SF: Støjberg må stå bag

Folketinget har ikke haft alle oplysninger til rådighed, da man sidste fredag vedtog den nye aktiveringslov, og det er stærkt kritisabelt, mener SF's arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen.

»For mig virker det meget mistænkeligt. Det er yderst påfaldende, at man venter med at offentliggøre de rapporter, til efter den nye lovgivning er vedtaget,« siger Eigil Andersen.

Det er Arbejdsmarkedsstyrelsen, der har holdt på fire rapporter, der kortlagde den nuværende aktiveringsindsats, men Eigil Andersen mener, at det er meget sandsynligt, at beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) står bag hemmeligholdelsen. Arbejdsmarkedsstyrelsen arbejder nemlig reelt som ministerens departement, siger han.

»Når man er minister, så må man i hvert fald sørge for slet ikke bringe sig i en situation, hvor man kan blive beskyldt for den slags,« mener Eigil Andersen.

I Arbejdsmarkedsstyrelsen forsvarer man sig med, at rapporterne først skulle koordineres, så de belyste de samme temaer, inden de kunne offentliggøres. Men det argument afviser Eigil Andersen.

»Når man skal lave en ny lov, så bør alle indsamlede oplysninger selvfølgelig være til stede. Offentliggørelsen skal i hvert fald ikke afhænge af, hvad resultatet af en kortlægning giver,« siger Eigil Andersen.

Rapporterne undersøger netop, hvilket jobfokus der har været i aktiveringen, og derfor ville de bestemt have været relevante for den nye aktiveringslov, mener han.

»Det er et fuldstændig centralt spørgsmål i den debat. Og derfor virker det helt tosset, at man ikke har fremlagt dem,« siger han.

Nok viden

Formanden for arbejdsmarkedsudvalget, Helle Sjelle (K), mener til gengæld, at man havde rigeligt grundlag at vedtage den nye lov ud fra.

»Man kan altid diskutere, om vi skulle have haft de rapporter. Men jeg synes ikke, jeg behøvede dem. Det stod klart, at der var problemer på området, blandt andet med nogle kurser, som det var svært at se, hvordan de skulle få folk tilbage i arbejde. Der var en masse eksempler, og Rigsrevisionen havde også kritiseret indsatsen,« siger Helle Sjelle med henvisning til Rigsrevisionens kritik af, at Beskæftigelsesministeriet flere gange har intensiveret aktiveringsindsatsen uden tilstrækkelig viden om, hvilke indsatser der virker.

»Jeg ved ikke, hvilke tanker ministeriet har gjort sig i den her sag. Men jeg pressede på for, at der skete noget på det her området. Det kunne kun gå for langsomt, så jeg synes ikke, der var grund til at vente på flere rapporter,« siger Helle Sjelle.

Dog åbner hun for at lave om i lovgivningen, hvis indholdet i rapporterne kommer med ny viden, som kan forbedre aktiveringsindsatsen.

»Det er ikke sådan, at vi har lavet en lov, der aldrig kan ændres igen. Jeg forestiller mig ikke, at man skal lave hele den lov om, som vi lige har vedtaget. Men er der nogle ting, som giver anledning til det, så synes jeg, man skal lave det om,« siger Helle Sjelle.