Nok var det Belgien og Grækenland, der i går blev dømt for konventionsbrud ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, men også Danmark står tilbage med et forklaringsproblem.
»Det vil være svært for Danmark at forklare, hvorfor de danske myndigheder har sendt asylansøgere tilbage til Grækenland over et år senere, end Belgien ifølge domstolen burde have vidst, at tilbagesendelsen udgjorde et konventionsbrud,« siger professor dr. jur. ved Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen, der er ekspert i menneskerettigheder.
Ifølge Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol var det et brud på Menneskerettighedskonventionen, at Belgien sendte en asylansøger til Grækenland i maj 2009. Oplysninger fra blandt andet FN's Flygtningehøjkommissariat UNHCR viste nemlig klart, at de græske myndigheder i realiteten ikke behandlede asylsager, og at asylansøgere levede under umenneskelige forhold på gaderne i de græske byer eller i overfyldte, fængselslignende asylcentre.
Den principielle dom betyder ikke alene, at Danmark ikke længere kan udsende asylansøgere til Grækenland. Den sætter også fokus på de danske udsendelser til Grækenland, som allerede har fundet sted. Hvor Belgien altså nu er blevet dømt for at have sendt en asylansøger tilbage til Grækenland for næsten to år siden, har Danmark nemlig inden for det seneste år sendt flere asylansøgere tilbage til Grækenland, selvom forholdene for asylansøgere i landet kun er blevet værre i mellemtiden.
»Det er lidt vanskeligt at forestille sig, at Danmark ikke i 2010 har vidst eller burde havde vidst i hvert fald lige så meget, som Belgien burde have vidst et år tidligere,« forklarer Jens Vedsted-Hansen.
Turbo på udsendelser
I medfør af den såkaldte Dublin-forordning kan Danmark returnere asylansøgere til Grækenland, hvis det er det første land, hvor de er blevet registreret efter deres indrejse i EU. Men i erkendelse af det græske asylsystems åbenlyse mangler havde Danmark tidligere en regel om, at der i hvert enkelt sag skulle foreligge en garanti fra Grækenland på, at asylansøgerne ville få deres sag behandlet. Og da de græske myndigheder meget sjældent svarede tilbage på de danske forespørgsler, betød det i praksis, at Danmark blev nødt til selv at behandle langt de fleste sager selv.
Mens forholdene i Grækenland blev stadig værre, ændrede de danske udlændingemyndigheder imidlertid praksis og holdt den 26. maj 2010 op med at forlange en garanti fra Grækenland i hvert enkelt tilfælde. For som der stod i en pressemeddelelse fra Integrationsministeriet, vurderede ministeriet, »at der i alle sager om overførsel til Grækenland i medfør af Dublin-forordningen - uanset om der foreligger en udtrykkelig accept eller ikke - vil være adgang til asylproceduren i Grækenland, hvis de pågældende asylansøgere ønsker at søge asyl.«
Hvad ministeriet lagde til grund for denne vurdering, der stred imod alle rapporter på området, ønskede integrationsminister Birthe Rønn Hornbech ikke at uddybe, men i lyset af gårsdagens dom forekommer praksisændringen problematisk.
»Domstolen gør helt principielt op med det synspunkt, at det er i orden blot at gå ud fra, at Grækenland lever op til sine forpligtelser,« siger professor Jens Vedsted-Hansen. »Det er juridisk set en hovedpointe, at landene ikke kan udsende på baggrund af rene formodninger om, hvordan forholdene er. Man må bygge sin valg på en forsvarlig undersøgelse af virkeligheden for at kunne overholde sine forpligtelser. Og det ændrer Dublin-systemet ikke uden videre på.«
Dansk enegang
Den danske praksisændring skete samtidig med, at myndighederne i flere andre lande på baggrund af oplysninger om situationen i Grækenland gik den modsatte vej. Blandt andet i Sverige, Østrig, Frankrig, Tyskland, Italien og Ungarn nedlagde de nationale myndigheder gentagne gange forbud mod planlagte udsendelser.
I august blev 10 asylansøgere ifølge Informations oplysninger udsendt fra Danmark til Grækenland og i september 12.
»Det er sørgeligt, at de danske myndigheder har truffet den beslutning,« udtalte Europarådets menneskerettighedskommissær Thomas Hammarberg i den forbindelse til Information. »Det er mærkeligt, at Danmark ikke kan afvente Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som inden for nogle måneder kommer med en meget vigtig bindende afgørelse,« tilføjede kommissæren med henvisning til den dom, som nu er faldet.
Information fandt nogle af de udsendte asylansøgere i Athen, hvor de levede på gaden.
»Vi ved ikke, hvad vi skal gøre. Vi har intet job og intet sted at bo,« sagde den 25-årige syriske kurder Khalid til Information.
Den 17. september satte Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol imidlertid i 155 individuelle sager en stopper for de danske udsendelser ved at anvende den såkaldte Rule 39-procedure, der medfører et midlertidigt udsendelsesforbud. Det samme skete i Sverige. Der valgte udlændingemyndighederne selv at behandle de strandede asylansøgeres sager, men i Danmark nægtede integrationsminister Birthe Rønn Hornbech at behandle sagerne, og da Menneskerettighedsdomstolen foresatte med at nedlægge individuelle udsendelsesforbud, voksede gruppen af asylansøgere, der således endte i et juridisk tomrum, til 350.
'En entydig besked'
Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen har siden praksisændringen i 2010 flere gange kritiseret integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs håndtering af sagen.
»Menneskerettighedsdomstolen har ikke bare givet Belgien, men også Birthe Rønn Hornbech en fuldstændig entydig besked,« siger hun nu. »Alle udsendelser til Grækenland skal selvfølgelig stoppes nu, og hvis nogle af de asylansøgere, som Danmark allerede har udsendt til Grækenland, lægger sag an, vil Danmark ligesom Belgien blive dømt for krænkelse af menneskerettighederne.«
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech har ikke ønsker at udtale sig til Information om dommen.
