Læsetid: 4 min.

Videnssamfundets taberrøve

En stor gruppe mænd er ved at blive hægtet af kapløbet om job, uddannelse og succes i et stadig mere krævende samfund
'Det er ensomme eksistenser, som ikke kan begå sig,' siger reklamemanden Knud Romer om de mænd, som reklamer for øl og læskedrikke henvender sig til.

'Det er ensomme eksistenser, som ikke kan begå sig,' siger reklamemanden Knud Romer om de mænd, som reklamer for øl og læskedrikke henvender sig til.

9. december 2010

Måske er det allertydeligst i reklameblokkene omkring Champions League-fodboldkampene, som har et 71 procent mandligt publikum: Horder af brølende mænd kaster til måls efter stablede øldåser alene hjemme i en drømmeverden, hvor »der er så meget, kvinder ikke forstår«. Her kan man blive muskuløs actionhelt af at drikke cola eller online-gamble sig til penge frem for at pukle sig til dem i de pæne pigers præstationssamfund.

Drengedrømmeverdenen dækker over en ubehagelig kendsgerning: Selv om samfundets top stadig domineres af mænd, er en stor gruppe andre mænd ved at udvikle sig til videnssamfundets taberrøve. Statistikken taler sit tydelige sprog: Mens 90 procent af pigerne i Danmark får en ungdomsuddannelse, gælder det kun for 75 procent af drengene. Pigerne spiser flest specialebolsjer, og seks ud af 10 studenterhuer sad i sommer på piger.

Samtidig forsvinder de traditionelle, praktiske mandejob med foruroligende fart, især i industrien. De job, der på længere sigt bliver tilbage kræver sandsynligvis særlige færdigheder, lyder det fra eksperterne. Arbejdsløsheden er siden finanskrisen buldret i vejret for mænd i langt højere grad end for kvinder.

»Vi ser en tendens til, at flere og flere mænd bliver hægtet af,« siger kønsforsker på RUC Kenneth Reinicke.

Den uheldige tendens gælder ikke mindst yngre mænd.

»Mange af dem risikerer at gå ud i permanent arbejdsløshed og hoppe fra det ene til det andet kommunale projekt, som de ikke gennemfører,« siger kønsforskeren.

Ensomme eksistenser

Fodboldreklamerne, mener forfatteren og reklamemanden Knud Romer, henvender sig direkte til enlige unge mænd i bunden af videnssamfundspyramiden.

»Det er ensomme eksistenser, som ikke kan begå sig. De kan ikke begå sig i et videnssamfund, og de kan ikke begå sig på arbejdsmarkedet. Derfor kan de heller ikke begå sig på ægteskabsmarkedet og i princippet heller ikke på vennemarkedet. Og derfor sidder de foran fjernsynet og spiser chips og drikker cola. De sidder alene og ser fodbold og får at vide, at det fede er fællesskabet med de andre. De vil gerne opnå materielle goder og får at vide, at de kan få dem via et pokersite. Nogen burde komme og slukke fjernsynet for dem,« siger han.

»Det er som om, der mangler det handlingsskema blandt deres mentale redskaber, som hedder hvis jeg vil have det der, så skal jeg dygtiggøre mig og kvalificere mig, så jeg i sidste ende kan arbejde mig til et resultat.«

Folkeskoleproblem

Problemerne begynder allerede i folkeskolen, hvor drengene klarer sig dårligere både fagligt og socialt. Næsten en tredjedel af drengene har ifølge deres lærere »vanskeligheder« det fremgår af forskning foretaget for Folkeskolens Rejsehold, som regeringen nedsatte tidligere på året for at komme med anbefalinger til forbedringer af folkeskolen.

Ifølge Kenneth Reinicke er folkeskolen i fare for at blive så akademisk, at nogle af de mere praktisk orienterede drenge meget tidligt bliver skræmt væk fra at lære noget som helst.

»Der bliver mindre erhvervspraktik, og der bliver færre tilbud, hvor man kan komme ud og snuse lidt til den virkelige verden,« siger han.

Det er ifølge kønsforskeren alvorligt, fordi det at falde igennem uddannelsessystemet i stigende grad er det samme som at falde igennem i et samfund, som vil løse en stadig større pamflet af problemer ved hjælp uddannelse, uddannelse og endnu mere uddannelse.

»Dét fokus på uddannelse kan være en trussel mod maskuliniteten og mod mange af de her unge mænd, for de ville jo førhen kunne have bevæget sig ud på arbejdsmarkedet som ufaglærte og arbejdsdrenge. De er nu i farezonen for at komme til at tilhøre en restgruppe specifikt fordi antallet af ufaglærte job er stærkt faldende,« siger Kenneth Reinicke.

Og det er slet ikke godt for hverken de tiloversblevne mænd eller for nogen som helst andre:

»Man skal være bekymret, også ud fra den viden, at overflødige mænd er mere farlige og destruktive for samfundet, end kvinder er. Kvinder, som ryger af uddannelsestoget og ikke finder arbejde, boner ikke så negativt ud. De formår at holde sig selv oppe.«

Også professor og arbejdsmarkedsforsker Niels Chr. Westergård-Nielsen, Aarhus Universitet, fremhæver, at mænd uden for arbejdsmarkedet er noget skidt:

»Mænd bliver så at sige mere syge af at blive arbejdsløse, mens kvinder bliver mindre syge,« siger han.

»Når mænd mister deres arbejde, mister de en del af deres identitet og har sværere ved det end kvinder. Det hænger helt klart sammen med, at kvinder trods alt stadig har en hjemmearbejdsplads at falde tilbage på det har mænd ikke.«

Alligevel er der håb for de ufaglærte yngre mænd, som nu har mistet jobbet, mener Niels Chr. Westergård-Nielsen. Under opturen er de sandsynligvis blevet fristet af muligheden for at »tjene gode penge uden at kunne noget«, som han udtrykker det. Nu, hvor den mulighed er væk, vil mange nok vælge at uddanne sig, forventer arbejdsmarkedsforskeren. Når kvinderne hele tiden har valgt uddannelse frem for arbejde, skyldes det ifølge Westergård-Nielsen kvindernes ringere muligheder for at få vellønnet, ufaglært arbejde.

»Mændene kan derimod godt få noget, hvor de tjener godt og ikke helt indser, at festen ikke varer ved. Mit håb er så, at det har de indset nu.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er ikke synd det er pinligt, og det er os selv der skaber disse taber mænd ved ikke at forvente mere

Jeg er så vanvittigt træt af al den snak om ubehjælpsomme taber mænd.

Det handler ikke om en feminiseret folkeskole, det handeler ikke om for få idrætstimer, og det handler slet ikke om for få sløjdtimer.

Det handler om at vi bilder drengebørnene ind at det er synd for dem at de skal sidde stille og lytte efter i timerne ligesom de kedelige piger.
Vi kører rundt i nogle totalt outdatede kønsopfattelser, vi har simpelthen på forhånd afskrevet drengene.

Vi må ganske enkelt til at indse at det er fint at sætte krav og forvente noget af eleverne i folkeskolen. Vi skal ikke blive ved med at lade stå til "fordi det er også svært at koncentrere sig når man er dreng".

Og det mest provokernede ved artiklen er da beskrivelsen af mænd uden jobs der bliver "syge". Og nu kan det godt være jeg bliver meget politisk korrekt men denne sætning: "Det hænger helt klart sammen med, at kvinder trods alt stadig har en hjemmearbejdsplads at falde tilbage på det har mænd ikke.«.
Så må mænd da for helvede tage sig sammen og få fingeren ud.

Bo Klindt Poulsen

Havde egentlig tænkt mig at skrive en lang og kritisk kommentar, men så at Mads Hvid allerede har skrevet nøjagtigt, hvad jeg mener - og sikkert også bedre.

+100 til Mads Hvid!

Det eneste pinlige er, at der tilsyneladende ikke er nogen, som vil gøre noget ved problemet. Og så selvfølgelig, at nogen ligefrem vil påstå, at folkeskolen er for akademisk til, at drengene kan følge med. Man siger jo direkte, at drengene er for dumme til at mestre folkeskolens stof. Hvis det er holdningen til hankønnets intelligens og indlæringsevne, ser det godt nok skidt ud.
Hvis bare det var så simpelt, at det drejede sig om "tage sig sammen", så ville problemet næppe eksistere.
Man skal have en mere end almindeligt dårlig menneskeforståelse for at tro, at det er dovenskab, der sender denne store gruppe af mænd ud i arbejdsløshed.
Jeg vil mene, at det er langt mere komplekst, end at man kan syde skylden på et køn - eller nogen anden enkel gruppe af mennesker.
Fint nok at man ikke synes, det er synd for dem, men man kan vel anskue problemet lidt mere pragmatisk og indse, at der skal gøres noget - hvis ikke for denne gruppe af mænd, så for alle os andre.
Hvis dit eneste løsningsforslag er, at de skal tage sig sammen, Mads Hvid, så har du ikke et løsningsforslag. Du har derimod et slogan for at stikke af fra vores fælles ansvar for vore medmennesker.

Sikke noget vrøvl Mads!

Drenge i Danmark er da ikke "bildt ind" at pigerne og uddannelse er kedeligt!? Hvis de unge drenge falder fra i stor stil - er det så virkeligt bare fordi de er forkælede? Vrøvl!

Er kvindernes lønefterslæb konsekvensen af at deres forældre har bildt dem ind at de er mindre værd?

Er det nu du råber bravo også Dana og tænker der også er håb for kvinderne, de skal vel også bare tage sig sammen ikke?

@Lasse Hansen og Uggi Kaldan

Jeg mener bestemt ikke "bare" at drengene skal tage sig sammen. Min pointe er at vi ikke skal gøre hele mandekønnet til ofre for en påstået feminisering og akademisering af folkeskolen.

Vi skal have vendt den mærkelige og totalt udokumenterede diskurs om at f.eks. flere idrætstimer er det der skal til for at få drengene med ind på ungdomsuddannelserne

Det er forældrerne og skoler der skal se det som deres opgave at sætte nogle faglige mål og så hjælpe deres børn til at nå dem, i stedet for at komme med den ene undskyldning efter den anden om at det er fordi at drenge har brug for "mere frisk luft" og det er derfor de ikke kan koncentrerer sig.

Mit håb er at man kan begynde at sætte sig ud over kønsdelingen i diskussionen og begynde at tale om at det er nødvendigt med en større faglighed for alle.

Søren Kristensen

Den dér reklame, hvor mændene går bananas over at være havnet i et walk in closet med bajere på alle hylder, syntes jeg er enormt morsom. Men den er ikke helt retfærdig overfor kvinderne, for næsten alle bajerne er ens!

Jesper Andersen

Med fare for at bringe en upopularitet: Hvad nu hvis der er forskel på mænd og kvinders evner statistisk set? Altså at *fordelingen* i evner er forskellig.

Specifikt er hypotesen at variansen blandt mænds evner er signifikant større end blandt kvinder. Bemærk at dette ikke automatisk medfører at der er signifikant forskel i *gennemsnittet* og hele diskussionen drejer sig ikke om hvem der er "bedst", men at der er en variansforskellighed.

Hvis hypotesen er sand, antagelsesvist, så forklarer det grundliggende hele problemet. Historisk set har vi haft brug for den rå arbejdskraft fra den lave ende af samfundet og vi kunne alle leve med det fordi "Alle havde en plads i samfundet og alle hjalp til". Det gælder ikke mere - velkommen til globaliseringen hvor alt der ikke er en længerevarende uddannelse outsources til Asien.

Men da variansen blandt mænd er større er det naturligvis også tilfældet at en større andel af mændene bliver ladt i stikken i det nuværende samfund, statistisk set. Der vil også være flere drenge end piger i folkeskolen der klarer sig dårligt, og færre mænd får sig en uddannelse.

--

Da jeg gik i folkeskolen for godt 15 år siden var der oplagt noget helt galt. Jeg kedede mig bravt fra 6. klassetrin - for at klare mig sneg jeg Isaac Asimov, Ray Bradbury, Camus mm med ind i klassen så jeg havde noget at tage mig til. Jeg gad ikke endnu en omgang pigefikseret propaganda med Tove Ditlevsen, Hekse og andet elendigt bræk vi hele tiden blev udsat for.

Det er ikke den måde man engagerer en flok unge drenge der 2 minutter efter de har fået fri kan sidde derhjemme og skyde monstre på deres playstation eller slå en modspiller ihjel i world-of-warcraft.

Matematikundervisningen var langsommere end skildpadden. Og det værste var at store dele af klassen havde svært ved det. Jeg har skullet lave catch-up af to omgange: Først gymnasiet og derefter universitetet fordi det simpelthen var for sløvt både i folkeskolen og dernæst i gymnasiet. Og fordi der ikke er udfordring, så keder man sig. Når man keder sig, så finder man andre ting at tage sig til.

Dem der er ældre end mig må hjertens gerne påstå der ikke er noget galt med folkeskolen, men min omvendte annciennitet må komme mig til gode her: Der er noget galt med folkeskolen. Det er gældende for piger, men især for drenge. Og det gælder både dem der har nemt ved det og dem for hvem det er en kamp at komme igennem 10 regnestykker.

I må også hjertens gerne spille feministkortet, påstå at det er mændenes problem at de hellere vil spille fodbold og så videre. Så kan i jo passende gå på arbejdsmarkedet og betale for fodboldtvkiggerne, øldrikkerne og online-gamblerne over skatten.

Det her er et samfundsproblem. Og globaliseringen vil bare gøre det større og større indtil det rykker vores velfærd i stykker.

Der er en slående parallel til udviklingen af de populistiske partier... det er samme proces. De forpligtende fællesskaber, hvor mænd fandt solidaritet og identitet, er opløst - SD, fagbevægelsen og de socialdemokratiske social og kulturelle bevægelser. Det er kernen i problemet. Fodbold, drukture og andet gøgl er uden sammenhæng og kerne og formår ikke at skabe vedvarende identitetsdannende fællesskaber. Men der findes ikke andre muligheder i øjeblikket. Det har intet at gøre med individuelle brister hos disse mænd.

Middelklassemænd og -kvinder har andre og bedre muligheder for 'lødige' fællesskaber og interesser, men har i realiteten det samme identitetsproblem.

Læs fx Klaus Krogsbæks udmærkede artikel om et relateret emne: http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=812

Jens Carstensen

Jeg stemmer også på Mads Hvid, men jeg synes samtidig, at det går lidt for stærkt med at nedskrive(outsource) arbejdspladser i industrien,nedgangen i byggeriet osv.Faktum er, at krisen kradser indenfor de typiske mandefag.Det berører måske en del af de gutter som ikke er så omstillingparate, men det må de jo så se at blive! Der er vist også en hel del husholdninger som får det svært økonomisk, når skaffedyret mister jobbet, ryger på dagpenge eller måske ligefrem kontanthjælp. Så kan den økonomiske situation for en familie eller den enlige mand måske blive vanskelig? De ting ligger vel også implicit i artiklen; ellers er jeg helt enig i Hvids synspunkter omkring Folkeskolen,det forfejlede(outdatede)kønsspecifikke filter som er lagt nedover drengebørn og artiklen her.
Faktum er dog i stigende grad, at drengene klarer sig mindre godt. Så det nytter ikke noget,at bekræfte dem i, at det er synd for dem og at frisk luft samt motion er den bedste medicin ~det er sku for let. Kan drengene måske få lov at stå op mens de modtager undervisning ? Der må være måder at "studere" på, eller rettere måder,at blive undervist på, som appellerer mere til drengenes interesser,motivation....måske keder de sig over undervisningsniveauet ?Hvad er det der sker, er der sket noget ? Er det en debat som bliver hypet af pressen og/eller af politisk spinn ?

Frederik Hougaard

@Knud Romer er helt væk. De nævnte reklamer henvender sig til sådan nogle velnærede fodbold addicts som undertegnede....... direkte verificeret i toppen af marketingspyramiden i et af de nævnte bryggerier !

Os, der sidder på flæsket, med gode vellønnede job og alt for megen friværdi........ Romer skal nok holde sig til at udtale sig om noget, han har har begreb

Mærkelig retorik at kalde det taber mænd, eftersom det er de veluddannede der er årsagen til at alle de arbejdspladser nu er væk. Grunden til at kvinder vælger uddannelsen er nok fordi de ikke magter fysisk arbejde, så der er nogle helt naturlige propotioner i det.

Jeg synes, der moraliseres og individualiseres vældig meget i flere indlæg over drengenes manglende evne til at tage sig sammen... til at koncentrere sig.

Dels er der måske ikke særlig meget at komme efter for en dreng i dagens DK, intet der motiverer, måske er der andre end moralske grunde til den manglende koncentrationsevne. Og måske kan man ikke ved an viljesakt trække sig ud af den manglende koncentration - lige som depressive mennesker ikke bare kan tage sig sammen og gå igang. ADHD er en voksende problematik, især blandt drenge. Måske er det noget med mangel på transmitterstoffer i hjernen, måske har hverken skole, fritid eller arbejde noget at byde på som kan stimulere mange drenge.

Eller en anden vinkel: nutiden er præget af en enorm konkurrencementalitet på mange planer og det er en stor belastning for unge at leve op til alle de mange felter man skal kunne konkurrere på. Måske melder en del sig bare ud af det hele. Gider ikke anstrenge sig for alt det når man alligvel ikke kan lykkes med noget af det! Skolen, arbejdet, udseendet og de umulige (at tilfredsstille) kvinder!

Begge vinkler koblet sammen kan forklare en del af den manglende motivation og de primitive han-fællesskaber, der så opstår ad hoc.

Måske ligger problemerne ikke i de unge, men i det samfund de er en del af og som ikke tilbyder noget de kan bruge. Ikke taberdrenge men et tabersamfund. Måske er det der indsatsen mhp forandring skal sættes ind?

Mange glemmer vist at en del videnjob er besat af selvlærte mænd... Hvis vi nu kigger på softwarebranchen så er der mange mænd der startede ud med at kode hjemme på legeværelset... Mon ikke også der er andre brancher hvor en del af hankønnet er selvlærte? Tal og uddannelse giver ikke altid det mest konkrate billede af situationens tilstand(løn er ikke kun penge...). Alt i alt finder jeg denne debat sjov og som værende splid af tid. Det er desværre ikke ens papir der giver dig et job i nutidens smarte virksomheder, men derimod din kunnen. Glem fokus på diplomer og titler og fokuser på om ansøgeren kan implementere den teoretiske viden fra bogen rent praktisk. Sådanne artikler snyder vore sind og skaber et forvrænget virkelighedsbillede af hvorledes verden er indrettet ;o)

Troels Ken Pedersen

Tilbage i den sorte skoles totalt mands- og drengedominerede dage var det sgu ikke fordi skolen var præget af noget som helst andet end at sidde stille på sin flade og koncentrere sig.

I mellemtiden er det blevet ur-mandigt (og ur-drenget) ikke at kunne sidde stille, at skulle lege, storme rundt og have koncentrationsevner som en guldfisk. Jeg undrer mig.

Og tror for øvrigt at Mads Hvid har ganske ret i at de problematiske drenge har brug for krav og udfordringer, ikke for at få at vide at det er unaturligt for drenge at kunne læse. Det er en (sexistisk) profeti af den kedeligt selvopfyldende slags.

Hvad ved en forfatter om uddannelsesforskning? Alt for generel og ligegyldig analyse med stereotype identitetskategorier som "videnssamfundet" der banker derudaf modsat "taberdrengene" der, grundet manglende uddannelseskapitel ikke er gearet til det senmoderne samfunds krav på evig refleksion og omstillingsparathed.

Det er sådan nogle ideologiske forestillingsverdner der trives i policydokumenter og sociologiske grundbøger som bekymrende empiriske tendenser, der må reageres på hvis ikke......

Det er samme retorik folkeskolen indskrives i hver gang nye styringsinstrumenter skal introduceres i klasserummet. Altså at vi må forvente en ulykke (dårlig listeplacering) hvis ikke vi reagerer omgående. Det er altså SOS-niveauet vi befinder os på.

Hvad der er langt mere interessant at notere sig er Jonas Nielsens pointe at det i stigende grad er folks lægkyndighed, der veksles til de gode job, med uddannelsesdiplomer som en slags ligegyldig ekstra glasur.
Bedraget består måske netop i at vi er fælles om at vedligeholde en offentlig "sandhed" om at kandidat- og ph.d.grader kan veksles til gode job. Hvis der er noget der kan fodres svin med idag er det netop de to titler.

Måske ligger fremtidens demokratiseringspotentiale måske i højere grad i at udfordre og omdanne udtjente sociologiske fortolkningsrammer som som "uddannelsestoget" "videnssamfundet" "prakti"ske drenge >< boglige piger".

Det er diskurser der mobiliserer identitet fordi en forfatter som Romer forsøger at analysere og fortolke på dette umiddelbare empiriske niveau istedet for at undersøge kategoriernes sociokulturelle tilblivelse, effekt og forandrings potentiale. Vi må et spadestik dybere istedet for at altid at blive fanget ind af det umiddelbare spil og lege med på det som Romer gør (as if) det var virkeligt.

Ligger en del af forklaringen på at drengene sakker agterud i forhold til pigerne, ikke idet at pigerne bliver tidligere modne end drengene. Presset på skolerne, især folkeskolen gør at undervisningen bliver tilrettelagt til pigernes niveau eller den halvdel af eleverne der er mest modne. Selv da jeg gik i skole, var det klart i teenageårene at pigerne var ca. 2 år foran drengene i både fysisk og psykisk modenhed. Jeg tror bestemt ikke, det er mindre i dag. Så et bidrag til løsning kunne være at sende drengene senere i skole eller lade dem gå længere. Det tror jeg, på sigt vil være både bedre og billigere for både samfundet og drengene, end at drengene ikke får en god uddannelse.

En anden ting er, at det beskrives i artiklen, at samfundet og uddannelser er blevet mere feminiseret, men det mener jeg, er en lodret fejl. Det er det modsatte, pigerne/kvinderne er blevet maskuliniseret. Jeg mener, man kan se det på flere måder (bevise det). Det er jo et faktum, at mange flere kvinder er kommet på arbejdsmarked. Det er blevet meget mindre forskel på mænds og kvinders adfærd og skavanker. Før i tiden var der meget stor forskel på f.eks. hvor meget kvinder og mænd røg og drak alkohol. Nu er det kvinder der tilnærmer sig mændenes adfærd. Før i tiden var der også en markant længere levetid for kvinder end for mænd. Inden for de senere år, er denne difference blevet mindre. Inden for mange af de såkaldte livsstilssygdomme, kan man også se en stor stigning for kvinderne, så de nærmere sig mændenes høje dødelighed. Med andre ord kvinderne har tillagt sig og arvet mændenes skavanker, fordi der adfærd og livsstil er blevet næsten identisk med mændenes.

...Mange glemmer vist at en del videnjob er besat af selvlærte mænd… Hvis vi nu kigger på softwarebranchen så er der mange mænd der startede ud med at kode hjemme på legeværelset… Mon ikke også der er andre brancher hvor en del af hankønnet er selvlærte? Tal og uddannelse giver ikke altid det mest konkrate billede af situationens tilstand(løn er ikke kun penge…).....

Fuldstændigt enig her. Jeg har en 10-ende klasses folkeskoleeksamen, men driver en IT-forretning, som i øvrigt går godt, fordi jeg ved hvad jeg snakker om inden for mit område.

Og det jeg ved, har jeg lært mig selv, fordi jeg brænder for det.

De fleste kommentarer i denne tråd, fremkalder altså de samme associationer til den sløve lønslavemenetalitet, som jeg flygtede fra, da jeg droppede ud af min halvt gennemførte HF-eksamen... på selvstudie.

Dog med 10,1 i snit efter første runde eksamener - ikke så ringe endda, når man har mistet undervisningsretten og keder sig bravt.

Men jeg vendte aldrig tilbage, og det er jeg enormt glad for i dag. Jeg vil helt seriøst hellere dandere den på bistandshjælp, end jeg vil ind i den trædemølle, som de fleste andre jokker rundt i nu om dage, hvis det var eneste alternativ. Any day....

Langholtz: Så et bidrag til løsning kunne være at sende drengene senere i skole eller lade dem gå længere. Det tror jeg, på sigt vil være både bedre og billigere for både samfundet og drengene, end at drengene ikke får en god uddannelse.

Benjamin: Man kunne jo også ændre på pensum, undervisnings- og læringstrukturere så et bredere skare af elever kunne blive anerkendt og få lov at deltage aktivt i deres egen læringsproces. Og kønsidentet spiller helt sikkert en central rolle her. Måske stejler skolen over at den skal forholde sig til ny kønsidentiteter end den stereotype dreng og pige der fungerede i 50'erne men er flertydig i 90'erne og 2000-tallet.

Helt enig med Jansen i at de kompetencer trækker på i deres professionelle liv hviler på en lang række kyndigheder der er opnået uden for det formelle klasserum. Viden vi først er ved at få indsigt i nu. I gamle dage troede man at formel læring var afgørende for det gode arbejdsliv. Det ved man idag er en stor løgn.

Jeg vil i øvrigt godt vove påstanden, at velfærdsstaten har betydeligt mere brug for drenge, som er ansporet og motiverede til at finde deres egen vej og som får at vide, at der brug for det, end mænd har brug for at angle efter moderstatens gunst og få at vide, at de er nogle taberrøve hvis ikke de kan efterligne kvinderne.

For hvad er det egentlig, som kvinderne gør, der er så fantastisk? De kan lytte efter og recitere hvad der bliver sagt, ja, men er det dem, som sidder på iværksættermentaliteten også? Er det dem, som er velfærdsstatens primære bidragsydere?

Nej, det er da ej. De er primære forbrugere af den. Så hav en smule respekt.

Myten om videnssamfundet lever i bedste velgående.

Prøv lige at se hvad Danmark rent faktisk lever af:

Bedstefar var bonde.
Far var landmand.
Jeg er agronom.

Prøv at rejse til udlandet og fortæl om danske universiteter:

"What did you call it ?? -- Sorry i dont think ive heard about it".

Martin Jeppesen

Jeg tror ikke kun det her handler om køn. Det handler også om at fysisk og manuelt arbejde, som traditionelt har været overladt primært til mænd, er blevet lidt underlødigt og foragtet - det er noget man outsourcer til kineserne eller østeuropæerne i dag, det er den danske mand da alt for intelligent og civiliseret til at beskæftige sig med... problemet er bare at det er han altså for det første ikke nødvendigvis, og for det andet er det noget ævl.

Præferencen for fysisk og manuelt arbejde har ikke nødvendigvis noget at gøre med evner og intelligens, det er bare en kasse som de der føler sig bedre end andre ynder at putte lavt uddannede i. Jeg synes det er på tide at vi holder op med at diskriminere mennesker, som hellere vil arbejde med deres krop end deres hjerne. Og så er det desuden på tide at danske firmaer mander sig op (eller kvinder sig op?) og tager deres del af ansvaret for den stigende arbejdsløshed, ved at undlade at flytte deres produktion til udlandet. Der er altså grænser for hvor mange AD'ere, mellemledere og direktører Danmark har brug for. Der er nødt til at være andre alternativer end kontanthjælp og topstillinger.

Jesper Andersen skrev:

...Jeg gad ikke endnu en omgang pigefikseret propaganda med Tove Ditlevsen, Hekse og andet elendigt bræk vi hele tiden blev udsat for.

Det er ikke den måde man engagerer en flok unge drenge der 2 minutter efter de har fået fri kan sidde derhjemme og skyde monstre på deres playstation eller slå en modspiller ihjel i world-of-warcraft...

Her er efter min mening også lidt af en perle. Det, jeg husker bedst fra f.eks mine dansktimer på HF var en småfed og kunstigt rødhåret feminist, som konstant listede Fay Weldon ind hvor hun kunne (hun brugte undervisningen som platform for sit indebrændte feminist-bræk), eller pjevsede digte skrevet af kvinder i selvterapi. Hun fik dræbt den aller-sidste rest af interesse for undervisningen, der var tilbage i mig i hvert fald.

Og hvor har jeg dog ofte tænkt på, at jeg burde lukke min forretning og lave mine penge sort, når jeg læser artikler som den ovenstående. Den minder i alt for høj grad om den horde af bekvemmelighedsstudenter, som sidder i deres intellektuelle elfenbenstårn og producerer absolut nul og en fis! Muligvis med en fremtid i Post Danmark... som misforstået geni, naturligvis.

Jeg orker knapt at betale skat til en stat, som bilder sig selv og resten af befolkningen ind, at kvinderne skal blive velfærdsstatens redning og burde være drengenes mentorer. Påstanden er lodret latterlig.

Efter min mening bestiller den ikke meget andet end at lægge forhindringer ud for drengene, og man kan efterhånden kun håbe på, at finanskrisen vitterligt får gjort det af med den gøgerede, vi kalder velfærdsstaten, så vi kan komme igennem et seriøst virkelighedstjek og se, hvem der egentlig klarere sig, og hvem der ikke gør.

Prøv at skrive 3 kvindenavne som skaffer Danmark eksportindtægter ved at bruge eller eksportere viden.

Gør det samme med 3 mandenavne - det er heller ikke nemt.

Vi danskere er en flok bonderøve, og hvis nogen i udlandet gider oversætte sig til at kunne følge denne tråd (et sprog der knap tales af 5 mill. tsk tsk) må de være ved at flække af grin.

(danish Bacon - hiii hiii- okay but too expensive).

Nej vi har nemlig ikke noget at byde på fordi vores industrisamfundstænkning smider det halve af arbejdsstyrken på gulvet istedet for at interesseret sig for de videnspotentialer der ligger ligger uden for skolastisk fastlåst kundskab/færdighedstækning.

Velfærsstaten som uddannelseskvalificering af arbejdsstyrken kan vi naturligvis ikke nedlægge hvis målet stadig er et demokratisk samfund, men vi kan bruge midlerne langt mere effektiv ved holde op med at topstyre ex. i uddannelsessystemet i en enten femininiseret eller maskulin retning, boglige eller praktisk retning. Alle fire kategorier er for længst udtjente, men holdes desværre i live af uvidende politikere og bureaukrater som slår sig om til eksperter på ex. lærerprofessionen.

Skal vi gøre internationalt må alle med ikke kun en eller anden forestillet elite med de "rette/rigtige" kompetencer til dette hersens forestillede videnssamfunds (whatever that is).

Alt det spændende, nye og progressive sker i de små lufthuller, hvor det særlige, unikke og inspirerende stadig kan gro, men de lukkes efterhånden som overvågnings- og måleinstrumenterne implementeres i de pædagogiske professioner.

Demokrati og pluralisering må genintroduceres so nøgleord i uddannelsessystemet hvis ny og spændende viden, kultur- og identitetsformer skal have plads til at gro.

Men disse tiltag går på tværs af regeringens styringsdoktriner og så er vi tilbage igen ved forestillingen om at man kan strukturere sig til gode skoler og institutioner inde fra borgen. Det er jo patetisk og sikkert også grunden til at ingen gider at være med på den vogn mere. Derfor må politikere tvinge, belønne og straffe lærere og elever til at være loyale overfor en tænkning, der døede for mange år siden, som nu har forvandlet sig til at mareridt regeringen ikke vil vågne fra og forsøger at døse os andre ind i.

Søren Kristensen

Jesper Andersens indlæg rammer også noget i mig.

Vi havde (tilbage i halvfjerdserne) i syvende klasse en stor fed klasselærerinde (bare for at sige at hun var ikke særligt sexet,) som bad klassen komme med forslag til en bog vi kunne arbejde med gennem vinterhalvåret. To bøger endte med at kandidere, den ene var Perlen af John Steinbeck og den anden var Forbandet Ungdom af J.D. Sallinger (mit forslag på vegne af drengene). Afstemningen blev dødt løb, hvorefter læreren trumfede valget af Perlen igennem. Oplevelsen blev for mig synonym med min underskoletid, hvor alt hvad der var bare en lille smule kontroversielt (der skulle ikke så meget til dengang) eller som kunne få en til at tænke, blev undertrygt til fordel for det pæne, det almindelige og det kedelige.

De mest utilpassede "ikke -så-boglige" drenge kan starte en løbebane som kriminelle, mens de velfungerende kan gå ind i militæret, politiet, og private vagtselskaber.

Herved skabes en ny balanceret fødekæde hvor disse drenge/unge mænd kan supplere hinanden omkring jobskabelse.

Marianne Mandoe

Jesper Andersens argumentation er så fundamentalt forfejlet at det er svært overhovedet at tage noget af det alvorligt.

For det første starter han med at formulere en hypotese, som så hurtigt bliver noget der minder om "formidling af facts" da det passer bedre ind i argumentationen end hypoteseformen.

For det andet mangler den fuldstændig faktuel viden. De "sandheder" der kommer frem under hele indlægget er ikke baseret på nogen reelle henvisninger eller almindelig viden.
Mænd generelt har ikke en BREDERE base af talenter at spille på end kvinder har. De er bare, traditionelt, blevet opfordret til at udvikle en bredere base af talenter. Mens kvinder har været opfordret til at lære at lave mad, sy, strikker, gøre rent og passe alle omkring sig.
Så det er turen direkte til PladderBalle med den argumentation.

Sidst, men ikke mindst.
Kvinder har i over 1000 år måtte tilpasse sig et samfund der under ingen omstændigheder var skabt hverken af dem eller for dem.
Nu har vi et samfund der er nogenlunde indrettet på at give begge køn en løbende start.
Jeg erkender blankt at de fleste fremskridt der er sket siden år nul er sket fordi geniale MÆND har haft uddannelse og mulighed. Med ganske få lysende kvindelige undtagelser.
Og mænd i dag er hverken dummere eller mere talentløse end de var for 100 eller bare 50 år siden.

Så mit lille indlæg bliver:
"FÅ SÅ LETTET RØVEN FISTER." ;-)
I kan godt. Mange af jer gør det også.
Men giv jeres hanlige afkom et solidt los i røven og lær dem at man må tage den sure skal på appelsinen af, før man når det søde.

Det gør det stadig og det er det der er hele problemet. Også lærerne er blevet trukket igennem det nationale hegemoni der for tiden bidrager til at opruste pædagogik til et sikkerhedspolitisk projekt for at sikre nationens overlevelse og sammenhængskraft. Og de lærer der benytter sig at nye fortolkningsrammer ekskluderes af lærerkollegiet der nok kender deres lus på gangen.

Det er egentlig interessant at vi aldrig har haft så meget fokus på anerkendende pædagogik, positiv psykologi, mindfulness, NLP etc. etc. i samme takt som ADHD-diagnoserne sprøjter ud på de elever der hverken kan eller vil idenficiere sig med og udvise loyalitet over for Perlen eller Bjarne Reuters forfatterskab.

Det er som om vi udøver symbolsk vold med den ene hånd om formiddagen og inviterer inklusions psykologerne, konsulenterne på besøg om eftermiddagen når skaderne skal beses og udbedres, der igen leverer nye refleksionsøvelser så den nationale industrisamfundsdiskurs kan glide ned uden mulighed for legitim modstand. En leg der kan fortsætte uden nogen bryder ind - fordi den ene hånd hele tiden har brug for den anden.

Men det er jo Naomi Kleins Chokdoktrin om igen. Man fastholder ekskluderende udmattende pædagogiske rammer med den ene hånd, der kalder på løsninger regering, embedsmænd og fagfolk sidder klar med, med den anden hånd (ofte små ni-punktsmodeller der så skal reformulere hele den danske skolekultur, men ofte cementeres det omvendte blot). Og det er måske lige netop det der er meningen. At vi lærer at blive ved læsten, hvis ikke alverdens ulykker skal overgå os (terror, muslimer, økonomisk krak, dårlig PISA-listeplacering - har jeg glemt noget :-))

"Perlen" - JA - men nu som forsvar og løsning på finanskrise, multikultur etc. Litterære, teoretiske og skolastiske kundskaber/færdigheer og kompetencer som bekræftelse af vores konforme pænhed modsat alt det der kunne inspirere til nye ukontrollerbare kritiske og kreative tænkninger.

Så vi skal ikke forvente nye spændende tænke- og handlemåder fra uddannelsesystemet fremover. Kun fra de få elever/studerende der er så heldige at have andre uformelle læringsressourcer at trække end klasserummets kastrerende uddannelseskultur.

"Så mit lille indlæg bliver:
“FÅ SÅ LETTET RØVEN FISTER.” ;-)
I kan godt. Mange af jer gør det også.
Men giv jeres hanlige afkom et solidt los i røven og lær dem at man må tage den sure skal på appelsinen af, før man når det søde."

Ahh - alt for letkøbt. Altså nu må "mændene" tage sig sammen over "kvinderne" der endelig er kommet til fadet.

Begge kategorier må reformuleres. Køn er et omstridt anliggende med mange mellempositioner der desværre holdes fast af forældede curricula, uddannelseskulturer og uddannelseslove etc. etc.

Hvis man endelig skal knytte and til ovenstående pointe kan man sige at det måske er paradoksalt at piger/kvinder på trods deres ofte bedre uddannelseskapitaler end mænd/drenge alligevel ender med dårligere jobs end mændene/drengene.
Og den pige der ikke vil være "lille artige Lise", i klasserummet, men hellere "Rambo" har stadig rigtig trange kår. Men omvendt er det på arbejdsmarkedet. Her vil man have folk der kan kæfte op, tænke nyt, løbe forrest, være kold i røven.

Konflikten er altså langt mere kompleks end at den ene eller anden gruppe nu også må tage sig sammen og "lette røven" og "komme frem i skoene" etc. etc..

"Ligger en del af forklaringen på at drengene sakker agterud i forhold til pigerne, ikke i det at pigerne bliver tidligere modne end drengene."

Dette skriver Per Langholz, og der i har han ret. Dette modenhedsforhold følger med "drengene" helt op i begyndelsen af tyverne, hvilkes bl.a. kan aflæses i statistikker over færdselsuheld og kriminalitet.

Søren Kristensen

Hvis bare drenge vidste hvor meget fisse de kan score ved at lære at læse og blive klogere at høre på, ville problemet slet ikke eksistere. Men sådan er verden nu engang ikke skruet sammen.

Søren Kristensen:

Så er spørgsmålet om den "fisse", vi stilles i udsigt, generelt er værd at jagte potensforlængere for.

Det er den, i mine øjne, ikke - hvilket lige præcist er årsagen til, at jeg har overvejet at lukke min forretning og høste mine penge sort.

Jeg mener simpelthen ikke, at den danske kvindebestand er besværet værd, HVIS man i øvrigt kun arbejder for at få fisse... hvilket selvfølgelig også er løgn.

Så åndsfattig er indstillingen til arbejdslivet vel ikke generelt, og mine egne interesser (ud over fisse) fik også mig selv på andre tanker - men kun lige nøjagtigt.

For mig at se er et af de grundlæggende problemer i denne debat, at man krampagtigt forsøger at holde fast i forestillingen om, at der går en klar skillelinje mellem de to køn: Mænd er på denne måde, mens kvinder er på en anden måde.
Den eneste ABSOLUTTE forskel på mænd og kvinder er, at at kvinder føder børn, mens mænd får dem.

Dette faktum kan man så nuancere med at sige, at kvinder statistisk set oftere har et eller andet træk end mænd - og omvendt.

Fortsætter man med at fastholde diskusionen i et mand<>kvinde greb kommer man til at overse de piger/kvinder, som ikke passer ind i det forsimplede billede og de drenge som heller ikke passer ind.

Det handler derfor ikke om, at folkeskolen skal rumme både drenge og piger - det handler om, at folkeskolen skal rumme alle individerne.

Der bliver stillet masser af krav til både drenge og piger i folkeskolen, men der åbnes ikke ret mange muligheder op for dem. Pigerne forventes at opføre sig på én måde, mens drengene forventes at opføre sig på en anden.

Det er muligt, at skolens indretning i dag fordrer, at ekstra mange piger kommer ud i den anden ende med en lang videregående uddannelse, men der er så også ekstra mange piger der i mellemtiden udvikler alle mulige former for skadelig adfærd (f.eks. spiseforstyrrelser, cutting, bliver medlemmer af bander osv.) I succesen glemmer man at notere sig, at den også har omkostninger for pigerne.

Det leder hen til konklusionen, som er fremsat af flere her, at der ikke kun er tale om tabermænd, der er så sandelig også tale om taberpiger. Og det nytter næppe bare at sige, at de skal tage sig sammen.

Hvad med at sørge for, at børnene kan lide at være i skolen og så derefter forsøge at lære dem noget?

Marianne Mandoe

@ Benjamin Laier

Hvis du nu læste hvad det var der stod i det lille opstød, så ville du kunne se at en del af årsagen er at drengene mangler positive forbilleder når det kommer til det faglige.

Rambo og Tarzan er da meget seje. Selv om jeg er kvinde syntes jeg det er god underholdning.
Men det er jo ikke studenterhuen der trykker hos nogen af dem. Og i dagens samfund ville begge nok ende med at bo på et lille hummer uden nogen form for fornuftige fremtidsudsigter.

Fagkundskaben (altså dem der er kloge på børn og deres opvækst) har i årevis skreget op om at drenge behøver MANDLIGE forbilleder. Og ikke Mærsk og Don Ø. Men nogen der rent faktisk er tættere på de kære poder.
Det betyder fædre, mandlige pædagoger og lærere.

Altså...... ket bagdelen og bliv en del af jeres drenges dagligdag. Både hjemme og hvor de nu færdes om dagen. Daginsitutioner og skoler.
Vis dem at det nytter ikke noget at rende rundt og tro man er verdensmester i coolness. For coolness giver ikke en solid fremtid.

Jeg ved ikke helt hvilken modtager du henvender dig til, men jeg kender ikke de der fraværende mænd du tilsyneladende har i tankerne. Det er voldsomme generelseringer du skriver "fædrene" ind i. "Rambo" og "Lille lise" er eksempler på kategorier der kan anerkendes hvis de indtages af de rigtige personer.

Vil man gerne være en drengepige eller en pigedreng har man det svært for disse sociale koder har hverken sprog eller eller repræsentationsformer i de fleste skolekulturer (endnu), Jeg mener ikke at små drenge skal se op til Rambo som filmhelt eller Lille Lise som passivt dydsmønstre ovre i hjørnet eller på forreste række.

Børns identeter pårvirkes og udvikles ikke af enkeltstående rollemodeller, men af en lang række forhold, der hverken kan isoleres til familien, offentligheden, arbejdspladsen eller medierne. De opstår som hybrider på tværs af de nævnte kategorier i mere eller mindre overlappende og ligefrem modstridende udgaver.

Vi skal med andre ord ikke opfinde afgrænsede rollemodeller børn skal lære at se op til. Det er lige netop dem der skal pluraliseres som nye mulige måder at være mand, kvinde eller barn på. Som mand eller kvinde må man måske ligefrem tilegne sig en slags relationel bevidsthed og ikke låse sig fast i uddaterede begrænsende bevidsthedsformer.

Men derfor må vi selvfølgelig stadig holde fast i børnenes rettigheder til selv- og medbestemmelse og retten til at blive artikulere sin(e) identitet på atter nye måder sålænge det er inden for demokratiets grænser. Men at opstille færdige idealer vi/børnene skal længes efter bringer os længere ind i de(n) problemstilling(er) angående (stereotype køn) vi forsøger at komme ud af.

Iøvrigt skal vi holde op med at tale om at individer og grupper "mangler", men istedet beskrive de ønskede fremtider vi gerne ser vores børn eller hinanden som en del af. "Mangel"-legen kan nemlig fortsætte i det uendelige. Det er en slags my-way eller the-highway relation der ikke er nogen lykkelig udgang på. Vi må istedet opfinde nye fremtiden og stoppe med at bruge genbruge gamle floskler som videnssamfundet, "de stille piger" eller "de vilde drenge". "De praktiske begavde", "de bogligt begavede". De vattede fældre, der ikke kan finde deres plads i det senmoderne globaliserede Danmark overfor de androgyne kvinder med kant, universitetsuddannelse og karriere.

vi må ud og kigge efter igen, problematisere de gamle kategorier så nye kan komme til.

Jesper Andersen

Jeg forsøger lige at uddybe mig selv:

Ak, problemet med hypoteser er at de bliver taget som sandheder for hurtigt. Det afgørende spørgsmål er her, under antagelse af hypotesen er sand, om den er årsagen til, eller en konsekvens af det observerede. Mit indspark var at hvis du tager hypotesen for givet og hvis du tager den som årsagsgivende, ja så kan det forklare en del.

Et argument for hypotesen om at mænd samfundsmæssigt set har større spredning end kvinder er ikke svært at give. Der er *oplagt* flere mænd i direktørstillinger end kvinder. Men det er kun halvdelen af normalfordelingskurven. Der er også oplagt flere hjemløse mænd end kvinder:

http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=6892

"Hovedparten af de hjemløse er mænd (78 pct.) og 22 pct. er kvinder. De fleste hjemløse er yngre eller midaldrende. 23 pct. er unge mellem 18 og 29 år. 53 pct. er mellem 30 og 49 år."

Antallet af "tabere" (Knapt 5000) passer umiddelbart meget godt på antallet af "vindere" normalfordelingsmæssigt.

Historisk set gennem de sidste 1000 år har din chance for at viderebringe generne som kvinde også været langt større end chancen for at gøre det som mand - simpelthen fordi dem med magt ("direktøren") trynede dem uden ("den hjemløse"). Samfundet var skævt indrettet således, at kvinder blev frataget deres muligheder - mod at de så til gengæld ikke skulle i krig, ikke kunne "bruges" til hårdeste arbejde mm.

Sidebemærkning:

Man kan kun takke kvindeoprøret for at de lavede om på *den* skævvridning. Og man kan diskutere om de er færdige. Specielt når ligestillingsrapporterne jeg har set er statistiske makværk som næppe viser den egentlige fordeling. Se for eksempel "World Economic Forums" gendergap 2010 måling:

http://www.weforum.org/pdf/gendergap/rankings2010.xls

(det der er rådata - søg lidt rundt for deres kommentarer)

Det viser med tydelighed at vi som land, når det gælder ligeløn, er ringere end Lesotho. Og at vi ikke behøver gøre en døjt. Når Helle Thorning har været statsminister i 8 år, ja så er vi blevet ligestillede....

--

Da jeg i sin tid dyrkede idræt på et temmeligt højt plan, der havde man indset at piger udvikler sig hurtigere end drenge og man havde derfor indført en 2-års differens. En "Junior-pige" var altså 2 år yngre end en "Junior-dreng". Påvirker det mon folkeskolen og indlæringsevnen? Det lader til at drenge er længere tid om at få sig en uddannelse og der er måske en sammenhæng.

Og hvor vil jeg egentlig hen med den hypotese jeg satte op? Her er kernen: Unge mennesker, drenge som piger, har en *meget bredere fordelingskurve end i tror* evnemæssigt. Derfor går det ikke at der undervises til et gennemsnit. I taber bunden af kurven, og i taber toppen af kurven. Basta! Individuelt tilpasset undervisning er en nødvendighed for at de svage elever kan klare sig - *og* for at de stærke elevers talenter bliver udviklet. Og ja, det betyder 12-årige på universitetsniveau af og til. Sådan er det bare - der er ikke nogen hastighedsgrænser i læring. Og lærerstaben må tilpasses efter dette behov. I risikerer 8. klasses elever som er klogere end læreren ellers, og det giver selvsagt ikke den fornødne respekt.

Hvis hypotesen er *falsk* og i underviser til gennemsnit, så skader det ligeligt over kønnene. Det er dårligt! Hvis hypotesen er *sand* så skader det drengebørnene afgørende mere end pigebørnene. Det er katastrofalt - vores styrke ligger i at vi har så mange kvinder på arbejdsmarkedet. Det går ikke vi smider mændene overbord.

John Houbo Pedersen

OK, jeg har forstået at mænd har mindre hjerner end kvinder. Hvordan fanden kunne det komme så langt.
I mit liv har jeg truffet mange utroligt inskrænkede kvinder, men det er ikke signifikant, og det er nok fordi jeg er dum.

Marianne Mandoe

Til Benjamin Laier

Når der står @ Benjamin Laier, ja så er det til den person hvis navn står efter @'et.

Generelt...... og man er nødt til at diskutere generelt i et forum som dette..... så er dit svar til mig en lang gang ansvarsforflygtigelse.
Nej.... man skal ikke sætte begrænsede rollemodeller op for børn, men man skal VÆRE der. Både i hjemmet, i daginstitutionen og i uddannelsessystemet.
Det er DER drengene skal møde deres direkte rollemodeller. Ikke som glansbilleder i film, på fodboldbanen og i medierne.

Så mit lille opråb om at mændene skal få lettet bagdelen og lade være med at beklage sig og derefter tro at "andre" rager kastanierne ud af ilden, er stadig det bedste råd.

Det er OGSÅ jeres ansvar. Det er OGSÅ jeres børn. Det er OGSÅ jeres fremtid. Det er det det drejer sig om. Ikke hvorvidt I har et kollektivt horn i siden på feminister/kvinder og et horn i siden på det I kalder et "Feminiseret samfund".
Det "Feminiserede samfund" som mænd i meget høj grad SELV har skylden for.
For I vil jo ikke være pædagoger og lærere.
I vil ikke være dem der tager fri fra arbejde for at passe en unge med lang-snot.
Og så længe mænd ikke, generelt, er med til at forme vores børn og unge, så er I heller ikke med til at forme det samfund vi lever i.
For der er forskel på "Samfundet" og "Forretningsverdenen".
Og når I (generelt) svigter at hjælpe med at forme jeres sønner og sørge for at de lærer det de skal lære for at klare sig i livet, så flygter I også fra ansvaret.

Jens Carstensen

Jonas Nielsen har såmænd ret i, at mange vidensjob bliver varetaget af selvlærte hoveder, hvor studenterhuen aldrig har siddet på. Der er sågar ledere i industri og marketing samt i reklamebranchen som varetager ansvarsfulde stillinger og det uden at have de store akademiske eksamener på CV-et. Billedet er nok mere kompleks, men i folkeskolen er det dog stadig, som Ole Thofte nævner, drengene som er gået i stå og for hæftet diagnosen ADHD på sig. Det underlige er, at der en overvægt af ADHD-drenge i Hovedstadsområdet sammenlignet med provinsen og især Vestjylland, hvor der slet ikke tilnærmelsesvis bliver konstateret ADHD i samme omfang som mod øst.Hvorfor forholder det sig sådan?
Jeg tænker, at det kunne være godt, at få undersøgt hvordan der rekrutteres arbejdskraft til de videnstunge jobs i industrien i DK og på folkeskoleniveau ville det måske være på tide, at spørge ind til drengene selv (i de øvre klassetrin).Spørge dem om, hvad de tror der skal til, for at de kan komme afsted,få lektierne gjort færdige og genvinde interessen for læring i skolen?
Måske skal lærerne også snart have ro til at forme deres folkeskole selv, så må "vi" håbe, at ikke alt for mange Middelklasseforældre fortsætter med at sætte deres små pus i Privatskoleregi.De private skoler som i sidste ende jo også er skattefinanseret og hvor de velfungerende børn primært kan boltrer sig.Læs f.eks. artiklen:Opsang til MIddelklassen i Informations arkiv.

AMEN! sig jeg lige for Marianne Manoes passionerede valgtale kvinders rettigheder bøvl med de sløve mænd. Når jeg adresserer din din modtagerposition er det fordi jeg ikke kan genkende dit meget fortegnede og unuancerede billede af moderne fædre.

Derfor tror jeg du må besinde dig udstrækningen af dine observationer. Du refererer til et familiemønster generationerne fra 50'erne var indskrevet i. Mænd er i dag (+30) meget passionerede og ambitiøse på deres børns vegne. Man kan nærmest ikke komme til for dem på legepladser og i svømmehaller om søndagen.

Lige nu vælter det ind med unge mænd på læreruddannelserne og folkeskolerne er langt fra så feminiserede som tilfældet var for 10-15 år siden. De pædagogiske fag har tidligere været afsæt for demokratisk kritik af skæve kulturelle, kønslige og klassemønstre og derfor må disse strukturer naturligvis udfordres og omformuleres, ex flere lærertyper kan se dagens lys.

Men alt dette kan ikke ske med afsæt i at kvinderne leger husmødre og mændene skaffedyr for det er bestemt en sandhed med modifikationer.

Jeg kan bestemt heller ikke se hvad det er for et ansvar kvinder tager mere alvorligt end mænd. Hvad er det nærmere for en opdragelse kvinderne giver deres sønner og døtre som mændene ikke gør og hvilket samfund er det nærmere mændene er ansvarlige for ikke bliver realiseret. Har du særlige rollemodeller i tankerne som kvinder kan og skal gives videre til kommende medborgere.
kom med et par eksempler. Jeg kan simpelthen ikke se hvad det for et "ansvar", opdragelse eller dannelse børn ikke får fra deres fædre som de kun kan få fra deres mødre.

Du kan være stensikker på at ingen har noget at laden den anden høre, når det kommer til stykket :-)

Det handler derimod om en institutionel almen dannelse af børn og unge og en samfundsmæssig anerkendelse af ex. fædres lige muligheder for barselsorlov etc. Gedigne arbejdsrettigheder, der kan forstyrre og udfordre de traditionelle rollemønstre som begge køn er ansvarlige for at udvikle.

Marianne Mandoe

@ Benjamin

"i>MÆND I INSTITUTIONER
I oktober 2006 var der 1,8 procent mænd ansat i vuggestuer i Danmark og 6,3 procent i børnehaver, mens skolefritidsordningerne og klubområdet er topscorere med henholdsvis 23,9 og 46,4 procent mandlige ansatte

Der er under 30% mandlige lærere i folkeskolen.

Bejnamin..... det kan godt være at i DIN omgangskreds eller i dit lokalområde er det almindeligt at fædre deltager en del i deres børns opvækst. Og som jeg skrev så generaliserede jeg.

Men verden går længere end til kvartersgrænsen og enden af din næse.
Og fakta er at det stadig er kvinderne der står for pasningen, opdragelsen og omsorgen.

Så kommer argumentet "Men vi laver lige meget i hjemmet". Jeps.... det foregår i de fleste akademiker/højtuddannede familier.
Men når kvinder gennemsnitligt stadig laver 50%mere af arbejdet i familien end den gennemsnitlige mand...... så kan du selv forestille dig hvordan det står til i ikke-akademiske familier.

Og det er jo ikke DINE børn der er i fare for at blive tabt på gulvet. Det er ikke børnene fra de højtuddannede familier (generelt) der bliver tabt på gulvet.

@ Marianne

Jeg er helt med på at der stadig er en større overvægt at kvinder i de pædagogiske professioner (endnu), men jeg kan ikke se at det entydigt skulle femininisere drengebørnene på en måde så de ikke lærere at blive kritiske demokratiske deltagere i samfundet. Naturligvis har alle børn brug for en almen dannelse præget af mange undervisningsmetoder, læringsformer etc. , men at et mindretal af mænd i folkeskolen skulle hindre det har jeg svært ved at se.
Det er derimod pædagogikken der må kvalificeres, hvis dannelsesmulighederne skal forandres frem for om lærerne har det ene eller det andet kønslige, religiøse eller kulturelle tilhørsforhold.

"Men verden går længere end til kvartersgrænsen og enden af din næse."

Det samme kunne jeg jo sige til dig. Det er lige præcis den slags problemstillinger man ikke kan generalisere over uden at ende i et "det er fanme også for d....!" Det er tyndt og det holder ikke. Det må vi lade kvalitative undersøgelse og afklare så nuancerne kan komme frem skrue ned for de generelle overvejelser sikkert kun få af de omtalte grupper er enige med dig i.

Og antyder du at samtlige traditionelle "arbejderfamilier" på samfundets "bund" udelukkende indskriver sig i partriakalske familiemønstre uden interesse for offentlige demokratiske anliggender? Eller at alle mænd med en kort eller mellemlang uddannelse ikke deltager i opdragelsen af deres børn og at de derfor grundet overvægt af kvindelige pædagoger og lærere i institutionslivet bliver til "videnssamfundets tabere".

Det er jo fuldstændig absurd og sikkert temmelig fornærmende for flere af disse samfundslag.
Skam dig Marianne :-)

Søren Mikkelsen

Sikken masse debat... saa snart der gaar sex i sagen.

Det saakaldte "samfund" har nu udviklet sig derhen hvor (endnu) en stor gruppe mennesker er blevet overfloedige. Hvordan kan "vi" (= statsmagten) saa haandtere dem, synes debatten at spoerge.

Men det gider jeg ikke lege med paa.

Den naeste intelligente politiske aktoer som kan tilbyde disse maend lidt respekt og "vellønnet, ufaglært arbejde" kan sandsynligvis faa magten. Bliver det sortebrun blok som kanaliserer segmentet ind i deres statstro bataljoner? Eller har de mere progressive kraefter noget at tilbyde?

Enig! denne gruppe, hvor stor eller lille den end er udgør et politisk terræn, der endnu ikke er "kodet". Lidt som da den rådne banan (vestdanmark) hurtigt blev indfanget af Dansk Folkeparti fordi venstrefløjen var for langsom.

Marianne Mandoe

BEnjamin. Jeg nægter at skamme mig fordi den bedre uddannede del af befolkningen (generelt) ikke vil se virkeligheden i øjnene.

Når kun TRE procent af pædagogerne i vuggestuer og børnehaver er mænd, er det ikke en tilfældighed. Det er tvært i mod et tegn på at samfundet er langt mere skævvredet end det uniddelbart ser ud til at være.

Resultatet bliver lige netop at vi taber de drenge der har brug for positiv feedback fra mandlige tilstedeværende rollemodeller.
Det hedder den sociale arv, og er noget af det sværeste at bryde. Men vi bliver nødt til at bryde den, for selv om jeg er hvad nogen kalder "betonfeminist" så er jeg i bund og grund en der mener at ALLE, uanset køn, skal have de samme muligheder. Og det har de ikke hvis drenge fra dag et får at vide at de ikke dur. For gu dur de.
Men de dur måske ikke i et miljø der udelukkende består af kvinder.
Og det er ikke kvindernes skyld.
Det er i lige så høj grad mændenes skyld.
For hvis der nu var prestige i at sørge for at vores unger får en god opvækst og uddannelse så ville der være flere mænd der levede det karrierevalg.
Da mænd (generelt) ikke vælger den form for karriere, så er det i drengenes allerede blevet svigtet i nogle af de vigtigste år i deres liv. Uanset hvor gode kvindelige pædagoger og lærere er, så er de ikke mandlige rollemodeller.

Alt jeg siger er at så længe mænd (generelt) ikke tager ansvar for at de drenge der vokser op, så nytter undskyldninger, omskrivninger og bortforklaringer intet.
Mænd er nødt til at komme på¨banen. For vi har brug for begge køn, på lige fod, for at få samfundet til at fungere.

Og hvis du har anker mod min argumentation om fordeling af både stillinger og arbejde i hjemmet, så kan du jo modbevise dem. Ikke bar argumentere i mod dem. For argumenter uden nogen form for fakta bag er ikke andet end personlige meninger.

Antal procent mandlige pædagoger i vuggestuer og børnehaver:
http://www.bupl.dk/internet/BoernogUnge.nsf/0/9F3696CA6D72FF54C12572F800...

Mandlige lærere i folkeskolen:
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/08/09/055806.htm?rss=true

Arbejde i hjemmet:
http://politiken.dk/indland/ECE682307/hver-fjerde-mand-jeg-laver-for-lidt/

"Jeg nægter at skamme mig fordi den bedre uddannede del af befolkningen (generelt) ikke vil se virkeligheden i øjnene."

Jeg ved ikke hvilken virkelighed du taler om, men det må være din i det her tilfælde.
Der er ingen forskning der peger på at drengebørns demokratiske deltagelse og almen dannelse kan afledes af kvindelige lærere og pædagoger. Du kobler mere eller mindre bevidst kvinde som biologisk og kulturel konstruktion sammen. Kvinde som identitetskategori kan skaleres som en både homogen og heterogen/hybrid størrelse. Kvindeidentitet og kvindekultur er ikke en fast statisk størrelse, der kun kan anerkende feminine sider af drenge.

Det troede man i begyndelsen af 2000-tallet da Bourdieu stadig var hot og der skulle brydes med den negative sociale arv. Altså at habituelle rigide handletvange var historisk nedarvede og manifesterede sig i stigmatiserende handlingsmønstre der påvirkede samtlige 60.000 lærere i den danske lærestand. Det ved man i dag er noget sludder.
Ifølge kønsforskere som Dorthe Staunæs (2003, 2004) og Dorte Marie Søndergaard (1996) kan der godt opdyrkes fastlåste kønskulturer i de pædagogiske professioner men at de skulle være særlig "kvindelige" er der ikke belæg for. Er børn med homoseksuelle forældre også mere udsatte end børn med heteroseksuelle forældre. Det er der heller ikke belæg for at konkludere. Men dermed siger jeg ikke at begge køn skal ikke efterstræbe en lige repræsentation i de pædagogiske professioner. Men at konkludere at lige repræsentation af kvinder og mænd skaber mere inklusive anerkendelsesstrukturer er der intet belæg for og det har Anders Rasch på intet tidspunkt undersøgt. Han har arbejdet med fagdidaktik i historiefaget på lærerseminarier.

Kvindekroppe og mandekroppe trække hver især på mange forskellige kulturformer der ikke kan siges at være reserveret til det ene eller det andet køn. Der kan være politiske og institutionelle ideologier der skaber disse fastlåsninger, men det har intet med mænd eller kvinders handlemønstre at gøre, men derimod fortolkningerne af dem og reaktionerne på dem. Og disse fortolkninger skal brydes op uagtet hvilke etniciteter, køn eller religioner institutionerne domineres af.

Og det er da dejligt at Kenneth Reinicke er tilhænger barselsorlov til mænd. Det er jeg enig med ham i. Arbejdsmarkedsrettigheder kan rykke på sociale institutionelle strukturer, det er der mange beviser for.

Det er fantastisk at læse hvordan Dorthe Lange kobler stillesiddende læringsformer med særligt kvindelige undervisningsformer. Det er sgu stigmatisering der rykker :-)

Vi skal holde op med at gå efter manden/kvinden, men efter bolden uagtet, hvilke kroppe der underviser vores børn. Det er deres kulturelle identiteter vi skal synliggøre effekten af og den er overhovedet ikke afhængig af at sidde fast på en kvinde eller mandekrop. At den så bliver det er et ideologisk problem, der ikke bliver mindre af at få lige så stigmatiserede mænd ind i institutionerne.

Yderligere bliver simpelthen nødt til at afklare hvilke mandelige rollemodeller du gerne ser repræsenteret i institutionerne. For mig at se lyder det som om du lige som Dorthe Lange mener at mænd er dem der slåser, lege vilde lege og klatrer i træer og kvinderne pænt sidder og tegner med pigerne. Det er jo lige netop den slags forestillinger der skaber og vedligeholder de stereotyper du tager afsæt i.
Og findes den slags institutionskulturer bliver problemet ikke mindre af at ansætte mandelige pædagoger da problemet er strukturelt og ikke personligt funderet.

De institutionelle strukturer skal kvalificeres demokratisk uagtet, hvilke identitetskategorier, der eksisterer i institutionerne ellers kunne man jo også sige at de sorte og vide skal være lige repræsenteret, muslimer og kristne skal være lige repræsenteret, de dumme og kloge skal være lige repræsenteret, de normale og unormale skal være lige repræsenteret. Det bliver jo perfidt, Disse forskelle er jo konstruerede skaber selv det den virkelighed de henviser til.

Summa Summarum: Man kan sagtens skabe anerkendende læringsmiljøer uden at begge køn er ligeligt repræsenterede da både læring, identitet og dannelse er kulturelt betingede kategorier, der naturligvis kan og skal udfordres og omprofileres uagtet, hvilken krop og tilhørsforhold, der nu er tale om.

Skal vi noget må vi gå epistemologisk tilværks og arbejde med de sproglige og diskursive repræsentationsformer institutionerne domineres af og ikke lege med på dem som om de var virkelige med ex. kvinder og mænd som to entydige kulturer. Vi må derfor i udgangspunktet vinke farvel til den gamle modsætning mand>

Sider