Nyhed
Læsetid: 2 min.

'SF har mistet rygrad i uddannelsespolitik'

Når SF accepterer nationale test i folkeskolen, ligger de sig fladt på maven for borgerlig uddannelsespolitik, mener Enhedslisten, som ripper op i oppositionens interne debat om skoletest
Johanne Schmidt-Nielsen (Enh.) mener, at SF har lagt sig fladt på maven for Socialdemokraterne og de borgerlige i spørgsmålet om nationale test i folkeskolen. SF er gået med til at videreføre testpolitikken efter et eventuelt regeringsskifte.

Johanne Schmidt-Nielsen (Enh.) mener, at SF har lagt sig fladt på maven for Socialdemokraterne og de borgerlige i spørgsmålet om nationale test i folkeskolen. SF er gået med til at videreføre testpolitikken efter et eventuelt regeringsskifte.

Jens Nørgaard Larsen

Indland
16. december 2010

Nationale test i folkeskolen er noget skidt. Det mente SF, lige indtil partiet i sidste uge indgik en skoleaftale med Socialdemokraterne, hvor det slås fast, at testpolitikken alligevel skal videreføres efter et eventuelt regeringsskifte.

Den kovending får Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, til at lange ud efter SF, som hun mener »mangler rygrad,« når de indgår den slags kompromiser.

»SF har lagt sig fladt på maven for Socialdemokraternes og de borgerliges nationale test. Hvorfor SF hopper med på testvognen i stedet for sammen med Enhedslisten og Radikale Venstre at presse Socialdemokraterne til en bedre skolepolitik, forstår jeg simpelthen ikke,« siger hun og mener, at SF rent faktisk havde mulighed for at stå fast på testmodstanden.

»Enhedslisten, SF og de radikale har været fuldstændig enige med Danmarks Lærerforening om, at indførslen af de nationale test var en meget dyr fejltagelse. Test har i bedste fald ingen effekt og i værste fald er det en direkte skandale, at der ofres en masse undervisningstimer på testeri. Den fejltagelse kunne en ny regering have rettet op på, hvis SF havde stået fast« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

R håber stadig

I 2013 skal testsystemet evalueres, og her håber både Enhedslisten og Radikale Venstre på et opgør med de obligatoriske nationale test. Hvis eleverne overhovedet skal testes, så skal det være skolernes eget valg, og de skal også have ret til selv at bestemme, hvordan og hvornår testene finder sted, mener uddannelsesordfører, Marianne Jelved.

»Vi har set på studier og erfaringer fra især England, som viser, hvordan det påvirker skolens prioriteringer af stoffet, og gør nogle elever kede af det,« siger hun og mener derfor, at 2013-evalueringen vil gøre det klart for også S og SF, at tvungne test ikke er vejen frem.

»Vi vil stadig arbejde på at få gjort de her test frivillige, og det, tror jeg stadig på, kan lade sig gøre på sigt, fordi evalueringen vil afsløre, at det ikke løfter det faglige niveau. Socialdemokraterne bliver også nødt til at basere deres skolepolitik på viden,« siger Jelved.

Og måske får hun ret. I hvert fald fastholder uddannelsesordfører, Pernille Vigsø Bagge, at hun fortsat ikke er glad for de nuværende skoletest:

»Vi er stadig ikke begejstrede for de nationale test. Men vi henholder os til, at de skal evalueres i 2013, hvor man på baggrund af en grundig evaluering kan ændre i dem.«

- Men hvis I ikke er begejstrede, hvorfor går I så med til, at test også efter et regeringsskifte skal bruges?

»Det skal bruges internt mellem lærer og elev. Og det er heller ikke nogen hemmelighed, at vi efter 28 forskellige love på ni år har brug for at skabe noget ro om folkeskolen. Så når de nationale test nu kører på mere eller mindre behørig vis, er vi indstillede på at lade det fortsætte indtil evalueringen finder sted,« siger hun og skyder i stedet tilbage på Enhedslisten:

»De er naturligvis mere interesserede i at markere sig end i at opnå indflydelse politisk.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tak Johanne!

Når man tænker på flygtninge- og udlændingepolitikken, EU-udsalget, retspolitikken og nu skolepolitikken, hvor SF sælger ud af ellers gode rodfæstede værdier baseret på sund fornuft og viden til borgernes bedste, ja så kan Enhedslisten da ikke undgå at få en meget stor fremgang ved næste valg...

Niels østergård

"De er naturligvis mere interesserede i at markere sig end i at opnå indflydelse politisk."
Udtaler Pernille Vigsø Bagge om Enhedslisten.

Uden dog at komme nærmere ind på hvad det er for en indflydelse hun mener at SF får politisk, når de konsekvent markerer en accept af OVK-regimets fatale ideologiske korstog.

Frederik Hougaard

"gør nogle elever kede af det"! ---- My God, skal det være et argument for ikke at gøre dette eller hint -----ja lad os putte ungerne i en osteklokke og klappe dem ryggen, så skal de nok gå en stor fremtid i møde.......

Husk nu, at når man har politiske holdninger og holder fast er man kynisk...
(Pas på der er tale om en ironisk brug af et skjult citat)

Skolen er børnenes og ikke erhvervslivets. Resultatet af en test, viser testens egne kvalifikationer for at sortere børn.

Vælger et flertal som nu en højrefløjsregering, og det gælder også SFs konvertering, er den historiske erfaring, at hæren går i krig og politiet bliver voldelig. Og en af bivirkningerne er skolepolitikken.

Simon Friis Vindum

“De er naturligvis mere interesserede i at markere sig end i at opnå indflydelse politisk.
Det er da utroligt at en politiker kommer med så barnlige og userøse kommentare. I stedet for at pege fingre, burde hun kommer med nogle argumenter. Der er desuden ikke ret meget ved at få indflydelse, hvis man bare overtager ens modstanderes holdninger.

Johanna Eriksen

Kære Johanna,

Tak for et meget rammende indlæg. SF har mistet identitet og ryggrad. Jagten på regeringsmagten har gjort dem svagtseende så de nu svigter dem de bør støtte.

Danmark for de udvalgte.

Højrefløjen elsker den liberale politik, der betyder frihed for de udvalgte, og sådan skal dens kontrolforanstaltninger ses, en udskillelse frem for en samling, test istedet for tillid.
I et læserbrev d.d. gør V-integrationsordføreren Karsten Lauritzen udtryk for samme samfundssyn med ordet "fair integration". Integration betyder for regeringen udstkillelse, dvs."fair" afvisning. Bredden i skolen opnås gennem inklusion og ikke eksklusion.

(Sådan er socialismen på mange andre felter, som SF nu forlader, bygger kort sagt på interaktion i helheden og mellem begivenhederne, på bevægelsen i historien frem for kausale epoker, på dialektikken mellem den enkelte og alle mennskelige aktiviteter, ofte udtykt i kapitalismens fremedgørelse ved dens udnyttelse af den enkeltes indsats til at opnå frihed for de få udvalgte.)

Det sørgelige ved Enhedslisten er de altid skal være imod, uden at gøre sig dybere overvejelser om hvorfor de er imod test.

Test bliver brugt i det finske skole system, som er billigere end det danske og ligger i toppen i verden i forhold til elevernes færdigheder.

Johanne Schmidt Nielsen forholder sig slet ikke til følelser som mennesker, der har haft vanskeligheder i skolen må slås med i deres voksen tilværelse.

Testen skal selvfølgelig ikke bruges til slå mennesker i hovedet med, eller der skal være løn forskelle imellem lærene. Men til at hjælpe elever med problemer i skolen, så de ikke kommer til side passive i timerne, og ikke kan følge med i undervisning.

Og forlader skolen med en ødelagt selvtillid og manglende tro på sig selv og ens evner, det meget let at ødelægge mennesker, frem for at bygge dem op.

Anne Marie Pedersen

Tak Johanne!

Bravo. Test er ikke vejen frem. Lærerne ved godt, hvem der er dygtige og hvem, der ikke er. Vejen til en bedre skole går gennem tillid til og respekt for lærerne (og dermed bedre rekruttering til seminarer).
Og gennem bedre financiering - skær ned på bureaukrati og administration. Fyr op for bedre brug af penge til flere lærere, materialer, indretning.

Test viser kun, hvordan tingene står til. Det gør ikke noget fra eller til. Der findes bedre måde at udrede niveau og kvalitet end via test!

Frederik Hougaard

Test paranoia er en typisk dansk disciplin, hvis dage er talte.
Som ovenfor anført af flere har nogle af verdens mest succesfulde skolesystemer (Finland & Singapore) test som en del af monitoreringen - med streg under en del af ! Test alene gør ingen lykkeligere, men det nytter ikke, at skolefolk går i panik, når test bliver nævnt.

Jeg vil som skatteborger (betaler festen over i skolen) også have mulighed for at måle både elever og ikke mindst lærere via tests, så det også bidrager til forståelsen af, hvor vi ligger henne.

Der er dog specielt blandt lærerne en patetisk skræk for dette (har de noget at frygte/skjule ??) for sådanne tests, som et hav af andre faggrupper allerede lever fint med.
Det er uforståeligt, at dinosauren Bondo og hans proselytter ikke vil erkende, at det er den vej vinden blæser, så en mere konstruktiv tilgang end total afvisning ville kunne hjælpe lærerene til den rette implementering af tests i folkeskolen.

Martin Jeppesen

Hvad er en national test af skolelever?

Det er en udmelding om at et rigidt, standardiseret system er bedre til at vurdere en elevs kompetencer end de lærere/pædagoger som interagerer med eleven i hverdagen.

Jeg må her understrege at der skal lægges mærke til ordet national. Jeg er ikke principielt imod at teste folkeskoleelevers kompetencer, men jeg er stærkt imod standardiserede systemer, som først og fremmest vil resultere i et endnu større skel mellem "gode" og "dårlige" elever.

Og kan vi ikke godt droppe PISA-propagandaen? PISA-testen er ikke den ultimative test af en elevs potentielle værdi for samfundet. Det er lige præcis effekten af den form for standardisering som PISA repræsenterer, vi nu ser i hovedløse reformer af det første det bedste problemområde man får øje på i folkeskolen.

Finland bruger nationale tests. Finland har gode PISA-resultater. Ergo skyldes Finlands gode resultater nationale tests. Yes, okay... vi andre er kommet lidt videre end Erasmus Montanus-logik.

Intelligens og test, Claus Pedersen:

I tidens løb er produceret adskillige tests, alså prøver på hinandens evner og færdigheder. Nogle har sikkert sin berettigelse, men selv om de fleste er fremstillet af pædagoger til et pædagogisk formål, f.eks til hjælp for svage elever, er erfaringen, at inden for en kort årrække bliver anvendelsesområdet forlagt til andre formål end det tilsigtede, f.eks. politiske.
Eksempelvis har jeg fulgt spredningen af de såkaldte intelligensprøver, der oprindelig o.1930 var en dansk standardisering af Binet-Simons prøver foretaget af københavnske lærere for bedre undervisning af såkaldt svagt begavede elever. Samtidig indførtes en gruppering af børnene i overnormale, normale og undernormale, sidstnævnte opdeltes i svagtbegavede, imbecile, debile og idioter. Alt sammen for at kunne bruge den bedst tilpassede undervisning og -materiale. Sådan virkede den også opringeligt, men sjældent er en test blevet så misbrugt og maltrakteret, nemlig til at fremhæve de "kloge" på bekostning af de "dumme", og som Claus måske allerede har indset, findes den afgørende kardinalfejl i begrebet normal. Alle er normale, og cirklens kvadratur må løses ad helt andre naturlige veje, sålænge vi taler om børn.

Statsministeren og Dansk Industri tænker i produktionsvækst - med alle midler, nu noget, der ligner børnearbejde.

Børn er højst forskellige med mange forskellige evner og egenskaber, men sålænge de er børn, skal skolen ikke gøre de naturlige forskelle større og dermed skæve og samfundet ikke systematisere opdelingen og adskillelsen.
At børn med interesse for at læse bøger kan dygtiggøre sig, skal ikke bremse andre eller godtgøre, at andre sættes ud på et sidespor.

Skolen er tilsyneladende inddraget i et ideologsik felttog under konkurrenceparametre.

Nu bruger skolelærere og andre altså (pædaogiske) tests, som (især) viser, hvor eleven individuelt ligger henne. Og hvordan eleven individuelt kan arbejde med stoffet for at eleven kan forbedre sin præstation i netop dette fag.

Og hvad det for andre faggrupper som bruger tests til at måle på hvor man ligger henne? Pædagoger, sygeplejersker, læger? eller hyr? Eller måske tænker på man begrebet 'benchmarking' som bruges i det private erhvervsliv til at måle effektiviteten af f.eks. en bilproduktion.

Måske kommer dette som en nyhed for mange, måske ikke. Skolen er IKKE en produktions-fabrik, som producerer viden (data og information menes der her) som man kan måle på.