Baggrund
Læsetid: 6 min.

Retfærdighed for ø-stater kan drukne i COP16-slagsmålet

Mens de rige landes økonomi vokser, gør klimaændringerne de sårbare ø-stater fattigere. I Cancún appelerer de om en erstatnings- og forsikringsordning efter 'forureneren betaler'-princippet. De står i fare for at blive overhørt
Det stadig varmere havvand skaber voldsomme orkaner som Ivan i 2004 i Caribien, hvor 65 blev dræbt. Her er det overlevende på Jamaica efter Ivans hærgen.

Det stadig varmere havvand skaber voldsomme orkaner som Ivan i 2004 i Caribien, hvor 65 blev dræbt. Her er det overlevende på Jamaica efter Ivans hærgen.

daniel aguilar

Indland
11. december 2010

CANCUN - Dér sidder de på podiet, til fælles pressemøde. Danmarks klima- og miljøminister Lykke Friis (V), præsidenten for Verdensbanken Robert Zoellick, chefen for FN's Udviklingsprogram (UNDP) Helen Clark samt Tillman Thomas, der er ministerpræsident i den lille caribiske ø-stat Grenada og repræsentant for alliancen af lavtliggende ø-stater, AOSIS. Med smukke ord, store smil og mange kameraer, der blitzer, skriver de under på det højtidelige dokument, der gør SIDS DOCK til virkelighed.

SIDS DOCK er en fond for vedvarende energi og energibesparelser i de klimasårbare ø-nationer. Målet er at øge energieffektiviteten med 25 pct. og andelen af vedvarende energi i elforsyningen med 50 pct. samt mindske det fossile energiforbrug i transportsektoren med 20-30 pct., det hele inden 2033. Verdensbanken og UNDP skal yde teknisk assistance til initiativet, og Danmark er det første i-land, der med 80 mio. kr. i 2011 lægger penge i fondens kasse.

Tillman Thomas takker Lykke Friis, og der er ingen tvivl om glæden hos AOSIS-formanden over både at skulle modtage finansiel støtte og vidensoverførsel fra ø-riget Danmark med de mange erfaringer med grøn energi. At gøre ø-staterne mindre afhængige af fossil energi er vigtigt for deres valutabalance og forsyningssikkerhed, men øernes eget CO2-bidrag til den globale opvarmning er mikroskopisk, og det er ikke deres omstilling, der bremser verdenshavenes truende niveaustigning. Og 80 mio. danske kr. - det svarer til, hvad der f.eks. på sidste års hjemlige finanslov blev afsat til implementering af Fælles Medicinkort. Det er hverken til at leve eller dø af i AOSIS-landene.

»Hvis vi ikke får en global aftale, der stopper drivhusgasudledningernes vækst inden for fem år, vil mange små øer ophøre med at eksistere som levedygtige nationer eller helt forsvinde. I 20 år har AOSIS advaret verden om denne trussel. Nu er tiden ved at rinde ud,« siger Tillman Thomas.

To års BNP forsvandt

Så ø-staterne har brug for andet og mere fra klimamødet i Cancun end danske klimapenge. Loss and Damage er kodeordet for én af de ting, AOSIS kæmper for på COP16: En konkret anerkendelse i en kommende klima-aftale af at de udsatte nationer lider skader og tab, som skyldes større nationers og især i-landenes CO2-udledninger. Altså skader og tab, de ikke selv bærer ansvaret for, men til gengæld bærer de kontante økonomiske omkostninger ved.

Den lille stillehavsstat Cook-øerne (på størrelse med Langeland) - dog med 20.000 indbyggere - har på vegne af AOSIS indleveret et gennemarbejdet forslag til forhandlingerne om en international mekanisme' til håndtering af spørgsmål om erstatning til klimaændringernes ofre. Dr. Al Binger, en langlemmet mand med skæg og let til smil, er en af arkitekterne bag forslaget. Binger har en imponerende faglig baggrund inden for biofysik, landbrug, kemiingeniørvidenskab, klimaforskning og energi, men forlod i 2005 en professor- og chefstilling på University of West Indies for at vie sin tid til AOSIS' kamp. Han er alliancens videnskabelige rådgiver og med i Cancun for at støtte forhandlerne.

»Ø-stater lider betydelige økonomiske tab hvert år. I nogle lande bruger de allerede i dag flere penge på at håndtere konsekvenserne af klimaændringer end på uddannelse. Regeringerne må båndlægge store økonomiske ressourcer til at håndtere oversvømmelser, tørke, saltindtrængen i drikkevandet, ekstreme vejrfænomener m.m.,« fortæller han.

Grenada - der er mindre end Bornholm - og har 90.000 indbyggere ramtes i 2004 af orkanen Ivan og året efter af orkanen Emily, som tilsammen gav tab og skader svarende til næsten 2,5 gange den lille stats BNP.

Al Binger henviser til et studie lavet sammen med Oxford University, der har opgjort konsekvenserne af én meters havstigning - sandsynlig omkring år 2100 - i den engelsktalende del af Caribien.

»Vi så udelukkende på konsekvenserne for infrastrukturen: Strande, veje, havne, hoteller, lufthavne. Omkostningen landede på 100 mia. dollar,« siger han.

»Hele den caribiske økonomi er på 80-90 mia. dollar. Så en meters havstigning vil tage et helt års økonomi.«

En yderligere afledt virkning er tilbagegang for mange ø-staters centrale indtægtskilde - turismen - i takt med ødelæggelser og forringelser i klimaforandringernes kølvand.

»Valutaindtægterne fra turismen er nødvendige for, at vi kan importere vores føde og energi - vi importerer 90 pct. af begge dele - samt byggematerialer, medicin osv. Hvis vi mister den del af økonomien, får vi virkelig store problemer,« siger Al Binger.

»Klimaændringerne gør os altså notorisk fattigere. Men det er ikke fair, at vi skal bruge alle disse penge på at håndtere et problem, der ikke er skabt af os, men af meget mere velstående lande. Så derfor siger vi: 'Forureneren betaler'-princippet må bringes i anvendelse her. Det er jer, der forårsager forureningen, det er os der lider under den - giv os nogle finansielle instrumenter, der gør det muligt for os at overleve og sikre økonomisk udvikling. Hvorfor skal vi bevæge os baglæns for at gøre det muligt for jer at vokse?«

Erstatningsordningen

AOSIS-forslaget i forhandlingerne går ud på at lave en 'klimarisiko-forsikringsmekanisme', dvs. en erstatningsordning for udsatte ø-stater og andre sårbare, fattige u-lande. Mekanismen skal med penge udefra sikre det økonomiske fundament for en forsikringsordning, som ø-boerne også selv skal betale en vis præmie til, samt et genforsikringselement, så forsikringskassen ikke tømmes af en enkelt katastrofal klimabegivenhed.

»Det er det, vi prøver at forhandle os til. Ikke at få det hele på plads her i Cancun, men at få vedtaget, at ordningen skal etableres via en proces, der fører til den praktiske realisering - helst på COP17 om et år,« siger Al Binger.

Internationale organisationer som CARE, Røde Kors og andre bakker AOSIS op.

»Danmarks ny alliance med ø-staterne om investeringer i vedvarende energi er selvfølgelig positiv. Men det, de lavtliggende østater virkelig har brug for, er dels, at EU går med til at reducere Unionens CO2-udslip med minimum 30 pct. i 2020, og så at denne internationale kompensationsmekanisme vedtages her i Cancun. Sat på spidsen kan man spørge, hvad ø-staterne kan bruge solceller til, hvis de alligevel synker i havet,« siger Poul Erik Lauridsen, klimakoordinator hos CARE International.

Og hvordan er forslaget så modtaget af dem, hvis økonomiske vækst og fossile energiforbrug fører til ø-staternes økonomiske nedgang og på sigt måske fysiske nedgang under havets overflade?

USA siges i forhandlingerne at være imod ordningen i den form, AOSIS har beskrevet. EU er angiveligt mere positiv.

»Generelt er EU meget åben over for AOSIS-gruppens udspil. Vores holdning er konstruktiv, men detaljerne er vigtige. Er et erstatningsansvar f.eks. fremadrettet eller bagudrettet? Hvis det er bagudrettet, kan Maldiverne jo sagsøge USA for dets historiske udledninger - en interessant nyskabelse i folkeretten,« siger Lykke Friis og gør klart, at det ikke vil være acceptabelt. Selv om sikkert er retfærdigt, er dét ikke modellen, præciserer Al Binger: »Vi foreslår systemet finansieret via forskellige indkomstskabende ordninger. Det kunne f.eks. være en afgift på finansielle transaktioner, snarere end indkrævning af skatteydermidler i i-landene,« siger han.

Ian Fry er chefforhandler før stillehavsnationen Tuvalu - og manden, der i Bella Center sidste år sagde nej til Copenhagen Accord, fordi han ikke ville sælge sit folk 'for 30 sølvpenge'. Fry oplever ikke den store solidaritet og retfærdighedssans fra de rige landes side i COP16-drøftelserne af loss and damage-spørgsmålet.

»Vi har helt klart problemer med at få emnet på bordet. Nogle lande siger, at de ikke forstår vores idé godt nok, selv om vi har lagt tekst frem som giver en grundig beskrivelse af konceptet. Vi er ikke overbevist om, at det handler om manglende forståelse - det handler snarere om manglende vilje til at give os noget, med mindre det kommer til at indgå som brik i en større aftale herfra,« siger Ian Fry.

Retfærdighed synes ikke at være det, der står øverst på listen over de centrale aktørers prioriteter her i Cancun i Mexico. Drukner retfærdigheden i forhandlingsspillet, drukner også ø-staterne.

Følg de løbende opdateringer på COP16-mødet på www.information.dk

Serie

Hvem kæmper nu for klimaet?

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

de VIL blive overhørt, nåeh, nej, de vil blive lovet erstatning, så man køber tid, og intet vil blive gjort, men de vil holde kæft så længe.

Hvis bare penge kunne løse klimaproblemerne, i bedste fald kunne de nok hvis man begyndte at tænke i langsigtede løsninger. For på længere sigt at afvikle det forbrugs helvede vi er havnet i.

Et ille men bestemt synligt bidrag fra EU vil være at ophøre det latterlige flyttecirkus hver måned.

Det er arrogance mod alle klimatanker.