Læsetid: 6 min.

Står der 26-5 til åbenheden?

Ifølge justitsministeren rummer forslag til ny offentlighedslov 26 fremskridt for åbenhed og kun fem tilbageskridt. Men det ligner falsk markedsføring, for regnestykket ser anderledes ud, når man ser på det centrale: Borgernes aktindsigt i myndighedernes dokumenter
Ifølge justitsministeren rummer forslag til ny offentlighedslov 26 fremskridt for åbenhed og kun fem tilbageskridt. Men det ligner falsk markedsføring, for regnestykket ser anderledes ud, når man ser på det centrale: Borgernes aktindsigt i myndighedernes dokumenter
16. december 2010

Justitsminister Lars Barfoed (K) har lanceret sit forslag til ny offentlighedslov som et gevaldigt tigerspring fremad i retning af et mere åbent samfund. På linje med Offentlighedskommissionen fremhæver ministeren således, at L 90 indeholder »26 elementer, der kan siges at udbygge åbenhedsprincippet, og fem elementer, som kan siges at begrænse dette princip«, som ministeren skrev i en kronik i Jyllands-Posten.

Barfoed medgiver, at man ikke kan måle, hvor »meget der på bundlinjen udvides ved at sammenligne antallet af udvidelser og indskrænkninger«, men som han understreger: »Tallene viser dog en tydelig tendens.«

Barfoeds måde at opgøre balancen mellem åbenhed og lukkethed i lovforslaget er blevet kritiseret fra flere sider, bl.a. af journalisterne Jesper Tynell, Lars Rugaard og Erik Valeur, der alle tidligere har fået Cavling-prisen. For hvis man gør regnebrættet op i forhold til det centrale princip i loven, nemlig borgernes mulighed for at få akt-indsigt i myndighedernes dokumenter, så ser regnestykket hurtigt anderledes ud: I det perspektiv rummer L 90 kun fem udvidelser, der endda må karakteriseres som mindre, foruden ni indskrænkninger i retten til akt-indsigt og endelig 21 bestemmelser, der intet konkret ændrer af betydning.

Barfoeds udvidelser 1-7

Barfoeds første udvidelse drejer sig om formålet med offentlighedsloven, som angives at være at understøtte bl.a. informations- og ytringsfrihed og det offentlighedens kontrol med den offentlige forvaltning. Det er så oplagt, at det siger sig selv, og derfor er bestemmelsen uden konkret betydning.

Anden udvidelse ifølge Barfoed er, at myndigheder i videst muligt omfang skal varetage hensynet til åbenhed, når man etablerer nye it-løsninger. Også det er et forslag uden betydning, fordi det alene har karakter af en hensigtserklæring.

Barfoeds tredje udvidelse er, at Danske Regioner og KL bliver omfattet af loven. Det er en udvidelse, men samtidig vil bestemmelsen også få den paradoksale konsekvens, at det bliver muligt at unddrage dokumenter, som udarbejdes til brug for forhandlinger mellem KL og Danske Regioner, når de forhandler med staten. Det er ikke muligt under den gældende lov.

Fjerde udvidelse ifølge Barfoed er, at lovens anvendelsesområde også skal omfatte selskaber mv., som træffer afgørelser på det offentliges vegne. Igen må det kaldes en ubetydelig udvidelse, fordi et sådant krav allerede på det sociale område er indeholdt i retssikkerhedsloven, endda mere vidtgående end i Barfoeds lovforslag, som derfor reelt indskrænker retten til aktindsigt.

Femte udvidelse er, at loven skal gælde for ikke-børsnoterede selskaber, hvor det offentliges ejerandel udgør mere end 75 procent. Igen en mindre udvidelse, fordi ejer-andelen er sat så højt som 75 procent.

Barfoeds sjette udvidelse er en pligt til at sikre, at virksomheder, der får overladt opgaver, som efter loven påhviler det offentlige, løbende giver oplysninger om, hvordan det går. Endnu et forslag, der intet ændrer i forhold til at kunne få aktindsigt i dokumenter.

Syvende udvidelse er, at det teknisk bliver nemmere at søge aktindsigt, fordi man kan nøjes med at angive et tema frem for en konkret sag, man ønsker aktindsigt i.

Samtidig kan en myndighed dog afslå aktindsigt, hvis det vil medføre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug at besvare den. En ubetydelig udvidelse samtidig med, at bestemmelsen også er en begrænsning i forhold til gældende lov, når det drejer sig om ressourceforbrug.

Barfoeds udvidelser 8-17

Den ottende udvidelse drejer sig om adgangen til dataudtræk fra offentlige databaser, hvis det kan klares ved få og enkle kommandoer. Det er en af L 90's fire mindre udvidelser. Samme karakter kan man give den niende udvidelse, som handler om retten til indsigt i databeskrivelser for det offentliges databaser.

Barfoeds tiende udvidelse fastslår, at myndigheder har pligt til at overveje såkaldt meroffentlighed, det vil sige, om der er grunde, der taler for åbenhed. En sådan pligt gælder allerede i kraft af ombudsmandens regler om god forvaltningsskik, og derfor er der tale om en bestemmelse, der intet konkret ændrer.

Den elvte udvidelse udvider meroffentligheden til også at omfatte visse sager, der er undtaget fra aktindsigt. En sådan pligt eksisterer dog stort se allerede i kraft af god forvaltningsskik, og myndighedernes mulighed for frivilligt at udlevere dokumenter udvider på ingen måde retten til aktindsigt

Barfoeds tolvte udvidelse er en lovregulering af myndighedernes pligt til at journalisere. Det ændrer intet, fordi god forvaltningsskik allerede indebærer en pligt til journalisering.

Trettende udvidelse lægger op til, at der skal gennemføres et forsøg med åbne postlister. I forhold til at få aktindsigt i dokumenter ændrer det intet.

Den fjortende udvidelse pålægger myndighederne at give informationer om deres virksomhed, men det er endnu en bestemmelse, som intet reelt ændrer.

Samme karakter må man give til Barfoeds femtende udvidelse, som gælder etablering af en såkaldt offentlighedsportal på internettet.

L 90 vil indføre aktindsigt i bødeforlæg, der gives til firmaer, og denne sekstende udvidelse er fin, men trods alt ikke særlig stor.

Barfoeds syttende udvidelse giver ret til aktindsigt i den øverste ledelseskontrakt med oplysninger om de overordnede prioriteringer for en myndighed. Endnu en ubetydelig udvidelse, fordi den giver indsigt i overordnede hensigtserklæringer, men ikke i hvordan myndigheder i praksis forvalter.

Barfoeds udvidelser 18-26

Den attende udvidelse giver justitsministeren bemyndigelse til at kunne fastsætte, at der skal være akt-indsigt i visse kommunale og regionale dokumenter, når de foreligger i endelig form. For det første eksisterer en sådan ret allerede i vid udstrækning i den nuværende lov, og for det andet er der ingen der ved, hvad ministeren vil bruge bestemmelsen til at give indsigt i eller afskære fra aktindsigt.

Nittende udvidelse giver ret til indsigt i såkaldte praksisoversigter.

Igen en ubetydelig udvidelse, fordi den gældende lov allerede giver ret til indsigt i såkaldte skuffe-notater, som stort set svarer til praksisoversigter, hvorfor nogle myndigheder allerede i dag lægger notaterne frem på deres hjemmeside.

Barfoeds tyvende udvidelse giver ret til aktindsigt i interne faglige vurderinger i endelig form, der f.eks. indgår i en sag om et fremsat lovforslag eller en redegørelse. En mindre udvidelse, der dog begrænses af, at der netop kun er tale om den faglige vurdering i endelig form, der som oftest allerede i forvejen vil fremgå af selve lovbemærkningerne.

Det er de første faglige udkast til f.eks. en redegørelse om skovenes tilstand, det er vigtigt at have adgang til for at kunne kontrollere, om der undervejs i processen er blevet drejet på vurderingerne. Aktindsigt i den endelige form giver ingen indsigt i en politisering af resultater.

Den enogtyvende udvidelse giver den aktindsigtssøgende ret til at selv at bestemme, om aktindsigten f.eks. skal udleveres på papir eller mail. En nogenlunde tilsvarende praksis eksisterer allerede, og forslaget giver hverke ret til mere eller mindre aktindsigt.

Barfoeds toogtyvende udvidelse fastsætter en frist på syv arbejdsdage, inden en myndighed skal besvare en aktindsigt. Endnu en ligegyldig bestemmelse, for det første fordi den ikke er bedre end den gældende frist på ti kalenderdage, for det andet fordi myndigheder i stor stil blæser på tidsfristen, når de skal besvare en besværlig aktindsigt.

Treogtyvende udvidelse giver ret til at påklage en afgørelse på en aktindsigt direkte til den øverste klageinstans. En mindre tidsbesparende forbedring af processen, men ikke en udvidelse af retten til aktindsigt.

Den fireogtyvende udvidelse fastlægger en sagsbehandlingstid på 20 arbejdsdage over klager på aktindsigt, men efter omstændighederne kan fristen fraviges. Derfor kun et ubetydeligt fremskridt.

Barfoeds femogtyvende udvidelse giver en klagevejledningspligt i forhold til kommunale og regionale afgørelser af aktindsigt. Så godt som ligegyldigt, fordi en sådan vejledningspligt allerede er indeholdt i regler for god forvaltningsskik.

Endelig er Barfoeds seksogtyvende udvidelse en ret til særskilt at påklage sagsbehandlingstiden. Ligegyldig, fordi det kan en borger også gøre i dag.

Kronik: §24 - en bombe under offentlighedsprincippet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Endnu da jeg kom i skole, stod kuglerammen i klassevinduet, den korte vej til forståelse af titalssystemet. Og man ser, at med kuglerammen for de lukkede og åbne døre er Lars Baroeds kommentar i gårsdagen avis til at forstå.

Alle disse formaliteter flyver imidlertid af sted på en lille lyserød sky og vil med en vedtagelse alligevel vise afstanden mellem teori og praksis. Hvad har loven om offentlighed i forvaltningen og tilhørende bestemmelser betydet i en snæver vending? I miljøsager har det været næsten umuigt at få myndighederne i tale, og fortolkningsevnen er udviklet ganske meget mellem den enkelte og systemet.

Nar man kender det VKO star for, så behøver man ikke engang kugleramme for at være overbevist om at en ny offentlighedslov lavet af VKO sole-klart vil gå i retningen af stramninger og at de sevfølgelig vil påstå dette modsatte.

Løgn og latin har været deres mest brugte redskab i de sidste 10 år - og det vil det altid være,

Tak for gennemgangen, Ulrik og Information.

Der viser, at L 90 i sin helhed fremstår som et svøb for at tale de afgørende forringelser i forslaget hen. Under alle omstændigheder, når Justitsministeren så uforbeholdent forsøger at tale forslaget op, som tilfældet er.

Men offentligheden er såmænd godt tilfreds med en del af justeringerne, som er henvist til i artiklen. Men det ér imidlertid ikke hovedparten af de noget tendentiøst optalte 'forbedringer' i forslaget, der er problemet.

Det er tværtimod forringelserne i forslaget, der problematiserer den siddende Regerings forhold til og forståelse af offentligheds-begrebet. Og som har vist sig med den syge kultur, som, i omtalen i pressen, efterhånden længe har været undervejs i ministerierne.

Så man kan sige, at offentligheden er kommet i vejen for den siddende Regerings politikere - og hvad gør man så? Forsøger med at lovgive for administrationens bekvemmelighed og direkte imod folkestyrets demokratiske værdibeholdning.

Altså en fortsættelse af den 'syge' kultur, som vi allerede hár set ufornuften med. Men man begriber tilsyneladende ikke alvoren, der ligger bag en diskvalificering af offentlighed-begrebet. Og dermed i realiteten af: dig om mig - og vores ellers selvfølgelige relation til folkestyret.

Vi må åbenbart ikke kunne følge fornuftigt med længere, og det betyder en ringere kontrolfunktion her til lands, samt en distancering i forhold til det moderne og åbne demokrati og dets muligheder for fortsat at udvikle sig. Men det ér naturligvis ikke konservering af de gældende magt-strukturer, der er behov for. Tværtimod.

Forslaget i sin helhed betyder mere hemmelighed og mindre åbenhed og transparans. Man kan beskrive forslaget som et forsøg på, ikke at omgåes med offentlighed, men derimod at forsøge at omgå offentligheden. Og det er et alvorligt anliggende Lars Barfoed her har begivet sig ud i.

Kobler man offentligheden og dens medie-repræsentanter af processerne i administrationen, drejer man udviklingen af det danske demokrati i retning af et forvaltnings-regime, hvis egentlige prioritet er magt-forholdene selv. Hvor de burde have været koncentreret om det aktive element på vegne af den befolkning, som skal bære konsekvenserne af en for ivrig politisk ideologisk begejstring.

Man kan have L 90 mistænkt for, når det nu sent er fremsat, at være et forsøg med, hvad man kan strække VOK-blokkens vilje til magt til på falderebet. I modstrid med den brede befolknings interesser. Og man kan dermed roligt række ud til oppositionen for at få stoppet det glade vanvid med at diskvalificere offentligheden. Og appellere til alvorlige tilbageruldninger i det åbne og aktive demokratiets interesse.

Successivt at rekurerer til en Grundlovs-revision. Så alvorligt er anslaget med L 90 faktisk...

Med venlig hilsen

Jesper Frimann Ljungberg

Tja.

8 og 9 er altså lidt mistænksomme. Som IT mand så skærer ordene
"hvis det kan klares ved få og enkle kommandoer."
Det er jo et relativt begreb, og hvad man vel må betegne som værende lidt af en gummiparagraf.

"F.eks. Uha ha det er kompliceret og det ville kræve at vi hyrede en konsulent ind til at lave et udtræk fra databasen........."
Så det kan da godt være at det lyder som en forbedring men reelt er det nok en forringelse.

// Jesper