Læsetid: 3 min.

Cavling-modtagere udfordrer Barfoed

Justitsministeren skal vurdere tre konkrete dokumenter, som journalister tidligere har fået aktindsigt i. Ministeren skal svare på, om hans forslag til ny offentlighedslov betyder 'adgang forbudt' til den slags dokumenter
Justitsministeren skal vurdere tre konkrete dokumenter, som journalister tidligere har fået aktindsigt i. Ministeren skal svare på, om hans forslag til ny offentlighedslov betyder 'adgang forbudt' til den slags dokumenter
6. januar 2011

Journalisterne Jesper Tynell og Lars Rugaard, der begge har fået Cavling-prisen, udfordrer nu justitsminister Lars Barfoed (K) i forhold til L 90, ministerens forslag til ny offentlighedslov.

Folketingets Retsudvalg har fået tilsendt tre konkrete dokumenter, som myndigheder tidligere har givet aktindsigt i, samt i alt 46 tilknyttede spørgsmål om, hvordan situationen ville være for de tre dokumenter, hvis L 90 vedtages uændret. Siden er alle spørgsmålene blevet stillet direkte til ministeren af Retsudvalget.

Det er især forslagets paragraf 24 om ministerbetjening, der spørges ind til. Paragraffen vil undtage alle dokumenter fra aktindsigt, hvis de enten har været eller kan tænkes at blive brugt i forbindelse med embedsmændenes betjening af ministeren. De tre dokumenter er valgt, fordi dokumenterne og deres indhold efter Tynells og Rugaards vurdering vil være lukket land for offentligheden, hvis Barfoeds lovforslag vedtages.

Ministerens svar på de 46 spørgsmål kendes endnu ikke, men Line Barfod (EL) håber, at de vil være klar til næste torsdag, hvor Folketinget skal førstebehandle L 90.

Claus Hjort Frederiksen

Det første dokument er en mail sendt i marts 2004 til Arbejdsmarkedsstyrelsen forud for politiske forhandlinger. Mailen er en slags bestillingsseddel fra daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) på nye tal om kommunernes evne til at skaffe arbejde til ledige sammenlignet med Arbejdsformidlingen. De nye tal skal »vende debatten«, som det siges, således at kommunernes beskæftigelsesindsats fremstilles mere positivt end arbejdsformidlingens (se faktaboks).

»Øvelsen går ud på at få Lars Barfoeds vurdering af, hvordan reglerne i hans nye lov vil fungere, når vi kigger på konkrete dokumenter. Og da Barfoed bl.a. foreslår, at formløse mails kan unddrages aktindsigt, så beder vi om hans vurdering af, om denne mail kan skubbes ud i mørket som formløs,« siger Rugaard og fortsætter:

»Vi er også interesseret i at høre ministeren om, hvor megen indsigt offentligheden kan få i dele af mailen - såkaldt ekstrahering - når der er tale om politiske og strategiske udtalelser, som netop eksplicit er undtaget fra ekstrahering.«

Claus Hjort II

Det andet dokument er en indstilling til Claus Hjort Frederiksen fra august 2007. Indstillingen indeholder Arbejdstilsynets anvisning på, hvordan kontrollen med udenlandske arbejdstageres sikkerhedskvalifikationer kan afskaffes. Da dokumentet via aktindsigt kom frem til offentligheden, viste det sig, at et flertal i Folketinget var modstandere af en sådan forringelse.

»Det er endnu en væsentlig sag, hvor det er vigtigt at få oplyst, hvad man i fremtiden vil kunne få indsigt i. Så vidt vi kan se, må indstillingen være rendyrket ministerbetjening og derfor undtaget aktindsigt i fremtiden,« siger Rugaard.

Om indstillingen fra Arbejdstilsynet supplerer Tynell: »Det er også interessant at få ministerens svar på, hvordan offentligheden nogen sinde kan få adgang til en sådan faglig vurdering i endelig form, når netop indstillinger til ministrene er undtaget i det ny lovforslag.«

Søren Gade

Det tredje dokument er en 33 sider lang skrivelse sendt fra Forsvarsministeriet til Udenrigsministeriet i december 2006. Det er embedsmændenes første udkast til den redegørelse, som forsvarsminister Søren Gade (V) udsendte i kølvandet på den kritiske tv-dokumentar 'Den hemmelige Krig' om specialsoldaternes indsats i Afghanistan. I dette første udkast formulerer embedsmændene sig om en række uenigheder med USA, når det drejer sig om rettigheder for tilfangetagne modstandere. Uenighederne blev i senere udkast og ikke mindst i den endelige version af redegørelsen nedtonet og udglattet.

»L 90 vil umuliggøre indsigt i tidligere versioner af en sådan redegørelse, og det er præcis i sådanne udkast, at det spændende for offentligheden ligger, nemlig muligheden for at følge med i, hvordan formuleringer vendes og drejes måske for at varetage bestemte politiske interesser,« siger Tynell og tilføjer:

»Selv om regeringen ændrer på L 90 og i stedet følger mindretallet i Offentlighedskommissionen, når det drejer sig om faglige vurderinger i endelig form, så vil det ikke gøre nogen forskel, hvis man er interesseret i at få indsigt i processen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Et godt journalistinitiativ, som ikke burde drukne i valgkampen.
Man må håbe at de, Dahlin og Line Barfod holder fast i det.

En lille opsang til Barfoed & co. så dugfrisk og relevant nu, som da den blev skrevet i 1820:

"De frygte for, at der skal røres ved de Systemer af Meninger og Sætninger, som de have sammenflikket, deels fordi de ere bange, at hele det elskede Værk, hvorover deres Forfængelighed glæder sig, saaledes skal styrte omkuld, deels fordi de ere for magelige til at røre sig for Almenvellets Skyld, deels fordi deres Hjerter ere indtagne af de Fordele, som ere forbundne med, at disse Meninger bestaae."
- Jacob Jacobsen Dampe (dr. Dampe).

Og jeg kan så lige tilføje de sætninger der kommer før ovenstående citat:

"De sige, at Folket ikke kan tænke, fordi de ønske, at Folket ikke maa kunne tænke. Det tykkes dem skjønt, at Folket vandrer i Mørke. De handle værre, end den Ret, der berøver uskyldige Offere Dagens Lys, thi de berøve deres Brødre Aandens endnu langt vigtigere Lys. De ville kun nedtrykke Medmennesket, de ville kun nedstøde ham dyby og kneisende hæve sig over ham. Deres Sprog er det, der lyder, naar det hedder: Folket er uduligt til at tænke. En Løgn er det, som de have opspundet, for at grundfæste deres Anseelse, deres enevældige Alt underkuende Indflydelse."

Lidt farverigt formuleret, men det er på tide at anvende lidt patos for at understrege situationens alvor.