Folk standser glanende op på Christiansborgs gange, da Anders Fogh Rasmussen passerer forbi med sine sikkerhedsvagter i hælene. Hans smil er lige så stramt som sømmene i det skræddersyede jakkesæt, og i den forstand ligner han sig selv; kontrolleret og beslutsom.
Men for hvert skridt, han tager, skriver historien en linje i hans eftermæle. Og det bliver ikke nær så sømmeligt, som hans ufejlbarlige image.
For Foghs økonomiske politik var slet »ikke så ansvarlig, som den burde have været«, som Schlüters tidligere finansminister Palle Simonsen (K) siger.
»Han er den statsminister, der har haft det mest favorable udgangspunkt, og det har han formøblet,« lyder en anden hård dom fra professor Ove Pedersen, Copenhagen Business School.
Fogh efterlod både økonomien og Venstre i nedgang og Danmark i krig.
»Jeg er slet ikke sikker på, at jeg har lyst til at huske ham,« siger William Friis-Møller, der har været ambassadør i en menneskealder og stadig husker Foghs håndtering af Muhammed-krisen som et af de største udenrigspolitiske fejltrin nogensinde.
Virkelighedens Fogh
Når bagklogskabens lys rammer Fogh fra den rigtige vinkel, kan den trænede beskuer ane, hvordan han efterhånden tynges af sit eget eftermæle.
»Det, vi ser i øjeblikket, er, at virkeligheden indhenter ham. Hele hans måde at træde frem på som den ekstremt kontrollerede og strategisk tænkende statsminister var blot en måde at brande sig selv på. Men nu oplever vi, at hans eftermæle genskrives i løbet af kort tid. Der er indtrådt en refleksionstid, og her viser det sig, at så kontrolleret og strategisk var Anders Fogh Rasmussen måske slet ikke. Sådan kan ingen dansk statsminister have været i så mange år. Hvad var formålet med at føre Danmark i krig? Hvorfor foretog han fejlkalkulationer i den økonomiske politik? Selviscenesættelsen fremtræder delvis falsk, og hans brand afslører sig under alle omstændigheder som fortænkt,« siger Ove Pedersen.
Denne decemberdag blev det længe ventede portræt af Fogh offentliggjort, og det kom op at hænge på væggen i Christiansborgs såkaldte vandrehal. Derfor gæstede han også for en sjælden gangs skyld det officielle Danmark, som han forlod i april 2009 til fordel for posten som generalsekretær i NATO.
Det atypiske portræt får sandsynligvis en linje eller to i fremtidens historiebøger, og under alle omstændigheder igangsatte det på ny debatten om Foghs eftermæle. Om maleriet tegner et billede af en ansvarlig eller uansvarlig statsminister, afhænger af øjnene, der ser. Information har talt med en række eksperter og politikere i forsøget på at gøre status over Anders Fogh Rasmussens eftermæle.
Økonomien
På det nye kulørte portræt er der ingen umiddelbare henvisninger til den økonomiske politik, selv om det er det, som Fogh vil blive husket bedst for. Skattestoppet blev hans varemærke, og den dag i dag får Venstre at høre for det, hvis de hæver selv den mindste afgift.
Da den digitale skattestoptæller forsvandt i forbindelse med relanceringen af hjemmesiden venstre.dk, affødte det anseelig mediebevågenhed. Således er Løkke-regeringens politiske handlerum stadig begrænset af Foghs kontraktpolitik, der var så klart formidlet. Ekkoet af Venstres valgkampslogan fra 2007 runger stadig; 'Venstre - så ved du, det bliver til noget'.
Fogh vandt tre valg i streg på både at love velfærd og skattelettelser. Men tilbage står konsekvenserne: Fogh forvandlede en overskudsøkonomi til en underskudsøkonomi, understreger Ove Pedersen.
»Han overtog landet i en økonomisk situation, som var ganske positiv. Begrænset arbejdsløshed, liden statsbudgetunderskud, rimelige vækstparametre. Sammenlignet med, hvordan Schlüter og Nyrup overtog, sad Anders Fogh Rasmussen i 2001 i en betydelig mere positiv situation. Derfor er det karakteristisk, at situationen er omvendt, da han forlader statsministerposten. Der er vi igen på vej mod et statsbudgetunderskud for første gang i en 0tte-ni år, arbejdsløsheden er tiltagende, og der er en galopperende vækst i den offentlige sektors udgifter. Det er få statsministre, der har formået det.«
Selverkendelse
Oppositionen har længe hylet op om, at det var umuligt med både skattelettelser og velfærd. Men også fra Foghs egen fløj lyder der kritik.
Palle Simonsen, manden bag Schlüters stramninger i slutfirserne, fik selv eftermæle som genopretningens grand old man. Han har ikke meget ros tilovers for Fogh-æraens økonomiske politik. Når Simonsen ser på sine borgerlige efterfølgere, er det 00'ernes ødselhed, der springer ham i øjnene.
»Perioden var præget af kolossal vækst i de offentlige udgifter, og det er en af årsagerne til, at vi nu rammes hårdere af krisen, end vi ellers skulle have været. I forsøget på at please vælgerne, var Fogh tilbøjelig til at føre en for ekspansiv politik,« siger Palle Simonsen.
Med Foghs de facto-flertal og de sunde finanser kunne han have valgt at være reformernes mand. Men det gjorde han ikke. I stedet sad milliarderne løst, og Velfærdsforliget var utilstrækkeligt, mener Simonsen.
»Velfærdsforliget blev solgt som om, at nu var alle problemer løst, og det viser sig i dag, at det var de bestemt ikke,« siger han.
Tidligere politisk ordfører i Venstre, Jens Rohde, erkender også, at Venstre fejlede ved ikke at føre en strammere økonomisk politik.
»Det er en kendsgerning, at væksten i den offentlige sektor fortsatte markant. Som liberalist lægger jeg ikke skjul på, at det ikke var en målsætning,« siger han og forklarer, hvordan den gunstige konjunktursituation simpelthen blev en 'sovepude':
»Vi skulle bruge skattestoppet til at føre en opdragende debat i befolkningen. Men virkeligheden blev, at pengene fossede så meget ind i statskassen, at vi kunne efterkomme andre partiers ønsker uden samtidig at stille modkrav om, at nogle skulle af med noget. Derfor udviklede debatten sig til et spørgsmål om, hvem der kom med flest milliarder, og vi glemte den ideologiske debat. Den gode økonomi blev en sovepude for den vigtige borgerlige debat om, hvordan der skulle prioriteres,« siger han.
Rohde bærer selv sin del af ansvaret og indrømmer, at det er nemt at komme med kritik, når det er for sent.
»Men man må lære af sin historie. Jeg siger det ikke for at kritisere, men for at gøre klart, at vi kunne have gjort det bedre. Det skal man erkende for ikke at begå de samme fejl igen.«
Ifølge Ove Pedersen er Foghs økonomiske politik ikke kun et problem på statens bundlinje. Opsvingstiden gav også danskerne dårlige vaner, som vil forvolde problemer de næste 10-15 år. For nok var det mageligt, da selv de mindste rækkehuse fik et samtalekøkken, og ingen problemer var større, end at de kunne løses med en kassekredit. Men i længden går det bare ikke.
»Han gav den danske befolkning en forventning om, at de kunne leve over evne. Pumpede store ressourcer ud i form af skattelettelser i en situation med lav rente, hvilket skabte forventninger og et forbrugsmønster, det viser sig, at den danske økonomi ikke kan bære, ligesom skatteborgerne og den økonomiske vækst ikke kan bære forventningerne til den offentlige sektor.«
Partiformanden
Fogh vandt vælgerne, men på sin vej til magten sled han på Venstremedlemmernes velvilje. Mere end 20.000 medlemmer forlod partiet, mens Fogh var formand. Handelshøjskolevenstre tabte han til Liberal Alliance, der i dag har overtaget rollen som Danmarks liberale parti, og Højskolevenstre tabte han til Fælleslisten, da han med centralisering og supersygehuse brændte den historiske bro til sind og hjerter hos jyske bønder.
I Venstres gruppelokale er stemningen mere uformel i dag, og der er højere til loftet, end da Fogh sad for bordenden. For flere folketingsmedlemmer, som Information har talt med, opleves Foghs farvel som en lettelse. Men samtidig har han efterladt et magttomrum, der skaber mere uro. Fejltrin og soloudmeldinger har blomstret i Foghs fravær og det politiske flertals spinkelhed. Fogh forlod sit parti, da udfordringerne blev størst. Den nedslidte regering og den økonomiske krise overlod han til andre at tage sig af. Det kunne de ikke, og alle målinger tyder på, at Venstre mister regeringsmagten ved næste valg.
Og netop fordi Fogh af sine egne beskrives som så uhyre selvoptaget, fremstår hans exit også egoistisk. Han rustede simpelthen ikke partiet til at stå på egne ben. Som en kilde højt placeret i partiet beskrev det til Information i foråret:
»Det er et ødelagt parti, han har efterladt sig. Han har ødelagt debatten i partiet. Han har ødelagt det frie ord, og det ved han godt selv. Partiet var hans redskab til at blive statsminister, og det eneste, han var optaget af, var at få magt og at skabe sig sit eftermæle. Han er den statsminister i Danmarkshistorien, der har været mest liderligt optaget af sit eget eftermæle.«
I mellemtiden er meningsmålingerne vendt fra 2001-valgets 31,2 pct. til senest 21 pct. ifølge Altinget.dk, som opgør gennemsnittet af en række meningsmålinger.
Danmark i fare
Et ørkenlandskab med kampvogne fylder halvdelen af Fogh-portrættet, og naturligvis er udenrigspolitikken endnu en ting, han vil blive husket for.
Før Anders Fogh Rasmussen blev statsminister, var Danmark kendt som et humanistisk velfærdsforbillede i hele verden. Efter hans periode bliver Danmark nævnt mellem Israel og USA som de en af de stater, man hader i rundt omkring i verden. Det er blevet farligere at være dansker i verden, og Danmark er blevet mindre sikkert.
Det var Fogh, der førte humanismens Danmark i krig. Krige, vi aldrig rigtig vandt, og som flere og flere danskere er imod. Der var ingen masseødelæggelsesvåben i Irak, og Afghanistan var ikke sådan lige at demokratisere. Hvad der under Fogh fremstod som en modig, aktivistisk udenrigspolitik, vil med tiden blive beskrevet som en tabt og blodig værdikamp. Fogh har afvist at kende til dansk involvering i tortur. Men lækkede dokumenter fra Wikileaks har i den seneste tid afsløret, hvordan danske soldater medvirkede til udlevering af fanger til det irakiske politi på trods af kendskabet til irakernes omfattende brug af tortur.
Det var også Fogh, der med sin håndtering af Muhammed-krisen bidrog til at sætte Danmark på verdenskortet over yndede terrormål.
»Muhammed-krisen placerede os i top-fem over lande, som opfattes som mest antiislamiske. Tacklingen af Muhammed-krisen er tæt på at være en utilgivelig fejl,« siger Tonny Brems Knudsen, lektor i International Politik ved Aarhus Universitet.
Muhammed-krisen var også det, der under en frokostsammenkomst mellem eksdiplomater i december 2005 gjorde stemningen ophedet. Fogh havde få uger forinden afvist at mødes med en række muslimske diplomater, som ville diskutere sagen om Muhammed-tegningerne, der på det tidspunkt havde udviklet sig til Muhammed-krisen. Der var bål og brænd i Mellemøsten, men ifølge Fogh var det ikke grund nok til at mødes med diplomaterne:
»Det er noget principielt. Det vil jeg ikke, fordi det er så selvindlysende klart, hvad det danske samfund bygger på af principper, at det er der ikke nogen baggrund for at holde et møde om,« begrundede han.
»Men vi følte, det var et diplomatisk fejltrin, at han ikke ville mødes med de islamiske landes ambassadører i København. Diplomati og udenrigspolitik består i et vist omfang af samtale med andre mennesker, hvor man lytter til, hvad de har på hjerte og giver udtryk for sine egne synspunkter. Det var en fejl at afvise at mødes, uden at opstille et alternativ. At sige farvel og tobak gør man altså ikke i vores branche,« siger William Friis-Møller, der har været ambassadør i både Kina, Nordkorea, Mongoliet og Sverige.
Han var medunderskriver på det debatindlæg, som 22 tidligere ambassadører under frokostarrangementet besluttede at skrive, selv om de hverken før eller siden har formuleret et samlet opråb.
»Det er ikke noget, vi plejer at gøre. Det sker aldrig. Men det her var bare så voldsom en ting. Vi har selv gjort tjeneste i udlandet og kunne levende forestille os, hvordan vi selv ville reagere på at blive fejet væk af ophavslandets regeringschefer på den måde, som det skete i Danmark. Så vi blev bekymrede over denne nye udvikling i dansk diplomati og udenrigspolitik,« husker William Friis-Møller, der stadig mener, at Foghs håndtering fornærmede de muslimske landes regeringer unødigt.
Krigsministeren
Muhammed-krisen ribbes der jævnligt op i, og derfor vil den klæbe til Foghs eftermæle, mener også professor i international politik, Ole Wæver, som påpeger, hvordan ambassadørmødet er et udmærket eksempel på Foghs evne til at gøre udenrigspolitikken til værdipolitik.
»På udenrigspolitikken kunne man for alvor skille fårene fra bukkene,« siger han og spår, at Fogh på udenrigsfronten først og fremmest vil blive husket som krigsministeren.
»Hans navn er hæftet op på krige. Det faktum, at han førte Danmark ud i to væsentlige krige og derefter blev generalsekretær i NATO, betyder, at billedet af en krigsstatsminister, bliver hængende. Næsten mere end retfærdigt er.«
Fogh skulle i forbindelse med Irak-krigen vælge, om Danmark skulle gå med USA eller med FN. Her valgte han USA. Og selv om den danske krigsmodstand var til at overse, da tropperne blev sendt afsted, er stemningen siden hen vendt.
»I perioden fungerede det rigtig godt. Der var opbakning til den heroiske rolle. Det lykkedes Fogh at bringe sig selv i samklang med befolkningens grundstemning. Men i løbet af de kommende fem-ti år, når vi skal afvikle vores indsats og gøre status over det, så bliver det en større belastning. I de kommende år vil man mere og mere se en krig, der ikke var en succes, og derfor vil det ikke være positivt at blive associeret med den,« siger Ole Wæver.
Når Foghs tilsidesættelse af FN står så tydeligt i dag, skyldes det ikke mindst, at situationen internationalt har ændret sig meget siden, påpeger Tonny Brems Knudsen.
»USA's dagsorden er en helt anden i dag, og den har intet at gøre med tvangseksport af vestlige værdier mere. Der er også et uafviseligt skifte på vej i den internationale magtbalance,« siger han.
Således taber Fogh til historien, selv om han i et årti stod som Danmarks ubestridte vinder. Han tabte krigene, han tabte den danske økonomi på gulvet og han tabte sit parti, som nu står til at tabe regeringsmagten. Det var nok ikke en del af superstrategens plan.
»Virkeligheden indhenter myten nu. Sådan er det i politik. Der kommer altid et virkelighedstjek, og jævnligt er det koldt og kynisk,« siger Ove Pedersen.
Jens Rohde: »Vi skulle bruge skattestoppet til at føre en opdragende debat i befolkningen."
Et glimrende citat, der siger noget om det menneskesyn, der driver de borgerlige liberalister.
Hvad skal vi, som så det fra begyndelsen, så sige?
Slutter hans indevaerende NATO-job i 2014? Til den tid er han 61, ikke helt pensionsparat... vil de have ham til endnu en 5aars tur?
Naa, men han flytter jo nok til USA bagefter.
Guantanamo, Søren Mikkelsen, afgjort til Guantanamo. Heldigvis virker karmalovene da endnu.
Han vil blive husket som manden der tiltede Danmark efter 100 år med økonomisk og politisk fremgang. Spørgsmålet er om han også vil provokerer en ny politisk tid, som hans åndsfæller fik gjort efter 1864.
Det er mig en gåde
at en åbenlys fanatiker som Anders Fogh
kunne forføre over halvdelen af vælgerne
i så mange år.
Havde Danskerne deponeret fornuften
i det nye samtalekøkken?
&
Er fornuften forduftet for evigt?
&
Hvorfor faen fortsætter et ( næsten )
samlet folketing ud ad fordummelsens formørkede
Venstre-plovfure?
Fogh, tjaeh han er et ynkeligt magtmenneske
som er skredet fra regningen.
Han kommer til at rende rundt med en narrehat
i resten af sit liv,
og intet er værre for en oppustet Venstremand end
AT VÆRE TIL GRIN!
~~*~~Th
…jeg er Fogh Rasmussen, hvorefter adjudanten spørger tilbage, og navnet ? ...
Smuk parafrase, Dennis Granquist.
Fogh Rasmussen største helligbrøde var som Palle Simonsen nævner, at han på bedste socialdemokratiske vis tillod, at den offentlige sektor voksede på eksorbitant vis ----- det skal vi lide med i generationer --- træls !
Hævnen er raffineret og kulden vil snart lukke sig helt om manden......
@John Funder - Hvis den offentlige sektors vækst så havde betydet bedre offentlig service, ville pengene da i det mindste have gjort nogen nytte, men stort set hele væksten (hvis ikke mere end det) gik til en fortsættelse af New Managements-idiotiens uproduktive fedtlag af kontrol, dysfunktionel evaluering og alle de rapporter, som ingen læser eller som bliver læst af et nyt lag eksperter på et andet kontor. Clajs Hjort Frederiksen har ret - der er aldrig før blevet brugt så mange penge i stat, regioner og kommuner - men servicen er stort set over alt blevet dårligere.
Andre har her taget sig af løgnene og de inden- og udenrigspolitiske løgne og katastrofer. I en vis forstand er Fogh-regeringernes største forbrydelse, at man forlod den visdom, som der borgerlige før forfulgte venstrefløjen og fagforeningerne med: Der må ikke ske en vækst i forbruget, som ikke er finansieret af øget produktivitet og øget produktion. Der skal være balance mellem forbrug og produktion.
Pauselån, skatteloft og andet djævelskab har postet adskillige hundrede milliarder kroner ud i luksusforbrug - og ejendomsprisernes urealistiske himmelflugt kunne så belånes yderligere med den svikmølleeffekt, som var vores hjemlige bidrag til den internationale finans- og finansieringskrise. Denne ikke-borgerlige, ja antiborgerlige politik blev alene ført som den sikre bestikkelsesmetode, som den stemmekøbsmekanisme, der kunne sikre OKV-regeringerne flertallet også ved næste valg.
Denne "økonomiske forbrydelse" vil formentlig - set fra "Fremtiden" - veje lige så tungt ned på de nuværende magthaveres historiske eftermæle som den USA-følgagtige udenrigspolitik (der i virkeligheden også havde bestikkelsesmotivet som afgørende indhold: Anders Fogh Rasmussen ville gerne være Nato-chef).
Jim Hightower skrev om kleptokratiet USA i "Thieves in High Places" - herhjemme er det endnu ikke helt så slemt, men vi er på vej: Politisk magt handler om at berige sig på helhedens bekostning - med penge, magt, indflydelse og forfremmelser.
I USA taler man nu stadig tiere om at systemet er dysfunktionelt - systemet kan ikke løse nutidens og fremtidens fundamentale problemer. Herhjemme er vi godt i gang med at efterligne vores store forbillede. Anders Fogh Rasmussen gik forrest. Vi har kun et lille håb om, at alternativet vil være mindre egoistisk.
Og så indsatte han en uduelig efterfølger på posten som statsminister - i et forfængeligt håb om, at danskerne så ville længes tilbage til tiden under Fogh.
Det vil tage årtier, ja måske århundreder, at normalisere Danmark og dets indbyggere efter dette mareridt. De egentlige skurke er de uansvarlige amerikanske ideologer, der har fyldt den modtagelige bondesøn med det 20. århundredes mest udspekulerede og korrupte nonsens.
@ John Funder
Du skriver: "Fogh Rasmussen største helligbrøde var som Palle Simonsen nævner, at han på bedste socialdemokratiske vis tillod, at den offentlige sektor voksede på eksorbitant vis"
Hvordan kan du skrive at det er på bedste socialdemokratisk vis, når den offentlige sektor voksede meget meget mindre under Nyrup, når Nyrup(endda med støtte fra enhedslisten) gennemførte pinsepakken samt skar i efterlønnen. Hvor vover du så at sammenligne Foghs gavebod med socialdemokratisk politik? - føj!!!
Fogh har jo endda øget bureaukratiet med flere hundrede procent, så mange af de flere-ansatte samt de i forvejen ansatte i den offentlige sektor er til for at holde øje med sig selv og hinanden istedet for at lave velfærds ydelser.
Fogh/Løkke har sørget for en boligboble, har sørget for en uholdbar forbrugsfest og så kommer du med den udpinte, gennemtævede, udtjente, ildelugtende gamle floskel om at socialdemokraterne formøbler det hele imens de borgerlige sørger for økonomien er sund, hvor er det da uholdbart!!!!
Lille statsminister
Lille selvværd!
Jamen - igen når typer som Bush Blair og Fogh aftaler at mødes i den politiske sandkasse for at lege med den Satans magt så vil det jo gå galt.
Når det er sagt så er artiklens præmis, at det kunne være gået godt for Danmark med Fogh ved roret.
Omvendt ved vi alle at der er en hel del politikere (bare får at pege på dem herhjemme) der ikke ville kunne klare den psykologiske test til hverken politibetjent uddannelsen eller parkeringsvagt uddannelsen grundet diverse former af mentale brist og basale karakterfejl.
Blandt "karakterfejlenes" ukronede konger finder vi som bekendt politiske sværvægtere som Stalin Hitler Franco og Bush junior i særdeleshed.
Bush junior er jo bemærkelsesværdig idet at hans karakterfejl "stod i kø for at komme ud" og derfor blev Bush juniors pressemøder intet mindre end legendariske men af de helt forkerte årsager.
Når vi udfra troen og forventningen om at f. eks Københavns Universitet spytter personer ud som formår at lede og styre dette land på en både god og vis men også menneskelig måde - Tjah så er det kun os selv vi snyder så snottet driver ned af væggene.
Vi kan derfor bebrejde os selv at vores ikke helt ufejlbarlige demokratiske system ikke forhindrer et målbevidst og ueksploderet missil som Fogh i at komme til magten.
Jeg mener fortsat, at Fogh førte opportunistsisk socialiberal politik med kraftig inspiration fra Tony Blair, og meget havde set anderledes ud, hvis han havde haft rygrad til at føre en ordentlig borgerlig politik.
Jeg skal være den første til at glæde mig, hvis vi ser en opbremsning i det offentlige forbrug, når Helle & Villy tager over senest med udgangen af næste år, men jeg tvivler......
At tillægge Fogh skylden for boligboblen anser jeg for ukvalificeret og stæreblindt, når man ser den generelle boligudvikling globalt.
John Funder, de love, der har muliggjort boligboblen, er vedtaget af VKO, så det er i allerhøjeste grad Foghs skyld. Det er det sædvanlige liberalistiske cirkus, hvor man ahistorisk og værdinihilistisk plukker de lavesthængende frugter på træet, hvis man da ikke ligefrem stjæler dem op af andres kurv.
Udover de økonomiske, militære og udenrigspolitiske katastrofer som nævnes, og den totalitære tilgang til politik som kort nævnes, og som nok mest har skadet V, er der jo en lang række andre forseelser som Fogh Rasmussen ikke må holdes skadesløs for.
Først og fremmest afviklingen og dæmoniseringen af miljø- og klimapolitik, som satte Danmark årtier tilbage på dette område. Den udvikling og faglighed som omhyggeligt var blevet opbygget, blev amputeret og erstattet af et politisk styret cirkus med prædefinerede konklusioner til fordel for erhvervslivets kortsigtede interesser, med Lomborgs eufemistiske Miljøinstitut som blot det mest groteske eksempel. En ny regering vil få travlt med at trævle det institutionelle rod på dette område op og forsøge at reetablere arven fra Auken.
Dernæst det totale opgør med den frie og kritiske forskning, forklædt som bekæmpelse af "smagsdommere", der betød afvikling af demokratiet på forskningsinstitutionerne til fordel for eksternt nedsatte og dermed politisk styrede topledelser, stramt styrede forskningspuljer, og i de mest absurde tilfælde øremærkede midler til forskere hvis konklusioner man kendte på forhånd og ønskede, som f.eks. Bent Jensen.
Man kunne også tilføje den kafkaske udvikling i det danske skolesystem, hvor man har formået på engang at forringe vilkårene så meget at unge lærere flygter fra lærergerningen for en hver pris, og at garantere at svage elever kun lærer deres egen uduelighed at kende. Standardisering, kontrol, storproduktionsteknikker, besparelser, hvor 35 elever i klassen ikke er usædvanligt i gymnasiet, og oppefra karakteriseres som "for få", og konstant skiftende krav har medført et bureaukratisk kaos i folkeskole og gymnasier som har forvoldt ubodelig skade på de elever der har været uheldige nok til at skulle tage en uddannelse under Fogh Rasmussens VKO.
Så er der retspolitikken, hvor man dårligt ved om man skal grine eller græde. Men fakta er at Danmarks erklæret liberale statsminister var ansvarlig for gennemførelsen af en række af de mest antiliberale tiltag i moderne tid, med indskrænkning af de borgerlige friheder, øgede magtbeføjelser til statsmagten, vanvittige overvågningstiltag, konstant stigende og kontraproduktive straffe, alt sammen gennemført med den karakteristiske foragt for saglighed og ekspertviden. Oven i disse, bør man ihukomme den aktive støtte til CIAs kidnapninger og tortur, Guantanamo, mishandlingen af fanger i Irak og Afghanistan, og den hånlige afvisning enhver bekymring og kritik fra Amnesty, Røde Kors, FN og IMR blev mødt med.
Magtliderlig, hensynsløs, egocentreret, kortsynet, og middelmådigt begavet på den måde som Francis Bacon advarede mod, hvor en lille smule lærdom tror sig selv fuldstændigt informeret og derfor anser yderligere information og andres meninger som i bedste fald overflødige. Foghs eftermæle er ironisk nok bedst karakteriseret ved dets påfaldende lighed med den amerikanske præsident han valgte at lægge sig tæt op ad. Og Bush beskrives med rette som den værste præsident i mands minde.
Alt blev solgt. Stram regeringsførelse. Dansk international troværdighed. Nordsøolien. Dansk tolerance. Velfærdsbalanceret skattetryk. Den åbne politiske dialog. Parlamentariske traditioner for samarbejder i folketinget. Soldaternes liv og førlighed. Alt blev solgt. Hvorfor?
Fordi Anders Fogh Rasmussen ville have et job i den globale landsby ...og så endte han med at besætte bedemandsjobbet. RIP
@Løkketoft: "Fogh er den eneste i hele Danmark som kan spise et rundstykke uden at krumme."
Umenneskeligt
Han er også den eneste i hele Danmark der ikke reagerer når han bliver overhældt med maling.
Endnu mere umenneskelig.
Er Fogh en konstruktion?
Jeg mener at den værste gave Anders Fog har givet Danmark er nedgørelsen af det politiske moralindeks.
Idag er der ingen VKO politiker, der mener at det er forkert at lyve over for folketinget og offentligheden. Tværtimod, praler de med det!
Kodeks, Bo Larsen - men næsten enig. Værst har indholdstømningen af de samfundsbærende institutioner en bloc været.
Fogh blev Statsminister udelukkende for at promovere sig selv.
Det er ikke helt forkert når Psykologer mener at 8 ud af 10 Ledere har Psykopatiske træk, Fogh er en af de 8.
Danmark blev Fogh´s springbræt ud i verden for at blive hele den Vestlige verdens Krigsminister, og nu ligger Danmark i ruiner.
Man burde sigte ham for Højforædderi.
@ Bo Larsen
Jeg har hidtil ment, at Rasmussen (III) var Rasmussens (II) værste gave til Danmark, men du har nu nok ret ...
Hvor er jeg træt af sætninger som "I de kommende år vil man mere og mere se en krig, der ikke var en succes, og derfor vil det ikke være positivt at blive associeret med den."
Underforstået: Hvis blot man vinder, kan der ikke sættes en finger på noget. Men krigene er kolossale forbrydelser, og de meningsdannere, der stadig i det offentlige rum prædiker, at USA er "a force for good" og dermed lukker jævne danskeres øjne for hvilken destruktion, de i blinde er støttet op om, blandt irakere og afghanere og deres børn og børnebørn, og blandt vores egne børn og børnebørn, disse meningsdannere burde stilles til ansvar.
John Funder:
Tilgiv os som vitterlig mener, at VKO har været den største politiske skandale i mands minde.
Tilgiv os som synes, at de gentagne knæfald for racisterne i DF var og er ækelt.
Tilgiv os rige svin som nok fik skattelettelser, men som havde foretrukket at det stigende antal gadetiggere og psykisk syge, tildels voldelige patienter i gadebilledet var blevet mødt med en kærlig hånd i stedet for brutal afvisning.
Tilgiv at vi ikke kan tilgive de mange flygtningebørns skæbne i Sandholm-lejren.
Tilgiv at vi nægtede at se gennem fingre med hundredtusinder af dræbte civile i Irak.
Tilgiv at vi ikke kan se noget formildende ved en højt placeret Venstre-minister som blæser højt og flot på love og forordninger og som bare bliver siddende på sin taburet, mens journalisten som afslører hans mange lovbrud får sin Cavling-pris.
Tilgiv os at vi er bitre over, at den mand der som sundhedsminister systematisk nedbrød den sektor, som han var sat til at forvalte nu er endt som landets leder i stedet for at være stillet for en rigsret fordi han forærede en milliard af skatteborgernes kroner væk i sit eget ideologiske korstog.
Tilgiv, at du ikke får den nuancerede debat, du havde håbet på. Den lukkede Anders Fogh for i samme sekund han valgte at opdele befolkningen i får og bukke.
Sårene skal heles. Det sker ikke ved at forsøge at dække over fortidens synder og glatte ud.
En undskyldning, derimod, ville hjælpe. Måske.
4 år mere, så ligner det gulag.
Jeg havde ikke stemmeret, selvom jeg betalte fuld skat, så det er sgu ikke min skyld i valgte den skeløjede idiot der formøblede alt, og efterfølgende flygtede.
Lille Lars fra Græsted havde ikke en chance, men gjorde det ikke bedre med de klovne han samlede på.
Mandslingen har fortjent en skamstøtte. Skal den stå (graves ned) på Lynetten eller i Ørstedsparken?
"Til minde om magtliderligheden som efstatning for politisk vision"
"Mandslingen har fortjent en skamstøtte. Skal den stå (graves ned) på Lynetten eller i Ørstedsparken?"
Der er vel plads på bunden af øresund?
Anders Fogh var og er farlig sådan som Marianne Jelved præcist formulerede det for snart mage år siden. Anders Foghs manglende fornemmelse for andet end sig selv er tydeligt, man behøver blot at læse følgende fra Wikipedia: "Skatteminister i Poul Schlüters regering (10. september 1987 - 19. november 1992), og samtidig Økonomiminister fra (18. december 1990 - 19. november 1992). Anders Fogh trådte tilbage som Økonomiminister efter en sag om "kreativ bogføring" i Skatteministeriet og vildledning af Folketinget. Han blev afløst af Peter Brixtofte."
Det fortæller sgu alt. Men det fortæller også at alle var advaret.
Undskyld John Houbo Pedersen og alle de andre unge der ikke havde valgret i 2001.
Undskyld for at vi ikke magtede at holde Fogh og Bondepartiet ude af Statsministeriet.
Hjælp os med at gøre det bedre næste gang, for ellers er vi mange der går til, hvis vi får endnu 4 år med dette Regime.
Alene tanken, om 4 år mere er ikke til at holde ud.
Igen: Det er ikke den offentlige sektor, der er vokset. Det er det offentlige forbrug.
"Perioden var præget af kolossal vækst i de offentlige udgifter, og det er en af årsagerne til, at vi nu rammes hårdere af krisen, end vi ellers skulle have været."
Det offentlige forbrug i stat, amter og kommuner drejer sig primært om at finansiere privatisering, og sende penge over i den private sektor.
At ingen råbte vagt i gevær må skyldes den velbeslåede og veldrevne nation Fogh overtog fra Nyrup og Lykketoft.
Venstre har på 9 år smadret ikke bare omdømme, finans og økonomi. Demokratiet er komplet undermineret og gennemkorrumperet, af ministre der betaler aflad for løgn og bedrag med frit slag til fremmedhaderne.
Godt nytår - endelig valgår
Tidligere satsminister Anders Fogh Rasmussen havde efter min opfattelse mr. Bush junior som forbillede.
Som alle andre republikanere brugte Mr. Bush alle statens penge og mere til mhp. at tilgodese egne vælgere og støtter og typiske republikanersager mhp. sikring af den såkaldte amerikanske livsstil. Mr. Bush opnåede at gældsætte USA lagt ud over al fornuft og førte i princippet krig for kinesiske penge. Han opnåede en anden og for ham måske ikke uvæsentlig ting nemlig at sikre sig at demokraterne skal bruge al deres tid på at rydde op efter hans uansvarlighed.
Noget tilsvarende gælder efter min opfattelse Anders Fogh Rasmussen. Han brugte alle pengene og arbejdede yderligere for skattelettelser til den rige del af befolkningen. Skattelettelser som Lars Løkke Rasmussen nu i strid med al fornuft søger at føre ud i livet. Hvis den nuværende opposition overtager magten efter et valg, så vil de formentlig være lammet af Venstres uansvarlige politik.
Det er ikke den offentlige sektor, der er vokset. Det er det offentlige forbrug. (Lars Dahl)
Der er kommet voldsomt mange flere Høvdinge ind i det Offentlige men et stagnerende antal Indianere, og der går to Indianere til en Høvdingeløn.
Så den Offentlige sektor er ikke blevet større, den er blevet dyrere.
Det er jo også Liberalist-smart at ekspandere den øvre middelklasse ved at skabe Chefstillinger i den offentlige sektor, således får man en masse taknemmelige Liberale vælgere på præcis det rette sted i samfundet.
Læs dog mandens ansigt.
Det eneste der tæller er provokationen - alt få flest mulige mennesker til at blive mest muligt vrede på ham.
Det lykkedes til fulde. Fogh var en ubetinget succes !!
Der er een ting som undrer mig i disse tirader mod VKO regimet (som jeg iøvrigt mest er enig i), og det er det simple faktum, at den mand som støbte alle kuglerne, som skabte Fogh og for så vidt også Løkke sidder lyslevnde foran os. Det er nemlig Claus Hjort Frederiksen. Han skabte Vs strategi i 90'erne. så lad vores tak gå til den, som mest af alt har fortjent den - vores nuværende finansminister. Han har så måttet lide den ubærlige tort 2 gange at blive kaldt til EU her i efteråret for at stå skoleret lige
efter Grækenlands - og før Portugals finansministre. Lille mand i striksweater, De har soldet fuldt ud så meget som de Sydeuropæiske lande. Men De var heldigere ved, at deres forgængere havde opført sig noget mere begavet end De selv og deres statsministre. Det er sagen i nøddeskal.
Kære Anders Fogh Ramsussen
Du ønskes god jul og et godt nytår.
Mvh.
http://www.youtube.com/watch?v=s8jw-ifqwkM
Glem nuance og realitetssands, vi har fundet manden bag alle Danmarks problemer, ALLE!
Jeg har fakler og høtyve, hvor mødes vi?
Kære alle, jeg har kun en ting at sige til dette, Jeg ønsker mig en ny regering i det nye år.. Dette misbrug af danskernes tillid må og skal stoppes. ikke flere skattelettelser. Vi er nød til at invistere i fremtiden.
AFR, den mand kan stadig give mig kuldegysninger. Heldigvis er Løkke langt mere sympatisk(læs, menneskelig) og så langt mere demokratisk anlagt end Fogh var det. Forstået på den at Fogh ikke kunne eller ville svare på kritik han modtog. Kategoriske afvisninger som " der er ikke noget at komme efter" var mere hovedreglen end undtagelsen.
Jan Madsen: bare en skam Løkke har nøjagtig den samme afstumpede politik!
Det er ikke fordi Anders Fogh er min store personlige helt, men jeg synes det er for uinteressant at læse disse tynde reportager.
Det er som om der sidder journalister på Information der føler at have tabt slaget til Anders Fogh. Derfor angriber de nu det eneste som manden har tilbage der kan angribes: hans eftermæle. Dette er spændende, netop fordi manden var sygeligt optaget af selvsamme. Og det er som om journalisterne ikke helt kan unde Anders Fogh at selv hans projekt omkring sit eget eftermæle synes at lykkes. Fordi de ved de selv er blevet taget ved næsen og aldrig har kunnet få fat i kragen på ham.
Al respekt - Information har gjort sit arbejde godt i perioden med Anders Fogh som statsminister. Men jeg har tidligere set Information desperat prøve at lave et modstykke til den generelle opfattelse af Anders Fogh i offentligheden (jf. den prisvindende forside efter valget i 2007). Problemet er bare at argumenterne er for tomme.
Først og fremmest - meget få statsministre har formået at opretholde et udelukkende godt eftermæle. Derfor er det ingen nyhed at det heller ikke lykkes for Anders Fogh - derfor virker det mere som "dårlig taber"-agtigt at gøre det til en nyhed: "Ha ha, det lykkes ikke for dig, selvom du så gerne ville" - altså det er ikke særligt interessant.
Hvad angår at han stak af fra Venstre uden at efterlade et projekt og færdigskrevne programmer er simpelthen for fantasiløst. Anders Fogh formåede at køre Lars Løkke i stilling lang tid inden han forlod posten, således at ingen var i tvivl om at Lars Løkke ville blive efterfølger og var bekendte med ham. At Lars Løkke så har vist sig talentløs til at udforme et politisk projekter vel ikke Anders Foghs skyld. Anders Fogh kunne have efterladt partiet i langt højere grad af opsplitning end tilfældet er. Hvor den meste opsplitning er fordi Lars Løkke og co. (K) ikke aner hvad de foretager sig.
Hvad angår økonomien, så er det interessant. Men når det så er sagt, så tag et kig ud over Europa og resten af verden. Dermed ikke sagt at den økonomiske politik er blevet ført korrekt i Danmarkj, men Anders Fogh var, hvor meget han end prøvede på det, ikke overmenneskelig. Meget få regeringer i Europa har formået at føre en solid økonomisk politik under opsvinget indtil 2008.
Krigenen som Danmark har været involveret er et kritikpunkt som kan siges at omhandle hans eftermæle - det er en klar Anders Fogh beslutning. Men så skriv da om krigen istedet for disse halvkloge forsøg på historieskrivninger.
Se hvordan regeringen nu skøjter rundt og ikke kan enes, imens han sidder i NATO og er videre i systemet. Hvis det ikke er at være bevidst om hvordan det er umuligt at blive ved med at være populær - ja så ved jeg ikke hvad det er.
At han stak af fra Venstre herhjemme er jeg meget uenig i. Løkke var blevet sluset ind som kronarving længe forinden og ingen kan forvente at Anders Fogh skal bestemme og have styr på politikken efter han er kommet til NATO. Giv Lars Løkke skylden for Venstres uduelighed, det er for plat at tørre den af på Anders Fogh fordi man ikke vil se i øjnene at han formåede at komme videre inden det blev for svært at fastholde regeringsmagten.
Anders Fogh Rasmussens følagtige optræden overfor en af USAs ringeste præsidenter nogensinde Georg W. Bush jr. sammenholdt med hans arrogante holdning overfor et møde med udvalgte muslimske ambassadører og hændervridende og engelsk-hakkende optræden på arabisk TV i forbindelse med den utålelige Muhammed-krise vinkler hans sande udenrigspolitiske format.
På det indenrigspolitiske felt dækker den tidligere finansminister Palle Simonsen (kons.) glimrende en holdning, der vist dækkes af en del; ihvertfald denne kommentator!
@Mette Hansen
Det er nogenlunde samme politik ja, men en del af den afstumpede politik er(også) en indirekte og direkte konsekvens af at AFR i den grad lukkede Dansk Folkeparti og deres indre svinehund ind i varmen.
ja vi præker jo allesammen for koret her, men jeg synes nu det kunne have været på sin plads at vise det portræt, som beskrives i begyndelsen
Der kan siges meget dårligt om Anders Fogh Rasmussen, og det bliver der. Derfor må det være på tide med lidt ros: Det er flot, ja imponerende, at en krigsforbryder er endt, hvor er han befinder sig. Man må tage hatten af for en person, der i den grad forstår at drage maksimal nytte af et system, der bygger på egoisme og retten til at tage røven på den dummere eller bare svagere. Tillykke, Fogh. Du er en vinder i et kvalmende sygt spil.
Jan Madsen: ja, men Løkke blev set tæt sammen med Pia K i sagen om den jagede præst i Mjølnerparken. Løkke er jo lige så meget fedtet ind i det værdifællesskab med DF og ligger vel på linje med Fogh der.?
Christian Richardt:
Jeg er helt enig, Claus Hjort er helt klart den store ideologiske indpisker. (Jeg kommer til at tænke på Beria)
Det er fantastisk at se hvordan Støjberg helt efter skabelonen til punkt og prikke, videreføre Hjortens systematiske nedbrydning af den Danske arbejdsmarkeds model.
Han lod simpelthen manualen ligge på skrivebordet i Arbejdsministeriet, og så fandt han en Bimbo der er dum nok til lige akkurat at kunne læse den og gentage den ordret.
Hun har ikke en eneste selvstændig tanke i sit lille hovede.
Sider