Læsetid: 3 min.

SF bryder S-monopol i fagbevægelsen

SF har gjort sit indtog i fagbevægelsen, hvor stadig flere tillidsrepræsentanter forlader Socialdemokraterne, der ellers hidtil har været altdominerende. Det bringer SF et skridt nærmere den folkesocialistiske drøm, og udviklingen bør få fagbosserne til at ændre linje, vurderer ekspert
SF har gjort sit indtog i fagbevægelsen, hvor stadig flere tillidsrepræsentanter forlader Socialdemokraterne, der ellers hidtil har været altdominerende. Det bringer SF et skridt nærmere den folkesocialistiske drøm, og udviklingen bør få fagbosserne til at ændre linje, vurderer ekspert
29. december 2010

I årevis var fagbevægelsen socialdemokratisk. Men nu vinder SF terræn i faglige kredse, og i de seneste 10 år har partiet nærmest fordoblet sin opbakning blandt tillidsrepræsentanter i LO-organisationerne. Det viser en ny omfattende undersøgelse foretaget af Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet. Mens der i 1998 var 13 procent af tillidsrepræsentanterne, som bekendte sig til SF, er der i dag 24 procent. Samtidig kan Socialdemokraterne notere sig en tilsvarende tilbagegang, selv om mere end hver anden fortsat er socialdemokrat.

»Tallene tyder på, at andelen af tillidsrepræsentanter, der tidligere stemte socialdemokratisk, i dag er at finde blandt SF's vælgerskare,« hedder det i undersøgelsen, hvor det også gøres klart, at tendensen ikke kun skyldes bølgen af nye, unge SF'ere, men snarere at midaldrende tillidsrepræsentanter har fravalgt Socialdemokraterne.

»Der er tale om et bytte inden for venstrefløjen.«

Frie medlemmer

Ifølge professor Henning Jørgensen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet vidner udviklingen om, at LO gør op med de formelle bånd til Socialdemokraterne og har skabt et frirum for medlemmerne, der nu kan vælge efter deres egen politiske overbevisning. Tidligere lå de under for fagtoppens krav om, at partibogen skulle være i orden.

»Nu kan både tillidsrepræsentanter og selv forbundsformænd slippe for at være socialdemokrater.«

Når flere vælgere satser på Søvndal, er det også naturligt, at de faglige følger trop. Udviklingen skal ses som et politisk opråb, mener Henning Jørgensen:

»Det markerer, hvad vi har set i andre undersøgelser: Nogle ønsker en mere klar og markant linje, hvor man ikke blot lægger sig på den politiske midte, men markerer mere venstreorienterede synspunkter,« siger han.

Derfor kan SF-bølgen betyde, at fagbosserne må oppe sig og komme med mere klare meldinger, hvis de aktive på arbejdspladserne fortsat skal bakke op, vurderer Jørgensen.

»Ledelsen i LO og de stærke overenskomstbærende forbund må erkende, at hvis deres tillidsrepræsentanter skal hjælpe til med noget, så kræver det klare meldinger. Det er slut med at have uld i munden.«

Betyder mest for SF

»SF har fået en mere folkelig stil, siden Villy Søvndal blev formand, og på sigt vil det betyde en ændring i fagbevægelsen, for vi er ikke Socialdemokrater. Vi tænker mere decentralt og indragende, og det virker,« siger SF's erhvervsordfører, Karsten Hønge, der selv har baggrund som lokalformand i Træ- Industri og Byg.

I LO vækker skiftet dog ikke bekymring. Det viser bare, at LO i højere grad repræsenterer den politiske bredde i medlemsskaren, lyder vurderingen fra LO's udviklingschef Morten Madsen.

Der er da heller ikke de store faglige uenigheder blandt medlemmer, der stemmer S og SF, og de folkevalgte på Christiansborg har med S-SF's fællesudspil opstillet klare rammer op for samarbejdet.

»Jeg tror ikke, udviklingen kommer til at have den store betydning for fagbevægelsen, men mere for SF,« siger Mattias Tesfaye, der selv er ansat som faglig sekretær i 3F og medlem af SF's landsledelse.

Han har også oplevet, hvordan det i de senere år er blevet legitimt for LO-lønmodtagerne at stemme SF. Og opbakningen blandt de engagerede LO-medlemmer er et vigtigt skridt i det folkesocialistiske projekt, der med SF'ernes egne ord har handlet om at gå fra rollen som protestparti til at blive et indflydelsesparti.

»Og uden rodfæstning på arbejdspladserne, bliver man ikke et folkeparti,« siger Tesfaye.

»Ja, det er en vigtig del af vores politiske projekt. Hvis vi skal forandre samfundet til gavn for flest, nytter det ikke noget, at vi kun vinder på Christiansborg. Vi er meget bevidste om at gå på to ben; et parlamentarisk og et udenomsparlamentarisk,« siger også SF's næstformand Thor Möger Pedersen, der forklarer, at SF bevidst har styrket det faglige arbejde og målrettet deres bejlen til LO-medlemmerne og de tillidsvalgte.

Nyt Socialdemokrati?

Måske er der potentiale for en fortsat styrkelse af SF i fagbevægelsen. For selv om det især er de midaldrende aktive, der har skiftet standpunkt, så står der også en generation af unge parate til at tage over.

I den generation, er SF'erne stærkt repræsenteret ifølge udviklingschef Morten Madsen:

»Vi har helt klart oplevet, at flere i det unge SF også er mere aktive i fagbevægelsens ungdomsarbejde.«

Om SF virkelig kan blive det nye folkeparti, vil vise sig. I hvert fald er der fortsat et stort potentiale i fagbevægelsen, mener Henning Jørgensen:

»Der er grobund for at få noget til at vokse. Tillidsrepræsentanterne er rygraden i både det faglige og politiske arbejde, og de har altså rykket sig til venstre.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Interessant udvikling, der behandles i artiklen, så tak for den.

Men er jeg den eneste, der mangler en uddybning af hvad det er for et samfundsprojekt, der henvises til, når der tales om en potentiel realisering af den folkesocialistiske drøm?

"»SF har fået en mere folkelig stil, siden Villy Søvndal blev formand, og på sigt vil det betyde en ændring i fagbevægelsen, for vi er ikke Socialdemokrater. Vi tænker mere decentralt og indragende, og det virker,« siger SF’s erhvervsordfører, Karsten Hønge"

Spørgsmålet melder sig alligevel: hvad er SF så? For ifølge formanden er SF ikke længere et socialistisk parti:

"- Det ligger hverken i vores praksis eller teori, at vi skal afskaffe kapitalismen, siger han, da Nyhedsavisen beder ham om at forholde sig til principprogrammet.

I jeres principprogram står der ellers, at I vil afskaffe kapitalismen gennem en revolutionær proces, og at der skal være fælleseje og råderet over de vigtigste produktionsmidler. Mener du det?

- Altså, det er jo mange år siden, vi forsøgte at afskaffe markedsøkonomien. Jeg er selv mere og mere overbevist om, at styrken i vores samfund er samspillet mellem en meget fleksibel privat sektor og en ret duelig offentlig sektor i forhold til mange andre typer af samfund.

Hvad er det så, I skal revolutionere?

- Jeg ville måske også hellere have brugt et udtryk som, at vi skal gå videre af den vej, der skaber et stærkt offentligt system ved siden af et stærkt privat system."

Mht sidste paragraf kan det nu også tilføjes, at SF ifølge Ole Sohn vil til at bskære den offentlige sektor.

Så måske kunne Imformation spørge lidt ind til, hvad det er for en folkesocialistisk drøm, der findes i det nye SF. Som gammel SF'er kan undertegnede i hvert fald ikke rigtig genkende den.

Jens Christensen

"Tillidsrepræsentanterne ..... har altså rykket sig til venstre." Med disse ord citeres en arbejdsmarkedsekspert (Henning Jørgensen).
- Man kan med rette fundere over, om forholdet ikke stiller sig anderledes, nemlig at SF, og endnu mere S, er rykket til højre.
- Og så er tillidsmændene (gennemsnitligt) måske bare blevet stående, hvor de stod?

Undertegnede er ikke det mindste overrasket over, at SF har opadgående tilslutning i fagbevægelsen. Jeg er selv partimedlem af SF og har også et tillidshverv på min arbejdsplads. SF er langt mere offensive i den fagpolitiske diskkusion på arbejdspladserne end f.eks socialdemokraterne. Mange tillidsfolk i SF rejser diskussioner om det "fornuftige" i f.eks udliciteringer. Det er også i høj grad SFere i fagbevægelsen, der er aktive i diskussioerne om besparelser i Arbejdstilsynet og i det hele taget dårligere arbejdsmiljø på både offentlige og private arbejdspladser.
Mere overordnet mener jeg bestemt ikke det skader, at socialdemokraterne får lidt modstand - både i toppen af fagbevægelsen og blandt græsrødderne. Det vil efter min opfattelse styrke hele venstrefløjen i den kommende valgkamp, hvor S og SF har et fælles projekt: Væk med skattelettelser , goddag til samfundsmææige investeringer. Mit argument for at være i SF og ikke i socialdemokraterne er, at SF - til trods for en vis højredrejning på det sidste - fortsat er et mere åbent og demokratisk orienteret parti

Ja man kan godt undre sig over hvor alle de vælgere som stemte på SF fordi de var venstreeorienterede nu skal finde sig til rette efterhånden som SF flytter sig mod højre og overtager socialdemokratiets plads, både på christiansborg og i fagbevægelsen

Jeg er opvokset i en gadehandlerfamilie, men gik i lære for at bryde familietraditionen og blev udlært som smed. Nu efter 50 år på arbejdsmarkedet kan det undre mig at arbejderbevægelsen ikke har fulgt med den øvrige samfundsudvikling og reformuleret sine visioner og tilpasset den praktiske implementering af den funktionalitet som den moderne verden har brug for. Tilsyneladende er man stadig på vuggestuestadiet og den teknologiske udvikling er gået helt hen over hovedet på fagforeningsfolk og politikere.

Retten til arbejde (godtnok i en uklar betydning af «arbejde») er i vort samfund offentlig anerkendt. Arbejdsløshed betragtes af alle politiske partier som et onde, som næsten for enhver pris må undgås. Når det er en stor belastning for et menneske at være arbejdsløs, er det ikke først og fremmest fordi indtægterne falder drastisk, men på grund af den stærke grad af fremmedgørelse det medfører at være sat udenfor arbejdslivet, være overflødig. Arbejdsløsheden i vort samfund er officielt kun 6-7 %, men det dækker over, at næsten 30 % af den arbejdsføre befolkning er skubbet ud af arbejdsmarkedet.

Mon ikke det er på tide at koncentrere tankerne om at beskrive det samfundsprojekt eller de visioner, som man forestiller sig i stedet for at fortsætte med at trække i hver sin retning og slås om smuglerne fra de riges bord. Indtil dette sker omnår man intet som helst.

Henning Ristinge

Ok Bo S. Nielsen det svarede Søvdal særdeles dårligt på og endog i klar modstrid med hans eget princip program. Det sidste kan jeg personligt godt tilgive principprogrammet bygger på en ret klodset gammeldags strukturkarxistisk og bucharinistisk tankegang. Ikke mindst en tankegang som fejlagtigt opfatter socialisme som et nationalt projekt hvad det under ingen omstændigheder nogen sinde kan eller vil blive og da slet ikke i Danmark. Ændringer af vores samfundsfoms økonomiske struktur i en fundamentalt ny og mere progressiv retning er et højindustrielt globalt projekt. Det er ikke længere nødvendigt kun af sociale grunde men det er i tiltagende grad nødvendigjort af miljømæssige årsager. Men det kan ikke, har aldrig været og vil aldrig blive andet end et globalt projekt.

Men hvad ville du egentlig selv have svaret?

Villy er sgu ikke stærk og har aldrig været stærk på dette område, manden er realpolitiker og at tale som principprogrammet gør om den store forblommede nationale revoluition var sgu idioti også da det blev skrevet. Men det er sgu ikke befordrende for ret meget i retning af nytænkning her og nu. Danmark kan vise vejen frem ved at forholde progressivt til de udfordringer vi har her og nu og ved at fastholde at kapitalisme er en kræft der skal styres - ikke en kraft der skal have lov at styre - vi lever i et blandingsøkonomisk samfund - ikke somk førhen i et rent kapitalistsik styret samfund og fordringen om ændring er et globalt problem ikke et nationalt.

Her har jeg givet dig en antydning af hvad jeg ville have svaret i Villys sko - men som sagt - hvad ville du egentlig selv have svaret? Stukket en knytnæve i veæret på stalinistsik vis og råbt rød front?

Henning Ristinge

Nå har jeg så fået tid til at læse interviewet i sin Helhed, og jeg synes ikke at det er så dårligt somm du antyder. Intervieweren og Villy selv fedte rundet i ideer hentet fra sovjets kerserne økonomi med statsejendom, og det er der hverken meget gods, ide, socialisme eller endog marxisme i - ideen om statsejendom og detailstyring af alt, helt ned tuil antallet af sandaler og tandbørster der vil være brug for iom 5 år er dødsyg og har i øvrigt aldrig været en del at hverken SFs eller hedengangne VS arvegods, Detb er sådan noget 'krigskommunistisk' fims Stalin gjorde en dyd af. Giv mig markedet til enhver tid, masrkedsøkonomi er givet kommet for at blive, i det mindste i mange årtier frem, det vi har brug for er en model der kan sikre at makedet fundamentalt ikke styrer og under alle omstændigheder ikke styrer i overvejebde grad. Hvis vi lader markedes styrer går vi vores egen undergang i møde med åben pande.

SSSSSSSSSSSSSSSSF burde nedsætte en gruppe der evner at kuglegrave og udarbejde et forswleg til et mere tidsvarende principprogram - et der har en sammenhængende bud på hvad fremtiden kunne være og en der fastholder den oprindelige marxke vision om såvel frihed som lighed og naturgrundlaget som udgangspunkt for al værdi. Det ville der være perspektiv i

Desværre har også jeg mine tvivl om hvorvidt partiet ikke bare er ved at skride helt i tabte visioner og en sand flod af folk der ikke evner at tænke visionært.

Det er i det hele taget provblemet for hele venstrefløjen. EL har ikke skygge af noget der ligner en sammenhængnede velgennemtænkt ide om hvad fremtiden kunne indbære. Der er snary ikke andet tilb age end ynk over de stakkels undertrykte muslimer som alle påstås at være drevet mod deres vilje ud forfærdelig terrorisme og sort reaktion, altsammen grundet på den store statn USA. Renlivet uigennemtænkt sludder fra ende til anden. Tænkeevne og analyse er ikke i højsædet i EL, maglende evner er.

SF har på den anden side så satans travlt med at sikre et regeringsskifte at de er i fare for helt at blive oversvømmet af udsigstløs realpolitik, måske allerede er oversvæmmet. Alt for mange og alt for længe forholdt sig ukritisk over for Gert bucharinistiske romantik og Frandsens og i fortiden også Holger Ks mv ubrugelige strukturmaxistiske vrøvl - og nu synes netop de lammet af sorg over dette projekts uduelighed - det var altid udueligt

Henning Ristinge

(ok det smuttede vi prøver igen - til moderator - der burde være en rettelsesknap i jeres system)

Nu har jeg så i mellemtiden fået tid til at læse interviewet i sin helhed, og jeg synes ikke at det er så dårligt som du antyder Bo.

Intervieweren og Villy selv fedter rundet i ideer hentet fra sovjets kaserne økonomi med statsejendom, og det er der sgu hverken meget gods, ide, socialisme eller endog marxisme i.

Ideen om statsejendom og statslig detailstyring af alt, helt ned til antallet af sandaler, det fremtidige forbruget tyggegummi, ny teknologi, tandbørster og tandlægers mulige behov for guldkroner – alt sammen 5 år frem ti tiden - er sgu dødssyg. Det har i øvrigt aldrig været en del at hverken SFs eller hedengangne VSs arvegods.

Det er sådan noget ‘krigskommunistisk’ fims Stalin gjorde en dyd af. Giv mig markedet til enhver tid, markedsøkonomi er givet kommet for at blive, i det mindste i mange årtier frem.

Det vi har brug for er en model der kan sikre at markedet fundamentalt ikke styrer og under alle omstændigheder ikke styrer i overvejende grad. Hvis vi lader markedet styre går vi sgu vores egen undergang i møde med åben pande.

SF burde nedsætte en gruppe der evner at kuglegrave og udarbejde et forslag til et mere tidssvarende principprogram. Et der indeholder et sammenhængende bud på hvad fremtiden kunne være og en der fastholder den oprindelige marxke vision om såvel frihed som lighed og som fastholder og understreger naturgrundlaget som udgangspunkt for al værdi.

Se det ville der være perspektiv i.

Desværre har også jeg mine tvivl om hvorvidt partiet ikke bare er ved at skride helt i de tabte illusioners ørken og mængder af tilkommende medlemmer der ikke evner at tænke visionært.

Det er i det hele taget problemet for hele venstrefløjen. EL har ikke skygge af noget der ligner en sammenhængende velgennemtænkt ide om hvad fremtiden kunne indebære. Der er snart ikke andet tilbage end ynk over tabet af sovjet i visse kredse og i den overvejende del ynk over de stakkels undertrykte muslimer som alle påstås at være drevet kæmpene med arme og ben og helt mod deres vilje ud forfærdelig terrorisme, islamisme og sort reaktion, altsammen grundet på Jyllandsposten og – den gamle sovjettiske arvefjende især - den store satan USA.

Renlivet uigennemtænkt sludder fra ende til anden. Tænkeevne og analyse er ikke i højsædet i EL, manglende evner er.

SF har på den anden side så satans travlt med at sikre et regeringsskifte at de er i fare for helt at blive oversvømmet af udsigstløs realpolitik, måske allerede er druknet i det, jeg ved det ikke. Alt for mange og alt for længe forholdt sig ukritisk over for Gert bucharinistiske 1 maj og lenin skæg og kasket romantik og Frandsens (og i fortiden også Holger Ks) mv ubrugelige strukturmaxistiske vrøvl - og nu synes netop de lammet af sorg over dette projekts tab og åbenlyse uduelighed – at de ikke længere kan tænke klart. Virkeligheden er at det projekt altid var udueligt

ok det smuttede vi prøver igen - til moderator - der burde være en rettelsesknap i jeres system

Og et større skrivevindue. F.eks. et der vokser efter behov til skærmhøjde og i flere spalter.

Ristinge. Du er skarp og teoretisk velfunderet i samfundsanalyse.

Enhedslisten er et rend sammen af alle mulige rester fra her og der. Så politikken er jo lidt afhængig af hvem man taler med.

"Renlivet uigennemtænkt sludder". Sikkert, men konsistent sludder, der har det formål at huske en S-regering på visse ting, som den kunne tænkes at glemme.
Jeg tror man her finder en af grundene til det øgede medlemstal i EL. Og så følelsen af at SFere er blevet reservesocialdemokrater.

Leif Mønniche: Når du har været smed i 50 år er du sandelig heldig stadig at være i live. Nu om dage kræves at metalarbejdere har et sikkerhedskursus der tager udgangspunkt i en kræfthandlingsplan. Jo der er al grund til efterlønsordningen. Et minus er at den ikke er for alle. Man kan jo sagten blive nedslidt uden at have ret til efterløn. F.eks. så lav løn at man ikke har råd. Eller så lang ledighed at man ryger ud af systemet.

Henning Ristinge

Jeg tror ikke på Torben at man kommer bare et skridt i progressiv retning, hvis det man siger ikke er rimeligt velovervejet og hvis man ikke er enige om målsætningen. Det er idag klart venstrefløjens profil og styrke i 70erne var en papirtiger der byggede på en slem gang dogmatik, ulands revolutionsromantik og en besynderlig form for sekulær religiøsitet som mange gik rundt og mente var marxisme. Men det gav en vis følelse af samhøringhed der rakte helt fra de sekteriske tågehorn og dybt ind i socialdemokratiet. Nu er illusionerne væk - og det var sgu på tide og noget man burde glæde sig over - men nu er der behov for at formulere noget konkret, en vission der kan være fødselshjælper for det 21 århundrede. En fødselshjælper der kan medvirke til at tage fokus fra det nationele og lokale og over til de glovbale problemer der er med ulighed og miljøødelæggelse.

Der er brug for friske øjne på venstrefløjens kultur arv og an nyformulering af samme. Jeg mener ikke at arbejderklasse begrebet eller fagbevægelser er særlig vigtig i dean sammenhæng. Jo hvis fagbevægelsen finde dine globale rødde og formår at engager sig i den globale sociale kamp ville den kunne være noget værd, men som national bevægelse - vorherrebevars - Henning Jørgensen liver ligesom hans gamle ven og kampfælle Hr Tjørnehøj i en fjern fortid

Klavs Balling

Dette er et skoleeksempel på, at vi på venstrefløjen ikke kommer videre med den fundamentale politikudvikling før vi lægger alle de teoretiske dogmer væk. Jeg er enig i, at vi er pisket til at lave en generel samfundsanalyse for at forankre en stabil politik til gavn for dem, vi slås for. Men: Hvem har mest gavn af venstrefløjens teoretiske diskussioner? Mon ikke det er vores fælles modstander, højrefløjen!!! Inden jeg blev SFer for rigtig mange år siden var jeg medlem af hedengangne VS. Det var dengang vi på venstrefløjen - både fagligt og politisk havde et ordsprog, der hed: "Alle ved hvad venstrefløjen vil undtagen venstrefløjen selv." Pointen var, at først skulle man finde ud af om det var Marx, Lenin eller Mao, der havde ret. SF har aldrig - og bliver aldrig et revolutionært parti - og hvis vi skal bryde det borgerlige magtmonopol, er det fandme nødvendigt at samle venstrekræfterne i Danmark; sådan er det. Det indbefatter i min optik både S, SF og EL.
Virkeligheden i 2011 er praktisk politik med omfordelingspolitik og en social profil, hvilket de borgerlige i den grad er bange for - hvis ellers vi står sammen. Nogle vil måske hævde, at der så ikke er den store forskel mellem det politiske venstre og politiske højre, men jeg tror en stor del af vælgerkorpset SAGTENS kan se forskellene mellem RØD BLOK og BLÅ BLOK.

Henning Ristinge

Forhåbentlig Klavs er det ikke noget jeg har bidraget med du hentyder til, skulle det være tilfældet har du i alle tilfældet misforstået mig.

Dog vil jeg siger at jeg er uenig med dig i at simpel national real politik er tilstrækkeligt.

Jeg mener at det nationale skal og må overskrides og jeg mener ikke der findes nogen venstrefløj uden vores de visionære dele af det man kunne betegne som venstrefløjens kulturelle arvegods. Jeg vil endog gå så langt som at siger at der ikke er nogen sekulær venstrefløj uden de analytiske redskaber Marx anvendte og de visioner om noget andet han var bærer af. Men det indbefatter ikke dogmer af nogen art, dogmer af enhver art er i virkeligheden helt uantagelige i denne tradition.

Henning Ristinge

Desuden vil jeg sige at en virkelig hvor alt er educeret til et topartisystem, med en rød og en blå blok ikke i mine øjner er noget fremsridt, det er derimod ensbetydende med en forarmning af enhver politisk debat. Tro mig, jeg ved hvad jeg taler om jeg er bosideende i et land som er forankret i westeminster systemets svøbe, og det er fandeme ikke noget i skal ønske jer hjemme. I det hele taget, så godt jeg synes om ideen om atsamarbejde med S, også tæt, så er jeg noget bekymret over en udvilking hvor man ikke længere taler om to partier. I bør være glade for den pluralisme i har i det danske ting, det giver en betydelig mere levende og begavet politisk debat end den der møde mig her.

I to systemer er politisk debat noget der kun foregår mellem journalister og derudover for lukkede døre i to partiers caucus møder. Journalister er itildelt en anden rolle end den vi kender hjemme, en rolle som jeg til min sorg ser også er på vej i Danmark. Nemlig rollen som kremnologer der spionerer finder oplysninger om og forsøger at gætte sig til hvad det er de debattere derinde bag de lukkede døre. Rigdommen i det danseke politiske system ligger i en åben politisk debat som er mere åben end det vi oplver i f.eks. angelsaxiske lande. Værn om det!

Leif Højgaard

Tak for Jeres meget interessante amfundsanalyse og indlæg. Jeg føler mig lidt som en spurv i tranedans fordi jeg aldrig på grund af faglig travlhed ikke har haft tid til at engagere mig i politik eller filosofi. Uden at kende detaljeret til kulturhistorien mener jeg, at man mangler at tage stilling til begreber som produktivkræfter og produktionsforhold som er to nøglebegreber i den historiske materialisme. Indenfor hver produktionsmåde er, såvidt jeg har forstået Marx's tænkning, produktivkræfterne i første omgang i samklang med produktionsforholdene, for derefter at komme i modsætning til dem, hvilket fører til «en epoke med forandring». Denne proces foregår cyklisk. Det der er sket i de mellemliggende 150 år er at teknologien i stadig højere grad har fremmed- og overflødiggjort det manuelle arbejde samtidig med at kapitalen har beholdt ejendomsretten til det meste af værditilvæksten. Jeg mener ikke at man kan komme udenom en tidssvarende reformulering til et moderne kapacitetsbegreb for 'arbejdsstyrken' eller 'videnbasen'. Jeg har dog aldrig set dette emne indgå i noget pensum på læreanstalter eller andre steder og selv for Marx var det emner der var vanskelige at forholde sig til.

Disse begreber er ikke helt enkle at forstå. Produktivkræfterne omfatter alt [metoden], som
anvendes af de arbejdende producenter i produktionsprocessen på en sådan måde, at de
bidrager til produktionen og således at
resultatet er tilsigtet af producenterne

I praksis omfatter dette produktionsmidler, råmaterialer og arbejdskraft - herunder også de produktive egenskaber ved arbejdskraften, som viden og dygtighed. Også videnskaben bliver i denne betydning en produktivkraft.

Man forenkler ikke for meget ved at slå fast, at produktivkræfterne har teknologien som sin kerne. Udviklingen af produktivkræfterne vil da indebære, at produktiviteten stiger.

Jeg har også bemærket at økonomer idag er inputfixerede, forstået på den måde at man fokuserer udelukkende på BNP som en indikator for produktivitet i samfundet uden at se på det værdien af det output [for modtageren] som har været resultatat af indsatsen.

Men som sagt - tak for de gode indlæg