Læsetid: 3 min.

Et besynderligt udfald

Politisk studehandel mere end logik gør, at Lene Espersen fortsætter som udenrigsminister
17. januar 2011

Torsdag aften trak Lene Espersen sig som partileder for det trængte konservative regeringsparti. Den i realiteten afsatte leder slog dog samtidig fast – nærmest som den naturligste ting i verden – at hun fortsætter som udenrigsminister.

Umiddelbart lyder det underligt, at Espersen vælger at fortsætte på posten, når den nærmest har været en møllesten om halsen på politikeren.

Det var ellers beslutningen om at overtage udenrigsministerposten fra den på dette tidspunkt forholdsvis velanskrevne og respekterede Per Stig Møller, der satte skub i den hårde kritik af Lene Espersen. For hvad var den dybereliggende begrundelse for at lade Møller udskifte? Hvilke særlige kvalifikationer eller udenrigspolitiske meritter besad Espersen ud over, at hun var en partileder som nu så en mulighed i at få en hurtig vælgergevinst, sådan som det var overgået forgængeren Uffe Ellemann-Jensen 20 år tidligere? Selv forklarede Espersen, at der var tale om en ungdomsdrøm, der nu gik i opfyldelse. Den forklaring var der dog ikke mange uden for de konservative, der umiddelbart købte.

'Passede ikke sit arbejde'

Ikke lang tid efter kom så 'Feriesagen', som det næppe er nødvendigt at genopfriske. Den sag blev reelt Espersens politiske Waterloo og førte til, at respekten for hende hos vælgerne eroderede på meget kort tid, men langt værre: Sagen står fortsat lyslevende i deres erindring.

Da TV 2/Nyhederne i torsdags tog til Espersens hjemstavn Hirtshals kunne en fisker frit fra leveren forklare sin manglende tillid til Espersen med ordene:

»Hun passede jo ikke sit arbejde.«

Den konservative leder gik således i folkedybet nærmest overnight fra at være politisk superstar til en politisk vittighed.

Der blev dog gjort desperate, men relativt gode forsøg på at hjælpe på Lene Espersens stærkt ramponerede image. Det så man, da Politiken før jul pludselig fremstillede Lene Espersen som en stor succes som udenrigsminister. Pæne karakterer fra de professionelle - og over for den til enhver tid siddende minister dybt loyale - embedsmænd i Udenrigsministeriet (UM) har sammen med et par rosende ord fra udenrigsministerkollegaer af samme partifarve som Espersen fik i avisen skabt et billede af en superdynamisk og myreflittig udenrigsminister stik imod alle fordommene. Spin er de åbenbart også gode til på Asiatisk Plads.

Men i realiteten var løbet allerede kørt i forsommeren, da det for sent endeligt gik op for Espersen, at hun havde mistet vælgernes tillid på grund af 'mallorca-gate'.

Uanset hvor meget hun undskyldte og siden rejste - om det så var fra Herodes og til Pilatus - så var hun sat i bås som 'Ferieministeren', hvor det mest af alt handlede om hendes karakter, hvor hun prioriterede ferie frem for arbejde, end hvor dygtig og kompetent hun var.

Espersen var absolut bundprop i alle minister-popularitetsmålinger, der siden blev lavet, mens meningsmålinger talte deres tydelige sprog og kun kendte en vej for de konservative: Ned. Karakter(selv)mordet var således en realitet allerede i foråret, men Espersen så åbenbart først skriften på væggen, da gruppefællerne torsdag endelig satte hende stolen for døren: Gå selv, eller vi afsætter dig.

Behov for vælgertække

Det forunderlige er dog, at det i spillet om magten hos Konservative åbenbart ikke er faldet nogen ind, at det for så vidt, at man vil imødekomme netop de frafaldne konservative vælgere, ikke sørger for at lade en anden konservativ overtage udenrigsministerposten den korte tid frem mod valget. F.eks. en Per Stig Møller.

I stedet indgik ministerposten tilsyneladende i en politisk studehandel med Espersen, hvor den nye partileder køber den afgåendes loyalitet, hvorefter alle skyndsomt bare lader, som om intet er hændt. Espersen har ved sin afgang som partileder ydet det 'sonoffer', som hendes partifæller - og åbenbart også store dele af pressen - mener, er helt tilstrækkeligt for, at hun kan fortsætte som udenrigsminister. Nærmest som ved et trylleslag er Espersen dermed pludseligt blevet blåstemplet som kompetent til at bestride det embede, som vælgerne i utallige målinger ellers har straffet hende for ikke at forvalte ordentligt. Det forunderlige er, at Konservative totalt ignorerer dette faktum. Man skulle ellers tro, at netop det parti havde behov for at tækkes vælgerne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den enkle analysen hos den konservative gruppe må være at hvis Danmark ikke bliver blandet for meget ind i de storpolitiske skandaler kan de med lidt held helt undgå at se mere til Lene Espersen herhjemme indtil efter valget, naturligvis undtagen på fotos i de spindmæssigt perfekte situationer hvor vi uundgåeligt vil se hende stolt trykke andre landes statsledere i hånden...

De konservative ser ud til at havde situationen under fuld kontrol, men spørgsmålet er om ikke vælgerne allerede har set rigeligt?

Joe Erik, Lene Espersen er udelukkende en belastning for K, men det er Lars Barfoed såmænd osse'. Så fra asken til ilden.

At Lene Espersen fortsætter som udenrigsminister er en gave til oppositionen. Det kan kun gå galt. Det siges jo, at være evnerne, som halter...

Barfoed står imidlertid midt i én af de mest beskæmmende sager for partiet i nyere tid. Nemlig forsøget på at diskvalificere offentligheden over lovforslaget til ændring af Offentlighedsloven (L 90), som man må betegne som ét af de mest magt-arrogante anliggender, som K længe har påtaget sig at markedsføre overfor vælgerne.

At man på magtfuldkomne vilkår piller ved offentlighedens placerering som grundlag for det danske demokrati, forekommer absolut helt ude i hampen.

Og viser med al tydelighed, hvad Lars Barfoed er drevet af. Magtbegær - på vilkår af, ikke forståelse for det moderne danske demokrati, men forsøget på at diskvalificere offentligheden og dermed de demokratiske værdier i sig selv her til lands. Det er vanskeligt at forestille sig et mere umodent angreb på befolkningens status indenfor i demokratiet, når talen er om forholdet imellem magten og dens objekter, nemlig dig og mig.

Barfoed er åbenlys fortaler for et samfund, hvor såvel eliten i form af lobbyvirksomheden fra erhvervslivet og finanssektoren, som administrationen i form af embedsværket klart sættes over offentligheden. Og man må dermed befrygte, at Barfoed forstår sig selv som den nye befrier af en håbløs suverænitets-fordring, som vi andre forlod for flere årtier siden.

Man kan kun opfordre oppositionen til ved første givne lejlighed at sætte en kontant stopper for den slags galloperende galimatias med de værdier, som generationer har ment skulle stadfæstes som grundlæggende principper for, hvorledes balancerne i samfundet kunne opretholdes. Og som Barfoed har sat til salg. Håbløst!...

Med venlig hilsen

Tom W. Petersen

Fint indlæg.
Men så noget helt andet:
Cordua præsenteres som "BLOGGER OG POLITISK KOMMENTATOR".
Vi ser ofte folk i medierne benævnt "Politisk kommentator". Men er det ikke bare noget, vi alle sammen er, når vi kommenterer politik? Og er "blogger" ikke noget, enhver med adgang til internettet kan gøre sig til?
Er disse to titler udtryk for faglige kvalifikationer?
Er de resultater af en kvalificerende uddannelse?
Jeg vil nødig undervurdere folk; så hvis jeg her tager fejl, vil jeg meget gerne korrigeres.
Belær mig!

Måske skulle nogen hviske de konservative i øret at politiske budskaber, som skattelettelser og velfærdsnedskæringer er en fællesnævner for hele den borgerlige blok, og at profilering bør ske på traditionel konservativt tankegods...

... Alle konservative taler godt nok om at genfinde den konservative ånd, men alt for længe har partiet underkastet sig finansfyrsternes markedsdominans og de har glemt deres politiske opgave som politisk talerør for samfundets realkapital.

Mon ikke de konservative snart erkender at partiet er en anakronisme i liberalismens globale, men absolut forenklede samfundsmodelering ...og lader sig opløse.

RIP

Dorte Sørensen

Undskyld men jeg kan ikke lade være. KL har med baggrund i Løkke Rasmussens tåbelige sammen satte Strukturreform, hvor efterbehandling og genoptræning blevet taget fra amterne og lagt over til hver enkel kommune, nu forslås at skulle være en personlig opgave og kun en offentlig opgave for de svageste familier. Mon de konservatives vælgere synes, at det er i orden, at de nu efter forslaget selv skal betale for genoptræning og efterbehandling. Det kan let blive dyre end den tidligere solidariske offentlige behandling betalt over skatteindbetalingerne

Christian Olesen

Det festlige møde under millioner af øjne med landets sundhedsminister for nylig rejste det naturlige, men ubesvarede spørgsmål, hvorledes ministeren, der ikke kan styre sig selv, mon så styrer sit ministerium (Metz)

Der er ét større problem! der vokser og vokser, hvem tror efterhånden på de fleste politikere? bare den med efterlønen, for nogle uger siden siger Løkke at han ikke har planer om at afskaffe den, et par uger efter skal den væk i lyntempo? og hele den farce med L. Espersen, hun er den bedste vi har! dagen efter er hun fyret......hvor er vi henne?

Søren Kristensen

Med konsensus om en, lad os bare sige en følgagtig udenrigspolitik (for ikke at rode mere op i et end højst nødvendigt) er det en gevinst at have en både repræsentativ og lejlighedsvis fraværende udenrigsminister ved rorpinden. Mon ikke det er i den ånd den tilsyneladende besynderlige løsning skal bedømmes?

Hej Tom,

Du stiller et konkret spørgsmål om benævnelser mht alle de "talking heads", som kommenterer på politik.

"Politisk kommentator" er jo ingen beskyttet titel. Faktisk hvem som helst kalde sig det. I princippet er alle dem, der sidder og skælder ud foran fjernsynet vel også politiske kommentatorer. Forskellen er bare, at dem derhjemme kun lader det gå ud over ægtefællen og måske børnene, så har dem vi normalt opfatter som politiske kommentatorer en platform dvs. et eller andet medie, som de optræder i.

For mit eget vedkommende er bloggen min platform - og lejlighedsvis Information - eller når andre medier ind imellem ringer og vil have en kommentar.

Har man været i medierne et vist antal gange for at kloge sig - og ikke kommer for universiteterne - så opfattes man - i hvert fald af medierne - som politisk kommentator.

Jeg har i øvrigt aldrig forsøgt at skjule min liberale og borgerlig baggrund, når jeg "kloger mig" og kalder mig derfor ofte for "Liberal" eller "borgerlig" kommentator eller blogger.

Ligesådan med en blogger. Det kan hvem som helst være.

Og så lige én vigtig ting. Jeg lever IKKE af ikke min kommentatorvirksomhed. Det er desværre ikke muligt. Der er lidt honorarindtægter fra artikler, foredrag og frivillige bidrag på bloggen, men det er ikke noget man kan leve af.

Kristian Rikard

Som privatperson og borger er jeg temmeligt flintrende ligeglad med de politiske partiers internes trakasserier. Dagens 3. MEGAFONmåling påvirker ligeledes mit humør i forbavsende lille grad. Diverse politikeres placeringer i "vild med dans" og "X-faktor" afficerer mig kun lidet.
Men jeg interesserer mig for, hvordan landet bliver ledet!
I min grænseløse naivitet troede jeg faktisk også, at det sidste halve års stormløb mod Lene Espersen havde sit officielle udgangspunkt i et eller andet møde, hun udeblev fra. Men der kan man bare se, hvordan man bliver narret. På en eller
anden måde, er det ikke helt lykkedes medierne at overbevise mig om, at det primært handlede om den interne strid i et marginalt parti, der har tradition for blodbade. Jeg troede egentligt, at det handlede om at landets næsthøjst placerede minister var blevet vejet og fundet for let.

Selv det der på afstand ligner store historiske beslutninger, uden sammenligning med disse begivenheder iøvrigt, er ofte sket på baggrund af helt simple og banale menneskelige følelser.
Stemningen i den konservative skæbnefællesskab som folketingsgruppen efterhånden må betegnes, er ganske simpelt af en så infantil og nedrig karakter at de ikke længere kan sidde til bords med hinanden i længere tid af gangen, og da slet ikke med det seneste "offer" for deres nedrighed, Lene. Derfor er hun fortsat sendt i "exil" som udenrigsminister.
Knivene i hendes ryg ødelægger stolene i gruppeværelset.

Henning Hansen

@Tom W
God pointe --- titler som politisk kommentator, klummeskribent, blogger og lignende er på ingen måde noget kvalitetsstempel eller udtryk for en autoritativ rolle --- det ses jo igen og igen, når blandt andet også Falbert og Georg Metz kommer med deres udgydelser uden hold i noget som helst.

Tom W. Petersen

Henning Hansen
Der ligger ikke i mit spørgsmål noget om, at sådanne folk "kommer med deres udgydelser uden hold i noget som helst."
Det er et reelt spørgsmål, dog måske med en smule undren over, at visse kommentatorers meninger hele tiden skal frem, som om de havde en særlig ekspertise.
For øvrigt mener jeg, at det, Metz skriver, i reglen har et godt grundlag.