Nyhed
Læsetid: 3 min.

De stærke kvinders COP

Processen fungerer i Cancún, og der står kvinder bag. Når det kommer til substansen, er alt usikkert, konfliktfyldt og nervøst. Forhandlerne har nu låst sig inde
Indland
9. december 2010

I Bella Center, København, forsøgte man med en kvinde plus en mand. Det var ikke nok. Her i Moon Palace, Cancún, har man sat stærke kvinder i spidsen for det hele. Og det virker. I hvert fald lige nu. Her til morgen var der uventet indkaldt til plenum for alle lande. I nattens løb havde Margaret Mukahanana-Sangarwe, den zimbabweanske formand for COP16's 'fremtidsspor' - LCA-sporet på officielt sprog - præsteret et nyt, sammenhængende papir som et bud på, hvor klimamødet kan ende fredag. Og ikke mindre imponerende lykkedes det COP16's formand, Mexicos udenrigsminister, Patricia Espinosa, at få papiret præsenteret for de mange tusind delegerede fra alverdens lande og få det godkendt som grundlag for forhandlingernes slutspurt - uden at en eneste røst hævede sig i salen. Mirakuløst, hvis man som sammenligning har de depressionsfremkaldende dage i København, hvor en dansk statsminister og COP-formand slog og slog i bordet med sin hammer og blot hidsede sindene mere op.

I kulissen bistås Mrs. Espinosa og Mrs. Mukahanana-Sangarwe effektivt af FN's klimachef, Christiana Figueres, og hemmeligheden bag de tre kvinders foreløbige, processuelle succes, er 'transparens', åbenhed i forhandlingerne. Papiret på bordet er ikke 'et mexicansk papir', der i lighed med COP15's 'danske papir' leder ømskindede forhandleres tanker i retning af kup og sammensværgelse. Det er et papir født ud af klimamødets egen LCA-arbejdsgruppe, hvor samtlige lande sidder med - derfor er det også accepteret af alle som grundlag for de nu indledte, lukkede forhandlinger.

»Processen har været virkelig god. Den kan vi ikke klage over,« siger en af ngo'-ernes stærke kvinder, indiske Tara Rao fra WWF.

Alt dette er ikke det samme som, at COP16 er på vej mod resultater, der redder klimaet. »Vanskeligheden for os i København var, at forventningerne var så utroligt høje. Den store fordel for Mexico er, at forventningerne til dette møde har været næsten ikkeeksisterende,« siger en central dansk forhandler, der har fået sig noget af en ahaoplevelse her i Moon Palace.

Udmattelseskrig

De ikkeeksisterende forventninger kan stadig nå at blive indfriet. Den nye forhandlingstekst er på 36 sider og spækket med kantede parenteser og modstridende formuleringsforslag. Ikke ét af de centrale tal - smertegrænsen for global opvarmning, de rige landes reduktionsmål, tidsfristerne for det, den langsigtede klimabistand - er der enighed om. Samtidig ligger der et andet nyt papir på hele 48 sider fra klimamødets Kyoto-spor, lige så fyldt med kontroversielle punkter.

Patricia Espinosa har fået plenums accept af nu at lave en forhandlingsgruppe på 40 lande. Den låser sig inde i op til 48 timer regnet fra onsdag eftermiddag. »Den kan ikke holdes på 40 lande. Flere vil forlange at komme med, og det kommer de, så det bliver et stort forum. Og så bliver det en udmattelsesproces, hvor man satser på, at flere og flere giver op og falder fra, så der til sidst kan nås enighed. Det eneste sikre er, at det ikke slutter fredag formiddag, som Mrs. Espinosa har bebudet,« siger en hærdet EU-forhandler til Information. En af dem, der har mest i klemme er Dessima Williams, FN-ambassadør for Grenada, der har formandskabet i de sårbare ø-staters alliance AOSIS. Williams er en af dem, der lyttes til, når hun appellerer om solidaritet med sårbare nationer, der vil forsvinde i havet, hvis FN-processen fejler. Hun håber på, at de stærke kvinder kan gøre forskellen denne gang: »Nederlaget er forældreløst, en succes har mange mødre,« siger hun.

En af dem, der også præger processen, er Connie Hedegaard. På talerstolen i Bella Center for nøjagtig et år siden sagde hun til verden: »Let's get it done.« I går sagde hun på talerstolen i Moon Palace: »Let's get going!« Bemærk forskellen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vi gider ikke høre mere om disse hersens kantede parenteser. Vi hørte rigeligt om dem sidste år i København, og nu forstyrrer de igen billedet.

Hvorfor er parenteserne ikke blevet slettet forlængst? Har forhandlerne ingen delete-tast på deres computere? Kender forhandlerne ikke til begrebet verbal frontforkortning?

For at gøre ondt værre vil man nu lukke forhandlerne inde i et aflåst rum i 48 timer. Men det er ingen løsning. Forhandlerne vil med garanti komme ud med flere kantede parenteser end da de gik ind.

Sæt i stedet yngste forhandler hen til en computer - med delete-tast - og i løbet af 20 minutter er alle kantede parenteser fjernet. Og resultatet vil være, at alle 192 lande nu kan blive enige om teksten. Hvor svært kan det være?

I København blev "det danske papir" skudt ned i løbet af 20 minutter. Men i Mexico vil man i løbet af 20 minutter kunne lave en historisk klimaaftale, som alle - selv USA - vil kunne nikke til.

Tænk på hvilken glæde og optisme, der vil strømme ud fra klimamødet i Cancun, når formanden ved afslutningen på fredag vil stå og vifte med "det mexicanske papir" - på samme måde som Chamberlain viftede med papiret i 1938 - og erklære, mens alle TV-stationers kameraer snurrer: "No climate change in our time".