Analyse
Læsetid: 3 min.

Så hellere en ekstra tur rundt om springvandet

Også i dag afstemmer embedsmænd deres indbyrdes forventninger i fora, hvorfra offentligheden er lukket ude, f.eks. under en tur rundt om springvandet i haven til Det Kongelige Bibliotek
Indland
22. december 2010

Justitsminister Lars Barfoed udtrykte sig bemærkelsesværdigt klart i gårsdagens interview, da han karakteriserede borgernes nugældende adgang til aktindsigt i f.eks. lovforberedende arbejde som »en besværlighed«.

»Vi kan bare konstatere, at det er en besværlighed, at man ikke kan gøre sig nogle frie tanker i styrelserne og sende dem ind til departementet, uden det er underlagt > aktindsigt,« sagde ministeren.

Det er denne 'besværlighed', som Barfoed med § 24 om ministerbetjening i forslaget til ny offentlighedslov vil fjerne. Med et snuptag vil paragraffen undtage samtlige dokumenter, som udveksles på kryds og tværs mellem myndigheder, fra borgernes adgang til aktindsigt, bare dokumenterne på en eller anden måde kan tænkes nu eller senere at indgå i ministerbetjening. Det bliver naturligvis embedsmændene selv, der ud fra deres øvrige erfaring med ministerbetjening skal afgøre, om hver enkelt konkrete dokument kan falde ind under § 24 eller ej. Hvis det er tilfældet, er der ikke aktindsigt.

Afslag pr. gummistempel

Det kan næppe undre, hvis borgernes nugældende udstrakte adgang til at kigge magthaverne i kortene bliver opfattet som en besværlighed for den myndighed, der kommer til at bruge kostbar arbejdstid på at finde gamle sager frem, dernæst få hvert enkelt dokument i stakken læst og vurderet i forhold til offentlighedslovens paragraffer for at afgøre, om netop dette eller det næste dokument kan udleveres eller ej.

I adskillige tilfælde, hvor aktindsigten bevæger sig ind på områder, der er politisk ømfindtlige, kan imødekommelsen af bare en enkelt anmodning om aktindsigt trække ud i månedsvis og blive en sag, som inddrager myndighedens øverste ledelse.

Så selvfølgelig ville det være endog meget lettere for embedsmændene, hvis de kunne nøjes med med let hånd at banke de mange dokumenter med et gummistempel: 'Afslag i henhold til § 24'.

Embedsmændenes behov for mindre 'besværlighed' må derfor afvejes i forhold til værdien af borgernes mulighed for at få indsigt i landets styrelse. Med den nugældende lov ved borgerne i dag, hvad de har ret til - >men ingen aner, hvad der vil være adgang til med Barfoeds lovforslag. Så hvad sagde ministeren om behovet for § 24?

Behov uden belæg

Her lød justitsministeren straks mindre overbevisende. I interviewet til Information repeterede han blot de argumenter, som Offentlighedskommissionen, hvis flertal som bekendt bestod af embedsmænd, i sin tid førte frem: Centralforvaltningen er anderledes i dag end for 25 år siden, hvor den forrige offentlighedslov blev formuleret.

I dag bliver meget lovforberedende arbejde, som er en central del af ministerbetjeningen, udført i styrelser og direktorater frem for af embedsmændene i ministerens eget departement. Den gældende lov giver aktindsigt i dokumenter, der udveksles mellem forskellige myndigheder, også når det gælder lovforslag.

§ 24 skal derfor udstrække et såkaldt 'politisk frirum', der i dag kun gælder inden for hver enkelt myndighed og mellem ministerierne, til at gælde på tværs af samtlige myndigheder i hele centralforvaltningen. Her i dette meget større frirum kan embedsmændene så lade kreativiteten blomstre løs uden risiko for, at mere kontroversielle forslag eller løse ideer havner på avisforsiden.

»Det skal der være plads >til,« som ministeren sagde.

Undtagelse sat i system

Barfoed mente også, at § 24 er til gavn for borgerne, fordi samfundet får bedre love. Her lider hans argumentation dog af den svaghed, at ingen hidtil - hverken ministeren, embedsmænd eller retsordførere - har kunnet (eller ønsket) at pege på et konkret lovforslag eller en ministerbetjening, hvor fraværet af en § 24 har gjort en forskel.

For som det allerede kom frem, da Offentlighedskommissionen sidste år afsluttede sit arbejde efter otte år, så findes der i dag muligheder for energiske embedsmænd til at udvide det politiske frirum, også mellem forskellige myndigheder.

Det kan altså lade sig gøre, det er bare en besværlighed.

Det kan enten ske som en regulære ad hoc-myndighed, der nedsættes til løsning af én bestemt opgave, eller det kan ske i mindre målestok som et såkaldt non-meeting eller et par hurtige sms'er, der straks slettes.

Så hvad der under den gældende lov formentlig kun sker undtagelsesvist og i hvert fald uformelt, når offentligheden skal holdes på afstand, vil blive sat i et regulært system og lagt i faste rammer, hvis § 24 gennemføres.

Opfordringen til politikerne, der i løbet af de næste uger skal diskutere den omstridte paragraf med Barfoed, må derfor være: Send embedsmændene en ekstra tur rundt om springvandet, mens I tager § 24 af bordet. Set ud fra et åbenheds-synspunkt er det ikke tilstrækkeligt blot at tilfile paragraffen. Den må helt væk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Erik Kristensen

Vigtig og god artikel. Demokratiet ER besværligt og SKAL være det!

Tusinde tak til Ulrik Dahlin !!

Det er pragtfuldt at høre politikere prøve at forsikre om at de skam går ind for åbenhed, men ikke udelukker lukkethed....

Ligeledes pragtfuldt med de manglende eksempler på hvor regeringen kunnet have haft gavn af §24...!!

Nu skal vi bare passe på at DF ikke sælger deres modvilje mod §24, for en stramning af adgangen til citronmåner på plejehjemmene.

Den helt simple forklaring på Lars Barfoeds lovforslag til ændring af offentlighedsloven( L 90), tyder på et ønske om at erstatte det åbne og aktive demokrati med et lukket teknokratur. Altså at magt-relationerne i Justitsministerens optik bør spille førsteviolin i forhold til den danske offentlighed. Måske sort konservativ politik for et relativt lille parti, men tillige rent sortsnak for udviklingen af det danske demokrati.

For øvrigt kan man snildt kalde en systemsat undtagelse af demokratiske nøgleprincipper for ren diskvalifikation. Deraf alvoren for de kommende forhandlinger. Måske oppositionen kan forklare teknokraten Barfoed, hvad termen udansk dækker over. Det ser unægteligt sort ud med forslaget...

Med venlig hilsen

"Det skal der være plads til". Ja der er masser af plads ved springvandet. Hvis de nu brugte Storkespringvandet og springvandet på Gammeltorv.
Så kunne de også få forfriskende input fra de mennesker der tager en slapper der. Så kunne det begynde at ligne et demokrati med nærvær og menneskelighed. Og ikke det konspiratoriske pis der præger billedet idag.