Nyhed
Læsetid: 4 min.

DPU-fyring presser pædagogisk forskning

Med fyringen af DPUs dekan er den pædagogiske forskning under alvorligt pres, lyder det fra flere forskere. Den afgående dekan, Lars Qvortrup, kalder processen frem mod en ny struktur for meget lukket, men det afviser ny leder
Pisa-testene er kommet til at fylde mere og mere i det danske uddannelsessystem i de senere år, således at undervisning og forskning i vid udstrækning udformes med det mål, at eleverne skal klare sig godt inden for Pisa's afmålte rammer. Men forskere på DPU frygter, at testene vil komme til at fylde alt for meget i forskningen, og at alsidigheden oguafh ængigheden vil ryge, når DPU lægges ind under en fælles ledelse med Det Humanistiske Fakultet og Det Teologiske Fakultet.

Pisa-testene er kommet til at fylde mere og mere i det danske uddannelsessystem i de senere år, således at undervisning og forskning i vid udstrækning udformes med det mål, at eleverne skal klare sig godt inden for Pisa's afmålte rammer. Men forskere på DPU frygter, at testene vil komme til at fylde alt for meget i forskningen, og at alsidigheden oguafh ængigheden vil ryge, når DPU lægges ind under en fælles ledelse med Det Humanistiske Fakultet og Det Teologiske Fakultet.

Joachim Adrian

Indland
5. januar 2011

I april sidste år luftede en række forskere deres be-kymring for udsigten til, at Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ville komme under pres i fusionen med Aarhus Universitet. I sidste uge kom det så frem, at Lars Qvortrup mod sin vilje er blevet flyttet fra posten som dekan for DPU, som ikke længere skal have en selvstændig ledelse.

Og nu advarer flere forskere om, at den frie pædagogiske forskning er under alvorligt pres.

»Vi er usikre på, hvad der kommer til at ske. Det, som i gamle dage hed DPU, kan man ikke længere tale om. Det er højst et institut med en ledelse, der ikke har direkte indflydelse på de vigtige beslutninger,« siger lektor ved Institut for Pædagogik Thomas Rømer.

Fremover skal Mette Thunø stå i spidsen for både DPU, Det Humanistiske Fakultet og Det Teologiske Fakultet, som lægges sammen under betegnelsen Faculty of Arts.

I et julebrev til medarbej-derne skrev den kommende dekan, at hun beundrede DPU for især den strategi-ske forskning. Og det bidra-ger til forskernes bekym-ring.

»Pædagogikken i Danmark bliver underordnet AUs interesser. I værste fald bliver den pædagogiske forskning det samme som statsdirigeret forskning i, hvad der virker, for at vi kan blive nummer fem i Pisa-undersøgelserne. Den mister sin frie, kritiske og centrale funktion,« siger Thomas Rømer.

Tab af kvalitet

At den frie forskning kan komme under pres, mener også lektor Anne-Marie Eggert Olsen. Hendes bekymring går dog mere på kvaliteten af den forskning, der drives på DPU.

»Hvis man indskrænker DPU så meget, at man kun lige præcis laver den traditionelle universitetsforskning og overlader den praktiske del til professionshøjskolerne, så har vi et problem,« siger hun.

Traditionelle områder som antropologisk pædagogik er ifølge Anne-Marie Eggert Olsen i stor risiko for at komme i klemme.

»Min frygt er, at noget af det specielle, som DPU kan, bliver splittet op. Og så vil kombinationen af traditionel grundforskning og den praktiske pædagogiske forskning forsvinde. Så min frygt er, at den pædagogiske forskning som helhed vil lide et kvali-tetstab,« siger lektoren.

Peter Kemp, professor emeritus, er åbent modstander af, hvad han selv betegner som mastodontuniversite-ter. Også han betoner uvis-heden i, hvad den nye struk-tur vil betyde. Men Peter Kemp anfører desuden, at såvel Lars Qvortrup som forhenværende rektor Lars-Henrik Schmidt havde hver deres klare linje, som skabte interne stridigheder på DPU.

»Forskerne og forskningen har brug for ro. Det kan man håbe, at en ny ledelse vil være med til at sikre,« siger han.

Pisa dominerer

Men ligesom Thomas Rø-mer advarer Peter Kemp imod, at man fortsætter med det klare fokus på strategisk forskning.

»Naturligvis skal vi have myndighedsbetjening, men man skal ikke blive for fikseret på måle og veje-forskningen. Der bliver let alt for meget styring fra oven, hvor man glemmer at sikre sig en bevarelse af dansk og europæisk kultur samt en dannelse og en uddannelse, der er til gavn for os alle sammen,« siger Peter Kemp.

Ifølge Thomas Rømer var processen med at afvikle fokus på dannelsesaspektet i den pædagogiske forskning allerede i gang under Lars Qvortrup.

»Hans ideer om, hvad pæ-dagogisk forskning skulle være, var i høj grad med fokus på konkurrencen og de globale virksomheders interesser. På den måde mister vi forbindelsen til, at det er borgere, vi uddanner. Så Lars Qvortrup har leveret et DPU, der er klar til at gå ind i et system, der har fokus på Pisa-undersøgelser,« siger han.«

Men den anklage afviser Lars Qvortrup.

»Det er en gammel diskussion, og jeg synes, han taler mod bedre vidende.

Som dekan prioriterede jeg, at DPU skulle brede sig og sætte fokus på såvel kvalitative som kvantitative un-dersøgelser af, hvad der virker i forhold til uddannelse, både med hensyn til dannelse og konkurrencekraft,« siger Lars Qvortrup og betoner, at han aldrig har glemt dannelsesaspektet.

»Jeg har jo altså skrevet bøger om emnet,« siger Lars Qvortrup og tilføjer:

»Men hvad den nye struk-tur kommer til at betyde for DPU i den henseende, er ikke til at sige.«

I øjeblikket arbejder en så-kaldt task force med forslag til en ny struktur, som skal præsenteres for medarbejderne i februar, og efter en høringsproces vil ledelsen træffe de endelige beslut-ninger om strukturen på Aarhus Universitet. Den vil blive offentliggjort 9. marts.

»Og indtil da er det rene gisninger. Det er en proces, som jeg ikke har indsigt i, uden nogen særlig offent-lighed i øjeblikket,« siger Lars Qvortrup.

Thunø: Helt åben proces

At processen hen imod en ny organisationsstruktur skulle være lukket, genkender dekan Mette Thunø ikke. Den nedsatte gruppe er bredt sammensat af forskere, som enten sidder i Akademisk Råd, er forskningsledere eller studieledere, som undervejs vil blive bistået af såvel interne som eksterne inte-ressenter og kolleger, siger Mette Thunø.

»Gruppen går først i gang nu i januar med at drøfte forslag til organisationsdesign. Og kommissoriet samt mødedatoer og dagsorden ligger åbent på hjemmesiden, så det er ikke nogen lukket proces,« siger dekanen.

Mette Thunø betoner desuden, at medarbejderne vil blive inddraget i meget vidt omfang, når først for-slagene fra gruppen er parat.

»Vi afholder caféseminarer og formelle høringer i alle medarbejderorganer, så alle gode ideer vil kunne blive kommunikeret til dekanen og universitetsledelsen. Det er en medarbejderdrevet proces hen imod en ny struktur,« siger hun og beroliger samtidig dem, der er bekymret for den frie pædagogiske forsknings fremtid.

»Der er ingen grund til be-kymring. Jeg er meget opta-get af såvel den strategiske som den frie forskning,« siger Mette Thunø.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

At han er blevet fyret et tilsyneladende ikke helt korrekt:

http://www.au.dk/nyheder/presse/2011/dekandpu/

Peter Kemp har imidlertid fat i den lange ende, når han advarer imod mastodont-universiteterne. Det forekommer som et administrativt fejlfix, når man vil sammenlægge Humaniora, DPU og så (Gud bedre det) teologerne? Man kan jo som 'ærke'-humanist komme i tvivl om, hvorvidt Gud overhovedet skulle høre til blandt humanisterne, med mindre det forudsættes, at han skulle være kommet på bedre tanker. Nånej, Nietzsche lærte os jo, at han er afgået ved døden. Pædagogik var vel egentligt heller ikke hans stærkeste side...

Tendensen til at proffessionalisere universiteterne efter amerikansk model - og efterfølgende spænde hovedparten af udredt viden efter det hybride lobbykratur imellem politik og erhvervsliv, forekommer imidlertid som som det væsentligste forsøg på universitetspolitisk at afvikle dannelses-aspektet . Altså en afsked med evnen til at lade dannelsen tage udgangspunkt i et reelt forsøg på de uafhængige positioner. Men tillige den stående protest imod at lade kulturaspektet styre politisk efter, hvem der indimellem sidder på et aggressivt flertal, som f.eks. VOK-blokken har illustreret et definitivt dårligt eksempel på. Ikke meegen fælles dannelse i den vilje til viden, eller snarere vilje til politik...

Skridtet tilbage fra Nietzsche til Schopenhauer aktualiserer netop, hvad der er problemet med mainstream-viden: ikke alene mister man evnen til at stille kritiske spørgsmål til sig selv (og går dermed glip af selvudvikling), men man fortaber yderligere kontrollen med, hvordan viden kan kan bringe fornuften tilbage ind i politik. Når den nu synes at kunne klare sig udenom viden for tiden.

Og det handler i høj grad om den selvfølgelige udfordring af etablerede vidensregimer. Som burde have været forskningens naturligt grundfæstede kompetence. Men som tilsyneladende er blevet en anstødssten for den siddende Regerings liberale og stærkt ideologiske projekt.

Som man måske allerede har gættet, befinder undertegnede sig på dannelses-aspektet side. Lytter man ikke til, eller udvikler man ikke den kritiske filosofi, omend den ikke er politisk bekvem, ryger man direkte tilbage til de magtfilosofiske positioner fra midten af 1990-erne: vilje til viden eller vilje til magt? Måske universitetet var lovlig hurtigt til at skille sig af med det magtfilosofiske perspektiv? Men det overlever såmænd. Fordi der altid vil være magt på bordet. Ikke mindst magt-teknologisk set. Som repræsenteret af såvel lobbyister som spindoktorer. Magt vil også fremover erfares af nogen som en forvoldelse af verden, vær vis på det...

Men generationernes muligheder for en repræsentativ dannelse vil altid være en ubrydelig del del af statens ræson. Såfremt ideologi ikke akcepteres at kunne erstatte sine dogmer for en Rosseau'sk fornuft: at samfundskontrakten ikke indgåes af magtens repræsentanter alene, men også udstrækkes til individet forvaltning (Louis Althusser).

Universitetspolitikken mangler idag en massiv protest, men har for sit filosofiske anliggende stadig tænderne i behold, hvis man opsøger dem. Så: opsøg dem!...

Med venlig hilsen

Per Erik Rønne

Hvornår mon så Århus Universitets ledelse indser problemerne med et så geografisk spredt universitet.

Så man sælger bygningerne i Emdrup, København, og flytter hele herligheden til Århus ...

Og ja, hvis Lærerhøjskolen endelig skulle fusioneres ind i et universitet, hvorfor blev det så ikke Københavns Universitet? Handelshøjskolen i København, som i dag som en anden Jean de France kalder sig »Copenhagen Business College« nærer vel ej heller planer om at fusionere med Auckland University ...

Og så skal Århus Universitet minsandten have et Faculty of Arts. Hvornår mon bestyrelsen, udpeget af Dansk Industri, omdøber universitetet til »Aros University« - så slipper man også for al å/aa forvirringen:-).