Læsetid: 4 min.

Var det upassende at gribe ind, kunne mishandlingen fortsætte

Ifølge det danske forsvars lækkede 'Rules of Engagement' behøvede den danske Irak-bataljon ikke skride fysisk ind, hvis de overværede irakisk politi mishandle fanger. De uklare regler kunne legitimere passivitet over for krænkelser af menneskerettighederne, lyder kritikken
Ifølge lækkede magtanvendelsesregler skulle de danske soldater i Irak kun gribe ind over for det irakiske polities eventuelle mishandling af fanger, hvis det ikke var 'upassende'.

Ifølge lækkede magtanvendelsesregler skulle de danske soldater i Irak kun gribe ind over for det irakiske polities eventuelle mishandling af fanger, hvis det ikke var 'upassende'.

HAIDER AL-ASSADE

22. december 2010

Endnu et lækket dokument fra Wikileaks kaster nu yderligere lys over den danske fangepolitik i Irak.

Der er tale om de klassificerede 'Rules of Engagement', dvs. magtanvendelsesregler, fra 2006, som dannede grundlaget for den danske Irak-bataljons indsats. Regler, som er blevet godkendt af Forsvarsministeriets departement og af forhenværende forsvarsminister Søren Gade.

Af reglerne fremgår det, at de danske soldater i Irak havde pligt til at forsvare »enhver, som udsættes for en alvorlig, voldelig forbrydelse, der kan forventes at føre til tab af menneskeliv eller alvorlig personskade«, såfremt det ikke bragte soldaterne selv i fare. Men når det drejer sig om det irakiske politi, der var berygtet for at mishandle fanger, indeholder reglerne en undtagelse. Det ville nemlig kunne opfattes som »upassende«, som der står, hvis de danske soldater greb ind fysisk over for fangemishandling foretaget af det irakiske politi.

Selv om de danske soldater skulle komme til at overvære, at irakisk politi mishandlede fanger, var der således ikke noget krav om, at soldaterne skulle forsøge at standse mishandlingen. I stedet kunne de ifølge magtanvendelsesreglerne vælge at henvende sig til den ansvarlige irakiske officer og forsøge at få ham til at standse mishandlingen. Og hvis det ikke kunne lade sig gøre, skulle de afbryde den igangværende mission, returnere til den danske base og aflægge rapport til ledelsen af den danske styrke.

Mangelfulde regler

Tidligere militærjurist i Irak Kurt Borgkvist finder de danske regler mangelfulde og mener, at de danske soldater er blevet ladt i stikken.

»Det står bestemt ikke klart, hvordan soldaterne skal forholde sig. Hvad skal en menig soldat gøre, hvis han ser nogen slå en anden med et jernrør? Hvem skal tage besutningen om at handle? Det er den slags, 'Rules og Engagement' skal handle om,« siger Kurt Borgkvist, der selv var udsendt til Irak på Hold 3 frem til sommeren 2004.

Information har tidligere beskrevet, hvordan den danske Irak-bataljon har medvirket til at overlade fanger til det irakiske politi på trods af kendskab til samme politis torturmetoder. Information har blandt andet også kunnet fortælle om en irakisk mand, der har afgivet vidneudsagn om, at han er blevet mishandlet af irakisk politi, mens danske soldater passivt så til under en anholdelsesoperation i efteråret 2004. Oplysninger, som en dansk officer har bekræftet over for Information.

Det er uklart, hvorvidt magtanvendelsesreglerne fra 2006 varierer fra de regler, der har været gældende i Irak før og efter. Ifølge Informations oplysninger blev det særlige hensyn til irakisk politi indført, efter at Irak i sommeren 2004 var blevet en suveræn stat. Siden da skulle der løbende være sket mindre justeringer af reglerne, men Forsvarskommandoen har ikke ønsket at oplyse, hvorvidt praksis i forhold til fanger har ændret sig afgørende i løbet af årene frem til den danske tilbagetrækning i sommeren 2007, og hvorvidt lignene regler i dag er gældende i Afghanistan.

Enten-eller

Juridisk konsulent i menneskeretsorganisationen Amnesty International Claus Juul hæfter sig ligesom Kurt Borgkvist ved, at de danske regler er uklare.

»Termen 'upassende' er ikke juridisk. Man må sige, at indgriben enten strider mod irakernes myndighedsudøvelse og suverænitet eller ikke gør. Det giver ingen mening at forsøge at vurdere, om soldaterne kunne fremstå, som om de har dårlige manerer, det vil sige har mangel på respekt over for de irakiske værter, hvis de vælger at gribe ind, når irakisk politi udøver myndighed,« siger Claus Juul.

Han mener, at magtanvendelsesreglerne »ville kunne blive brugt til at legitimere passivitet over for menneskerettighedskrænkelser«.

Ifølge menneskeretseksperten har danskerne et medansvar for fanger taget af det irakiske politi under operationer, hvor de danske styrke har deltaget, sådan som det ofte var tilfældet i Irak.

»Og så er de selvfølgelig konventionsmæssigt forpligtet til at sikre, at fangerne ikke bliver mishandlet af politiet,« siger han.

Hvis der til gengæld er tale om sager, hvor danske soldater tilfældigt er vidner til, at irakisk politi mishandler fanger, er problemstillingen juridisk betragtet mere uklar. Men Claus Juul mener, der netop på grund af denne uklarhed burde foreligge en klar aftale mellem koalitionsstyrkerne og de irakiske myndigheder, som medfører, at koalitionen har ret til at gribe ind over for mishandling.

»Ellers giver det ingen mening at hævde, man kæmper for demokrati og menneskerettigheder.«

Ingen kommentarer

Forsvarskommandoen ønsker ikke at udtale sig til Information om sagen, men henviser til den igangværende undersøgelse af de lækkede Irak-logs fra Wikileaks. Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech vil heller ikke tale med Information om de danske magtanvendelsesregler, men skriver i en mail:

»Jeg forstår, at Forsvarskommandoen har modtaget et tilsvarende spørgsmål fra Information og har oplyst, at forsvaret først har mulighed for at udtale sig, når de har skabt sig et overblik over de dokumenter, som forsvarets Wikileaks Task Force undersøger. Jeg kan derfor henvise til dette.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu