min skyld også gerne diverse kommunale udligningsordninger og lad staten betale for klare statsgaranterede minimumsrettigheder.

Refusioner er kilden til snæver spekulation som nævnt bl.a. i forbindelse med aktiveringsindustrien, til mistillid fra borgerne, mere bureaukrati og det forekommer unfair over for kommuner, der af historiske årsager har påtaget sig flere ’udfordringer’ og har anden borgersammensætning.

Det bliver ikke bedre af at spille borgere rundt i kasser, nye statistikker og procenter. Meningen er givetvis at udsende signaler og bilde sig ind at man kan stopstyre fornuftigt fra Christiansborgs kontorer. Men ud fra den vinkel, at kommuner er rene firmaer, der skal agere for at få flere penge i kassen, så er de jo i forvejen motiverede for at skabe beskæftigelse og dermed grundlag for kommunekassen. Dertil kommer at refusioner og udgifterne for den enkelte kommune meget vel kan fungere som grænsebomme kommunerne imellem og i praksis hindre borgernes 'frie bevægelse' i eget land.