Læsetid: 3 min.

Danmark har rekordmange forskere – i det private erhvervsliv

Over 60 procent af forskerne i Danmark er ansat i det private erhvervsliv. Lavere løn og løse ansættelser er skyld i flugten fra universiteterne, lyder en del af forklaringen. Især kvinderne må tage til takke med tidsbegrænsede stillinger
Universiteterne har svært ved at fastholde de bedste forskere, som er trætte af pengemangel og dårlige ansættelser.

Universiteterne har svært ved at fastholde de bedste forskere, som er trætte af pengemangel og dårlige ansættelser.

26. januar 2011

Det private erhvervsliv lokker, når forskere skal vælge ansættelse. Tal fra EUs statistikbank, Eurostat, viser, at 63 procent af forskerne i Danmark er ansat i det private, mens universiteterne altså har færre end hver tredje videnskabsmand på deres lønningsliste. Ifølge en analyse fra Ingeniørforeningen skyldes forskernes utilfredshed med universiteterne deres ansættelsesvilkår.

»For mange af de offentligt ansatte forskere gælder det, at deres ansættelsesvilkår ikke er gode nok. Mange er løst ansat i årevis – nogle sågar helt frem til de går på pension,« siger formand for IDAs uddannelsesudvalg, Flemming Krogh. Af IDA-analysen fra juni sidste år, fremgår det også, at universiteterne har svært ved at holde på de dygtige forskere. Og netop det er nødvendigt for at sikre vedligeholdelse af viden, påpeger han.

»Universiteterne står altså tilsyneladende stadig med en udfordring, når det gælder om at tiltrække og fastholde de dygtigste forskere, på trods af den stigende ledighed blandt ingeniører og cand.scienter,« lyder det i analysen.

Ti år og så job

Ifølge lektor og forsknings-debattør Sune Auken skal universiteterne værne om forskningsfriheden, hvis ikke de vil miste de gode videnskabskræfter.

»Det offentlige vil aldrig kunne konkurrere på løn-nen, så hvis vi på universiteterne fortsat i stigende grad bliver pålagt at forske på samme måde som i det private erhvervsliv og med tætte relationer til dem, vil incitamentet til at blive på universitetet forsvinde,« siger han.

Ingeniørforeningen efterlyser en regulering, der sikrer, at forskerne kan se frem til en fastansættelse efter en vis mængde arbejde eller en vis tidsperiode som løst ansat.

»Det burde Videnskabsministeriet og Akademikernes Centralorganisation sætte sig sammen om,« lyder det fra Flemming Krogh.

Rektorforeningen Jens Oddershede ser ikke de mange private ansættelser som et problem.

»Ikke så længe vi også har tilstrækkelig med forskere på universiteterne,« siger han og afviser tillige behov for at regulere ansættelsesvilkårene: »Vi har reelt ikke mulighed for at ændre så meget på de forhold på universiteterne. De løse ansættelser er nødvendige, som det ser ud med de store mængder af konkurrenceudsatte midler og fondsbevillinger,« siger rektorformanden, som mener, at man må acceptere, at der i branchen er en vis usikkerhed i ansættelserne. »Og det tror jeg også gør sig gældende i det private erhvervsliv,« siger Jens Oddershede.

De løstansatte kvinder

Men et aspekt i analysen fra IDA er kvindernes forhold.

Mens 67 procent af de for-skere, som analysen omfat-ter, har fast job på universitetet, gælder det kun for 45 procent af kvinderne. Og det faktum, at halvdelen af kvinderne må tage til takke med en løs ansættelse, er et problem erkender Jens Oddershede:

»Måske skyldes det, at kvinder fravælger karrieren som forsker. Min erfaring fortæller mig, at kvinderne ikke i så høj grad søger de faste stillinger men det er et problem, for vi har ikke råd til at miste halvdelen af talentmassen,« siger han.

Ifølge Jens Oddershede skal universiteterne blive bedre til at tage højde for de familieforhold, som kan være medvirkende til at holde kvinderne væk.

»Det handler om ikke at planlægge sene møder eller forelæsninger, som ligger sent om eftermiddagen. Man skal give plads til et miljø og en tone, som også appellerer til kvinderne. Vi skal passe på ikke at blive en enkønnet arbejdsplads,« siger han.

Det er altså op til universiteterne at nedlægge nogle af de barrierer, som eksisterer i dag, men hvornår det er sket, vil han ikke lægge sig fast på.

»Men når der er gået nogle år, bør vi se en anden balance.«

Af en rapport fra Universitets- og Bygningsstyrelsen fra 2007 fremgår det, at der i perioden fra 2004-06 var omkring 7.400 ansøgere til de cirka 1 .600 professor-, lektor- og adjunktstillinger. Af ansøgerne var 72 procent mænd og 28 procent kvinder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu