Læsetid: 2 min.

Birthe Rønn bøjer sig for pres: På tilbagetog i sag om statsløse

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech sætter gang i hasteundersøgelse af sagen om de statsløse, som hendes ministerium i strid med FN-konventioner har nægtet statsborgerskab
15. januar 2011

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) foretog i aftes en kovending af de helt store. Ministeren vil nu sætte gang i en hasteundersøgelse af sit ministeriums ulovlige behandling af statsløse unges sager om statsborgerskab med deadline ved udgangen af januar. Desuden åbner hun for, at de statsløse, som ikke er blevet orienteret af ministeriet om deres konventionssikrede rettigheder, kan få lov at søge om statsborgerskab, selv om de ifølge de formelle regler nu er blevet for gamle til at søge.

Det går stik imod de hidtidige udmeldinger fra ministeren, som tidligere har afvist at undersøge sagen og ligeledes har nægtet at hjælpe de statsløse, som ikke har haft mulighed for at kende deres rettigheder.

Ministeren kom med indrømmelserne i en pressemeddelelse. Under overskriften 'Integrationsministeren rydder op i sager om indfødsret til statsløse' udtalte Rønn Hornbech, at hun nu vil »sikre, at alle statsløse får den retsstilling, som de har krav på efter konventionerne«. Pressemeddelelsen blev udsendt i eftermiddags, efter Information i går morges kunne fortælle, at ministeriet ifølge flere jurister står til at blive dømt for konventionsbrud, hvis ministeriet fortsat afviser at imødekomme de statsløse unge, der ikke er blevet orienteret om deres rettigheder og nu ikke længere har mulighed for at søge efter de formelle regler.

»Mon ministeren mærker gulvet brænde under sig?« lyder det fra SF's indfødsretsordfører Hanne Agersnap.

Fuldt overlæg?

Hun henviser til Informations afdækning af, at Integrationsministeriet i årevis har undladt at orientere om de statsløses rettigheder i vejledninger, cirkulærer og på sin hjemmeside, selv om ministeriet har kendt til de statsløses konventionssikrede rettigheder. »At det først er nu, ministeriet for alvor gør noget, bestyrker desværre min frygt for, at det også er med fuldt overlæg, at de statsløse ikke fik lov at blive danske statsborgere, selv om de havde ret til det. Men det kan en undersøgelse alt sammen sige mere om,« siger Hanne Agersnap.

Også Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen undrer sig over, »at der skal konventionsbrud på forsiden af avisen, før regeringen handler.«

»Det her viser, at det virker at presse regeringen. Men samtidig viser det, at oppositionen skal være endnu mere på vagt. Rønn reagerer åbenbart ikke på ulovligheder på eget initiativ,« siger hun. Radikales indfødsretsordfører Jørgen Poulsen mener, at »det er positivt, at hun nu besinder sig,« men han tilføjer, at »sagen er også en ren skandale, som ikke giver hende andre muligheder.«

Birthe Rønn Hornbech afviser fortsat at udtale sig til Information om sagen.

Serie

De unge statsløse

Frem til begyndelsen af 2010 afslog Integrationsministeriet i mindst 22 tilfælde at give dansk statsborgerskab til unge statsløse, der er født i Danmark. Afslagene var ulovlige, fordi Danmark i 1977 tiltrådte en FN-konvention, der netop garanterer statsborgerskab til disse unge statsløse. Det står klart, at ministeren og ministeriets embedsmænd kendte til konventionen, men alligevel fortsatte fejlbehandlingen af ansøgningerne.

Seneste artikler

  • Ministerium gav FN tom forsikring om statsløse

    6. juni 2011
    I august 2003 forsikrede Integrationsministeriet FN om, at fastlæggelse af statsborgerskab var en del af den 'almindelige asylprocedure' i Danmark. Men sagen om de statsløse kurdere, som Information for nylig har afdækket, viser, at det ikke var korrekt
  • Rønn ændrede først kurs, da ulovlig praksis blev opdaget

    9. maj 2011
    Forhenværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech lod ulovlig praksis fortsætte og hemmeligholdt sagen om de statsløse i halvandet år. Da en advokat fik nys om, hvad der foregik, gik der otte arbejdsdage, før ministeren skiftede kurs
  • Ministerium skjuler oplysninger i statsløsesag

    13. april 2011
    Integrationsministeriet har overstreget konklusionen i et dokument, inden det blev udleveret som aktindsigt i statsløse-sagen. Overstregningen er sket af hensyn til Sverige, anfører ministeriet, men det er åbenlyst i strid med loven, vurderer eksperter
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jette Abildgaard

At laese Information i disse tider, er som at laese gamle historieboeger....dem fra 1920'erne til 40'erne...!! Hvis ikke vi havde journalister som Informatins journalister, hvor mange mennesker ville paa nuvaerende tidspunkt mon saa have tabt baade rettigheder, statsborgerskab, livet etc. etc. ....??? Tak til Information...

Aha, Ronn siger at disse, nu voksne mennesker nu " kan få lov at søge om statsborgerskab, selv om de ifølge de formelle regler nu er blevet for gamle til at søge"

Den "gode" Ronn er desvaerre stadig helt galt afmarcheret og, proever helt klart stadig at bryde lovgivningen!

Disse mennesker har KRAV paa statsborgerskab, skal IKKE soege (en ansogning, som ministeriet saa vil proeve at afvise) den og nej, de er IKKE for gamle, for de skulle have haft dette for laenge siden....fik det ikke fordi Ronn & Co. IKKE fulgte loven...i retten med hende og de andre NU!!!

Birthe Rønn behøver ikke udtale sig. Hun skal bare se at få bragt sit ministerium på lovlig grund. Smart ville være at forlade regeringen, forlade folketingen, forlade politik og forlade vores land. Vi behøver hende ikke tilbage, ikke nogensinde, aldrig.
Mage til hykler. Ud med hende!

Leif Højgaard

Tys-tys om særordning
Helt uanset om VK-ministrene er raske og rørige og alt andet end nedslidte og udbrændte, kan de vælge at droppe politiker-jobbet som 62-årige med udsigt til to politiker-pensioner: en ministerpension og en folketings-pension.

De har begge været ministre i mere end otte år og har siddet i Folketinget i 16 år. Skulle Lars Løkke og Lene Espersen forlade Folketinget allerede i år, så udløser de to pensioner tilsammen en så tårnhøj efterløn/pension til dem begge, at de støder imod det absolutte loft for pension for folk i statens tjeneste. Loftet ligger p.t. på 609.365 kroner årligt.

http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/article1480564.ece

Den skærpende omstændighed i denne sag burde medførte at disse fordelagtige ordninger kunne frafalde i tilfælde af grov embedsmisbrug.

§ 155. Misbruger nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret, straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Sker det for at skaffe sig eller andre uberettiget fordel, kan fængsel indtil 2 år anvendes.

Men historien viser jo med al beklagelig tydelighed, at afdækningen alskens uhyrlige ulovligheder - jvnf. den politiske vaneforbryder Claus Hjort Frederiksen, ikke får konsekvenser. Suk

Heinrich R. Jørgensen

Mange tak til Anton Geist og Ulrik Dahlin for en givetvis stor og besværlig indsats. Det er en stor glæde at opleve jounalister og journalistik der kan skabe den af Carsten Jensen efterspurgte tyndskidseffekt hos de sædvanligvis magtfuldkomne. Det er stort. Og endnu større og endnu mere glædeligt bliver det, når en række unge mennesker om forhåbentligt få måneder ikke længere er statsløse.

Dorte Sørensen

Tak til Information for at I følger sagen håber at I bliver ved med det.
Til anbefaling så hør P1 s Orientering fra i går her blev BRH igen interviewet om sagen og hvor hun også fortalte om sin kovending. Her gav hun dog nærmest Frank Jensen skylden og fortalte, at loven i 1999 var hastet igennem og hun mente, at der ikke havde været tid til høringssvar. Jamen dog hvorfor havde BRH så ikke dengang råbt op, Det var da dengang hun selv så sig selv som retssikkerhedens forkæmper. Rikke Hvilshøj (eller hvordan det staves)fik også et lille hip.

en nyopfindelse: hvis du bliver opdaget inoget kriminelt, skynder du dig at levere kosterne tilbage og håber på ikke at blive retsforfulgt..
Kort sagt: Lad retssystemet komme til og straffe ansvarlige ministre og villige administratorer

" Birthe Rønn Hornbech afviser fortsat at udtale sig til Information om sagen. "

Den "anklagede" har ret til ikke at udtale sig ...

Linda Højmark

Jeg kan ikke rigtig forstå at jeg ikke har hørt noget videre om denne meget relevante sag i TV2 eller DR. En smule i DR, ja jeg ved. Men dette er da en top historie, og en meget vigtig en. Hvorfor er den ikke hoved historie på TV2 News??????

Birthe Rønn Hornbech har set for mange amerikanske krimiserier. Vi har ingen Miranda-lov her i landet. Hun SKAL fandengaleme udtale sig.
Send hende til Nurnberg, og lad hende så få munden på gled.

Ole Chemnitz Larsen

Dette lugter langt væk af, at det er bevidst, at de statsløse unge ikke har fået det statsborgerskab eller den fordel, som de har et ubetinget lovkrav på.

Et alvorligt forhold.

Torben Petersen

Hvorfor er det lige, at jeg ikke er spor overrasket og skuffet over denne sag? Men efter ni år med VK-regeringen er det åbenbart hvad jeg forventer.

Ministeriets handskedukke til udenrigsbrug har skræppet op om forpligtelsen til at give statsløse statsborgerskab, mens ministeriets handskedukke til indenrigsbrug har nægtet de selvsamme statsløse statsborgerskab.

Jeg er ikke spor overrasket. Heller ikke over at dukkeføren - nu hvor dobbeltspiller er kendt - har meddelt at hun straks vil undersøge sig selv.

Kan nogen udefra dog ikke hjælpe hende, så vi kan få trukket en grænse for hvor skizofren man har lov til at være i et ministerium?