Læsetid: 3 min.

Staten kan næppe leve op til egne krav om energibesparelser

Energislugende statslige myndigheder når næppe at opfylde lovkravet om 10 procents energibesparelser næste år, vurderer eksperter. Ministerierne er fortsat overbevist om, at de når det
Energislugende statslige myndigheder når næppe at opfylde lovkravet om 10 procents energibesparelser næste år, vurderer eksperter. Ministerierne er fortsat overbevist om, at de når det
15. december 2010

Elmålerne ræser om kap rundt om på landets gymnasier, universiteter og kaserner. Faktisk går det så dårligt med at huske at slukke lyskontakter og computerskærme, at statens samlede elforbrug sidste år var steget med 10 procent i forhold til 2006. Det viser tal fra en database fra Energistyrelsen.

Udviklingen kommer ikke bag på Tyge Kjær, der er lektor og ekspert i energibesparelser på Roskilde Universitet.

»Det bekræfter min opfattelse, at man grundlæggende ikke satser på området. Skal en virksomheds energiforbrug for alvor reduceres, er det ikke nok at skifte gammeldags pærer ud med elsparepærer,« siger Tyge Kjær.

Både Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet - landets to største statslige energislugere - havde sidste år et større samlet elforbrug end i 2006.

Blandt de fire mest energiforbrugende ministerier, der udover Undervisnings- og Videnskabsministeriet også tæller Forsvars- og Transportministeriet, var det kun Transportministeriet, som kunne bryste sig af en markant reduktion i el- og varmeforbruget på henholdsvis 19 og 42 procent i forhold til 2006.

I oktober 2009 trådte et cirkulære, der kræver, at hvert ministerområde skal reducere sit energiforbrug med 10 procent næste år i forhold til 2006, ellers i kraft,

»Dette skal ske ved at fremme energieffektiv adfærd i statslige institutioner samt at sikre en energieffektiv drift og vedligeholdelse af de bygninger, som staten ejer og lejer,« hedder det i cirkulæret.

Men beskeden er tilsyneladende ikke trængt igennem til de tusinder af statsansatte og studerende.

Jonas Møller, specialkonsulent i brancheorganisationen Dansk Byggeri, tror ikke, ministerierne når at knække forbrugskurven næste år.

»Jeg vil blive meget overrasket, hvis de når det,« siger han.

Gammelt problem

Allerede i 2008 viste en statusopgørelse, Information foretog, at de statslige myndigheder havde svært ved at opfylde Folketingets målsætning om, at det offentlige skulle gå forrest med energibesparelser.

»Vi må konstatere, at det offentlige stort set ikke har foretaget sig noget som helst,« sagde Jonas Møller, dengang til Information.

I dag er hans vurdering lige så kritisk.

»I en årrække har vi nu set, at staten har meget svært ved at leve op til de krav, den opstiller for sig selv. Det har lydt, som om man bare kan bøje sig forover og samle guld op. Men så let er det ikke at opnå store energibesparelser,« siger Jonas Møller.

Tyge Kjær påpeger, at større energibesparelser i statens institutioner først er realistiske, når ledelsen og de energiansvarlige i den enkelte organisation arbejder målrettet sammen med andre nøglepersoner, der bestemmer over maskininvesteringer, vareindkøb og bygningsrenoveringer.

»Og den form for samarbejde mangler de statslige institutioner formentlig stadig at udvikle,« siger Tyge Kjær.

Store forventninger

Hos Forsvarsministeriet, er tonen anderledes positiv.

»Det er min klare forventning, at vi kommer i mål. Alene på 2009-forbruget er alle de tiltag, vi har gennemført tidligere, ikke slået igennem endnu. Samtidig skal man huske, at Forsvaret er en stor forretning, så det tager tid, før tiltagene slår igennem,« siger Thomas T. Klingemann, der er energiansvarlig i Forsvarsministeriet.

Også Videnskabsministeriet fastholder de høje forventninger til næste års energibesparelser.

»Jeg er ikke i tvivl om, at vi kommer i mål med de ti procent næste år i forhold til 2006, hvis man måler på energiforbruget pr. kvadratmeter,« siger Klaus Kofod-Hansen, planlægningschef i Universitets- og Bygningsstyrelsen under Videnskabsministeriet.

Sidste år var ministeriets samlede årlige el- og varmeforbrug pr. kvadratmeter henholdsvis ti procent højere og tre procent lavere end i 2006. Målt i faktiske tal var ministeriets el- og varmeforbrug henholdsvis 21 og fire procent højere sidste år i forhold til 2006.

- Bliver de seneste års merforbrug i Videnskabsministeriet ikke svært at få bugt med på et enkelt år?

»Man kan ikke sammenligne tallene fra 2006 til 2009. Alene vores arealforbrug er steget mellem 25 og 30 procent fra 2006 til 2009 på grund af indfusioneringer af en række sektorforskningsinstitutioner,« siger Klaus Kofod-Hansen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Undervisningsministeriet.

Serie

Seneste artikler

  • Vi må selv fortsætte, hvor FN slap

    14. december 2010
    Efter COP16 står det lysende klart, at FN ikke kan sikre de nødvendige globale CO2-reduktioner inden 2020. Alt peger på, at det er os selv – som forbrugere og borgere – der er klimaets største chance
  • Humøret bedre, virkeligheden uændret efter COP16

    13. december 2010
    Det bliver stadig svært at komme videre med klimaforhandlinger, trods (næsten) enighed om tekst fra Cancún-mødet
  • Retfærdighed for ø-stater kan drukne i COP16-slagsmålet

    11. december 2010
    Mens de rige landes økonomi vokser, gør klimaændringerne de sårbare ø-stater fattigere. I Cancún appelerer de om en erstatnings- og forsikringsordning efter 'forureneren betaler'-princippet. De står i fare for at blive overhørt
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu