Regeringen har ikke sagt det særligt højt. Men op til, at den i dag præsenterer sit oplæg til en afskaffelse af efterlønnen og udskydelse af visse dele af befolkningens pensionsalder, har den flyttet sin egen målstolpe for, hvad der er en ansvarlig økonomisk politik.
Hidtil har den såkaldte »finanspolitiske holdbarhed« været omdrejningspunktet for alle økonomiske fremskrivninger af, om der er styr på økonomien. Da den såkaldte Genopretningspakke blev vedtaget i sommer var det således en væsentlig konklusion i aftaleteksten, at »kravet om finanspolitisk holdbarhed (er) opfyldt«. I et notat redegjorde Finansministeriet ydermere for, at Genopretningspakken er »tilstrækkelig til at indfri de ventede henstillinger fra EU og stort set sikre finanspolitisk holdbarhed«.
Men da finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) på et pressemøde i starten af januar afslørede de første argumenter for regeringens »tilbagetrækningsreform«, var målet om finanspolitisk holdbarhed skiftet ud med et andet mål: »Krav for at opnå balance på de offentlige finanser i 2020«. Forskellen kan lyde teknisk - men den betyder reelt, at regeringen uden videre har hævet barren for, hvad der er behov for af tiltag, med op mod 17 mia. kroner, siger chefkonsulent Martin Madsen fra AE-rådet.
Som faldet fra himlen
»Det er en ny målstreg, der er som faldet ned fra himlen. Den ændrer hele præmissen for finanspolitikken - og det er dén, regeringen hænger hele sin afskaffelse af efterlønnen op på,« siger han med henvisning til, at en afskaffelse af efterlønnen vil indbringe statskassen ca. 15 mia. om året.
»En afskaffelse af efterlønnen sker altså ikke med baggrund i, at det hænger sammen på lang sigt. Dét har regeringen jo med sine egne ord sikret med genopretningspakken og med de reformer af SU og førtidspensionen, som den senere har foreslået,« siger han.
Efter efterkrigs
Den »finanspolitiske holdbarhed« er navnet på en større økonomisk regne- og fremskrivningsmodel, som økonomerne har benyttet sig af, siden den første økonomiske såkaldte 2010-plan blev til under SR-regeringen.
Modellen er en målestok for, om Danmarks finanser hænger sammen ikke bare her og nu - men også på meget lang sigt, når de store efterkrigsgenerationer i de kommende år forlader arbejdsmarkedet. Ifølge denne model kan Danmark imødese stigende underskud på statsfinanserne i de næste mange år.
Men når økonomerne og også regeringen - trods et truende underskud f.eks. i 2020 alligevel har kunne tale om »finanspolitisk holdbarhed«, er det, fordi billedet vil vende især i takt med, at Velfærdsreformen fra 2005 og også andre reformer begynder at få virkning.
'Ekstremt ansvarligt'
De økonomiske vismænd - der til regeringens hidtidige højlydte afvisning gentagne gange har anbefalet en udfasning af efterlønnen - gjorde allerede for et år siden opmærksom på, at denne langsigtede holdbarhed ikke var tilstrækkeligt. Hvis underskuddene, indtil økonomien rettede sig, blev for store, kunne de risikere at undergrave Danmarks økonomiske troværdighed.
Det er dén argumentation, som regeringen nu for første gang har gjort til sin egen - men finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) afviser beskyldningerne om at fifle.
Han kalder det »ekstremt forståeligt og ekstremt ansvarligt«, at regeringen nu fokuserer på balancen i 2020.
»Man kan ikke forestille sig, at den politik, man fører, er langsigtet holdbar, hvis ikke det, man konkret foretager sig på det korte sigt er det.«
- Hvorfor skrev I så i aftalen om Genopretningsplanen, at nu var den langsigtede holdbarhed sikret?
»Jeg mener ikke, at vi har sagt, at vi har løst alverdens problemer frem mod 2060. Det, vi kan gøre, er hele tiden at sætte os mål i 2015 og 2020 og hele tiden sikre os strukturel balance.«
- Du har tidligere sagt, at man ikke kan løse udfordringerne med ét stort tiltag som en efterlønsreform. Hvorfor ændrer du mening?
»Når vi gør regnestykket op efter krisen, kan vi se, at økonomien er slået ud af kurs og vi står med nogle store underskud fremover. Frem for at spare på kernevelfærden, vil jeg hellere spare på de mange milliarder, vi hvert år bruger på, at sunde og raske mennesker trækker sig fra arbejdsmarkedet,« siger Claus Hjort Frederiksen.
