Nyhed
Læsetid: 3 min.

Boligskatten er blevet en hellig ko

Hverken regeringen eller det selvudråbte alternativ i S-SF vil røre boligbeskatningen. Argumenterne for at gøre det er ellers lige så mange som fortalerne
Indland
27. januar 2011
Fastfrysningen af boligskatten har haft en stor indflydelse på den stigende ulighed. Og derfor er der al mulig grund til at skrue på den, mener bl.a. tænketanken Cevea.

Fastfrysningen af boligskatten har haft en stor indflydelse på den stigende ulighed. Og derfor er der al mulig grund til at skrue på den, mener bl.a. tænketanken Cevea.

Ulrik Jantzen

Uligheden stiger, hullet i statskassen vokser, og folk med penge til at investere sendes i den gale retning.

Argumenterne for at justere boligskatterne er mange og er blevet fremført fra så forskellig kant som centrum-venstretænketanken Cevea, vismændene i Det Økonomiske Råd, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, OECD, Jyske Banks topchef og det store realkreditselskab Realkredit Danmark - de to sidstnævnte i Børsen forleden.

Det nuværende skattestop har fastfrosset den statslige ejendomsværdiskat i kroner og øre og reelt sænket den fra 1 til 0,5 procent siden 2001. Hverken regeringen eller S-SF vil ændre ved dén udvikling, men ifølge blandt andre vismændene i Det Økonomiske Råd er det nu på høje tid at gribe ind over for den langsomme nedsættelse af ejendomsværdiskatterne - og det kan endda gøres uden negative konsekvenser for boligejerne.

»Den lille ændring vil den enkelte husejer jo ikke opleve som en ændring i betalingen, før huset begynder at stige i værdi. Og huset begynder ikke at stige i værdi, før det bliver bedre tider,« siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Heller ikke lektor og ekspert i boligøkonomi Jens Lunde, CBS, ser nogen problemer i form af styrtdyk på boligmarkedet ved en sådan justering.

»Hvis man blot laver en almindelig prisregulering af ejendomsværdiskatten, vil der ikke ske ret meget med boligpriserne - jeg tvivler på, at man overhovedet vil kunne se et udslag,« siger han.

»Men,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, »det overraskende er så, hvor meget det betyder for det offentlige budget, når vi går mange år frem i tiden. I 2040, hvor vores underskud truer med at blive allerstørst, kan den lille ændring, jeg foreslår, give en forbedring på knap én procent af BNP. I dagens krone er det cirka 18 milliarder,« siger han.

Det er samme beløb, som regeringen - godt nok i 2020 - mener at kunne hente ved sin efterlønsreform.

Et andet argument for at skrue på boligskatten er ifølge overvismanden, at den nuværende skattestruktur vrider investeringer i retning af ejendomme frem for aktier og obligationer.

»Hvis du har et par millioner og køber obligationer for dem, tjener du en rente - og den bliver beskattet. Det er vigtigt, at der er balance mellem dén skat og så den skat, du skal betale, hvis du i stedet køber et hus,« siger han.

»Hvis skatten på renteindkomst og på huse skulle svare nogenlunde til hinanden, skulle vi faktisk have en ejendomsværdiskat omkring 1,2 procent.«

Uligheden øges

Men der er også andre typer argumenter for at pille ved boligskatten end de rent nationaløkonomiske - og de kommer blandt andet fra dem, der normalt bakker op om S og SF.

»Fastfrysningen af boligskatten har haft en stor indflydelse på den stigende ulighed. De stigende boligpriser er den enkeltfaktor, der har skabt størst økonomisk ulighed over de seneste 10 år,« siger centrum-venstretænketanken Cevea's direktør, Jens Jonatan Steen.

På den baggrund efterlyser han, at ikke mindst S og SF tør »udfordre boligejerne«.

Samme budskab lyder fra debattør og journalist Lars Olsen - selv om han godt kan forstå, hvis det ikke lige bliver op til det snarlige valg, fordi det er let for den anden side af Folketingssalen at fremstille enhver boligskattejustering som brandbeskatning af boligejerne.

»Der er jo ingen tvivl om, at gevinsterne på boligmarkedet er en af de vigtigste årsager til den stigende ulighed, og jeg tror også, at man før eller siden må finde en model, hvor man får gjort noget ved værdistigningerne og de skævheder, som de medfører,« siger Lars Olsen.

Jonas Schytz Juul fra AE-rådet peger lidt i samme retning - han understreger i hvert fald, at ønsket om at holde boligskatterne hellige kan komme til at stå i vejen for S og SF's plan om at lappe huller i statskassen med skatteindtægterne fra mere arbejde:

»Hvis vi gerne vil have folk til at arbejde mere, er det paradoksalt at have et system, hvor det bedre kan betale sig at have en bolig end at arbejde,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Een ting er sikker. Ligegyldigt hvem der vinder valget og ligegyldigt hvad de siger inden valget, så bliver de nødt til at sætte boligskatten op.

Boligskat OG fradrag for renter.. Giver det mening..?
Nul fradrag og flad skat er det eneste retfærdige..

"»Hvis vi gerne vil have folk til at arbejde mere, er det paradoksalt at have et system, hvor det bedre kan betale sig at have en bolig end at arbejde,« siger han."

Hvordan i himlens navn skulle man være i stand til at sidde i en bolig uden at arbejde?

@ Rune

Så må man spare sammen til svære tider... det er det personlige ansvar.. vi kan ikke regne med at 'alle andre' skal finansiere vores overforbrug..

Det giver jo ingen mening Chris. Ved du hvad du svarer på?

Chris Green: ren propagandaflæsk for LA

@ Rune,

Du skriver 'Hvordan i himlens navn skulle man være i stand til at sidde i en bolig uden at arbejde?'

Ja... så man må tage højde for at man muligvis lige pludselig står uden arbejde..

Axel Doberhuus

Beskatning af bolig er jo lige så sindsygt som beskatning af vand og varme...
beskatning af gevinst ved boligsalg er langt mere vigtig, påkrævet og retfærdig.

Dorte Sørensen

Ja det er underligt at boligskat er gjort til en hellig ko Her har OVK igen og igen hovedansvaret. Dels var det OVK der indførte det tåbelige statiske skattestop, som indtil i dag har ”snydt” statskassen fra 19 mia. kr. og frem til 2020 yderligere 7 mia. kr. Hvor mange supersygehuse eller flere i ældreplejen osv. vil jeg overlade til Løkke Rasmussen at regne ud nu hvor han er så godt i gang med lignende regnestykker.

PS: hørte P1-morgen refererer Nick Hækkerup sige, at når så mange boligejer ejer en bolig med større gæld end boligen er værd er det ikke tiden til at hæve boligskatten. Her har han en point, men, derfor kan der godt tænkes længere frem.
Tænk hvis Folketinget havde været fremsynet så var det tåbelige statiske skattestop aldrig indført og toppen af boligboblen var ikke forekommet ,hvorved Danmark ikke var blevet ramt så hårdt, da finanskrisen ramte Danmark.

Margit Kjeldgaard

Det gi'r ikke nok at beskatte gevinsten, som Enhedslisten foreslår. Kun 2 mia. kr. om året, ifølge beregninger i Skatteministeriet, når skatteprocenten er 50 % og man kan indefryse skatten indtil man sælger sin sidste bolig.
Det er så lang en tidshorizont, at det ikke vil nedbringe boligpriserne. De løbende skatter vil udgøre mindre og mindre i forhold til løn og priser på andre goder, så boligpriserne vil stige og gøre det mere vanskeligt for førstegangskøbere at købe bolig. Beskatningen på 50 % af gevinsten vil efterlade 50 % i arbejdsfrie gevinster til boligejeren eller dennes arvinger. Det vil ikke udjævne uligheden mellem boligejere og lejere.
Jeg er godt nok medlem af Enhedslisten, men jeg holder stærkt på at ejendomsværdiskatten skal stige (langsomt) indtil 1,2 %, ligesom Det Økonomiske Råd og mange andre økonomer anbefaler. Jeg har sammenlignet de to måder at beskatte boligejerne på i en artikel, som ligger på kritiskdebat.dk
http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=860

Gid oppositionen ville gøre ulighed til et tema i valgkampen.

Boligskatten skal nok blive ændret, men ikke nu! VKO efterlader et morads på dette område, og før folk er sikret rimeligt imod at skulle går fra hus og hjem, vil det være at afløse et problem med et andet. Det bedste sted at sætte ind vil være igen at afskaffe de uhyrlige lånemuligheder, så hullet lukkes.

Margit Kjeldgaard

"Fra hus og hjem"
Stat eller kommune skal have pligt til at købe ejendomme, hvis ejerne ønsker det, til vurderingssummen og udleje til beboerne til en omkostningsbestemt leje. Så tvinges kun de fra hus og hjem, som bor for luksiøst i forhold til deres økonomi.
Må jeg lige minde om at over 4.000 lejere er blevet sat ud af deres bolig det sidste år. Hvorfor skal vi skåne boligejere, mens der intet sker for disse mennesker?
Ved at åbne op for at boligejere kan afhænde deres bolig til stat/kommune, så får vi kiler af lejeboliger ind i ejerboligkvarterer, som kommunen kan bruge til anvisning af boligløse. Det vil hjælpe på sammenhængningskraften i samfundet og lette presset på de "udsatte boligområder"/ghettoer.
Iøvrigt kan jeg ikke se nogen grund til at man skal eje sin bolig.
Læg mærke til at de lande i Europa, som har størst økonomiske problemer også er dem med den største ejerandel: Island, Irland, Spanien ...

Søren Ostermann Jensen

I artiklen omtales udelukkende ejendomsværdiskatten, men ikke den kommunale ejendomsskat (grundskylden). Den vokser faktisk med rivende hast. Jeg bor i Gribskov Kommune, og for mit vedkommende er den på 3 år steget fra 8749 kr. årligt til 10541 kr. her i 2011. Det er en stigning på ca. 20.5 %. I samme periode er min indtægt steget 6.9 %. Så forkælelsen af boligejerne er ikke helt så entydig.

Søren Ostermann Jensen, så må I jo danne en folkehær mod jeres kommunalbestyrelse.

Margi Kjeldgaard, i princippet er jeg ikke uenig, det er bare ikke nu - bl.a. fordi samfundet ikke har råd til at binde så store summer i offentlig ejendomsbesiddelse.
Det var katastrofalt, da Københavns kommune, og efterfølgende sikkert stort set alle andre kommuner, solgte deres udlejningsejendomme mod at få anvisningsret i private boligforeninger, for det var vel i virkeligheden her, at det offentlige indså, at man kunne bruge sin finansiering som murbrækker ind i det private liv for borgerne.

Margit Kjeldgaard

Ang. ejendomsskat/grundskyld:
Denne er steget, men der er lagt loft over den årlige stigningsprocent. Den Danske Bank skønnede at den i snit ville være 74 % højere i 2009. Finansministeriet skønnede i 2006, at kommunernes tab samlet havde været på 1,3 mia. kr.
Vurderingerne, som er grundlag for ejendomsværdiskat og ejendomsskat følger salgspriserne (dog med en vis forsinkelse).
Det er vel rimeligt at man betaler boligskatter i forhold til hvor eftertragtet grund og ejendom er. Man lægger jo beslag på noget andre gerne vil have.

Margit Kjeldgaard, problemet er, at der slet ikke er dækning for de værdier, boligerne er sat til. Det er dét, der er krisen.

En hævelse af boligskatterne skal forhåbentlig følges af en nedsættelse af skatten på arbejde. Hvis vi vil have folk til at køre langsommere på motorvejen sætter vi bøderne op, vil vi have folk til at drikke og ryge mindre så hæver vi skatter og afgifter, men når vi beskatter arbejde er det så fordi vi vil have folk til at arbejde mindre???

Ak, Søren Bruun, atter én af dem, der slæber sig afsted hver morgen med udsigt til 7:30 lange timer inden frihedens time slår?
Så har du valgt forkert, min ven! Det rigtige arbejde er det, man ville udføre, selvom man ikke fik penge for det.

Peter Nygaard

@ Søren Bruun

Undersøgelse på undersøgelse viser at danskerne ikke arbejder mere når skatten sættes ned, det er en tom floskel.

Der er dog en del der klager over skatten, mest af alt fordi mer' vil ha' mer'.

De fleste med toplønninger ville, som Peter Hansen gerne arbejde for en mindre løn, da de har valgt et job de brænder for. ;)

Trine Nebel Schou

Som Ft-kandiat for RV og kommunalpolitiker i Lyngby ærgrer det mig på politiker-standens vegne, når Nick Hækkerup, der som bekendt forlod en økonomisk ramponeret Hillerød Kommune, kalder ytringer fra førende økonomiske eksperter for "Økonomi-pis".
Hvad så når FN udtaler sig, er det så noget "FN-pis", eller hvis EU-retten udtaler sig om menneskerettigheder, er det så "humanisme-pis"?
Politikere er lægmænd og det ville klæde os i højere grad at lytte til fagfolk - også selvom det er ubelejligt i forhold til valgparolerne. Alternativet er (mere) politikerlede!

Trine Nebel Schou, du burde ærlig talt kunne kende forskel på, om økonomiske eksperter udtaler vurderinger på egen hånd eller en institution udtaler sig på forpligtende vis.
Du har alt for stor tiltro til økonomer, der imidlertid netop har vist deres uformåenhed ved ikke at forudse en højst forudsigelig krise. Den selvsamme krise er skyld i, at vi nu IKKE kan kaste skatter på boligejere, der måske var ved muffen for to år siden, men nu mere end nogle andre i samfundet står med en vis legemsdel bar.

Margit Kjeldgaard

Til Peter Hansen:
Det økonomiske råd anbefalede før skattestoppet at hæve ejendomsværdiskatten til 1,6 %. Det var hvad andre kapitalafkast blev beskattet med dengang. Siden har regeringen med hjælp fra DF nedsat skatten på finansielle investeringer/opsparinger.
Der var faktisk også en del andre økonomer, som talte i mod skattestoppet (herunder jeg selv) og advarede mod boligboblen. Enhver med et minimalt kendskab til matematik kunne se at den eksplosive stigning i boligpriserne ikke kunne blive ved.
Jeg tror ikke at boligerne i snit sælges under vurderingerne, men hvis du bygger på statistik i dit udsagn kl.10:22, vil jeg gerne høre hvilken.

Dorte Sørensen

Undskyld Peter Hansen
MEN mange økonomer havde advaret om den kommende krise. Ja selv Thorning advarede OVK med Fogh Rasmussen i spidsen om krisen i Folketingets åbningsdebatten i 2008 . Dengang blev hun bare hånet af regeringen og DF, da deres problem var faren for overophedning. De bekymrede økonomer fik af Fogh Rasmussen bare besked på at gå hjem og skrive deres lærebøger om.

@Peter Hansen
Nej du jeg har skam et arbejde jeg er meget glad for. Det jeg taler for er at omlægge skatte systemet så det ikke er arbejde der beskattes men ejendom og kapital indkomst. Jeg kender ikke nogen der ville arbejde selvom de ikke fik løn for det (så er der nemlig ikke råd til at leve!!).

Trine Nebel Schou

@ Peter Hansen
Kære Peter. Nu gik mit indlæg mere på måden at kommentere på andres ytringer. Jeg er på det rene med at der er uenighed blandt økonomer, men jeg tror ikke Nick Hækkerup skulle have større indsigt i dén retning. Måden han omtaler fagkundskaben på fører til, at vi alle bare kan kalde andres ytringer for "pis", og så er debatten jo lige vidt. Det gavner ikke vælgere at politikere taler sådan om fagfolk. Så langt håber jeg da vi kan være enige :o))
Venlig hilsen Trine.

Søren Bruun, bare en opklaring: HVIS man modtog indkomst uden at arbejde, så skulle det arbejde, man havde, stadig være så attraktivt, at man ville udføre det.
Margit Kjeldgaard, jeg bygger ikke på nogen statistik, men boliger er jo handlet over vurderingen, så denne er i mange tilfælde i forhold til teknisk insolvens irrelevant, bortset fra det skattemæssige.

@ Peter Hansen
Øh! Nu er jeg bare en simpel arbejder men forstår du selv hvad du skriver?? Du mener ikke at penge er et incitament for helt almindelige borgere, jeg ville da ønske der var flere af din slags. Jeg synes du skal spørge den ufaglærte del af befolkningen om de ville arbejde hvis de ikke fik løn for det. Jeg betaler skam min skat uden at brokke mig - men ser samtidig en mulighed for en mere "retfærdig" beskatnings model. Du synes måske det er ok at dem der ingenting ejer skal betale for andres boliger?

Jeg synes grundlæggende, Søren Bruun, at folk skal have tag over hovedet. Jeg er ikke fagligt, men økonomisk i nogenlunde samme situation som dig: jeg ejer heller ikke.
Hvad den ufaglærte del af befolkningen angår, er det et godt spørgsmål, hvad de ville foretage sig, hvis de ikke behøver at arbejde - et spørgsmål, der vil blive mere og mere aktuelt, efterhånden som deres arbejde overtages af maskiner, og de skal kompenseres.

@ Peter H
Ja jeg tror i bund og grund også vi er rimelig enige. Men at tro at man ikke behøver at arbejde er vist en utopi. Så er det i hvertifalf helt sikkert vi ikke har råd til velfærden. Det med de ufaglærte var sikkert en grov generalisering ( jeg er sikker på det også gælder en del af de faglærte). Jeg tror på værdien i det økonomiske incitament, som jeg skrev i mit første indlæg. Menings tyraniet er kommet så langt at bare man sætter spørgsmåls tegn ved indkomst skatten så er man straks en af brokke røvene der bare vil ha' mere og mere. Nu skal der sq arbejdes hvis vi stadig vil have velfærd.

Knud Jespersen

@Dorte S ----er det ikke korrekt, at også Helle Thorning har lovet at frede boligbeskatningen ???

Morten Fruergaard

Jeg har nævnt det før i en anden tråd, men jeg kan se, at det er nødvendigt at gentage, så undskyld, hvis du allerede har læst nogle linier, der ligner disse til forveksling…

Når der tales om boligejernes bidrag, så mangler jeg stadig dokumentationen for at konkludere, at boligejerne skulle være særligt begunstiget af skattestoppet (som i øvrigt er trådt ud af kraft), i og med at netop dele af boligbeskatningen (grundskyldspromillen) var undtaget i Fogh-regeringens skattestop – helt fra begyndelsen.

Skattestoppet kom således alle skatteydere til gavn, mens boligejerne blev den nødvendige indtægtskilde, som økonomisk trængte kommuner måtte ty til for at hente finansieringen til de stadigt stigende opgaver.

I 2001 udgjorde ejendomsskatter 14.656 mio.kr., svarende til 2,25% af de samlede skatter og afgifter. I 2009 udgjorde ejendomsskatter 22.562 mio.kr. svarende til 2,81% af de samlede skatter.

Boligejernes nominelle bidrag til velfærdssamfundet er altså steget med 54% og udgør samtidig en større del af de samlede skatteindtægter, end da VK regeringen trådte til. (kilde: dst.dk)

I samme periode er kvadratmeterprisen på ejerlejligheder steget med 42% og parcelhuse steget med 49%. Stigningstaksten ser imponerende ud, men overgås altså af boligejernes afledte bidrag til samfundet. (Kilde: realkreditraadet.dk)

Der er mere end 2 mio. danskere, der betaler ejendomsskat, mens der i 2008 var under 1 mio. der betalte topskat. (Kilde: dst.dk)

Ikke desto mindre, så vil det give god mening, at en større del af skatteindtægterne kommer fra andet end arbejde. Vi ved, at indtægter er en ikke ubetydelig del af incitatmentet for at stille sin arbejdskraft til rådighed og at en høj skattesats reducerer udbuddet af arbejdskraft.

Stigende skatter på andet end arbejde vil tilige øge incitatmentet til at arbejde og dermed være medvirkende til at øge arbejdsudbuddet, som både blå og rød stue vist er enige om er en udfordring (om end de har væsensforskellige løsninger på udfordringen).

Fælles for begge er dog, at de løsninger de fremlægger i højere grad handler om, hvad de tror der kan sikre magtbasen end hvad, der kan sikre finansieringen af velfærdssamfundet, og det er faktisk lidt pinligt, at vi ikke kan gøre det bedre i et modent demokrati som vores.

Kan nogen begrunde, rimeligheden i skat (før lejeværdi af egen bolig) på ejendom, der er erhvervet, købt og "betalt" ??

I et helt andet skattesystem kan grundskylden begrundes (jordrente) fordi det er selve systemet.

Margit Kjeldgaard

Morten: Du undlader at medregne ejendomsværdiskatten, når du konkluderer at boligejernes bidrag er steget mere end kvadratmeterprisen. Boligskatterne er samlet set vokset med 45 % fra 2001-2009, ifølge mit regneark.
Hvorfor skal stigningen i skatten sammenlignes med prisen pr. kvadratmeter? Stigningen i ejendomspriserne + nye ejendomme er mere relevant. Prisindekset for enfamiliehuse er steget med ca. 50% i perioden. Dertil skal lægges nybyggeri andre typer boliger og nybyggeri, som jo indgår i den samlede skatteindtægt.
Hvordan arbejdsudbuddet reagerer på forskellige skatter er ganske vanskeligt at belyse i praksis, fordi mange forhold spiller ind. Man kan også se tilfælde som viser det modsatte af de borgerliges lærebogsteori. Nemlig hvis man hellere vil have fritid end højere indkomst, altså " jo mindre skat, man skal betale, desto mindre behøver man at arbejde".
Desværre er jeg enig i din sidste bemærkning.

Morten Fruergaard

@ Margit:

Jeg indregner hvad Danmarks Statistik omtaler som "samlede ejendomsskatter". Jeg tror, de trumfer dit regne ark ;-) men jeg kan da have begået fejl (tallene er dobbelttjekket nu).

Pris indekset for familiehuse er bestemt et andet relevant sammenligningsgrundlag. Der er mange faktorer der spiller ind. Eksempelvis kan vi nok være enige om, at øget nybyggeri dels vil påvirke udbuddet (og dermed holde priserne nede på ældre boligmasse) dels være i bedre stand end den eksisterende boligmasse og kunne udbydes til højere priser. Samlet set vil den boligejer, der har ejet sin bolig med henblik på at bo i den i hele perioden, kunne sammenligne sin værdistigning med udviklingen i kvadratmeterpriser.

Ikke desto mindre står tilbage, at boligejerne bidrager mere til samfundskagen en tidligere - også selvom rigtig mange nye boligejere i disse år taber store summer og påtager sig væsentlige risici, blot for at skabe hjem til deres familie.

Til dit udsagn: "Nemlig hvis man hellere vil have fritid end højere indkomst, altså ” jo mindre skat, man skal betale, desto mindre behøver man at arbejde”."

Det er ikke mit forslag, at danskerne samlet skal betale mindre i skat (der er jo underskud i dag), men opkrævningen skal ske anderledes. Hvis borgerne stadig skal betale det samme i skat, men en større del skal betales uanset din arbejdsindsats, så vil du være tilbøjelig til at arbejde mere - helt i tråd med S-SFs løsningsforslag (og regeringens for den sags skyld).

Margit Kjeldgaard

@Morten:
Ejendomsskatter er de skatter, der vedrører grunden og tilgår kommunerne, mens ejendomsværdiskatter er de skatter, der vedrører hele ejendommen og tilgår staten.
Vi boligejer betaler begge dele.
Jeg VAR inde og hente data statistikbanken og beregnede i eget regneark.

Men der gik vist lidt kludder i mit sidste indlæg.
Min pointe var, at når man ser på de samlede skatter på bolig, skal de sammenholdes med det samlede antal boliger og deres kvalitet. Og der er altså kommet flere til i perioden og der er også sket forbedringer, som har afstedkommet en højere ny offentlig vurdering og dermed højere ejendomsværdiskat.
Derfor er min forsigtige konklusion, at i forhold til vurderingerne er boligskatterne ikke steget, men faldet. (Jeg kan ikke eftervise det med statistik.)

Nej, jeg mener heller ikke at vi kan nedsætte skatten på arbejde ligeså meget som boligskatterne skal op.
Men min tvivl står ved magt: Det er ikke sikkert, at folk samlet vil arbejde mere, blot fordi de skal betale mere i boligskat. Der er trods alt mange, som har rigtig store friværdier, de kan realisere ved nedsparingslån, eller de kan sælge sommerhuset, osv.. Muligvis vil også en hel del børnefamilier nedsætte forbruget fremfor antallet af fritimer. Endeligt er det ikke sikkert, at der vil være mere arbejde at få til en acceptabel timeløn.

Peter Hansen skriver:
"Ak, Søren Bruun, atter én af dem, der slæber sig afsted hver morgen med udsigt til 7:30 lange timer inden frihedens time slår?
Så har du valgt forkert, min ven! Det rigtige arbejde er det, man ville udføre, selvom man ikke fik penge for det."

Ganske enig.

"All paid jobs absorb and degrade the mind" - Aristoteles

Morten Fruergaard

Og lige et indspark om boligskatter og SFs holdning...

Citat fra linket http://www.b.dk/politiko/kim-fournais-referat ...

"Ole Sohn skulede herefter rundt i salen, og spurgte: "Er der journalister til stede i dag?", hvorefter mødelederen svarede nej.

Ole Sohn fortalte herefter, at han var helt enig i, at personskatterne var for høje – men som han sagde: ”Det vinder man jo ikke valg på at sige”. "

jeg finder det ret trist at GRUNDSKYLD aldrig fik en chance i virkeligheden, -den er jo helt indlysende den mest rimelige /retfærdige måde at hindre os almindelige ejendomsejere i at få arbejdsfri ( evt. spekulationsværdi )ud af vores boliger. Ikke engang arbejde behøver vi, bare sove om natten!

Og det ved Villy Sø'vndal. Jeg hørte ham sige på et møde: "Jeg må indrømme at jeg tjener ret mange penge på mit sommerhus på Fanø bare ved at sove om natten.!"
!

Margit Kjeldgaard

Vi har grundskyld i Danmark, den hedder også ejendomsskat. Den må maksimalt udgøre 3,4 % af grundværdien. Den tilfalder kommunerne. På grund af regeringens stramme styring af kommunernes økonomi, har kun ganske få kommuner fået lov at hæve grundskylden. Mange kommuner er ikke oppe på maksimum.
Grundskylden er også omfattet af skattestoppet fra 2001. Den maksimale stigningstakst bestemmes hvert år i regeringen. Den har ligget på ca. 4-7%. Dvs. i de kommuner, hvor man har besluttet at lægge skatten på den maksimale, udgør grundskylden reelt en stadig lavere del af grundværdien. Formentlig ville den være 80 % højere i dag, hvis ikke det havde været for skattestoppet.
Grundskylden tilskrives ofte Henry George, en amerikansk økonom, og fadder til Retsforbundet. Han var meget imod de arbejdsfrie indtægter, som han iagtog på landbrugjord.
Hvor høj grundskylden og/eller ejendomsværdiskatten skal være for at beskatte alle de arbejdsfrie indtægter, man har som boligejer idag, er temmeligt umuligt at beregne. Fordi fast ejendom er en ventil til den rigelige mængde penge, vi har set i højkonjunkturen. Altså når folk gerne vil spare op, vælger mange at sætte pengene i fast ejendom - både fordi de gerne vil bo godt/bedre og fordi beskatningen er relativ lav - og så stiger priserne (og de latente arbejdsfrie indtægter). Men når der er krise falder priserne igen.

Christian Olesen

Ole Sohn's udmelding om hans personlige holdning til skattesystemet, som nogle "samvittighedsfulde" bankdirektører har valgt at referere, selv om det blev sagt på et lukket møde, har fået urimelig stor opmærksomhed.

Dels kan ingen være overrasket over at det er Ole Sohns holdning - ja, vel enhver socialists holdning -og dels er det rimeligt uinteressant, idet SF har kørt boligskatten i garagen for næste valgperiode, da de lavede det fælles grundlag med Socialdemokraterne. Der er altså ikke som TV2News (Danmarks svar på FOX) og bankdirektørerne hævder afdækket en hemmelig dagsorden. Det er helt i overfensstemmelse med SF's program, men bare ikke relevant i næste valgperiode, hvor S og SF har fremlagt et fælles grundlag, som ikke indeholder øget boligbeskatning.

Den sammenhæng forstår bankdirektørerne godt. Den borgerlige danske presse (med TV2News i spidsen) ligeså, men som et led i skræmmekampagnen om boligskatten, bringes historien med håb om at de 10% dårligst begavede vælgere ikke kan gennemskue det!

Langt mere interessant er Jens Rohde's udmeldinger i Debatten på DR2 i går, om at han også ønsker at flytte beskatningen på arbejde over på fast ejendom. Claus Hjort har sgu' nok væltet vandglasset hjemme i sofaen da det skete, for det er absolut ikke Venstres eller regeringens officielle holdning. Hvor stor en andel af venstres folketingsgruppe er enige med Jens Rohde i dette spørgsmål?

Som tilhænger af øget boligbeskatning og mindre skat på arbejde hilser jeg Rohdes udmelding særdeles velkommen. Længe leve det løsgående missil!!

Jesper Frimann Ljungberg

Jeg må indrømme at jeg finder mange af de grund holdninger vedrørende privat egendom, der fremføres her for dybt forstyrrende.

Og det at nogle folk på 'venstrefløjen' bliver ved med at vade i at boligejere skal betale mere for at bo i egen bolig er nok en af hovedgrundene til at VKO har kunne sidde så længe som de har.

Der er så absolut intet galt i at eje det hus man bor i, hvorfor skal vi absolut tvinges til at bo i lejer boliger, hvor mere eller mindre skruppelløse udlejere malker folk for penge, mens de lader boligmassen forfalde.

Vi er jo snart tilbage, hvor vi skal til at lave 'arbejder 'byggeforeninger, for at give folk noget ordentlig at bo i.
Men det kan jeg jo se her at der er en masse folk der ikke har lyst til.. misundelse er en grum ting.

Jeg fatter det simpelt hen ikke. Sorry, jeg er selv vokset op i skimmelsvamp indfested socialt boligbyggeri, og det, sammen med storrygende forældre, er så nok grunden til at jeg hele livet har måtte kæmpe med allergi m.m.

Og jeg kan sige at jeg er glad for at min søn ikke skal gøre det samme.

Når vi nu snakker om boligskatter.. så er min holding følgende:

1) Rentefradraget skal afskaffes, gradvist over en årrække på måske 15-25 år.
2) Fortjenester på boligsalg skal da beskattes, måske efter svensk model. Dette skal også indføres gradvist over måske en årrække på 10 år eller så.
3) Ejendomsværdi skatten skal så absolut ikke stige, måske skulle man hellere afskaffe den.
4) Grundskylden bør omlægges til grønne afgifter, og lignende afgifter der afspejler hvad kommunen har af udgifter i forhold til ens grund.

Jeg ved at især 3 og 4 er kontroversielle. Men lad mig forklare.

Hvis vi skal klare miljø problemerne og med det samme have 'Grøn vækst' så må vi sikre at vores boliger er mere effektive. Det vil kræve massive mængder af investeringer. Og alt sammen noget der vil øge værdien af en bolig.
Jeg er ikke tilhænger af offentlige tilskud til dette, som VKO har halvhjertet gjort. Det er noget juks.

En af mine venner har et nul energi hus der bliver færdigt her om ikke så længe, det har kostet mere end en halv million ekstra at bygge. Noget som selvfølgelig vil afspejle sig i ejendomsvurderingen. Så han bliver altså straffet for at have bygget et miljø rigtigt og ordentligt hus. Det giver simpelt hen ikke mening.

Så er der den geografiske beliggenhed af ens hus, det har jo kanon betydning for værdien af dit hus/grund whatever. Hvorfor er det os i byerne og forstæderne, der skal betale igen igen igen ?
Igen en herregård i Ikast koster det samme som et rækkehus på Frederiksberg. Det er en skæv vridning af samfundet, som efter min mening er noget juks. Og det er ikke retfærdigt at fordi man er tvunget til at arbejde i hovedstadsområdet så skal man straffes.. IGEN.

"Nogen" vil så sige hvad så med de rige der bor i Whiskey bæltet, nu kan de jo slippe billigere bla bla bla..

Jo, men måske skulle vi fokusere på bolden. En Rigmand i Holte er sku da fløjtende lige glad med om han skal betale 20.000 om året i egendomsværdi skat eller 50.000 om året. Han har jo sine revisorer og advokater. Så det er jo så bare at spare lidt i skat nogle andre steder.

Derimod vil det ramme almindelige lønmodtagere der ikke har en masse mere eller mindre tvivlsomme skattehåndtag at trække i.

Sorry.. det giver simpelt hen ikke mening i min bog.

// jesper

Interesserede kan finde en udmærket beskrivelse om grundskyld : Danmarks Retsforbund, Wikipedia.

Kjeldgaard - Grundarealet og bygningerne er adskilt. Grunden som vores fælles naturværdi, og huset som privat skabt. Dette er grundlaget for den økonomiske model.

Frimann : Rigmanden i Holte betaler mere pga hans gode grunds beliggenhed. Deraf betegnelsen beliggenhedsværdi. Denne er grundlag for jordrenten(grundskyld). En bygrund med et højhus får høj jordrente og et gammelt hus i udkantsdanmark får meget lav jordrente. Jo, det afhænger af ghettoernes sociale lag og af forretningsverdenend tendens til at samles på Strøget.
Ellers er jeg helt enig i dine betragtninger, især er miljøsiden interessant. Det er nemlig osse en side af Retsliberalismen. "Jorden og den rigdomskilder" var et slogan, vist nok i firserne. Grundlaget for at fylde samfundskassen. Jeg kalder den "Naturskatten"

Havde disse principper, som startede i Danmark for 100 år siden og indført i de små af trekantsregeringen, S-R-Rf, været videre udviklet, havde boligbobler været et ukendt begreb.

Mon det er noget for de kloge Radikale.

selvfølgelig burde man kikke på rentefradraget, bla for at vi igen kan få et fornuftigt forhold til at låne penge.
Men man kan ikke gøre det pt, skulle man have gjort i de gode tider.