Læsetid 2 min.

Christiania: Statens indgreb savnede begrundelse

Alt er ved det gamle på Christiania, og staten har intet opnået med sit indgreb, sagde advokat Christian Dahlager under første dag af Højesterets behandling af retssagen om fristadens fremtid
1. februar 2011

»Jeg gør gældende, at indstævnede ikke har påvist tilstrækkelig grund til indgrebet,« lød en central passage af advokat Christian Dahlagers fremlæggelse i Højesterets første afdeling i går.

På tilhørerpladserne bænkedes et halvt hundrede christianitter, som i tavshed lyttede til Dahlagers mere end fire timer lange sagsfremstilling.

Umiddelbart drejer retssagen sig om, at fristaden ønsker et længere opsigelsesvarsel end de 18 måneder, hvormed staten i 2005 opsagde fællesskabet Christianias brugsret til området, men reelt får retssagen betydning for hele fristadens fremtid.

Da Slots- og Ejendomsstyrelsen med en annonce i Statstidende i juni 2005 undlod at forny rammeaftalen om brugsret, skete det med henvisning til, at lovliggørelsen af Christiania var gået i stå - dels i forhold til hashhandlen, dels i forhold til bolig- og planlovgivningen, hvor luftfotografier viste en uhæmmet vækst i ulovlige til-, om- og nybygninger. I alt 130 påståede ulovligheder var for staten mere end rigelig dokumentation for, at fristadens selvforvaltning ikke fremmede lovliggørelsen.

Mens hashhandlen altid har været et anliggende for politiet, så viste det sig, at mere end 90 procent af de 130 påståede ulovlige byggesager var helt lovlige, da Slots- og Ejendomsstyrelsen fem år senere påbegyndte en sagsbehandling i efteråret 2010.

Tilbage i 2005 forestillede staten sig også, at det ville være muligt at sælge byggeretter på Christiania for 100-200 millioner kroner, men den drøm er for længst fordampet.

Mere end fem år senere har staten intet nået i forhold til sine ambitioner, forklarede Dahlager:

»Intet er på plads. Der er ikke sket noget salg af byggeretter, fordi de glade tider er forduftet på grund af finanskrisen,« sagde christianitternes advokat og fortsatte: »I dag fattes statskassen penge, så der er ej heller længere planer om eller penge til, at voldanlægget rundt om fristaden føres tilbage til sin oprindelige historiske skikkelse. Der er heller ingen initiativer mod hashhandlen, og der er ingen initiativer for at renovere statens bygninger ...«

Akkurat her tog Kasper Mortensen fra Kammeradvokaten for første og eneste gang under retsmødet ordet: »Jeg bestrider, at der ikke foregår noget med Fredens Ark ...«

Her hentydede Kammer-advokaten til, at Slots- og Ejendomsstyrelsen ifølge Informations oplysninger er meget tæt på at underskrive en salgskontrakt for den gamle officersbolig, som på Christiania går under navnet Fredens Ark, således at Christiania overtager bygningen for et symbolsk beløb på én krone.

Uanfægtet af afbrydelsen afsluttede Dahlager sin pointe:

»At der ikke er sket noget, siger noget om, at legitimiteten i statens indgreb ikke har været tilstrækkeligt tungtvejende.«

Højesteret har afsat fire retsdage til sagen. I dag kommer Dahlager med sidste del af sin fremlæggelse, hvorefter det bliver Kammeradvokatens tur.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Tak til Ulrik Dahlin for det referat. Håber ar danskerne får lov at beholde Christiania med deres fælles brugsret som christianitterne fik af Schlüter først i 1990érne.

Brugerbillede for Martin Kaarup

Med tanke på det forestående peka-oil fænomen, så præsenterer Christania noget af det mest fremtidsholdbare byggeri/samfundsordning vi har i Danmark. (Der fines såklart andre eksempler). Problemet er blot det er for svært at kapitalisere eksponentielt på Christianias levevis, hvilket gør fristanden uegnet til at overleve næste businesscycklus.

En skam. Vi kunne ellers bruge deres avancerede viden.

Brugerbillede for Hugo Barlach

Højesteret lægger i sagens natur selv hovedet på blokken med hensyn til dén almene stand, som frihedsrettighederne indtager her til lands. Når man nu behandler undtagelsen, som bekræfter reglen. DF's hævngerrige tone i debatten begravet i tavshed.

Men, populært sagt, skarpretteren får nu lejlighed til, at vurdere sin egen udgave af humanismens plads i retsfilosofiens forunderlige univers. Som under ingen omstændigheder udelukkende er et juridisk anliggende. Og som det i magtfilosofisk forstand stadig står frit for at udfordre. Anliggendet kán ikke afgøres, men er såmænd et stående mellemværende for filosofien. Bare spørg idehistorien.

Sagen er enkel. Re- eller devaluering? Man genindskriver med andre ord Nietzsche's begreb om 'gentagelsen'. Formentligt uforvarende. Men jeg tror nu, at juraen har pådraget sig selv noget alvorligt at tænke over. For forestillingen om en afgørelse vil ikke have nogen reel indflydelse på, hvor filosofien bevæger sig hen. Jeg kan således allerede undtage magtfilosofien: i sammenhængen får retten ingen absolut status. Så er det sagt.

Så her har Højesteret måske undervurderet omfanget af konsekvens-beregningen. Jeg tænker til stadighed mit - under den samme forudsætning som før, at jeg udmærket kender forskel på dit og mit. Og inkluderer dermed muligheden for, at undtagelsen ikke altid kan være en hierarkisk søgen efter afgørelse. Afskediger man (dynamisk) flertydighed, har den logiske tendens været, at tildele taberen status af nonsens. Og dén går simpelt hen ikke for filosofien. Der kan uantastet rejses spørgsmål direkte til, hvorvidt Højesteret har været opgaven tilstrækkeligt voksen? Altså om man har været indstillet på, at huske at tage filosofien, herunder retsfilosofien, i ed på fornuftige vilkår.

Og hvorfor er det nu interessandt? Fordi Højesterets kommende kendelse ikke undgår at tage temperaturen på magtforholdenes balance-relationer. Eller alternativt manglen på balancer. Og dén situation bør få ørerne op i oppositionens rækker. Hvor bevæger samfundforholdene sig hen med den nuværende Regering og dens blok-lovgivning? I retning af et lukket og uigennemsigt demokrati eller i retning af den nødvendige transparens, som det åbne demokrati lever af? Så jow, vi kigger på jer, allesammen.

Må man foreslå, at horisonten ikke begrænses af håbløs politisk idelologi? Men snarere redelig fornuft...

(Håber således, at overliggeren i Information stadig ligger oppe over den borgerlige presses)...

Med særdeles venlig hilsen, Information