Læsetid: 2 min.

Dokumentation: Ministeriet vidste besked

Integrationsministeriet vidste alt om statsløse unges konventionsbeskyttede ret til statsborgerskab. Det viser dokumenter som Information er kommet i besiddelse af
Integrationsministeriet vidste alt om statsløse unges konventionsbeskyttede ret til statsborgerskab. Det viser dokumenter som Information er kommet i besiddelse af
19. januar 2011

Integrationsministeriet begynder i 2006 at arbejde på en udredning af rækkevidden af FN-konventionen fra 1961 om statsløshed.

Det er især de retlige muligheder for at fratage statsborgerskabet, som ministeriet er interesseret i. Udredningen er en del af en politisk aftale mellem V, K og DF fra december 2005 om skærpede krav til udlændinge, der søger statsborgerskab.

I marts 2007 sender ministeriet et 19 sider langt notat til indfødsretsordførerne fra de tre partier. Her redegør Indfødsretskontoret for 61-konventionen.

Efter konventionens artikel 1, stk. 1, er en kontraherende stat forpligtet til at give statsborgerret til personer, der er født på dens territorium, og som ellers ville blive statsløse. Statsborgerretten skal gives enten ved fødslen i henhold til lov eller senere efter ansøgning. En sådan efterfølgende ansøgning kan kun afslås af en kontraherende stat, hvis en eller flere af de i konventionens artikel 1, stk. 2, nævnte betingelser ikke er opfyldt.

Læg mærke til formuleringen om, at en ansøgning fra en ung statsløs kun kan afslås, hvis fire betingelser ikke er opfyldt.

Indfødsretskontoret er altså til fulde klar over, at ansøgninger fra unge statsløse ikke kan afslås, hvis de opfylder de fire betingelser.

Alligevel har samme kontor givet ulovlige afslag i mindst 22 tilfælde, hvor ansøgerne opfyldte de fire betingelser.

De betingelser, der er tale om er:
- at ansøgningen indgives inden for et af den kontraherende stat fastsat tidsrum, begyndende senest med 18-års alderen og ophørende tidligst med 21-års alderen, dog at der tilstås den pågældende mindst eet år, i løbet af hvilket han i henhold til lovgivningen kan indgive ansøgning på egne vegne uden at skulle indhente samtykke hertil,
- at den pågældende har haft fast bopæl på den kontraherende stats territorium i en af denne stat fastsat periode, der dog højst må være på fem år umiddelbart forud for ansøgningens indgivelse, eller på ti år i alt,
- at den pågældende ikke er fundet skyldig i nogen forbrydelse mod statens sikkerhed eller er blevet idømt fængselsstraf på fem år eller derover for en strafbar handling, og
- at den pågældende altid har været statsløs.

Betingelserne i FN-konventionen fra 1961 er enkle at forstå og administrere. Unge statsløse født i Danmark har et konventionsbeskyttet krav på statsborgerskab, hvis de:
- ansøger mellem det fyldte 18. og 21. år,
- har fast bopæl i Danmark 10år i alt eller fem år forud for ansøgning,
- ikke er fundet skyldige i forbrydelser mod statens sikkerhed eller idømt fængselsstraf på fem år
- altid har været statsløse.

På ansøgningsskemaet om opnåelse af statsborgerskab har de unge statsløse skulle angive, om de er født i Danmark, og om de er statsløse. Indfødsretskontoret har altså ikke kunne være i tvivl, når de modtog ansøgningerne.

Denmark would once again like to emphasise the importance of the Member States of the Council of Europe complying with the relevant international instruments on nationality, including the international conventions regarding the avoidance of statelessness.

Mens Danmark selv bryder konventionerne om statsløshed, henstiller Indfødsretskontoret i bemærkninger til Europarådet til, at rådets øvrige medlemslands skal overholde konventionerne.

Serie

De unge statsløse

Frem til begyndelsen af 2010 afslog Integrationsministeriet i mindst 22 tilfælde at give dansk statsborgerskab til unge statsløse, der er født i Danmark. Afslagene var ulovlige, fordi Danmark i 1977 tiltrådte en FN-konvention, der netop garanterer statsborgerskab til disse unge statsløse. Det står klart, at ministeren og ministeriets embedsmænd kendte til konventionen, men alligevel fortsatte fejlbehandlingen af ansøgningerne.

Seneste artikler

  • Ministerium gav FN tom forsikring om statsløse

    6. juni 2011
    I august 2003 forsikrede Integrationsministeriet FN om, at fastlæggelse af statsborgerskab var en del af den 'almindelige asylprocedure' i Danmark. Men sagen om de statsløse kurdere, som Information for nylig har afdækket, viser, at det ikke var korrekt
  • Rønn ændrede først kurs, da ulovlig praksis blev opdaget

    9. maj 2011
    Forhenværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech lod ulovlig praksis fortsætte og hemmeligholdt sagen om de statsløse i halvandet år. Da en advokat fik nys om, hvad der foregik, gik der otte arbejdsdage, før ministeren skiftede kurs
  • Ministerium skjuler oplysninger i statsløsesag

    13. april 2011
    Integrationsministeriet har overstreget konklusionen i et dokument, inden det blev udleveret som aktindsigt i statsløse-sagen. Overstregningen er sket af hensyn til Sverige, anfører ministeriet, men det er åbenlyst i strid med loven, vurderer eksperter
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom W. Petersen

Ja, selvfølgelig har de vidst besked hele vejen. Er der nogen, der kender netop de konventioner, må det da være"Integrationsministeriet"s folk.
Og de har altså båret sig sådan ad.

Man må konstatere at de dage hvor det danske embedsmandstand var pålideligt, kompetent og ubestikkeligt er talte.
Det er noget meget værdifuld vi har mistet
Embedsmænd er blevet 'dikkende haler' på politikernes manipulationer og magtmisbrug De anser det ikke længere for deres væsentligste opgave at stoppe politikernes når deres kreativitet er ved at føre dem ud i ulovligheder.
Nu er de tilsyneladende selv blevet kreative. Man kan kun håbe på et retsligt efterspil

Ole Chemnitz Larsen

Ja, de ansvarlige myndighedspersoner får sværere og sværere ved at hævde, at det ikke er bevidste,handlinger, der ligger bag de manglende statsborgerskaber til de berøret unge.