Læsetid: 4 min.

Arbejdsmarkedskommission fraråder røde dagpengedrømme

S og SF overvejer at forhøje dagpengesatsen efter et regeringsskifte. Men det vil øge udgifterne markant, og antallet af arbejdsløse vil stige, advarer eksperter. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg mener, det er at 'gamble med Danmarks økonomi' og efterlyser et klart svar fra oppositionen
Indland
10. januar 2011
Oppositionen med Helle Thorning-Schmidt i spidsen har fra dag ét været modstandere af regeringens dagpengereform. De leger med tanken om at forhøje dagpengesatsen, men de tanker kan ende med at blive bekostelig affære.

Oppositionen med Helle Thorning-Schmidt i spidsen har fra dag ét været modstandere af regeringens dagpengereform. De leger med tanken om at forhøje dagpengesatsen, men de tanker kan ende med at blive bekostelig affære.

Johnny Anthon Wichmann

Hvis S-SF kommer i regering og får lov til at sammenstrikke deres eget dagpengesystem, vil de sammen med fagbevægelsen stræbe efter en »så høj en dækningsgrad som overhovedet muligt«, forklarede SF's gruppenæstformand Astrid Krag i sidste uge. Men sådan et system risikerer at blive markant dyrere end det nuværende, viser beregninger fra Arbejdsmarkedskommissionen.

Da kommissionen i sin tid anbefalede at forkorte perioden til to år, vurderede eksperterne samtidig, hvilke effekter alternative dagpengemodeller ville have på de offentlige finanser. Her konstaterede de entydigt, at »en forhøjelse af den maksimale dagpengesats med blot 10 pct. i givet fald villereducere beskæftigelsen med i størrelsesordenen 15.000 personer«.

Og jo højere ydelsen er, jo længere vil folk også blive på dagpenge, forklarer tidligere kommissionsformand Jørgen Søndergaard: »Når ydelsen er høj, så kan folk tillade sig at være lidt mere kræsne, og derfor er der en sammenhæng mellem ydelsen og ledighedsperioden.«

Og selv hvis S-SF bevarer den korte periode på to år, som regeringen har indført, så vil det samlet set være dyrt at sætte ydelserne mærkbart op, forklarer også økonomiprofessor fra Aarhus Universitet, Michael Svarer: »Det er relativt dyrt at hæve ydelsen. I Danmark oplever mange ledighed i løbet af et år, men heldigvis har de fleste relativt kort ledighed. Øger man satserne, rammer det alle, mens den kortere periode ikke rammer særlig mange, fordi de færreste er på dagpenge så længe.«

Ved flere lejligheder har både S og SF luftet tanker om et helt nyt dagpengesystem, hvor ydelsen for eksempel sættes op, mens den korte periode bevares eller gøres mere fleksibel og eventuelt afhængig af konjunkturerne, så der kan gives længere snor i perioder med høj ledighed.

Skydes ned

Tidligere har Socialdemokraterne specifikt foreslået en model, hvor folk selv kan vælge, om de ønsker en kort periode med høj ydelse eller en lang periode med lav ydelse. Det forslag gentog Helle Thorning-Schmidt (S) i sidste uges tv-duel med Lars Løkke Rasmussen (V).

»Man kunne arbejde med en model, hvor dem, som gerne ville have en høj dækningsgrad, de fik kortere dagpengeperiode, og dem, som gerne ville have en mindre dækningsgrad, de fik en længere dagpengeperiode,« sagde hun.

Men det forslag skydes også ned af Arbejdsmarkedskommissionens rapport: »En fleksibel model, hvor der kunne vælges mellem den nuværende forsikring, og forsikring med høj ydelse i en kort periode, ville ligeledes svække de offentlige finanser,« skriver kommissionen.

Når folk får muligheden for at vælge, vil de fleste nemlig foretrække den høje ydelse, forklarer Michael Svarer:

»Langt de fleste vil vælge en kort periode med en høj ydelse, fordi den forventede ledighedstid er kort. Så bliver det igen meget dyrt,« vurderer han og understreger, at det er et komplekst regnestykke, som naturligvis ikke kun handler om, hvad der er billigst: »Politisk kan man sagtens vælge at sige, at man vil bruge pengene på det, men det bliver bare hurtigt dyrt,« siger han.

Indtil videre afhænger det alt sammen af, hvad der kommer ud af forhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter, som ifølge S-SF er bedst til at indrette systemet. Men LO går stille med dørene i disse dage og har ikke ønsket at udtale sig om, hvilken model de foretrækker.

FOA-formand Dennis Kristensens svar er dog klart. Han ønsker både, at S-SF introducerer en længere periode og en højere ydelse:

»Vores medlemmer har udsigt til stigende ledighed, og derfor har vi brug for en dagpengeperiode, som er længerevarende end de to år. Og så vil vi vægte, at dagpengene bliver højere. Det håber jeg, at en ny regering også vil indskrive i sit regeringsgrundlag,« siger han, der sammen med resten af LO-toppen skal nå frem til et samlet krav til forhandlingerne.

Utroværdigt

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) anklager oppositionen for at gøre forvirringen komplet med de strittende udmeldinger og hemmelighedskræmmeriet:

»Det er total utroværdigt, at de ikke vil fortælle, hvad de vil gøre ved dagpengesystemet, hvis de får magt, som de har agt,« siger hun og advarer ligesom Arbejdsmarkedskommissionen imod den fleksible model, som S-formanden foreslog i sidste uge: »De skylder et svar på, om det er det, de har tænkt sig, for det vil være at gamble med Danmarks økonomi,« siger hun.

Men det svar får hverken hun eller danskerne foreløbig. SF's finansordfører, Ole Sohn, fastholder, at intet kan røbes, før der har været forhandlinger med arbejdsmarkedets parter, som både skal se på arbejdstid, dagpenge, efterløn og meget mere.

»Vi har ikke lavet et dagpengeudspil, og der er god grund til, at vi har sagt, at det er en del af trepartsforhandlingerne. Her er målet, at vi skal finde 15 milliarder, og det hænger jo sammen med, hvordan vi får det hele til at gå op i en højere enhed.«

- Men både Helle Thorning-Schmidt og SF har været ude og foreslå en model med højere ydelser?

»Man kan ikke udelukke noget, men vi har altså ikke lavet et udspil. Derfor kan der ikke skrives en historie om, at det er et S-SF-udspil, fordi det eksisterer simpelthen ikke.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Betyder det ikke noget for Inger Støjberg og de håndplukkede økonomer i Arbejdsmarkedskommissionen, at folk med en meget lavere ydelse end lønnen kan føre til at familier må forlade deres hus og hjem. Derfor var Thornings tidligere forslag om at lave en valgfri ordning, hvor de dagpengeforsikrede selv kunne bestemme om de ville have en langdagpengeperiode (fx de tidligere 4 år) men så til en lavere ydelse eller en koter periode til en højere ydelse.
Det var i mine øjne et godt forslag . Dels fordi de højere uddannede med en højere løn ofte har mulighed for at få et nyt job en de lavere uddannede til en normal lavere løn.
Ligeledes vil den korte dagpengeperiode betyde krav om bedre aftrædelse ordninger og arbejdsgiverne mister her Danmarks fordel med let at kunne hyre og fyre. Men det betyder åbentbart hellere ikke noget for OVK og Arbejdsmarkedskommissionen.

Jamen, når økonomerne anlægger en forkert anthropologisk forståelse af menneskeheden, bliver det jo et grundlæggende forkert resultat, der opnås.

Søren Kristensen

Nogle gange er der ikke andet at gøre, overfor en spiller som går all in, end at gøre ligeså. 007 gjorde det fx. med overbevisning og succes i Casino Royale, endog med en ret så "umulig" hånd. Poker er et forunderligt spil, netop fordi man aldrig kan vide sig helt sikker på udfaldet og statsministeren har, ved at lægge kortene på bordet, allerede bevist sit mod. Nu er det spørgsmålet om Helle Thorning har de kort der mangler. Spændingen stiger unægteligt.

Hende Støjberg kan be om klare svar fra sit eget parti ang. en økonomisk plan, der holder, vel at mærke!!!
Det tilkommer ikke hende at bede om klare svar, når hun ikke selv kan levere! og hun sidder i regering for søren da!!

Kim Øllgaard

Alle "specialister" og eksperter på området, samt 90% af politikerne har besluttet, at verden er skruet sådan sammen, at der kun er én løsning på de økonomiske problemer - nemlig at skære ned på de ydelser, som de ringest stillede får.
Da samtidig alle eksperterne og politikerne jo findes i de bedre stillede kredse, er beslutninger lette for dem.
Det er usmageligt.

Ja der er en fantastisk mængde af "eksperter" der vil udtale sig. Hvis de så udtalte sig pragmatisk og med større social perspektiv, kunne man måske tage dem alvorligt. Det er jo nok det der er forskellen på VKO og S-SF-E at de sidste ser det fra lønmodtager, efterlønner, kontanthjælpsmodtager o.s.v. side. Det er når man giver magten til højrefløjen så flokkes de som gribbe om de svage i samfundet. De eneste løsninger for deres egne fejl smides nedad i systemmet.
For en der syntes at følge med i samfundet og mener at se det i et overordnet perseptiv er det forstemmende at se en minister som Inger Støjberg udtale sig i T.V.. Man ved jo det hun siger er løgn. Når hun udtaler sig er det intet andet end mediestrategisk snak.
Jeg må desværre sige at jeg tror ikke vi får en anden regering. Danskerne er utrolig politisk naive. Håber ikke jeg får ret.

Kristian Jensen

Som Dorthe Sørensen påpeger vil der være gode grunde til at vælge en fritvalgsordning. Hvis den som artiklen påpeger bliver for dyr, må man bare ændre forholdet mellem ydelse og tidslængde, så det kommer i niveu. - Det skulle ikke være det store problem at håndtere.

Det ser ud som om en genindførelse af 4 års forsikringen er en temmelig billig måde at øge sikkerheden for arbejderklassen. Det burde man virkelig overveje, medmindre man går i tanker om at erhverve fast ejendom engang medio 2012, hvor kollapset på boligmarkedet forventeligt udløses.

Kristian Jensen, tak for tippet - så bliver det altså igen muligt at erhverve sig en pragtvilla for en krone? De tider har jeg savnet. ;-)

Johannes Nielsen

Før I nu gør alle arbejdsløse til hjælpeløse stakler der tvinges til at (over)leve på en lav offentlig ydelse: Det er jo faktisk tilladt at spare op!

Det er efter min mening helt naturligt, at voksne mennesker i en eller anden udstrækning tager ansvar for sig selv ved at sørge for at de ikke må gå fra hus og hjem, hvis de rammes af arbejdsløshed. Jeg er godt klar over, at det ikke er alle, der opfører sig ansvarligt og derfor er fint at vi har en arbejdsløshedsforsikring, der i en eller anden udstrækning kompenserer tabt arbejdsindkomst. Omvendt, hvis det virkelig er normen at danske arbejdstagere ingenting sparer op således at de må leve for dagpenge i tilfælde af arbejdsløshed og at det er argumentet for at dagpengesatsen skal hæves, så synes jeg at velfærdsstaten har forkrøblet os til ukendelighed...

Tværtimod, Johannes Nielsen, det er ikke meningen, at folk skal bruge deres egen opsparing i tilfælde af arbejdsløshed - det er præcis for at undgå dette, at arbejdsløshedsunderstøttelsen er skabt som en forsikringsordning, En forsikringsordning, der ydermere er blevet voldsomt udhulet siden begyndelsen, hvor dækningsgraden var 90% af lønnen, men ret hurtigt blev forsynet med et max., der gjorde, at kun mindstelønnen blev lagt til grund for dækningsgraden - og nu er selv denne gruppe nede på ca. halvdelen af lønnen.
Det urimelige er, at understøttelsen modsvares af en let adgang til at hyre og fyre medarbejdere for arbejdsgiveren, hvilket giver danske arbejdsgivere en uhørt fordel overfor deres konkurrenter, ligesom det totale fravær af arbejdsgiverdeltagelse i finansieringen af landets sociale ordninger godt ville kunne betragtes som en uhørt konkurrencefordel, på grænsen til at være subsidiering.

I Sverige har man i mange år kunnet få 90% af sin hidtidige løn de sidste tre eller 6 måneder. Først var det vist i 2 år (eller mere), sidenhen blev det nedsat til ca. 1½ år eller så. Og nu kan man vist få 80% af sin hidtidige løn. Og dette betyder at en person som f.eks. tjener 30.000 kroner om måneden, får cirka 24.000 kroner om måneden (før skat). Sådan et system ville jeg være tilfreds med. Specielt hvis det betød, at man f.eks. fik den høje dækning i max. 6 måneder, og så efter yderligere 6 måneder gik ned på f.eks. 70% og efter 1½ år f.eks. gik ned på 50% eller 60% af den hidtidige løn. På den måde ville man også undgå det som økonomen frygter; at folk ville være mere kræsne mht. de jobs, de tager.

Interessant er det da at læse argumentet om at folk på høj dagpenge-ydelse ikke vil arbejde, fordi de vil være mere kræsne med at finde arbejde. Og ja, det vil de måske, men så er det da, fordi selv lager-arbejde i dag er højt specialiseret; det samme er portør-arbejde eller sosu-arbejde. De jobs på fabrikkerne, hvor man kunne tjene en del (gode) penge, de findes ikke mere -- jo i Kina, men ikke i Danmark.

Johannes Nielsen

# Peter Hansen

Dagpengene er ikke forsikring i gængs forstand idet 5/6 af udgifterne afholdes af staten. Der er således tale om en stærkt subsidieret ordning. Hvorvidt dækningsgraden er en smule for høj eller lav er ikke min pointe. Jeg opponerer blot overfor den påstand at mennesker der rammes af arbejdsløshed automatisk må leve for den "lave" dagpengesats og risikere at gå fra hus hjem. Hvis man kender dagpengenes størrelse, ved at der er en risiko for at blive arbejdsløshed og i øvrigt er et voksent og ansvarligt menneske, så er det naturligt at spare noget op.

Hvis danske lønmodtagere ikke gør det i praksis er det snarere et argument for at rulle velfærdsstaten tilbage, da den fuldstændig har fjernet folks følelse af ansvar for egen situation, end for at hæve kompensationsgraden

Johanne, staten har faktisk haft overskud på dagpengeordningen de seneste mange år.

Kristian Jensen

Jeg må indrømme at jeg godt kan følge Johannes et stykke af vejen. Man gør nok klogt i at foretage visse ansvarlige økonomiske overvejelser når man eksempelvis erhverver bolig. Problemet opstår dog når tusinde vis af andre danskere køber fast ejendom på flexlån og med 10 års afdragsfrihed. Det er med til at presse priserne gevaldigt i vejret, og ødelægge muligheden for at vi lidt mere sparsommelige typer kan entrere ejer-boligmarkedet.

Tillige har man konstrueret et kontant-hjælpssystem, der krone for krone modregner opsparing. Jeg ved godt at der er forskel mellem dagpenge og kontanthjælp, men systemet er jo ikke ligefrem fremmende for omtanke...

Kristian Jensen, tak for stikordet, der bragte mine tanker på ret kurs: dagpengesystemet finansieres jo i allerhøjeste grad af de 18 mia, der kommer ind i AM-bidrag udover egenbetalingen. Det er unikt for Danmark, at arbejdsgiverne friholdes for bidrag til en sådan ordning, al den stund det er dem, der har allermest ud af goderne ved frit at kunne fyre folk.
Derudover er vi jo kommet på afveje: det er nu et problem for folk, der sendes hjem pga. vejrliget, at reglerne er så stramme, og det var jo netop af hensyn til bl.a. dem, at reglerne blev udformet så fleksibelt. Ligeledes er der jo kommet et uhørt pres for at skaffe folk over i andre brancher end dem, de har valgt og uddannet sig til at være - og her burde det naturligvis være arbejdsgiverne, der alene stod for at gøre brancheskift attraktivt, da generalister er det sidste, vi mangler i dette land, hvor specialisering er i al for lav kurs. I det hele taget handler det om at gøre det danske arbejdsmarked til så lidt marked og så meget hver enkelts bidrag til samfundet som muligt. Så er det også meget lettere at konkurrere ud af landet.

Preben Per Vissing

Artiklen er meget unuanceret og ubalanceret. Idet "ekspertene" samt den nuværende regering fremstilles som at have styr på tingene,og oppositionens pragmatiske forslag om en trepartsforhandling inden en samlet løsning fremstilles som det modsatte.
Så angrebene er mange om de strøtanker fra oppositionen.Og modstanderne kommer rigeligt til orde i artiklen. MEN retfærdigvis kommer Ole Sohn til orde til sidst
"Ole Sohn, fastholder, at intet kan røbes, før der har været forhandlinger med arbejdsmarkedets parter, som både skal se på arbejdstid, dagpenge, efterløn og meget mere.
Vi har ikke lavet et dagpengeudspil, og der er god grund til, at vi har sagt, at det er en del af trepartsforhandlingerne. Her er målet, at vi skal finde 15 milliarder, og det hænger jo sammen med, hvordan vi får det hele til at gå op i en højere enhed.
- Men både Helle Thorning-Schmidt og SF har været ude og foreslå en model med højere ydelser?
»Man kan ikke udelukke noget, men vi har altså ikke lavet et udspil. Derfor kan der ikke skrives en historie om, at det er et S-SF-udspil, fordi det eksisterer simpelthen ikke."
Så hvis ikke det er demokrati og snusfornuft må jeg have mine skolepenge tilbage. Derefter kan "regnedrengene" komme til orde, men tag dem nu ikke for alvorligt de har taget en del fejl på det sidste :-)

Det var jo Schlüter, der først fandt på det med trepartsdrøftelser om arbejdsmarkedsforhold for overhovedet legitimt at kunne lovgive om det. Så det kan ingen borgerlige vel have noget imod?

Johannes Nielsen

# Peter Hansen

"Det urimelige er, at understøttelsen modsvares af en let adgang til at hyre og fyre medarbejdere for arbejdsgiveren..."

I hvilken lovgivning står denne sammenhæng beskrevet?

Jeg er godt klar over at nogle arbejdsmarkedsforskere i ålborg har opfundet begrebet flexicurity som postulerer en sammenhæng mellem de to, men det er altså blot en teori og intet andet.

Hele ideen om at arbejdsgiverne i udgangspunktet ikke skulle have ret til at slutte et ansættelsesforhold, når de ønsker det og at arbejdstagerne derfor skulle have noget til gengæld for at give arbejdsgiverne denne ret er - synes jeg - temmelig mærkværdig.

Tværtimod, Johannes Nielsen, du kan jo undersøge hvilke besværligheder, tyske, franske, engelske, for ikke at tale om italienske arbejdsgivere har med at slippe af med medarbejdere, de engang har ansat. At du åbenbart er ubekendt med forholdene på det danske arbejdsmarked, fremgår af dit spørgsmål: den slags knæsættes i Danmark ikke i lovgivning, men igennem aftaler mellem arbejdsgivere og fagforeninger.
Hele ideen om at arbejdsgivere skulle kunne skalte og valte med den arbejdskraft, de kvit og frit får stillet til rådighed er dog mærkværdigere.