Læsetid: 2 min.

SF laver kovending i diskussion om EU-forbehold

SF's formand Villy Søvndal erklærede sig i 2008 som lodret modstander af præcis den model for afskaffelse af retsforbeholdet, som S og SF nu erklærer sig enige om. Dengang krævede han garantier for, at Danmark tilslutter sig EU's lempeligere asyl- og flygtningepolitik - og at regeringen og Socialdemokraterne 'rykker sig betydeligt'. Dét krav er nu opgivet
SF's formand, Villy Søvndal, har tidligere erklæret sig lodret modstander af den såkaldte 'opt-in-model' på det retslige samarbejde i EU, der skal sikre den stramme danske udlændingepolitik

SF's formand, Villy Søvndal, har tidligere erklæret sig lodret modstander af den såkaldte 'opt-in-model' på det retslige samarbejde i EU, der skal sikre den stramme danske udlændingepolitik

Nils Meilvang

7. december 2010

Bag et nyt, fælles EU-udspil fra Socialdemokraterne og SF gemmer sig en kovending hos SF's leder Villy Søvndal.

I weekenden præsenterede Søvndal og S-formand Helle Thorning-Schmidt et offensivt EU-udspil, der for første gang giver et bud på, hvilken EU-politik de to store oppositionspartier vil stå for, hvis de skulle vinde regeringsmagten.

Her lover de blandt andet vælgerne at arbejde for en afskaffelse af forsvarsforbeholdet og ikke mindst en forvandling af retsforbeholdet til en »tilvalgsordning«.

Ordningen skal sikre, at »Danmark fra sag til sag kan beslutte, om vi vil deltage i EU's retlige samarbejde eller bevare vores egne regler,« skriver formændene i en fælles kronik i Politiken.

Dermed vil Danmark kunne sige ja til at samarbejde om bekæmpelse af terror, narkosmugling og andre former for grænseoverskridende kriminalitet, »men samtidig selv bestemme over andre områder, for eksempel udlændingepolitikken,« lyder det i kronikken.

Krævede garantier

Men en sådan tilvalgsordning - også kaldet »opt-in-modellen« - der altså skal sikre den stramme danske udlændingepolitik, erklærede Villy Søvndal sig som lodret modstander af for to et halvt år siden.

Dengang var Anders Fogh Rasmussen (V) stadig statsminister og havde i øvrigt lovet en forbeholdsafstemning i sit regeringsgrundlag fra 2007.

»Vi er modstandere af 'opt-in-modellen', fordi det også fremover vil give Fogh og Kjærsgaard carte blanche på udlændingeområdet,« sagde Villy Søvndal i et interview med Information i januar 2008.

Han ville kun være med til sådan en model, hvis SF fik en garanti for, at Danmark tilsluttede sig centrale dele af EU's asyl- og flygtningepolitik - der er lempeligere end den danske.

»Vi kan jo ikke leve med, at regeringen løbende kan beslutte, hvilke dele af asylpolitikken, som den kan tilslutte sig. Forudsætningen for, at vi når hinanden, er, at Socialdemokraterne og regeringen rykker sig betydeligt,« sagde Villy Søvndal i interviewet.

Men i dag står det klart, at det er SF, der har rykket sig. I kronikken foreslår Søvndal og Helle Thorning-Schmidt, at »retsforbeholdet omdannes til en tilvalgsordning med en fælles, tværpolitisk opfordring til at stemme ja« - uden nogen garantier i tråd med det, Søvndal krævede tidligere.

SF's EU-ordfører, Pia Olsen Dyhr, vil ikke forholde sig til gamle interviewcitater fra Villy Søvndal.

Men hun henviser til, at SF allerede i november 2008 sagde ja til opt-in-modellen i en aftale med S og R.

»Det gjorde vi, fordi der er visse dele af retsområdet, hvor det er vigtigt, at der er et flertal i Folketinget, der står bag lovgivningen - blandt andet udlændingeområdet, der er et meget følsomt emne i den danske debat,« siger hun - og betegner modellen som »den mest retfærdige måde« at lave EU-politik på i Danmark.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nikolaj Kasperuk

Elefanten Villy i porcelænsbutikken.
Han troede han kunne tage stemmer fra S og DF men endte med at miste stemmer til EL...
En af de mindre elegante kovendinger i dansk politik.

Lige præcis det her synes jeg nu er fornuftigt nok. For hvis EU-politiken skal bruges som ”løftestang” til at ændre den danske udlændingepolitik, så bliver det praktiske resultat formentlig, at alle de danske forbehold kommer til at bestå i en rum tid fremover, fordi vælgerne stemmer nej til at afskaffe dem.

Kampen om udlændingepolitikken bør derfor føres på det nationale plan. Og så kan man jo i al stilhed håbe på, at der kommer nogle flere aktivistiske kendelser fra EF-domstolen, som tvinger Danmark til at behandle sine egne statsborgere bedre, end man gør i dag.

Og at lade være med et sende euroen til ny folkeafstemning, før den nuværende gældskrise i Europa er løst, hvilket let kan vare 5 år eller mere, synes jeg også er sund fornuft. For der er jo en helt reel tvivl om, hvorvidt europrojektet overhovedet kan overleve i sin nuværende form.

Så lad os da nøjes med at afskaffe de forbehold, som et flertal af danskerne formentlig kan se den sunde fornuft i at afskaffe. Og så kan vi jo tage stilling til resten om 5, 10 eller 15 år, når tingene måske ser helt anderledes ud end i dag.

Anne Marie Jensen

"Men hvad er det så de to partiledere vil? Det ene er meget konkret. De vil i tæt samarbejde med Venstre og Konservative have afskaffet befolkningens undtagelse fra EU’s retspolitik og fra EU’s militærpolitik.

Om retsundtagelsen hedder det: ”Retsforbeholdet vil vi omdanne til en tilvalgsordning (…) Dermed vil Danmark kunne samarbejde om at bekæmpe terror, børneporno, kvindehandel, narkosmugling, menneskehandel og andre former for grænseoverskridende kriminalitet, men samtidig selv bestemme over andre områder, for eksempel udlændingepolitikken”.

Hvordan vi fremover skal bekæmpe terror, narko og menneskehandel må altså godt dikteres af EU. Men udlændingepolitikken, den skal vi ”selv bestemme”. EU-kærligheden har trods alt en grænse. Eller måske bare endnu et eksempel på grænseløs eftergivenhed overfor Dansk Folkeparti i udlændingespørgsmålet?

Om militærundtagelsen hedder det: ”EU har ikke udviklet en overnational EU-hær, man har i stedet ledet vigtige fredsbevarende og fredsskabende missioner på Balkan og i Afrika (…) Hvis Danmark også i fremtiden skal løfte vores del af ansvaret for fred og sikkerhed i Europa, skal forsvarsforbeholdet afskaffes”.

For nylig vakte Lene Espersen stor opmærksomhed ved at ville sende danske soldater i krig i Afrika – gerne i EU-regi. I denne kolde tid må det virkelig varme hende med denne klare opbakning fra Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt."

Mere her:

http://www.folkebevaegelsen.dk/spip.php?article3232

Jens Kristian Rasmussen

Det var da noget af en ikke-historie. Søvndals argumentation i citatet handler jo om ikke at give "Fogh og Kjærsgaard carte blanche på udlændingeområdet". S-SF's udgangspunkt for deres nye udspil er jo at de selv sidder i regering.

Det uhyggelige er vel egentlig at det bliver endnu mere tydeligt at Søvndal (og dermed måske SF) ikke har en egentlig politisk vision eller strategi?
"Vi er imod EU - altså medmindre vi kan have en kortsigtet gevinst" - hellere taktiske manøvrer for at få en taburet, end en holdning - valget er ikke svært: undgå enhver, der bare vil have regeringsmagten

Prøv nu at falde lidt ned allesammen. Hvad nytter det, at en "rød" regering udskriver en afstemning om afskaffelse af samtlige danske EU-forbehold, som den herefter taber med et brag, og hvor den primære vinder vil være Dansk Folkeparti?

Forbeholdene kan jo kun afskaffes ved en folkeafstemning. Så man er da nødt til at få befolkningen med sig, inden man udskriver en sådan afstemning.

Man kan også løfte fanen så højt, at fødderne slet ikke kan nå jorden. Og det synes jeg ærlig talt, at flere skribenter gør i denne tråd.

@Kristian - selv om S-SF’s udgangspunkt er at de til når de selv sidder i regering, så er det altså ikke en given sag. Den næste borgerlige regering med DF i spidsen vil bagefter få fuld glæde af de nye muligheder, som Søvndal vil forære dem.

Og at åbne for fuld integrering i det EU-militære kompleks får ikke min stemme, uanset om det så i en periode bliver Søvndal, der sender soldaterne afsted.

Dorte Sørensen

PS: Folketinget 1. behandler lige nu - 12) Forhandling af Forespørgsel F 5
Vil ministeren redegøre for konsekvenserne af Danmarks retsforbehold, set i lyset af at Danmark med Lissabontraktatens ikrafttræden med tiden vil blive udfaset af samarbejdet om retlige og indre anliggender? -
Venstres ordfører har lige været oppe og sige at Venstre ikke ønsker en ophævelse af retsforbeholdet, dog har Venstre aldrig været glad for forbeholdene.

Forslaget om en tilvalgsordning lyder forjættende, set ud fra et dansk sognerådsperspektiv, men
opt-outs betyder generelt spild af en masse tid og energi for alle.

Danmark kan så bevare sit omdømme i EU-sammenhænge: "et Nej-land, et Bøvle-land og hvad kan vi/Danmark få ud af det?" I stedet for at deltage i et fællesskab og nå frem til samlede løsninger, som Danmark også har bidraget til.

En dansk EU-forsker har tidl. skrevet om, hvordan EU-forbeholdene driller danske diplomater

Christian Larsen

»SF's formand Villy Søvndal erklærede sig i 2008 som lodret modstander af præcis den model for afskaffelse af retsforbeholdet, som S og SF nu erklærer sig enige om. Dengang krævede han garantier for, at Danmark tilslutter sig EU's lempeligere asyl- og flygtningepolitik - og at regeringen og Socialdemokraterne 'rykker sig betydeligt'. Dét krav er nu opgivet«

Hos de Søvndalistiske Fremmedhadere (SF) er man nemlig altid Villy til at ændre holdning på baggrund af den laveste fællesnævner.

Folkesocialisternes knæfald for fremmedhadet og højrepopulismen er decideret kvalmende.

Ja, Thomas Hammarberg skrev i 2008: "Refugees must be able to reunite with their family members"

"Some governments adopt even more restrictive rules as a response to public perception of foreigners as a danger. Very often, these measures are discriminatory. For example, in my follow-up Memorandum to the Danish authorities, I took issue with the requirement that a person must be a citizen in the country for 28 years before obtaining the right for his or her foreign partner to get a residence permit. This clearly discriminates against those who have not lived in the country since childhood."

Christian Larsen

Man begynder efterhånden at spekulere på, om der overhovedet findes principper og værdier som Villy Søvndal ikke er villig til at give køb på, hvis det kan bringe ham nærmere en ministerpost.