Læsetid: 5 min.

Dansk livsstil som eksportvare

Borgmestre fra New York til Mexico City hyrer ham for at forbedre deres byer. Jan Gehl mener selv, at han eksporterer en hjemmedyrket dansk ideologi, som vi har vævet ind i hele samfundet
Borgmestre fra New York til Mexico City hyrer ham for at forbedre deres byer. Jan Gehl mener selv, at han eksporterer en hjemmedyrket dansk ideologi, som vi har vævet ind i hele samfundet
4. januar 2011

Jan Gehl skal lige nå at signere en engelsksproget udgave af sin nye bog, Byer for mennesker, så den kan nå til Canada med juleposten. En kvinde i Ottawa vil forære den til sin mand, men den er udsolgt.

I mellemtiden bliver Informations medarbejder instrueret i at nærstudere plancher med byer, som Gehl Architects har arbejdet for gennem de seneste ti år: New York, London, Sydney, Melbourne, Mexico City. Fra Amman til Beograd og fra Guangzhou til Göteborg er der efterspørgsel på firmaets ydelser, og det er derfor, Information er på besøg.

Jan Gehl driver sammen med kollegaen Helle Søholt en virksomhed med 40 ansatte, der kan omsætte dansk »forskning til faktura«, som Jan Gehl bemærker. Mellem 70 og 80 procent af omsætningen hentes uden for landets grænser. Det var dem, der for nylig rådgav New Yorks bystyre, da Broadway og Times Square skulle bygges om.

Jan Gehl mener selv, at det er noget unikt dansk, han har gjort til en eksportsucces: Sansen for »humanistisk byplanlægning« - evnen til at indrette en by, så den bliver rar at være i for fodgængere og cyklister frem for biler.

»Der er udviklet en kultur i Danmark, og det er også den kultur, vi lever af at sælge,« siger han.

En kultur, som har gjort Jan Gehl til Danmarks måske mest kendte arkitekt - i udlandet.

»Vi kalder det at generobre byerne efter bilernes invasion i 1950'erne, hvor de jo begynder at vælte ind. Nogle steder lader man dem bare køre videre, indtil de har overtaget det hele. Men her i Danmark har der ikke været den samme udvikling, for her begynder man meget tidligt at stemme imod.«

Dansk forspring

Den danske bevægelse begynder, da Strøget i København i 1962 omlægges til gågade. Siden er stadig flere gader blevet inddraget til fodgænger- og cykelbrug, og resultatet er til at føle på: Antallet af mennesker, der opholder sig på gader og pladser i Københavns Indre By, er mere end tredoblet siden slutningen af 1960'erne - selvom indbyggertallet er faldet.

I dag er København og de fleste andre danske byer langt foran tilsvarende byer i udlandet, når det gælder menneskevenlighed, siger Jan Gehl.

Derfor er hovedstaden det bedste salgsargument, når Gehl Architects skal overbevise en potentiel ny kunde.

»Vi kan bare sige til dem: Kom over og besøg os, så skal vi vise jer, hvad det drejer sig om. Og de besvimer af begejstring - hver gang. Jeg kan huske, da vi havde New Yorks planlægnings- og trafikborgmestre herovre. De var her i to dage og kørte på cykel hele tiden - og da de gik, sagde de: 'We want a city like this one. When can we start?' (Vi vil have en by ligesom den her. Hvornår kan vi begynde?`, red.)«

Siden 2007 har New York fordoblet både mængden af cykelstier og antallet af cyklister.

Jan Gehl pointerer, at flere og flere byer de senere år er blevet bevidste om deres indbyrdes konkurrence om investeringer, turister, tilflyttere og konferencegæster. Livskvalitet, bæredygtighed og menneskevenlighed er vigtige konkurrenceparametre, og det er med til at øge efterspørgslen efter de danske erfaringer.

»Der er to markante markedsføringsstrategier, som kan ses i byer rundt om i verden i dag. Den ene er at få fat i en stjernearkitekt og få ham til at lave en meget mærkelig bygning. Det er den såkaldte Bilbao-effekt,« siger han.

»Den anden strategi er at lave en bedre by. Den har man brugt i Barcelona, Lyon, København og Melbourne. Og når man taler om Barcelona, Lyon, København og Melbourne, taler man jo ikke om et enkelt monument, der ligesom skal rejse det hele op - man taler om en by, der har fået ry for at være en dejlig by. For mig at se er det en meget bedre strategi, fordi det kommer alle borgerne til gode, hver dag.«

Danske tanker

Jan Gehl har været med til at udvikle og udbrede ideerne om humanistisk byplanlægning gennem en lang akademisk karriere på Arkitektskolen, efter han i 1971 skrev første udgave af sin bog Livet mellem husene, der i dag er oversat til alt fra engelsk til koreansk, mandarin og farsi.

»For mig at se kommer det ikke ud af den blå luft, at man begynder at have de der humanistiske byplan- og arkitekturideer i Danmark,« siger han.

»Jeg synes, det er lidt dansk, at man ikke vil acceptere hvad som helst, men at man er mere opmærksom også på de menneskelige værdier.«

Han giver et par eksempler: Vi fik tidligt stoppet højhusbyggeriet ved at diskutere, om vi overhovedet ville have dem (det ville vi ikke), og den planlagte motorvej langs søerne i København blev heller aldrig til noget.

Samtidig er det i et lille land som Danmark let at udbrede ideer, fordi kommando- og kommunikationsvejene er overskuelige, mener han.

»Vi har haft meget nemt ved fra forskermiljøerne at komme ud til de professionelle og politiske miljøer,« siger han.

»Vi har faktisk et brev fra Københavns Kommune, som siger: 'Hvis ikke I på Arkitektskolen havde studeret alle de her ting og fået alle de data om, hvordan Københavns byliv har udviklet sig, havde vi politikere aldrig haft mod til at gøre København til verdens dejligste by'.«

Arkitektfabrikken

Men når ideen om byplanlægning i menneskeskala har haft så stor succes i Danmark, skyldes det ifølge Jan Gehl også en overproduktion af arkitekter. De er nemlig over det hele - i kommuner, regioner, private virksomheder, på museer og hvor de ellers har kunnet tiltvinge sig en stilling.

»Vi har hele tiden produceret langt flere, end det traditionelle arkitektfag kunne opsluge. Og så sker der det, at man begynder at udvide faget og finde på nye opgaver - og at påpege opgaver, der ikke tidligere er blevet løst. Det jeg har gjort, var jeg ikke klar over kunne blive til en eksportvare. Men det er helt klart, at jeg var i gang med studier af et område, som var helt overset,« siger han.

»Og nu sidder der 40 mand herinde, som alle sammen arbejder i en niche, som ikke var der før. Mange af dem er uddannet nede på Arkitektskolen netop i det her speciale, som jeg arbejdede med.«

Mange af Jan Gehls ti år gamle arkitektfirmas kunder har været vestlige byer med for mange biler. Men han har for længst rettet blikket mod de næste steder, hvor der bliver brug for menneskevenlig byplanlægning:

»Det mest interessante nu, og dér, hvor jeg ser de helt store udfordringer for den her tankegang, er i ulandsbyerne. Det ser vi mere og mere af - vi arbejder nu i Indien, Kina, Sydamerika, Brasilien og Mexico med rådgivning til hurtigt voksende, fattige byer om, hvordan de kan udvikle sig, uden at de nødvendigvis skal trampe menneskene fuldstændigt flade i processen.«

Blå bog: Jan Gehl

Født 1936.

Arkitekt, professor (2003).

Partner i Gehl Architects siden 2000.

Gennem mange år forsker ved Kunstakademiets Arkitektskole og fra 1976-99 leder af skolens afdeling for bybygning. Gæsteprofessorater ved universiteter i Edinburgh, Oslo, Toronto, Calgary, Melbourne, Perth, Berkeley, San José og Guadalajara.

Større konsulentarbejder for København, Oslo, Stockholm, London, Melbourne, Sydney, San Fransisco og New York.

Modtager af adskillige priser og udmærkelser inden for byplanlægning.

Serie

Med andre øjne

Hvad skal Danmark leve af i fremtiden? Information har spurgt en række eksperter, som alle gennem deres arbejde eller baggrund ser på problemstillingen fra udlandet.

Tidligere artikler i serien:
’Danmarks opskrift på global succes’ (28. dec.)
Globaliseringstænker Jørgen Ørstrøm Møller, Singapore:
Sælg know-how i Asien (29. dec)
Kommende artikel:
Stjernearkitekt Jan Gehl,
København: ’Dansk livsstil
som eksportsucces’

Seneste artikler

  • Sådan får vi succes i Kina

    3. januar 2011
    Forretningsmanden Simon Lichtenberg ser masser af muligheder for dansk erhvervssucces på det kinesiske marked. Vores udfordring bliver at sælge teknologi uden at få stjålet opskriften af kineserne selv. Det er de nemlig eksperter i
  • Sælg knowhow i Asien

    30. december 2010
    Vi danskere skal betragte asiater som kunder frem for konkurrenter, og så skal vi målrettet og med offentlige midler opdyrke nicher, hvor vi kan sælge vores viden til dem. Det mener den Singapore-bosatte globaliseringstænker Jørgen Ørstrøm Møller
  • Frygt ikke udflytningen af arbejdspladser

    29. december 2010
    Eksport af højteknologiske erhvervsvirksomheder er Danmarks levebrød. Så længe universiteterne udklækker talenter efter den danske model, bør vi ikke frygte konkurrencen om arbejdspladser fra Kina og Indien, vurderer økonomiprofessor Jakob Brøchner Madsen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Andreas Trägårdh

"Sansen for »humanistisk byplanlægning« - evnen til at indrette en by, så den bliver rar at være i for fodgængere og cyklister frem for biler." ?

Jan, det var dengang i 70'erne. Tag du et smut i havnen eller ud i ørestaden, og se for dig selv.

Dengang i 70' var Weidekampf i gang med at sanere Nørrebro til kingdome come, og jeg kommer til at gyse ved tanken om Søringsprojektet.

Sandheden er at vi var for tunge i røven til at følge svenskerne og smadre vores gamle byer, og at befokningen havde set hvad der skete ved det, stoppede forsøget på Byggeren.

Så hr. Gehl gør en dyd af nødvendigheden.
Hver gang arkitekterne har blandet sig efter krigen er det endt galt.

Mansour Heydari

Jeg troede skam at Danmark eksporterede kun ost, øl, svinekød og svinehund. Men nu, da jeg ved at landet eksporterer livsstil også, føler jeg mig mere integreret.

Søren Mikkelsen

Som saa ofte er der ringe sammenhaeng mellem overskrift og indhold.

Som Gehl siger det

»Jeg synes, det er lidt dansk, at man ikke vil acceptere hvad som helst, men at man er mere opmærksom også på de menneskelige værdier.«

Altsaa det er LIDT dansk...

Og han understreger kraftigt sine udlandsophold, udenlandske ansatte - og danske ansatte med solid udlandserfaring.

Det handler IKKE om at Danmark skal udvides til Stillehavet fordi "vi" er pragtfulde. Men derimod om at vaere opmærksom OGSAA på de menneskelige værdier (altsaa oven i alt det andet).

Men avisen skal vel saelges, og det goeres bedst gennem smiger...

@ Mansour Heydari:
Du må forstå os ret i Danmark, selvom vores sprog er svært: Vi elsker ikke fremmed mad. Vi elsker fremmedhad. Og vi har det desværre i så rigelige mængder at vi kan eksportere det - og stadig har vi nok til at drukne alle fremmede i det
Eksporten af øl, ost og svinekød sker alene for at sikre vores fede andel af EU's landbrugsstøtte.
Jeg ved ikke om jeg er ramt af lige dele afmagt og flovhed - men skidt står det til da.

Jeppe Brogård

Hold da op for en ukvalificeret gang Jante. Det er tydeligvis undgået de ovenstående blotteres opmærksomhed, at Richerd Florida har sat Danmark i verdens top 5 hvad angår evnen til at danne byer, som den kreative klasse vil rejse efter.

Det er jo penge værd. langt mere end det usandfærdige skattespøgelse.

At vi kan blive bedre er til gengæld en ret stor sandhed. For eksempel kan vi få 5-10 gange mere for de samme penge, hvis der ellers vises politisk lederskab på de klare konkurrencefordele, som vi har allerede. Eller havde. For vore byer er jo slidt ned efter årtiers laden stå til fra ledelsesmæssigt hold.

Arkitekterne har bestemt deres del af skylden. Men selv der, hvor vi bløder i den gode sags tjeneste, vinder pengemagten og mahognibordsmetoden alligevel.

Jeppe Brogård

Med forlov, så vil jeg gerne rose denne artikelserie for et lyst syn på fremtiden. Alene den der med, at hvis vi ikke flytter industrien derud, hvor alle andre også flytter den ud, så vil de danske virksomheder ophøre med at eksistere.

Det er jo sandt. Jeg tror endda, at man kan finde eksempler på, at de virksomheder, som ekspanderer der hvor markedet dikterer, de vokser herhjemme!

Kan vi så afblæse panikken?

Det ville vi kunne, hvis vi kunne regne med, at der investeres i nye økonomier herhjemme. Jan Gehls virksomhed kan tjene som eksempel. 40 medarbejdere er stort for en dansk virksomhed.

Men i hele Danmark arbejder tusindvis af håndværkere, teknikere og ledere med byerne uden at skabe de samme fordele, som New York og Shanghai køber i Danmark.

Hvorfor det? Vi sidder allerede på en megaindustri. Og indtil videre formøbler vi mulighederne i noget, som vel i bedste fald kan kaldes ringe bevidsthed.

Der kan bestemt findes ondere fortolkinger. Men vi kan også bare komme igang.

Jeppe Brogård

Kig til Sverige. I Helsingborg og Malmø har der omkring år 2000 og frem været visionære folk på flere niveauer, som har løftet deres byer ind i en ny økonomi efter den gamle, som brasede.

En meget synlig del af årsagen ville Gehl kunne sælge til dem. Det har han muligvis også gjort.