Læsetid: 6 min.

Står der 26-5 til åbenheden?

Ifølge justitsministeren rummer forslag til ny offentlighedslov 26 fremskridt for åbenhed og kun fem tilbageskridt. Men det ligner falsk markedsføring, for regnestykket ser anderledes ud, når man ser på det centrale: Borgernes aktindsigt i myndighedernes dokumenter
Ifølge justitsministeren rummer forslag til ny offentlighedslov 26 fremskridt for åbenhed og kun fem tilbageskridt. Men det ligner falsk markedsføring, for regnestykket ser anderledes ud, når man ser på det centrale: Borgernes aktindsigt i myndighedernes dokumenter
16. december 2010

Justitsminister Lars Barfoed (K) har lanceret sit forslag til ny offentlighedslov som et gevaldigt tigerspring fremad i retning af et mere åbent samfund. På linje med Offentlighedskommissionen fremhæver ministeren således, at L 90 indeholder »26 elementer, der kan siges at udbygge åbenhedsprincippet, og fem elementer, som kan siges at begrænse dette princip«, som ministeren skrev i en kronik i Jyllands-Posten.

Barfoed medgiver, at man ikke kan måle, hvor »meget der på bundlinjen udvides ved at sammenligne antallet af udvidelser og indskrænkninger«, men som han understreger: »Tallene viser dog en tydelig tendens.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Endnu da jeg kom i skole, stod kuglerammen i klassevinduet, den korte vej til forståelse af titalssystemet. Og man ser, at med kuglerammen for de lukkede og åbne døre er Lars Baroeds kommentar i gårsdagen avis til at forstå.

Alle disse formaliteter flyver imidlertid af sted på en lille lyserød sky og vil med en vedtagelse alligevel vise afstanden mellem teori og praksis. Hvad har loven om offentlighed i forvaltningen og tilhørende bestemmelser betydet i en snæver vending? I miljøsager har det været næsten umuigt at få myndighederne i tale, og fortolkningsevnen er udviklet ganske meget mellem den enkelte og systemet.

Nar man kender det VKO star for, så behøver man ikke engang kugleramme for at være overbevist om at en ny offentlighedslov lavet af VKO sole-klart vil gå i retningen af stramninger og at de sevfølgelig vil påstå dette modsatte.

Løgn og latin har været deres mest brugte redskab i de sidste 10 år - og det vil det altid være,

Tak for gennemgangen, Ulrik og Information.

Der viser, at L 90 i sin helhed fremstår som et svøb for at tale de afgørende forringelser i forslaget hen. Under alle omstændigheder, når Justitsministeren så uforbeholdent forsøger at tale forslaget op, som tilfældet er.

Men offentligheden er såmænd godt tilfreds med en del af justeringerne, som er henvist til i artiklen. Men det ér imidlertid ikke hovedparten af de noget tendentiøst optalte 'forbedringer' i forslaget, der er problemet.

Det er tværtimod forringelserne i forslaget, der problematiserer den siddende Regerings forhold til og forståelse af offentligheds-begrebet. Og som har vist sig med den syge kultur, som, i omtalen i pressen, efterhånden længe har været undervejs i ministerierne.

Så man kan sige, at offentligheden er kommet i vejen for den siddende Regerings politikere - og hvad gør man så? Forsøger med at lovgive for administrationens bekvemmelighed og direkte imod folkestyrets demokratiske værdibeholdning.

Altså en fortsættelse af den 'syge' kultur, som vi allerede hár set ufornuften med. Men man begriber tilsyneladende ikke alvoren, der ligger bag en diskvalificering af offentlighed-begrebet. Og dermed i realiteten af: dig om mig - og vores ellers selvfølgelige relation til folkestyret.

Vi må åbenbart ikke kunne følge fornuftigt med længere, og det betyder en ringere kontrolfunktion her til lands, samt en distancering i forhold til det moderne og åbne demokrati og dets muligheder for fortsat at udvikle sig. Men det ér naturligvis ikke konservering af de gældende magt-strukturer, der er behov for. Tværtimod.

Forslaget i sin helhed betyder mere hemmelighed og mindre åbenhed og transparans. Man kan beskrive forslaget som et forsøg på, ikke at omgåes med offentlighed, men derimod at forsøge at omgå offentligheden. Og det er et alvorligt anliggende Lars Barfoed her har begivet sig ud i.

Kobler man offentligheden og dens medie-repræsentanter af processerne i administrationen, drejer man udviklingen af det danske demokrati i retning af et forvaltnings-regime, hvis egentlige prioritet er magt-forholdene selv. Hvor de burde have været koncentreret om det aktive element på vegne af den befolkning, som skal bære konsekvenserne af en for ivrig politisk ideologisk begejstring.

Man kan have L 90 mistænkt for, når det nu sent er fremsat, at være et forsøg med, hvad man kan strække VOK-blokkens vilje til magt til på falderebet. I modstrid med den brede befolknings interesser. Og man kan dermed roligt række ud til oppositionen for at få stoppet det glade vanvid med at diskvalificere offentligheden. Og appellere til alvorlige tilbageruldninger i det åbne og aktive demokratiets interesse.

Successivt at rekurerer til en Grundlovs-revision. Så alvorligt er anslaget med L 90 faktisk...

Med venlig hilsen

Jesper Frimann Ljungberg

Tja.

8 og 9 er altså lidt mistænksomme. Som IT mand så skærer ordene
"hvis det kan klares ved få og enkle kommandoer."
Det er jo et relativt begreb, og hvad man vel må betegne som værende lidt af en gummiparagraf.

"F.eks. Uha ha det er kompliceret og det ville kræve at vi hyrede en konsulent ind til at lave et udtræk fra databasen........."
Så det kan da godt være at det lyder som en forbedring men reelt er det nok en forringelse.

// Jesper