Læsetid: 7 min.

At sprænge grænser er blevet det normale

Både befolkning, politikere og Det Etiske Råd udfordres konstant af nye muligheder for at gribe ind i den menneskelige forplantning, senest den potentielle mulighed for at lave børn og nye underlige forældreskaber på basis af kønsceller lavet af kropsceller. Desværre er der stigende tendens til at trække på skuldrene af de etiske dilemmaer, siger medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm
Teknologiske landvindninger  øger konstant mulighederne for at gribe ind i den menneskelige forplantning. Alligevel er det ikke noget, der fylder meget i debatten.

Teknologiske landvindninger øger konstant mulighederne for at gribe ind i den menneskelige forplantning. Alligevel er det ikke noget, der fylder meget i debatten.

Steffen Ortmann

20. december 2010

Det er fire millioner IVF-fødsler siden, Louise Brown den 25. juli 1978 blev født i Oldham, England, som verdens første baby skabt ved in vitro fertilisation (IVF), kunstig befrugtning. Begivenheden gav voldsom genlyd kloden over og udløste en intens debat i offentligheden om det etisk acceptable i at skabe børn 'i reagensglas', parallelt til den debat som i årene før Louises fødsel havde kørt internt i lægelige kredse og bl.a. resulteret i, at det britiske medicinske forskningsråd i 1971 afslog at støtte de involverede forskeres arbejde. Forskningsrådet anså dengang eksperimenterne med IVF for både risikable og unødvendige.

I dag er Louise Brown 32 år, mor til en naturligt undfanget dreng på tre, og fysiologen Robert Edwards, der sikrede hendes adgang til verden, modtog i oktober Nobelprisen i medicin for sin indsats. I dag bringes omkring hvert tiende danske barn til verden ved IVF, insemination eller lignende behandling, og den kunstige befrugtning blevet 'naturlig'. I løbet af få år kan hvert femte danske barn være undfanget i laboratoriet, spår nogle læger.

Parallelt med denne udvikling er debatten stilnet af. Der er blevet langt mellem avisoverskrifterne om fertilitets-, foster- og genteknologierne på det humane område. De politiske partier har det ikke på dagsordenen. Borgerne har tilsyneladende fået andet at gå op i. Bortset lige fra når regeringen og Dansk Folkeparti som i torsdags vedtager at fjerne det offentliges betaling af kunstig befrugtning.

Udviklingen er paradoksal, mener Klavs Birkholm, journalist, forfatter og foredragsholder samt i de seneste otte år medlem af Det Etiske Råd.

»Der bliver sprængt grænser hele tiden. I den tid, jeg har siddet i rådet, har teknologien revolutioneret sig selv hvert år. Og hver gang har det været et nybrud, som næsten fik det til at svimle for en,« siger han.

Underlige forældre

Birkholm er medforfatter til rådets rapport Etiske aspekter ved nye typer af stamceller og befrugtningsteknikker, offentliggjort i fredags og omtalt her i avisen lørdag. Rapporten beskriver den ny teknik med såkaldte iPS-celler - kropsceller der med genetisk manipulation kan 'nulstilles' og derved blive til stamceller, som kan danne udgangspunkt for bl.a. fremstilling af såvel sæd- som ægceller. Et amerikansk forskerhold har netop ved hjælp af den ny teknik avlet han- og hunmus, hvis genetiske forældre er to hanmus.

»Fungerende ægceller kan skabes af hanlige kropsceller efter omprogrammering og spontant kønsskifte,« lyder konklusionen i forskernes videnskabelige redegørelse for forsøget, netop offentliggjort i tidsskriftet Biology of Reproduction.

Resultaterne »har vigtige konsekvenser for pattedyr-reproduktion og fertilitets-teknologier«, skriver forskerne og opremser de tænkelige muligheder for, at »to mænd vil kunne producere deres egne genetiske sønner og døtre«, at »sæd kan dannes af en kvindelig donor«, at der »kan produceres levedygtigt hanligt og hunligt afkom med to mødre«, samt at »kromosom-betinget ufrugtbarhed hos mennesker som ved f.eks. Turners syndrom kan behandles.«

Med hjælp fra nålen

Tidligere i år har britiske forskere skabt fosteranlæg med dna fra én mand og to kvinder, mens forskere sidste år fremstillede aber med genetisk materiale fra to mødre.

»Det har været et vildt projekt, men vi ville se, om det kunne lade sig gøre,« siger lederen af det amerikanske forskerhold bag de ny resultater, Richard R Behringer, til Wall Street Journal.

Forskerkolleger ved Australiens Stamcellecenter kalder det »højst usandsynligt«, at den demonstrerede teknik vil kunne bruges til human reproduktion, men den slags skepsis er før gjort til skamme. Tilbage i 2003 sagde f.eks. den australske forsker og læge bag landets første IVF-barn, professor Alan Trounson, at der ville gå »mindst et årti«, før det ville lykkes at forvandle kropsceller til æg- eller sædceller. Det er nu lykkedes, tre år før tid.

Klavs Birkholm peger på nogle af de andre teknologiske grænsesprængninger, der har fundet sted i forskerlaboratoriet eller vundet praktisk udbredelse i den tid, han har siddet i Det Etiske Råd. Teknologier som brug af donoræg og nedfrosne æg ved befrugtning, udvidet fosterdiagnostik med øgede muligheder for at vælge ønskebarnet, terapeutisk og reproduktiv kloning m.m.

»Da jeg trådte ind i rådet, vidste jeg f.eks. ikke, hvad mikroinsemination var,« siger Klavs Birkholm med henvisning til teknikken - også kaldet ICSI - hvor en svækket sædcelle hjælpes ind i ægget ved mikroinjektion med en nål.

»I dag er metoden helt almindeligt brugt, bl.a. fordi mange mænd ikke længere har ordentlige sædceller, der selv kan klare at befrugte ægget.«

Den første behandling med teknikken blev herhjemme foretaget i 1993. I 2005 blev der påbegyndt over 3.000 behandlinger - i dag skelner den offentliggjorte statistik ikke længere mellem 'almindelig' reagensglasbefrugtning og mikroinsemination.

ICSI-teknikkens fader, professor Andre van Steirteghem fra Det Frie Universitet i Bruxelles, advarede tidligere i år kolleger mod, hvad han kalder »overdreven brug« af teknikken, som nu anvendes ved to tredjedele af de kunstige befrugtninger i Europa, og som menes at indebære en svagt øget risiko for skader på de fødte børn, fordi det ofte er sædceller med genetiske svagheder, der hjælpes til at give afkom.

Nye dilemmaer

»Forskerne bag de nye teknikker siger, at de er på vej til at afskaffe barnløsheden. Hvis vi dermed bevæger os mod et samfund, hvor det at videreføre arten ikke forudsætter, at mand møder kvinde, men hvor børn bliver noget, man bestiller, så er det da meget dramatisk ændring i menneskehedens historie. Det er vi nødt til at bringe vores moralske udstyr i forhold til, altså foretage etiske vurderinger af,« siger Birkholm.

»Ønsker vi os f.eks. et samfund, hvor alt kan repareres på mennesker, så de kan blive meget gamle, hvilket teknologien måske vil give os mulighed for? Skal kvinder på 65 år gives muligheden for at få børn? Hvor meget hensyn skal man tage til de behov, et stort antal meget gamle mennesker får? Der er nok af nye svære spørgsmål at tage stilling til.«

Klavs Birkholm fortæller, at også Det Etiske Råd har sine vanskeligheder med at forholde sig til de vedvarende nye gennembrud.

»Det har været svært at lave denne seneste rapport om iPS-stamcellerne. De fleste i rådet har gerne villet hænge fast i diskussionen, om det nu var etisk forsvarligt at lave stamceller ved hjælp af fosteranlæg. Dér kunne man finde sine forskellige positioner. Men det nye gennembrud, hvor stamceller kan laves af kropsceller, bringer os ud over den debat. Nu er det pludselig nogle andre dilemmaer, vi stilles over for.«

Det svimler

Birkholm er en flittigt brugt foredragsholder til møder om de nye fertilitetsteknologier og humane bioteknologier, og selv om den offentlige debat i de fleste medier har fortonet sig, oplever han, at dilemmaerne faktisk interesserer mennesker.

»Folk bliver sådan lidt svimle, men er vældig optaget af det. Jeg oplever faktisk en kolossal interesse for at diskutere disse ting, men også at folk bliver forskrækkede over det. Det er lidt som i klimadebatten: Det er næsten for stort. Jeg rejser tit hjem efter et foredrag og tænker: Det var fint, jeg fik folk i tale, der var knald på diskussionen, men hvordan fører de den videre? Hvad går de hjem og gør med deres tanker og viden om disse nye udfordringer?«

Klavs Birkholms bud på, hvorfor diskussionen om de nye teknologiers etiske udfordringer er gledet i baggrunden er »tidsånden«.

»På dette områder bliver der sprængt grænser hele tiden. Men måske er folk blevet så vant til grænseoverskridelser i al almindelighed, at de ikke reagerer på det. Måske ser man ikke engang de grænsesprængninger, der finder sted.«

I så fald har både medier og politikere et ansvar.

»Jeg synes i stigende grad, at Det Etiske Råd bliver brugt som parkeringsplads for ting, som i virkeligheden bør fylde ufattelig meget på den politiske dagsorden. Det gør de bare ikke. Et spørgsmål som f.eks. 'hvor lang tid må et æg ligge i fryseren' indgår jo ikke på nogen måde i partiernes ideologiske konstitution, som stammer fra tiden før informationsteknologien. Som partier kan de tale fordelingspolitik, forsvarspolitik, skolepolitik osv., men det kan ikke tale frysetidslængden for befrugtede æg, og derfor bliver medlemmerne stillet frit i sådanne sager. 'Det er etisk, ikke politisk', siger man, og så undlader partierne at tage stilling.«

Klavs Birkholm medgiver, at det simpelthen er svært at følge med og tage stilling til udviklingen på dette område. I sin seneste rapport udvikler medlemmerne af Det Etiske Råd bl.a. en række nuancerede og grundigt overvejede positioner i spørgsmålet om et fosteranlægs status og rettigheder, men det er de færreste, der har adgang til at forholde sig til spørgsmålene på den måde. Derfor mener Birkholm, at det må være legitimt at sige mere intuitivt: 'Nej, det her går over min grænse, det er jeg bare imod'.

»Tillader vi ikke det, kan folkestyret slet ikke fungere. Der er jo nok af forskere, der insisterer på, at folk ikke bør blande sig, fordi de ikke ved, hvad det går ud på, og derfor er ukvalificerede til at tage stilling. Den tankegang skulle nødig blive politisk acceptabel i Danmark,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Ristinge

Man kunne løse mange problemer - langt fra alle - men mange - med simpelthen at gøre det til en menneskeret - at ethvert menneske har krav på at kende - og på et tidspunkt i sit liv at hante oplysninger hvad angår ens mandlige og kvindelige biologiske ophav. Ingen skal kunne give kønsceller eller andre celler til skabelse af et barn, uden at deres personoplysninger og evt også deres genetiske oplysninger er registreret og kan hentes af barnet senere i livet.

Opløsning og intethed - den naturlige vej?

Den naturvidenskabelig nysgerrighed og nyfigenhed kender ingen grænser, når den står foran en af Panduras æsker med nøglerne i hånden og da glemmer alt om civilisation.

For ikke længe siden fik verden ellers et forvarsel. På én og samme tid fuskede kloge og magtfulde hoveder med atombomber og med menneskeforsøg, den totale udslettelse.
Samtidige glemmer ikke Einstein og Bohr eller den jyske bondesøn og senere berømte københavnske læge, Carl Peter Værnet, der blev Himmlers velanskrevne og veludstyret i SS-uniform med sine eksperimenter i Prag og Buchenwald - på mennesker.

Det er så længe siden, at "kulturen" har avlet.et flertal af benægtere og fortolkere af fortiden. Nogle skifter moral og umoral, som andre skifter skjorte. Samfundet er blevet et forsikringssystem, og dem, der lykkeligvis ikke har levet med krigen, kan vel ikke fortænke os andre i dø, når tid er eller snarest..

" De politiske partier har det ikke på dagsordenen."

Jamen hvordan skulle de dog kunne overkomme det, når de i den grad er optaget af terror, som i den grad truer vores nations eksistens ?

Og den muslimske kulturs sejrsgang i vores hverdag, Ikke ?

" Borgerne har tilsyneladende fået andet at gå op i."

Jamen det vælter jo ind med teknologiske vidundere hele tiden, iPod, iPad, SmartPhones, osv, som skal udforskes, undersøges og måske endda bruges.

Vi kan da ikke få tid til det hele, vel ?

Og nu er det altså snart jul, ikke, og bagefter skal vi jo på skiferie ?

Frej Klem Thomsen

"I sin seneste rapport udvikler medlemmerne af Det Etiske Råd bl.a. en række nuancerede og grundigt overvejede positioner i spørgsmålet om et fosteranlægs status og rettigheder, men det er de færreste, der har adgang til at forholde sig til spørgsmålene på den måde. Derfor mener Birkholm, at det må være legitimt at sige mere intuitivt: ‘Nej, det her går over min grænse, det er jeg bare imod’.

»Tillader vi ikke det, kan folkestyret slet ikke fungere. Der er jo nok af forskere, der insisterer på, at folk ikke bør blande sig, fordi de ikke ved, hvad det går ud på, og derfor er ukvalificerede til at tage stilling. Den tankegang skulle nødig blive politisk acceptabel i Danmark,« siger han."

Gad vide om Birkholm ville være villig til at overføre den logik på andre ekspert-områder, som f.eks. medicin eller økonomi? Skulle vi acceptere at uinformerede borgere skal have lov til at sige "det forstår jeg ikke, men intuitivt er jeg imod det" i spørgsmål om hvilken type operationer der bør anvendes, hvilken farmaceutiske præparater der bør ordineres, eller om den ene fremskrivning af bruttonationalproduktet er mere troværdig end den anden?

Ikke fordi folk ikke skal have lov til at mene det, og sige det højt - bevares. Men ingen ved deres fulde fem vil tillægge sådanne meninger den ringeste værdi, ligesom fornuftige mennesker vil indse at der er ting de ikke har den fornødne viden til at tage stilling til, og lade være - med at tage stilling altså. Agnosticisme er en udmærket position i mange komplekse spørgsmål.

Men det Birkholm lægger op til er mere en desavourering af det råd han selv sidder i's arbejde. Hvis alle uinformerede meninger er legitime kan det kun skyldes at de informerede som bl.a. rådet står for ikke er bedre bevendt. Det virker ikke bare uplausibelt, men også højst besynderligt: hvad i alverden får i så fald manden til at bruge sin tid der?

Den mest succesrige stat pt. på kloden økonomisk og 'vækst-mæssigt' er interessant nok berygtet for sine skrappe fertilitetsbegrænsende foranstaltninger.

Anne Marie Pedersen

Er det vigtige virkelig, om vi laver børn på den ene eller den anden måde? Er det virkelige problem ikke, hvordan de vokser op?

Problemer med børn der vokser op i fattigdom er vel et stort etisk problem for vores samfund.

Etisk råd er Danmarks svar på Irans Vogternes Råd. Begge er kendetegnet ved at være dybt reaktionære: Alt nyt er af det onde, og det hele var meget bedre i gamle dage...

Deres tankegang er forankret i to ankerpunkter: Forstokket konservatisme, og tegneseriernes fremstilling af den geniale men, sindsyge videnskabsmand.

Henning Ristinge

Birkholm - som er gammel marxist og VS er vel atheist, men jeg har svært ved at se Anne Marie hvad det har med sagen at gøre. Ligesom jeg også har svært ved at se din pointe i at det skulle være ligegyldigt hvilken måde børn bliver til. Alt fortæller os at barnest gener og genetiske arvemasse er mindst lige så vigtig som barnest opvækst - nogen twin-studies indikere endog at den genestiske arv er vigtigere ja afgørende for opvæksten.

Men hvorfor skal den ene side skrottes - hvorfor skal fremtidens mennesker ikke have krav på samme rettigheder som os andre?

Anne Marie Pedersen

@ Henning Ristinge

Det var kun pga.Nik Madsens sammenligning med Irans Vogternes Råd.

Og til det biologiske ophav: Det er jo ikke *hvordan' man bliver til. Det er jo 'hvem', der er forældre. Hvem snakker om fratagelse af rettigheder? Det kan man da godt have, selv om man er lavet i reagensglas eller via en hudcelle.

"Alt fortæller os at barnest gener og genetiske arvemasse er mindst lige så vigtig som barnest opvækst - nogen twin-studies indikere endog at den genestiske arv er vigtigere ja afgørende for opvæksten."

Det har jeg aldrig hørt om, men jeg vil da gerne have nogen kilder på det.

Henning Ristinge

Min pointe er Anne Marie at det er mindst lige så vigtigt - hvem der er ens biologiske forældre som det er hvem der er en sociale forældre.

Der er ikke, har aldrig været og bør aldrig være - nogen ret til at få børn.I betragtning af at vi er godt på vej mod de 10 milliarder mennesker på kloden, formentlig mindst 8 milliarder for mange (hvem taler om at formere sig som rotter - det tog os 250 tusind år at nå 2 milliarder mennesker på jorden - efter alt at dømme vil det tage os kmun 100 år at 8 doble det til 10 milliarder - man kan også bare formere sig som mennesker).

Vi har indtil for nylig haft retten til kendskab til vore biologiske mor, om ikke altid vore biologiske far. Det var sædv anee ret, anset for umisteligt, omend vores mor i visse tilfælde bortadopterede os. Hvad i mange tilfælde var en byrde for den bortadopterede, som ofte har kæmpet med at finde ud af sit biologiske ophav..

Men det var ikke nødvendigt at skrive retten til at kende sin biologiske mor ind i menneskerettighedserklæringerne, men det er det i allerhøjeste grad nu! Og hvorfor så ikke tage skridtet helt og fuldt - i ligestillingens navn - og fastslå at kendskabets til ens far også, og dermed skrive et grundlæggende lovmæssigt premis ind i enhver forsking og al arbejde med barnløshed.

Henning Ristinge

Brian - talrige twin-studier viser at tvillinger som er blevet adskildt - i flere tilfælde levede i to forskelluige verdensdele og kulturer - stadig traf næsten præcist de samme valg, giftede sig med partnere som var meget lig dem som deres tvillling giftede sig med, havde en tilsvarende erhverv, politisk overbevisning, forhold til religion etc etc - og i det hele taget havde et liv som var slående ens på alle afgørende punkter.

Du kan selv google dig ind på twin-studies. Jeg har set flere dokumnetarprogrammer om emnet, indeholdende videnskabelige studier med meget omfattende samples. Der er gjort meget omfattende studier i USA England og også Tyskland - de indikere alle sammen at genetisk arv tæller højere end miljø.

Henning Ristinge

Modern twin studies have shown that almost all traits are in part influenced by genetic differences, with some characteristics showing a strong influence (e.g. height), others an intermediate level (e.g. IQ) and some more complex heritabilities, with evidence for different genes affecting different elements of the trait - for instance Autism.

Henning Ristinge

Og nej Anne Marie - 'når man er lavet i reagensglas eller via en hudcelle' - så vil man uværgeligt hvis der ikke lovgives anderledes - miste en afgørende del af vores sædvaneret - en del jeg ville mene bør betragtes som en menneskeret!

Anne Marie Pedersen

Problemet er, at du forskellige etiske dilemmaer blandes sammen. Det ene handler om at kende sit biologiske ophav. Det gør børn adopteret fra udlandet typisk ikke - måske er det en fejl. Tænk på alle de børn fra korea...

Det andet handler om reproduktionshjælp. Det kan forældre jo sagtens have brug for i en kernefamilie.

Det er efter min mening ikke særlig frugtbart at blande de to diskussioner sammen på en ureflekteret måde. Så kan alle tale forbi hinanden.

Men har jeg forstået det rigtigt; du kan ikke lide at børn bliver skabt via reagensglasmetoden?

Henning Ristinge

nej du har ikke forstået mig rigtigt
det er for mig ligegyldig hvordan et barn undfanges
- - men med den nye teknologi er det afgørende at oplysninger om deres genetiske ophav bliver registreret således at de kan få adgang til disse oplysninger i det mindste senere i livet

Mange børn vil under opvæksten have en trang til, et krav på og en ret til at få oplyst, hvem forældrene er. I det hele taget indeholder perspektivet så mange elementer, at ingen har en blot rimelig indsigt. Det vi taler om, at at få børn, skulle det være et problem? Alle er født med at vide, hvordan det sker ad naturlig vej.

Debatten indeholder en påstand af, at vi behøver at få børn, men handler vist om noget ganske andet end at avle børn.

Henning: Debatten omkring, hvorvidt det er arv eller miljø, som ligger til grund for et menneskes udvikling kører stadig, i dén grad. Det ved du vel?
Hvis det var bevist, at genetikken var ligeså vigtig eller mindst ligeså vigtig, ville denne debat vel ikke eksistere?

Henning Ristinge

Brian
jamen det er vel bevist, at genetikken er ligeså vigtig eller mindst ligeså vigtig, Men det er noget sludder at sige at det så stopper debatten der. Det er snarere sådan at så starter den først, Det er fra at jeg har set også det der er tilfældet, man debattere hvad og på hvilken måde faktorerne rent konkret spiller ind.

Jeg tror derfor ikke at der er nogen der sagligt vil drage i tvivl at genetik er mindst lige så vigtig og på visse pubkter er afgørende. Men det er på ingen måde slutrningen på den debat, det er starten på debatten, en ny start måske, en mere detaljeret debat måske, men så sandelig ikke slutningen på den.

Diepgen
Børn er bare mennesker der endu ikke er blevet voksne - det synes ofte som om der tales om børn som var det en slags kældyr alle har krav på - ja som det er en menneskeret at folk skal ha. Men det er ikke nogen menneskeret og bør aldrig blive det.

Ingen har ret til at undertrykke eller diktere andre menneskers behov. Det er netop min pointe. Mangen mennesker har et naturligt behov for at kende deres ophav, men mange har også et lægevidenskabeligt krav på det. Eftersom det er sædvaneret at kujnnne skaffe sig viden om i det mindste sin mor, burde en sådan ret også beskyttes når den for alvor trues, og det er tilfældet nuj.

Min pointe er at hvis man beskytter individets ret til at kende sit biologiske ophav, ved at gøre det til en lovfvæstet menneskeret, ville man med et slag løseadskillige af de etiske problemer vi er ved at drukne i i disse år. Alle problemer er bestemt ikke læst, men det ville betyde at jeg som et eksperiement barn ville kunne vende mig om og retsforfølge og straffe videnskabsfolk der måtte have spillet terninger med mit liv.

Alene det aspekt vil bevirke en vis ædruelighed og en opmærksom hed på det faktum at det ikke bare er 'børn' men menneskeliv man spiller terninger med. Det tror jeg ville være ganske sundt udgangspunkt for den etiske debat om emnet. Vi bør derfior skride til at beskytte og lovfæste de rettigheder vi hidtil har taget for givet.

Henning Ristinge

Dem så måtte være hamrende ligeglade med deres biologiske ophav vil bar kunne fortsætte med at være det, men ingen har ret til at fjerne eller give fanden i de krav og behov andre mennesker har og som vi alle hidtil har taget for givet.

Der er i den ene af de youtube indslag jeg lagde ind et eksempel hvor en videnskabsmand for sjov skyld bevidst besluttede at skille to tvillinger ad ved at placere dem langt fra hinande og i to forskellige familier. Man behøver bare lytte til hvad de siger og det står lysende klart at de ville have lagt sag and mod pågældende videnskabsmand hvad de haft muligheden idag. Det er netgop sådan noget der er sundt. Det bør skæres ud i pap at naturvidenskabsfolk ikke skal ikke have straffrihed når de spiller terninger med andre menneskers liv, det skal koste dem dyrt, i alvorlige tilfælde total personlig ruin og fængelsstraf at gøre den slags. Det ville få lidt soberhed ind i knolden på mennesker der ikke evner at se længere end deres egen næsetip eller deres labotratories reagensglas og mikroskober.

"jamen det er vel bevist, at genetikken er ligeså vigtig eller mindst ligeså vigtig"

Det ved jeg ikke. Jeg har aldrig hørt om det. Jeg har set dokumentar programmer om "Twin-studies" plus et par underholdningsprogrammer om samme emne, men jeg har aldrig hørt dén påstand (din), eksplicit.

MEN der er helt klart en tendens nu om dage, at forklare alt ud fra arv. Typisk følger en fortælling om hulemanden med. "Manden er agressiv da han førhen skulle jage mammutter", osv.

Henning Ristinge

jamen du kunne jo også læse de utallige videnskabeligt funderede artikler der er tilrådighed på nettet, vi lever i informationssamfundet og detv21 århundrede, du behøver ikke bare sidde og se småt begavde populære tv programmer.

Du kunne også læse den udmærkede artikel på wikipedia jeg henviser til længere oppe, det er et udmærket sammendrag skrevet af folk der ved mere om emnet end du og jeg.

Jeg er i øvrigt helt eniog i at man ikke skal forklare alt ud fra arv. Men selv hvis man erkender at biologisk art er det overvejende træk, så betyder det ikke på nogen måde at miljø ikke spikker en afgærende rolle. Biologien er ikke ubevægeligt sof, det er tværtimod nogbet der konstant påvirkes af miljøfaktorer. Derfor er det heller ikke og vil næppe heller nogensinde blive en afsluttet debat.

Hør nu, det eneste jeg har reageret på var dette: “Alt fortæller os at barnets gener og genetiske arvemasse er mindst lige så vigtig som barnets opvækst - nogen twin-studies indikere endog at den genestiske arv er vigtigere ja afgørende for opvæksten.”

Og der foreligger ikke beviser for dette! Det var et postulat, som du ikke kan bakke op.

At arv og miljø muligvis indgår i et dialektisk forhold, det er da meget muligt og ganske interessant.

PS: Når du henviser til artikler, som handler om interviews af gen-forskere, ja så ved man vel nok hvad der vil ske? Havde man spurgt filosoffer, sociologer, psykologer og andet godtfolk, så havde resultatet nok været anderledes.

"Børn eller menneskeliv" kommer vel ud på ét´, og omsorgen for barnet er vel ikke afhængig af, hvilket barn man opdrager. Forældrenes (og samfundets) ansvar knyttes imidlertid til miljø og opvækst - anderledes for genetitkken, som diskussionen især går på, selv om mange forældre med "vanskabte" børn har bebrejdet sig selv, fordi de føler sig medskyldige. (Med adoption har vi allerede anslået en vej til udvælgelse.)

Må jeg ikke som adopteret, komme med et lille indlæg.
(nu ved jeg godt at man ikke direkte kan slutte fra egne erfaringer til mere generelle....)

Men alligevel:

Mine holdninger, meninger og opførsel er helt klart et produkt både af min opdragelse og af mine gener. Jeg kan sagtens udpege de steder, hvor jeg kan se min opdragelse, og de steder, hvor jeg mener (tror), at min opførsel skyldes mine gener (hvis gener da kan være ansvarlig/skyld i ens opførsel?). Det er nemlig alle de steder, som ikke skyldes min opdragelse, dvs. mine sociale forældre (for nu at kalde dem for det).

Og en af de ting mine gener og jeg reagerer imod er dette: statsmagten, der bryder ind i folks liv, og vil diktere, hvordan folk skal leve. En statsmagt, som insisterer på at visse mennesker ikke skal fødes (de er dårlige liv rent økonomisk). En statsmagt som insisterer på at det er op til folks frie valg om de vil have børn med Down's Syndrom, (stort set alle gravide bliver scannet i dag, stort set alle får abort, såfremt det viser sig, at fostret har anlæg for Down's Syndrom). For jeg ved, hvor vi ender, hvis dette fortsætter - på basis af folks frie valg ender vi der, hvor vi helst ikke vil ende - i udryddelse af folk vi ikke bryder os om, da staten har brug for stærke, sunde mennesker, når den skal konkurrere med andre stater.

På den anden side fastholder jeg abort indtil 12. uge er og må og skal være kvindens (parrets?) eget valg. Men hvor frit er dette valg egentligt....

Mht. forskerne, så mente (bildte) forskerne os jo også ind i mange år, at DDT slet slet ikke var farligt, at visse former for medicin heller ikke var spor farlige.
Så almindelige mennesker (i Europa) har en sund skepsis overfor det som forskerne kommer med...

der er blevet råbt ulv lidt for mange gange...

Ingen regel uden undtagelse, og staten må givetvis bryde ind, men hvordan? Sunde og stærke måles altid i forhold til noget andet, som ikke ser helt så sundt og stærkt ud, og så er vi lige vidt. I øvrigt lader det til, at lægevidenskaben og medicinvirksomhederne i fællesskab skaber mindst lige så mange vanskeligheder (sygdomme), som de løser. Hvad er vigtigst i et vækst- og forbrugssamfund, patienten eller patentet? Selv fagfolk handler mod bedre vidende. Jeg har kendt utrolig mange med Downs Syndrom, der så vidt jeg skønner, har haft en god tilværelse. Vi kan ikke ændre vore forestillinger om normal og unormal, så tåbelige de end fungerer - de åndssage er en forudsætning for at samfuindet kan bestå.