Nyhed
Læsetid: 5 min.

Tre måder Løkke kan reformere efterlønnen på

Hvis Lars Løkke Rasmussen vælger at pille ved efterlønnen, er det ikke kun et spørgsmål om for eller imod. Der er også mulighed for at lave en mere fair efterlønsordning for dem, der har brug for den, argumenterer forfatter Lars Olsen
Hvis Lars Løkke Rasmussen vælger at pille ved efterlønnen, er det ikke kun et spørgsmål om for eller imod. Der er også mulighed for at lave en mere fair efterlønsordning for dem, der har brug for den, argumenterer forfatter Lars Olsen
Indland
31. december 2010

1: Afskaf efterlønnen

»Der er underskud på statsbudgettet så langt øjet rækker,« nævner økonomiprofessor Michael Svarer som det primære argument for at røre ved efterlønnen. Han var med i Arbejdsmarkedskommissionen, der i 2009 foreslog helt at afskaffe efterlønnen.

»Efterlønnen er en rigtig dyr ordning, og det er vurderingen, at mange af dem, der er på ordningen, ville kunne fastholde kontakten til arbejdsmarkedet. Så det ville give et stort bidrag til den økonomiske holdbarhed at udfase ordningen,« siger Michael Svarer, der til daglig sidder på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

Konkret foreslog Arbejdsmarkedskommissionen, at udfase efterlønnen gradvist. Det er den samme model, som Radikale Venstre har støttet. I kommissionens forslag skulle efterlønsalderen øges med et halvt år om året allerede fra 2011, indtil ordningen er helt afviklet i 2021. Det ville i sig selv give 18 milliarder kroner mere i statskassen hvert år og få 100.000 flere i arbejde på lang sigt, regnede man sig frem til.

Mindre påtrængende nu

Andre velfærdsydelser som førtidspension og fleksjob er sværere at spare penge på, fordi det drejer sig om mennesker med dårligt helbred, der har brug for behandling, og som ville have langt sværere ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

»Men folk går ikke primært på efterløn, fordi de har et dårligt helbred. Det gør de primært, fordi de er blevet 60 år eller 62 år,« siger Svarer.

En af årsagerne til at udfase efterlønnen allerede fra næste år var, at Arbejdsmarkedskommissionen også skulle finde veje til at få flere i arbejde. Det er ikke lige så påtrængende efter finanskrisen, og derfor kan man diskutere, om det skal gå helt så hurtigt, siger Michael Svarer.

2: Skær i efterlønnen

De økonomiske vismænd mener, der er akut brug for velfærdsreformer for at holde de offentlige udgifter nede.

I sin seneste rapport om dansk økonomi slår Det Økonomiske Råd fast, at en efterlønsreform er det mest effektive middel, og samtidig den eneste måde, hvorpå man med sikkerhed kan få flere hænder på arbejdsmarkedet.

Eksempelvis kan man skære i efterlønnen, så det kun er muligt at få efterløn i tre år i stedet for i fem år, foreslår vismændene

»Og vi skulle gå hurtigt i gang, så vi kan nå at få bidrag fra de sidste af de store årgange, som stadig er på arbejdsmarkedet«, siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen i et nyligt interview med Politiken.

Stiger fra 2019

Rådet vil allerede afkorte perioden fra 2012, og samtidig skulle efterlønsalderen gradvist stige fra 2019, så folk ville kunne få efterløn som 64-årige i 2022.

Det ville i 2020 give 40.000 personer flere i arbejde og samlet set forbedre den offentlige økonomi med ca. en pct. af BNP - svarende til 164 milliarder kr. om året. (I dette tal har vismændene dog medregnet en række gunstige effekter af ændringen, så tallet kan ikke sammenlignes med eksempelvis de 18 milliarder, som model 1 giver.)

Den beregning tager også højde for, at mange ville skulle have betalt deres efterlønsbidrag tilbage, og at der ville ske en stigning i antallet af førtidspensionister.

Arbejdsmarkedskommissionen har en mere forsigtig analyse af den samme model, hvor efterlønsperioden blot bliver afkortet til fire år. Det ville på sigt øge beskæftigelsen med 30.000 personer og i sig selv give omkring 6 mia. kroner i statskassen.

3:Bevar efterlønnen for nogle

Efterløn skal kun være for dem, der har været op mod 40 år på arbejdsmarkedet. Det er essensen i forfatter Lars Olsens forslag til en ny indretning af efterlønnen.

»Der er brug for en større social balance i efterlønnen. Problemet med den aftale, der ligger nu, er, at man ikke skelner mellem de faglærte og de ufaglærte på den ene side og de højere bogligt uddannede på den anden side,« siger Lars Olsen, der senest har skrevet bogen 'Eliternes Triumf - da de uddannede klasser tog magten'.

I velfærdsforliget fra 2006 er ideen at hæve efterlønsalderen, i takt med at vi lever længere. Men der er meget store forskelle på, hvornår de forskellige befolkningsgrupper kommer ind på arbejdsmarkedet, pointerer Lars Olsen. En faglært arbejder starter typisk i lære, når han er 16-18 år, og derfor har han måske været 45 år på arbejdsmarkedet, når han når det kommende efterlønsloft på 62 år.

Omvendt kommer en akademiker med en lang videregående uddannelse måske først ud på arbejdsmarkedet, når hun er 30 år, og ofte i mere attraktive job med større indflydelse på eget liv.

»Den skævhed tager man slet ikke højde,« siger Lars Olsen.

Sig selv først

Man diskuterer i høj grad på baggrund af de højtuddannes livsbetingelser, når man taler om at ændre i efterlønnen, og det er forkert, mener Lars Olsen.

»Problemet er, at politikerne har taget udgangspunkt i deres egen sociale virkelighed, da de lavede velfærdsforliget. De er gennemgående universitetsuddannet eller har andre højere uddannelser, og så har de ræsonneret ud fra, at resten af samfundet ligner dem selv.«

Hvis efterlønnen afskaffes, vil en 20-årig i dag komme til at arbejde, til han er 71 år gammel. Det er ikke noget problem, hvis han har et attraktivt job og først går i gang med at arbejde som 30-årig, mener Lars Olsen, men det er problem for ham, der allerede er begyndt at arbejde som buschauffør som 19-årig.

Og dem vil der fortsat være mange af, fremhæver han.

»Alle undersøgelser siger, at vi på langt sigt både har brug for folk med højere boglig uddannelse og folk med faglig uddannelse, men man tager ikke højde for de sidste.« Konkret vil han hæve kravet for, hvor længe man skal have været medlem af en a-kasse for at få efterløn. I dag er det 30 år, fremover kunne kravet være 38 eller 40 år, foreslår han.

»Det frasorterer golfspillende tandlæger og andre med lange boglige uddannelser. Det drejer sig om at bevare ordningen for den del af befolkningen, der er kommet tidligt på arbejdsmarkedet, også på lang sigt. De har ikke fået andel i alle samfundets uddannelsesinvesteringer, de har ikke fået SU i en masse år, og de har tit haft mindre attraktive job. Til gengæld kan man vælge at indfase ændringerne før 2019,« siger Lars Olsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jeg finder det mærkværdigt, at liberalisme går ud på at begrænse et udsnit af befolkningen muligheden for og friheden til at forlade arbejdsmarkedet på anstændig vis især når der nu ikke er arbejde at få!!

Jeg giver ikke fem flade ører for Liberales Frihedsbegreb!!

Jeg forstår ikke rigtigt proportionerne i det man argumenterer med. Det er altså kun 2% af efterlönnerne, der er akademikere. Det kan godt väre at man må göre noget ved efterlönnen, men brug dog de rigtige argumenter.

Nu står det ikke i faktaruden, men det ville väre interessant at vide hvor mange, der er nedslidte, udbrändte eller de-facto arbejdslöse. Jeg tror at det er mere end 2%.

@ Mette
Liberalisme handler om frit at kunne berige sig på andres bekostning. Skatteletelserne bör jo financieres. Derfor er det her god liberal poilitik.

»Men folk går ikke primært på efterløn, fordi de har et dårligt helbred. Det gør de primært, fordi de er blevet 60 år eller 62 år,« siger Svarer.

Det er her filmen knækker. Kommunerne er blevet så fattige på grund af regeringens økonomiske politik, at de laver kassetænkning når det gælder de syge. De skal nemlig selv betale en stor del hvis de giver syge medborgere pension. Derfor lader de disse mennesker gå til diverse arbejdsprøvninger i årevis.
Dette er årsagen til at de syge vælger efterløn.

så vidt jeg ved er efterløns udbetaling betinget af at folk har indbetalt efterlønsbidrag fra de er fyldt 30år og har været medlem af en A kasse indtil de er 60år

med andre ord de har betalt for at komme på efterløn, og nu vil man så score deres ssammensparede midler?

hvad bliver det næste så. at ATP bliver en bank?
at ATP midlerne lige pludselig inddrages?
nå ja det havde jeg glemt ATP har allerede fået lov til at blive bank.

Henrik Andersen

Lad dog dem som har betalt for det gå på efterløn og giv deres job til de arbejdsløse. Hvis de enkelte sidder inde med megen viden brug dem som konsulenter de må jo da gerne tjene lidt penge ved siden af.

martin sørensen

Jeg kom på arbedsmarkdet som 18 årig i lære som mejerist. Og jeg kan i dag som snart 43årig godt mærke mine 25 år i mejerist faget. mit store spørgsmål til alle dem der nu råber om at nedlægge efterlønden det er, hvorfor skal vi der når som jeg og min bror der er mure der også kom i lære præcist samtidigt med mig, han var 17 jeg var 18, ikke ha ret til at trække os tilbage når vi er midt i 60ne, jo forskelen på os og dem har været på universitetet,er ret enkel. vi har haft 45-47 år på arbedsmarkedet. mens en universitets uddannet max har 38 år på arbedsmarkdet, jo da de var færdige med at uddanne sig som 25-30 årige jo der hade vi begge haft 10-12 år på arbedsmarkdet. og betalt for deres studier. det er unniversitets snobberi, når man siger at efterlønden er for folk der spiller golf, ( jeg vil bestemt ikke afvise at min bror og jeg ikke kunne finde på at svinge en golf kølle) men når vi når til den alder jo så har vi reelt arbejdet hele 10 år længere. jo vi knoklende mens de læste. og ja jeg mener faktisk skal der ikke være en efterløn ja så skal der heller ikke være et gratis SU system, nu mener jeg at der både skal være en efterløn og et SU system, dog kunne jeg godt aceptere at man lavede en model hvor man sage ja efter 40-42 år på arbejdsmarkdet jo så kan du trække dig tilbage som begrænsning. for bliver det som de økonomer der har spist af frugten mit og min brors sved da de gik på universitetet de mener det jo så mener de at det er fair at vi skal arbejde hele 10-15 år længere.

Nu vil jeg vove skindet her, med en lidt andel vinkel på sagen...

Akademikere tjener som livsløn, en hel del mere end ufaglærte. Derfor betaler de over en livsperiode mere i skat. Derfor vil et argument om "fairness" altid favorisere dem... Hvad er det så at SF/Soc. Dem. mener med "fair"?

Det er i dette tilfælde da kun flot, hvis akademikere vil give afkald på efterløn, være sympatiske og lade de nedslidte komme på efterløn... Det er ikke noget man bør forvente at de gør, men det ville være en flot gestus.

Der synes at være en udbredt misforståelse i debatten.

De som betaler efterlønsbidrag har ikke selv betalt for efterlønnen som man ellers kunne få indtryk af ved at læse flere af kommentarerne. De indbetalte bidrag dækker kun en lille del af ydelsen, der derfor er en stor byrde for statskassen.

Hvis man insisterer på at gå på efterløn, så gør det dog for egne indbetalte bidrag med forrentning. Det vil i mange tilfælde give en efterløn på kun 20% af den nuværende sats.

Lars Olsen er selv en repræsentant for eliten og beskæftiger sig med hvad han synes, der er godt for "klienterne". Omtalte "social ballance" opnåes kun ved at fjerne ordningen helt. Det er jo den, der skaber uballancen ved, at en begrænset aldersgruppe har særlige previllegier.
Hvis folk har et problem, fysisk eller psykisk, skal der hjælpes specielt rettet mod problemet istedet for at etablere generelle ordninger.
Derfor har efterlønnen været forkert fra starten.
Fjern ordninger og lad være med at opfinde nye.
Kun derved kan skabes overskuelighed og retfærdighed i velfærden.
Borgere, der kan klare sig selv, skal ikke være "svage", sociale klienter i den herskende klasses umyndigørende behandlersystem.

Harvey S Robert

Lad mig minde alle om at mange af de personer som kan gå på efterløn i de kommende år har:
-Haft normal arbejdstid som var mere end de 37 timer i dag
-Haft kun 3 ugers ferie i et langt stykke af deres arbejdsliv
-Mændende har ikke haft barselsorlov
-Forældrene har ikke haft børnesygedage
-Vi har ikke haft en meget stor del af de hjælpemidler på arbejdet og i hverdagen der findes i dag

Lad mig minde alle om at det er den danske stat som har givet os mulighed for efterløn for 31 år siden og lavet en aftale med os at når vi blev 60 kunne vi gå på efterløn. Noget som jeg og tusindvis af andre har overvejet og planlagt efter i årevis.

Lad mig minde alle om at det er den danske stat som senere hen fik os til at indbetale en præmie til ordningen og de indbetalinger tilsammen må være et pænt stort beløb efterhånden.

Lad mig minde alle om at denne evige diskussion er alvor, det er menneskers liv der leges med og påvirkes!

Tænk også at man ikke kan se om en person er slidt specielt hvis det er pyskisk slid, som er den form for slid der sker mest i Informations Samfundet og det går langt hurtigere end i Industri Samfundet.

Lad mig minde alle om at flere økonomer siger der er ingen reelt besparelse i at fjerne efterløn. Der er langt fra job til alle nu og i de kommende år. Jeg er overbevist om at tanken om at ændre i efterløn stammer fra en skjult dagsorden (som er dog indlysende).

Hvornår skaffer man arbejdsmuligheder for de unge mennesker. Et nær familiemedlem på 32, en elektriker, til trods for et stort indsats i søgning i og udenfor branchen, står nu på 10 måned i år uden arbejde. Et andet nær familiemedlem mister sin vikar stilling om nogle måneder, en stilling som måtte tages da der ingen faste stillinger var og er. Jeg kender en kvinde omkring de 40 som har en IT Bachelor. Hun har snart været uden arbejde i 2 år, har kun en offentligt ”misbrug af medarbejder aktivering” stilling som udløber snart. Jeg kender mange flere af den slags historier.

I stedet for den for opslidende diskussion om efterløn, bør der dagligt diskuteres seriøst om hvordan der skabes arbejdspladser her og nu så unge mennesker kan kom i gang med deres liv, i stedet for at grine i de arbejdsløses hoveder og fortælle om mangel på folk og behov for ”eksperter” (som fodspillere!) fra udlandet.

Der vil mangle arbejdskraft i fremtiden. Lad være med at spå om fremtiden, få har haft held med at spå om fremtiden. For tiden forsvinder mange jobs i mange brancher fra Danmark. Jeg mener (og har ret!) at i fremtiden, vil der være mange flere hjælpemidler, som vi allerede ser i dag, så at f.eks. der vil kræves færre personer i sundheds og pleje sektorerne, butiksbranchen oma.

I foråret græd og stampede den yngre generation i gulvet om ændringer i børnechecken. Og de fik ændringer lavet om. Jeg synes at vi som har arbejdet flittigt i omkring 40 år, betalt vores skat, betalt vores efterlønsbidrag, og i det hele taget overholdt vores forpligtelser bør ikke svigtes af den danske stat som ændringer i efterløn med kort varsel ville være.

Man kan, som jeg har skrevet igen og igen til aviser og politikere, ikke tillade at ændre vilkår som alderen man kan gå på efterløn med kort varsel og for mig er kort varsel, når det drejer sig om noget man planlægger efter igennem livet, f.eks. efterløn, ændringer som sker mindre end 5 år ud i horisonten. Der skal være god tid til at omstille sig og ændre sin opsparings strategi f.eks.
Som jeg har også spurgt statsministeren i en skrivelse, var det første logiske skridt ikke bare at standse tilgangen til ordningen? Det kunne gøres fra en dag til den anden uden at skade nogen.

Det er nærmest tragi-komisk at jeg sidder igen og skriver om efterløn, når min kone er lige kommet hjem fra at aflevere sin opsigelse (30.12) på Sygehuset da hun skal på efterløn som 60 i stedet for de 62 som hun egentlig ønskede! Det er fordi hun kunne ikke få lov at beholde den stilling hun fik som sekretær og klarede til perfektion, da hun efter års nedslidning i plejen var skadet i knæerne og kunne ikke fortsætte i plejen. Så hun fik valget – blev fyret eller afsked dig selv og et brev i hånden fra Regionen hvori der står at man kan ”udelukkende tager hensyn til driften og ikke personalet”!

Lad os bare sige at de halve af stillinger bliver genbesat når folk går på efterløn. Det er da langt bedre at unge mennesker som dem i min familie kan får fodfæste i arbejdsmarked end at folk som mig og min kone bliver ved!

Statsministeren mener der skal kunne planlægges langsigtet – det mener jeg også at borgerne skal have mulighed for og derfor ville hurtige ændringer af efterlønsordningen med en kort tidshorisont være foragteligt.

Inden et valg bør alle partier klart melde ud hvor de står angående efterløn. Siger man at der skal ændringer skal der siges hvad og hvornår! For de partier som har sagt at forliget af 2006 skal ikke ændres er meldingen klart, hvis ellers man kan stole på det. Det kan man tilsyneladende ikke som der ses fra Venstres udspil nu.

Harvey S Robert

Bevar velfærdsniveauet -
En kartoffel, en varm kartoffel. Det kalder man en farlig sag at tage fat i. Derfor glæde jeg mig til at høre statsministerens nytårstale. Jeg håber at høre at han i 2011 vil arbejde for at få fjernet EU Landbrugsstøtte, som i 2008 var på 7,5 milliarder kroner – alene til Danske landmænd – efter at de penge nok har passeret gad vide hvor mange bureaukrater og mindst en kommissær! Landbrugsstøtten er ikke falske pengesedler, men penge som kommer fra bl.a. den danske skatteopkrævning og forbrugerne. Det er en støtte til folk, som så inderlig mener at det er forkert at give dagpenge f.eks. og meget andet. Det er tydeligt personer som taler ud af begge sider af munden samtidig – men bare de får deres.

I 2004 var det samlede landbrugsstøtte beløb i EU 113,007 milliarder Euro!! Det svarer til kr. 9000 for en dansk familie om året i 2004 (tænk hvad det samlede beløb må være)!!! Det betyder at Danmark, når man ser på statistik, har nogle af verdenens højeste fødevarepriser. Hvis ikke de penge skulle betales, kunne vi måske acceptere lavere lønninger og forbedre den internationale konkurrenceevne.

Man skal huske, at landbruget er lig med stor industri, det er ikke længere den idylliske billede af en mand på en traktor ude på en grøn mark og en lille sød 3 længet gård, med stald og nogle køer i den. Hvorfor skal vi yde bidrag af danske skattekroner til en hel industri i hele Europa? Enten kan de virksomheder klare sig i konkurrencen eller ej.
Vores velfærd penge går til f.eks. Schackenborg/Prins Joakim fik kr. 1,7 mio. EU Landbrugsstøtte i 2006 og var i de top 100 modtagere. En Kjargaarden I/S i Ikast var nummer 1 på listen og fik næsten 7 millioner!

I det hele taget ser jeg frem til at høre statsministerens nytårstale, hvor han vil sige at i 2011 skal vi interessere os mere for hvad vores penge bruges til, af den kæmpe EU bureaukratiske maskine, som efterhånden er bygget op. Der er ingen tvivl om at det har fået en størrelse hvor en pæn portion af vores skattekroner går til et ineffektivt system hvor spild, svindel og korruption spiller en større og større rolle, sådan er det når man opbygger en organisation som EU langt væk og ude af syne for dem som betaler for det – de Europæiske skatteborgere. Når man tager med i betragtning at der er
15.000 lobbyister i Bruxelles, så er korruption nærmest en selvfølge.

Jeg synes 2011 skal være et år hvor politikerne, medierne og borgerne viser mere interesse for EU, da der ingen tvivl er om Danmark kunne spare en del skattekroner som går derned til spild, penge som kunne bruges til danske skoler, danske sygehuse, ældrepleje i Danmark og meget andet der er behov for at bruge store summer af penge på.

EU er jeg overbevist om er et stort sort hul hvor rigtig mange danske kroner falder ned i, uden at vi borgere får så meget andet end ferieturen kan køres uden at vise pas. Til gengæld får vi mulighed for at købe produkter med giftigt indhold, vi får mulighed for at møde spændende kriminelle som krydser frit de åbne grænser, vi får mulighed for at se arbejdspladser gå til stakkels personer fra østlande som forståeligt nok søger et bedre liv, men bliver udnyttet af virksomheder og privatpersoner som optræder som gribe, overfor disse personer.

Vi får også mulighed for at sende 10 milliarder kroner til at hjælpe Grækenland med dets økonomi – 10 milliarder som så sandelig kunne bruges til danske skoler, sygehuse oma. Det klassiske eksempel af det sorte hul er de €200 million (kr. 1,5 milliarder!!!) om året der går for at fra fragte MEPs imellem Bruxelles og Strasbourg, noget af beløbet er mine og dine penge som lige så godt kunne bruges på dansk velfærd i stedet for at de ”brændes på et bål” !!!

At kikke nærmere på EU er også nyt for mig. Jeg ser allerede skræmmende ting som særlige rabatter som Storbritannien og Tyskland opnår, som finansieres bl.a. af Danmark. Hvad det præcis er, er lidt uklart, men f.eks. er Danmarks bidrag for 2010 til Storbritannienss rabat 130 milliarder Euro ud fra en tabel som finde på www.eu-oplysningen.dk. Rabatordningen stammer tilbage til 1984 og er naturligvis vokset og bliver mere kompliceret så ingen kan gennemskue det!

Jeg vil gerne citere fra 11/2010 fhv. EU kommissær fra Nederland Frits Bolkenstein angående EU 2011 budgettet- enhver forhøjelse er ”unødvendig, overflødig og skadefuldt” og at der overhovedet er fremsat forslag om forhøjelse "indikere en fuldstændig mangel på kontakt imellem EU Kommissionen, parliamentet og verdenen udenfor”. Det kan nok ikke siges meget bedre.

Godt nytår

Efterlønnen er brugerbetalt.

Da efterlønnen blev indført i 1979, blev a-kasse-kontingentet sat op fra 2,25 til 7,25 gange dagpengesatsen,
netop med den begrundelse, at efterlønsordningen skulle være udgiftsneutral for statskassen.
I forbindelse med efterlønsindgrebet i 1998 blev a-kassekontingentet sat lidt ned,
men til gengæld blev der indført et efterlønsbidrag, så man tilsammen kan komme op på at betale 13 gange den daglige dagpengesats.

Du betaler altså ikke bare dit månedlige efterlønsbidrag på 439 kroner for din efterløn, men også via dit a-kasse-kontingent.
I alt op til 11,75 gange dagpengesatsen, svarende til 736 kroner om måneden.

Men det stopper ikke her.

Skattereformen i 1993 indførte et såkaldt arbejdsmarkedsbidrag på otte procent bruttoskat.
Arbejdsmarkedsbidraget gik sammen med indtægterne fra a-kasse-kontingentet ind i tre fonde,
der skulle dække udgifterne til blandt andet aktivering, sygedagpenge, dagpenge og - efterløn.

Arbejdsmarkedsbidraget skulle sættes ned, hvis indtægterne herfra oversteg fondenes udgifter.
Det skete rent faktisk i 1998. Men bidraget blev ikke sat ned.
I stedet fik vi den såkaldte Pinsepakke, der slog de tre fonde sammen til én, Arbejdsmarkedsfonden,
der nu også skulle dække de årlige udgifter på godt 20 milliarder kroner til førtidspension.

Men det stopper ikke her...

I 2008 var der, trods de nye udgifter til førtidspensionen, igen overskud i Arbejdsmarkedsfonden.
Svaret var en ny reform, som simpelthen afskaffede fonden,
men fastholder arbejdernes fulde brugerbetaling via arbejdsmarkedsbidrag, a-kassekontingent og efterlønsbidrag.

De 46.000 kroner i skattelettelse,
som hver af Danmarks rigeste ti procent i år modtager fra statskassen, er derimod ikke brugerbetalt.
I alt bruger staten i år 50 milliarder kroner på skattelettelser.
Her er der virkelig noget at hente til en reel genopretning af velfærden.

http://www.youtube.com/watch?v=-LyJaFodWLI

Dorte Sørensen

Tak for fakta blokken. Det ser meget interessant ud at der kun er 2 pct. med lange uddannelser der er på efterløn. Ligeledes viser den øvrige fordeling et billede af at der er meget langt mellem meget omtalte de golfspillende efterlønner.

Efterlønnen er ikke brugerbetalt.

Det er korrekt at de reguleringer som blev indført i forbindelse med efterlønnens vedtagelse i 1979 havde til hensigt at gøre den brugerneutral, men der er alt for mange som benytter ordningen til at dette mål blev nået. I dag koster efterlønnen statskassen over 20 milliarder kroner om året.

Det er ikke relevant at henvise til AM-bidraget i denne diskussion. Det er en generel skat som rammer alle, også dem der ikke benytter efterlønsordningen.

Hvis ordningen skulle være selvfinansieret, så er det jo til at regne på det. Her er lidt høkerregning.

En 32 årige, der ønsker at stoppe som 62 årige og være på "efterløn" i tre år inden pensionsalderen skal indbetale ca. 8.200 om året (2½ % realrente og kunne bruge ca. 10.000 nutidskroner om måneden i tre år).

For en 42 årig er den årlige indbetaling ca. 14.100.

Efterlønsbidraget er i dag ca. 4.800 kr. p.a.

Når/hvis efterlønsordningen bliver afskaffet, så er det muligt for den enkelte at lave sin egen ordning.

Dorte Sørensen

Hvis Løkke Rasmussen vil lave efterlønsordningen om igen efter der kun er gået 4 år efter at Velfærdsforligspartierne bedyrede at nu havde de sikret ordningen MANGE år frem og samtidig fremtidssikret samfundet. Med en ny ændring allerede 4 år efter disse store og flotte løfter vidner da om utroværdige politikere.

Lise Østerberg Bahr

Tak for gode indlæg og FAKTA-BLOK om hvem der benytter Efterlønnen.

Endelig: Ja som nævnt ovenfor: Skær i EU-støtten og i 1. klasse-turismen til EU-parlamentet eller i specialfly.

HVAD er elektronikken til for:?? Kun til Borgerservice og selvbetjening fra den almindelige befolkning ??

NEJJJ -i stedet for at drage på Badeferie i Cancun - og andre eksotiske badesteder, og Grønlandsrejser skulle de politikere tage at arbejde i "marken" selv. og BENYTTE ELEKTRONIKKEN TIL MØDERNE STORSKÆRME, de kan da godt få en kop kaffe imens, men så tage hjem og sove, uden transportomkostninger og dyre "RITZ"-hoteller !!

Stop også EU-landbrugsstøtte og braklægningsstøtte - som det glimrende indlæg ovenfor forklarer alt om.

Der er så rigeligt at skære på, at det er en storm i et glas vand, at drage den mellemste og nederste gruppe fra samfundet i besparelsesspørgsmål EFTERLØNNEN ind (når der FRÅDSES ud over alle grænser i politiker- og Borgkredse - .... livsvarig ministerpension efter 1 år på posten og 590.000 kr. til menige MEP´ere. tror jeg det er !!

Bestyrelsesposter Etc. etc. etc......

STOP HETZEN MOD MELLEMKLASSE OG de svageste - det betaler sig ikke - giver endnu mere social-uro og -slagside!!

Find (og gør noget ved det) når der udføres ulovlige mia. og omdirigeres via opfindsomme udenlandske firmaer etc. ligesom do. med arbejdskraften der indføres på samme måde.

Fint at Frank Hansen får fakta på bordet. Efterlønnen er jo ikke betalt af folk selv, det ved jeg da fra mig selv. Hvis den var det kunne man jo bare lave sin egen ordning uden at staten skulle blande sig. Jeg får langt mere udbetalt som efterlønner end jeg nogenside har betalt ind alt incl. Vi har da ikke råd til at fortsætte med denne ordning. Det er også bedrøveligt at man ikke kan diskutere på denne blog uden at komme med hadefulde udfald mod de "rige" og hvem man ellers skælder ud på. Det er jo de såkaldt rige der bidrager mest til den fælles kasse i kroner og ører. De af os der er på offentligt betalte ydelser er jo afhængige af at nogen betaler - pengene skal jo komme et sted fra og det eneste sted er den private sektor, hvor værdierne skabes og hvor de såkaldt rige arbejder. Hvorfor skal vi bide den hånd der fodrer os?

Lise Østerberg Bahr

Peter Lassen du har ikke interesseret dig for de facts der er lagt på bordet tidligere - hvem lefler du for ?

Det lader end ikke til, at du nogen sinde selv har bidraget på arbejdsmarkedet siden du ingenting har at blive modregnet af i pensioner o.l. ? NEJ der er ikke tale om at bide den hånd der fodrer nogen, for vi er opdraget til at deltage i samfundet, ikke lige hoppe ind der hvor sædet var ledigt - til tiden !!

Dorte Sørensen

Peter Lassen
Efterlønsordningen kan ses som en forsikringsordning i lighed med fx dagpenge indtalingerne til en A-kasse. Eller en anden forsikring hvor man heller ikke indtaler det fulde beløb, som det koster forsikringsselskabet , hvis ens hus ulykkeligvis brændte og forsikringssummen lev udløst.
Hvem er hadefulde mod de ”rige” . Derudover er den offentlige sektor ikke en modspiller til den private sektor. De er i stedet hinandens sammenspiller og er begge nødvendige for at vort samfund kan eksisterer.

Hvis man vil finansere skattelettelserne, burde man göre det med tiltag, der også rammer dem, der får lettelserne.

F.eks. kunne man beskatte indkomster, der ikke kräver arbejde. Beskatning af gevinsten når man sälger sit hus vil desuden virke som en stabilisator på husmarkedet.

Hvis man havde haft det op igennem 00'ernes boligboble, havde mange ikke siddet i så enorm gäld.

Dorte - Sammenligningen med forsikringer holder ikke. Forsikringer er et solidarisk princip, hvor fællesskabet betaler for den uheldiges ulykke.
En efterlønner er ikke uheldig, men vælger sin "ulykke" selv og hæver "erstatningen". Var det en forsikring, var han forsikringssvindler. Der skal nemlig ingen begrundelse til, ingen helbredserklæring og ingen økonomisk trang.

Brian - Du har ret. Men det politiske system i Danmark er for dumt. Ikke engang erfaringen vil man lære af, men fortsætter med samme "medicin". Man kunne osse se til Sverige og Norge. De har ingen boligbobler. Hvorfor ?

Lise Østerberg Bahr

I Sverige, slipper man også for Arveafgiften !

MEN systemer skal jo ikke ændres pø om pø men gennemtænkes.

De der lapper- hovsa-løsinger- vi så tit må døje med herhjemme - hører ingen steder hjemme !

Der er fler ting der har undret mig i efterlønsdebatten.
For det første er det tilsyneladende altid mennesker der ikke selv har tænkt sig / føler behov for at gå på efterløn, der taler varmt for at afskaffe den, uden at komme med andre argumenter end de sædvanlige floskler fra udbudsøkonomerne, der kun har en enkelt succes at henvise til, nemlig Chile under Pinochet, hvor man fik afskaffet arbejdsløsheden, simpelthen ved at afskaffe understøttelsen, hokus pokus: inden understøttelse – ingen forsikrede der modtager kompensation for manglende arbejde og dermed pr. definition ingen arbejdsløse.

For det andet har jeg vanskeligt ved at se hvordan ordningen med alle sine modregninger skulle være attraktiv for den golfspillende akademiker.
Jeg er selv en halvstuderet røver ( B.Sc.) med 30 år på det private arbejdsmarked, og har en pensionsopsparing der gør at jeg kan stoppe når jeg vil, efterløn eller ej; men da mit arbejde er meget selvstændig og rummer store grader af frihed og selvudvikling, har jeg ikke tænkt mig at stoppe de første 10 – 15 år.
På den anden side er der mange personer i min omgangskreds med tilsvarende uddannelseslængde, men ansat i det offentlige, og INGEN af dem har tænkt sig at fortsætte en dag efter de 60 år, primær pga. dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Dette, sammenholdt med artiklen i forrige uge, der fortalte at stort set ingen psykologer havde tænkt sig at stoppe som 60-årige, primært fordi de følte sig værdsate og fortsat havde mulighed for efteruddannelse og videreudvikling, har igen fået mig til at overveje, om ikke de mange personer med mellemlang uddannelse der ønsker at gå på efterløn er et udtryk for en elendig ledelseskultur i det offentlige.
Her tænker jeg blandt andet på den konstante intimidering som bl. a. folkeskolerlærere har været udsat for de sidste ti år, og det vandvittige kontrol- og reguleringsbureaukrati der er etableret overalt i det offentlige i samme periode. Hvis jeg udsatte mine medarbejdere for en sådan behandling, ville jeg være storkunde hos rekrutteringsbureauerne, og produktiviteten ville falde til det uacceptable.

Så igen:
Mit forslag vil være, at man skulle stoppe den meget unuancerede efterlønsdebat, eller i det mindste prøve at forholde sig til fakta om hvem der går på efterløn, hvorfor de har valgt efterlønnen, og hvad de rent faktisk får ud af det, når alle modregningerne er foretaget, og hvad deres alternativ ville være: Selvpensionering, sygemelding som 62-årig eller arbejdsløshed?

Hvis man samtidig begyndte at behandle de offentligt ansatte ordentlig, og tro på at de som udgangspunkt gerne vil løse deres opgaver med baggrund i den faglighed som langt størsteparten af dem har, og ønsker at anvende, så er jeg overbevist om, at man havde løst en stor del af problemet med den manglede UDDANNEDE arbejdskraft mange år ud i fremtiden.

Heinrich R. Jørgensen

Mange lange og indsigtsfulde kommentarer, og et par nye debattører i tilgift.

Dorte Sørensen

Leo Nygaard
Efterlønnen kan godt i mine øjne sammenlignes med en forsikringsordning, hvor man selv indbetaler et fastlagt gebyr for at være med og for at kunne modtage efterlønnen når den tid kommer, hvis man bliver ledig ,er nedslidt, er stresset over arbejdsmiljøet på sin arbejdsplads og ikke kan finde et godt alternativ fordi ingen ønsker ens arbejdskraft osv.
Hvem ønsker at gå på efterløn til et væsentligt lavere økonomiskgrundlag mv. hvis man har et godt og berigende arbejde. Så det korte og det lange skal der mindre styring og kontrol til i det offentlige, så de offentlige ansatte får arbejdsglæden tilbage. Ligeledes skal der oprettes flere aftrædelsesstillinger både i det private og i det offentlige – Det er mit bud i stedet for at nedlægge efterlønsordningen. Der også kan ses som en frit valgs mulighed og er det ikke folks frie valg som OVK ellers taler så meget om ?

En fornuftig løsning på efterlønnen kunne være at begrænse ordningen til de personer, der kan dokumentere en reelt arbejds betinget nedslidning. Jeg har svært ved at se, hvorfor vi på venstrefløjen skal forsvare en ordning, hvor man får statstilskud til at forlade arbejdsmarkedet selvom man udmærket kunne arbejde videre og mange iøvrigt også kunne klare sig fint uden tilskud. Det tror jeg da ikke nogen kan være uenige i eller hur?

Jan Rickardsson

@Lassen: kort og præcist ---tak for den pointering :o)

Dorte Sørensen

Peter Lassen
Problemet er i dag at mange nedslidte bliver sendt ud i den ene arbejdsprøvning efter den anden uden at de kan få tilkendt en tiltrængt førtidspension her er efterlønnen en god mulighed og som i mine øjne er den ikke dyre for samfundet.
Derudover viser artiklens fakta blok også at ordningen ikke bliver misbrugt i det omfang som kritikerne ynder at gøre den til.
PS: der er mange andre ordninger, der burde ses efter i sømmende før førtidspensionen – Fx skattefradraget til sundhedsforsikringer skattefradraget til egen pensionsopsparing osv.……………

Dorte Sørensen

rettelse - der skal narurligvis stå efterlønnen og ikke som jeg fik skrevet førtidspensionen.Beklager fejlen.

Harvey S Robert

Først vil jeg igen påpege som jeg har gjort i mange læserbreve og til folketingsmedlemmer at vi som evt. skal bruge efterlønnen har ikke selv opfundet det. Det er blevet tilbudt til os af den danske stat. Vi har indgået en aftale med staten, for min vedkommende for 31 år siden. Jeg forventer intet andet end den aftale bliver overholdt.

Dette skrives af en som har arbejdet dag, aften, nat, weekend, helligdage og tit med overtid igennem snart 40 år. Undervejs har jeg også haft tid til at studere og ændre retning for at kunne følge med i udviklingen på arbejdsmarkedet.

Vælger jeg at gå på efterløn vil der ingen skyldsfølelse være som man forsøger at bygge op i befolkningen, contra hvis jeg havde været minister i et par år og fik livslang pension fra de 60!

Til gengæld kan en minister eller MF er får pension fra de 60. Skulle landets leder ikke viser vejen. Deres pensionsalder SKAL sættes op til 65 og hæves løbende præcis som de har vedtaget for den almindelige befolkning. Der skal også modregnes i deres pension hvis de har andre indtægter ved siden af.

En minister kan få både minister og MF pension og have arbejdsindtægt ved siden af m.fl. indtægter men intet bliver modregnet i pensionsudbetalinger.

Det er utroligt hvordan dobbeltmoral er reglen for politikerne.

Jeg synes ikke at det med at pege fingre mod andre er den bedste mod at argumentere for noget, men i tilfældet her, hvor det er landets ledelse som bestemmer over os alle andre, synes jeg det er væsentligt at påpeger disse situationer. Denne ulighed og afstanden fra taburetterne til borgerne viser en dyb foragt for befolkningen.

Desværre er medierne ikke så interesseret i at tage disse emner op, på samme måde som de er optaget af at fjerne efterlønnen.

Nu skal man huske på, at en hel masse penge, folk retteligt tjener - den såkaldte merværdi - aldrig kommer dem til gode, medmindre de fra statskassen kan kompenseres med det, virksomhederne indbetaler i skat.

Som jeg skrev tidligere er efterlønnen brugerbetalt, men alle de indbetalte kroner er indgået i statens pengetank, de er ikke opsparede!!

Det kan man på ingen måde laste alle dem der har indbetalt til ordningen og afskaffelse af efterlønnen er derfor tyveri.

Og ja, hvis efterlønnen bliver afskaffet, er det da muligt for den enkelte at lave sin egen ordning, så man kan gå på 'early retirement' som 55-årig eller 60-årig eller 62 årig. Og det er jo lige præcist det som VKO gerne vil! Så kan forsikrings-selskaberne tilbyde disse forsikringer til folk, som så kan betale op til 1500-2000 kr. om måneden for at kunne gå tidligt på pension.

Men hvem er det som kan det? Det er jo de rigeste og de veluddannede som har råd til det; de ufaglærte og de faglærte vil jo sikkert ikke have råd til det.

Og noget helt andet er dette; hvis efterlønnen først bliver afskaffet, ja så falder alt - så er det langt nemmere, så bliver det langt nemmere at få afskaffet stort set alt det den danske arbejderklasse har kæmpet for i over 100 hundrede år. 5 eller 6 ugers ferie, 37 timers arbejdsuge mm. - med den begrundelse at kineserne kommer...

I stedet for at se indad og kigge på hvilke styrker vi som individer og som nation og land indeholder...

Karsten Aaen, du har jo ganske ret - og vi må jo vende tilbage til, at heller ikke rige i vort samfund behøver at tjene så meget som i andre lande, fordi de er sikret på præcis samme gode vilkår, som vi andre er.
Jeg vil dog godt anholde din påstand om især de faglærtes løn! Den overgår altså mange akademikeres.

Lise Østerberg Bahr

Ja, der må sættes spot på ministerlønninger og pensioner - samt dobbeltjob uden modregninger - som resten af befolkningen uden "pynte"fjer skal have flået fjerene a- og også i den grad = rub og stub - så man sidder med en vis legemsdel i vandskårpen !!

Obs. også på fremtidens pilrådne afgifter - den ene efter den anden der - af og til var en UPS´er og en Om´er !!

Fedtafgift hahaha, (mennesker LEVER af af at forbrænde SUKKER- og dernæst FEDTDEPOTER) hvad bliver det næste mon til befolkningen - der for længe siden selv har lært at tage vare på dem selv og deres børns madpakker - så kommersielle kommunale og EU-støttede STUNTS omkring hvad og hvordan vi ønsker at leve frabedes - fra højborgerlig side - TAK.

Begræns EU-støtten til landbruget, braklægning af marker, og til Krigsmaskiner.

Godt Nytår

Dorte, Harvey og andre.
Jeg er meget optaget af det retfærdige i vores velfærdssystem. Og efterlønnen er en god illustration.
Derfor Dorte, du forstår ikke min pointe.
Kører jeg min bil i havnen ved et uheld, får jeg erstatning. Er det med vilje, er det forsikringssvindel.
Tager jeg efterløn pga mit dårlige helbred kan det moralsk forsvares (selv om jeg ikke skal dokumentere min sygdom og selv om jeg ikke er i økonomisk i nød). Er jeg derimod rask, nasser jeg moralsk set på mine medborgere. Jeg er "forsikringssvindler".
Er jeg 55 år og ved dårligt helbred, har jeg ikke muligheden, men må overvære at min nabo på 62, som er jernmand, hæver sin efterløn. Jeg kan istedet søge førtidspension på linie med alle borgere !!
Hvis alle I tilhængere ikke kan se skævheden, kniber det alvorligt med jeres logiske sans, og I sympatiserer med samfundsnassere, selv om de nasser efter reglerne. Jo, moralsk set er der grund til skyldfølelse for de fleste.
Men det er ikke for at være personlig, men at snakke politik.
Jeg anbefaler alle jer med egoistisk krævermentalitet at lytte til dronningen igen. Tænk engang at hendes majestæt i klar, men høflig tale siger sin mening om netop dette emne, bedre end statsministeren sikkert idag.
Måske mener I at dronningen er betalt for at sige den rette mening. En tosse vil måske endda hævde, at hun er betalt af Saxo-Bank.

Dorte Sørensen

Leo Nygaard
Efterlønnen er i mine øjn mere en fornuftig buffer eller kald det hvad du vil. Mange ældre løber panden mod en mur og kan hverken få tilkendt en førtidspension eller få en arbejdsgiver til at ville ansætte dem. Her er efterlønnen en super god løsning både for den enkelt og for samfundet.
Prøv at se på fakta boksen, den fortæller mig, at kritikkernes mange historier om et storstillet misbrug af efterlønsordningen ikke ”holder en meter”

Leo Nygaard, problemet er, som dronningen så rigtigt påpegede, at der er gået økonomisk tænkning i alt! Efterløn handler ikke om økonomi, den handler om borgerskab - den almindelige borgers ret til at leve et værdigt liv i frihed. Stik imod alt, hvad der italesættes for tiden, kan vi regne med, at arbejdskraft vil blive en voldsomt overvurderet værdi i fremtiden, og heldigvis for det! Der er brug for systemer til at fordele værdierne mellem de 20-40 årige på arbejdsmarkedet og så alle de andre, der kan holde et velfortjent tidligt otium med pligter af en anden type: at passe børn og børnebørn, forældre og iøvrigt sørge for at holde den kulturelle fane højt indenfor politik, kunst og forskning. Alt sammen lystbetonede aktiviteter, som i gamle dage var forbeholdt de rigeste, men som naturligt i et demokratisk samfund skal være allemandseje.

Lise Østerberg Bahr

Tidsspilde at fokusere på Efterlønnen, der vil styrke samfundet - give plads de yngre kræfter - så ingen behøver trælle, og det personlige og sociale overskud kan komme i "fælleskassen" og til gavn for familierne derude.

FOKUSER på de realistiske besparelsesmuligheder:

Høje bonusser til Bankdirektører / (ingen aktionærgevinstudbetalinger - husk det venner) !!

Bankpakkerne luner godt i Bankdirektørernes lommer.

Spådomme siger: Kun 20 % mulighed for at EUROEN overlever !! (hvad så bagefter ??)

Et nyt land med EURO i dag - den 1. januar 2011!

Om 2 år skal der vælges Krigsflyvemaskiner !!

I norge er prisen steget 66 % på disse Joint Strike Fighters - deres regning (for det antal de skal have) er stedet med 12 mia. til 35 mia kr.

EFTERLØNNEN DER UDFASER SIG SELV snart ER KUN en A F L E D N I N G S M A N Ø V R E at sætte spotlyset på et andet lidt livligt sted, så vi ikke ser hvad der VIRKELIG FOREGÅR !!!

MAN ER HELLER ikke bleg for at kræve efterlønsbidrag af 30 årige - HELT AUTOMATISK - - de stakkels uvidende travle unge mennesker ser jo aldrig deres penge igen !!

Griskheden og magtliderligheden vil ingen ende tage - desværre !

Lise Østerberg Bahr

Du skriver "fokuser" - så fokuser venligst på dette emne istedet for dine svadaer om alt muligt andet.

Per Jensen

Jeg mener, at du er faktuelt forkert i byen, hvad angår finansieringen. Den er ikke fuldt finansieret.

Karsten Aaen

Min fortolkning af velfærdssystemet er, at man yder i sit arbejdsliv (mens man kan) og nyder sin pensionisttilværelse, når den tid kommer. Det er derfor muligt at 'melde sig ud af kampen' på et tidligere tidspunkt, men så må det være for egen regning.

Dorte Sørensen

Hvem af de 131.000 efterlønner der er arbejdsduelige kan løses, der er ikke et stærkt nok argument. Det vigtige er, at mindst 60 % eller ca. 80.000 mennesker har forladt 'fællesskabet' på fællesskabets regning.

Lise Østerberg Bahr

Et spørgsmål skal ses fra de vinkler der har betydning for spørgsmålets helhed:

Specialister på EFTERLØNNEN siger, at kun 20 - 29 % af de der går på efterløn nogensinde ville vende tilbage til normalt job alligevel. (Spildte kræfter at fokusere mere på den gruppe, undtagen altså - HVIS MAN KASTER ÆGTE GULERØDDER TIL DE DER HAR mulighed for at FÅ job IGEN)!

Husk også tilbagebetalingsregningen til de fra 30 år der indbetaler til eftelrønsordningen, hvis den helt afskaffes, hvilket den næppe gør, idet pengene jo så ikke mere kan "trylles" ned i andre kasser !

Lise Østerberg Bahr

ATP og LD har vist for nylig fået tilladelse til at blive BANK - i hvert fald er det på trapperne - der må være en hensigt med dette !

Peter - Det lyder smukt. Men hvorfor i alverden er det statens ansvar at blande sig i vores liv. Regulerende regler forstyrrer jo bare.
28 gange på 9 år er love presset ned over hovedet på folkeskolen. Resultatet er en katastrofe.(bare eet eksempel mere)

Dorte - To gange har du nævnt "misbrug af ordningen". Hvis man udnytter en ordning, misbruger man den da ikke. Du modsiger din egen argumentation og forstår stadig ikke min pointe ??

Mikael - Vi taler for døve øren.

Kære Leo Nygaard, du lever i et demokrati, staten er os, ikke politikernes, men vores.

Lise Østerberg Bahr

Mikael Petersen:

Emneord for denne artikel: Bl.a. ØKONOMI!!

Lise Østerberg Bahr

Mikael Petersen.

Tingene hænger nu engang sammen.

Hvis man ikke kan lide bananis, bliver det meget svært at hive bananen ud af ismassen igen - så må man altså helt vælge isen fra - men overført til politik - kan man jo ikke hive økonomien ud af politik - vel ?

Netop Peter. Politikerne agerer på vores vegne i deres bedste mening. Problemet er bare at de agerer for meget og for formynderisk.

Dorte Sørensen

Leo Nygaard ’
Misbrug af ordningen er ikke min påstand. Jeg påpeger bare ting der peger i mod kritikernes påstand om at folk misbruger efterlønsordningen..

Men du har hel ret i det urimelige i alle de gange Folketinget har ændret Folkeskolen ja selv formålsparagraffen er ændret. Disse ændringer er også en af årsagerne til at nogle lærere har søgt førtidspension.

Skal vi fokusere på de 15-29 %, som er nedslidte eller de 71-85 %, som har fået en retræteordning, som er betalt af fællesskabet?

Altså mindst 80.000 potentielle bidragsydere til fællesskabet, som ikke alene ikke bidrager til fællesskabet, mens de kan, men også får en præmie for ikke at gøre det.

Det svarer til, at alle (inkl. alle lavtlønnede danskere) i arbejdsstyrken betaler mindst 350 kr. om måneden i ekstra skat til at dække denne ordning.

Det er da social indignation, der vil noget?

Sider