'Drengene larmer ikke mere end pigerne - men det tror læreren'

Lærernes stereotype kønsforestillinger forringer drenges skolevilkår, mener forsker bag nyt projekt. Pigerne larmer ikke mindre end drengene, men de opfattes som mere socialt kompetente
Mange lærere har en forestilling om, at drengene larmer mere end pigerne, men det passer ikke, viser ny undersøgelse

Mange lærere har en forestilling om, at drengene larmer mere end pigerne, men det passer ikke, viser ny undersøgelse

Rune Feldt
12. januar 2011
Delt 16 gange

'Ti stille, Malte.'

Sådan lyder det ofte i nutidens klasselokaler, hvor lærerne opfatter drengene som de forstyrrende elever og pigerne som de stille, flittige og hjælpsomme. Men det er ifølge lektor og ph.d. ved Institut for psykologi og uddannelsesforskning på RUC Jo Krøjer en alt for snæver og stereotyp kønsopfattelse. Hun står bag et forskningsprojekt, som har fulgt en københavnsk skole i implementeringen af it i undervisningen og de kønsmæssige gevinster heraf.

»Og det mest påfaldende er, at lærerne - trods deres bevidste arbejde med køn - har nogle meget firkantede og gammeldags forestillinger om, hvordan drengeelever og pigeelever er. Lærernes forestillinger overskygger det, der faktisk foregår i undervisningen, og noget af det, eleverne kunne få ud af undervisningen, falder til jorden,« siger hun.

Forestillingen om, at drenge larmer mere, kunne ikke dokumenteres i det halve år, hvor forskerne fulgte undervisningen på skolen.

»Forventningen om, at drengene larmer mere, har bund i forestillingen om, at de har et større behov for fysisk aktivitet, som ikke tilgodeses i skolen. Men der er ikke noget i vores forskning, der tyder på den forskel. I 5. klasse er det et problem for alle børn at sidde stille,« siger hun.

Længere ben er snyd

Alligevel omtales pigerne ifølge Jo Krøjer ikke som urolige.

»Når pigerne er urolige i undervisningen, kalder lærerne det pigefnidder, men de betragter det tilsyneladende ikke som forstyrrende for klassen. Pigerne anses for at være mere socialt kompetente end drengene.«

Mens flere eksperter igennem årene har peget på det faktum, at skolen domineres af kvindelige lærere, som årsagen til, at drengene klarer sig dårligere, så afvises det af Jo Krøjer.

»Den firkantede forestilling om eleverne gør sig gældende for både mandlige og kvindelige lærere,« siger hun.

Eksempelvis havde skolen, som forskerne fulgte i et halvt år, tilrettelagt matematikopgaver med henblik på drengene.

»Forestillingen var, at drengene har brug for at bevæge sig, og at de elsker at konkurrere. Men pigerne kastede sig også over opgaverne, som de syntes var sjove, og de vandt over drengene i den fysiske konkurrence, som opgaven var lavet over. Pigernes indsats blev bare ikke anerkendt af læreren, som mente, at sejren skyldtes, at deres ben var længere, og at sejren derfor var en slags snyd,« siger Jo Krøjer. Omvendt opfattes pigerne som de gode hjælpere, hvis læreren på anden måde skal have en hånd. Da en dreng var sendt af sted efter computere til klassen og af forskellige årsager blev forsinket, fik han en påtale af læreren for at komme for sent.

»Læreren lyttede ikke til hans ellers gode forklaring, men lod sig styre af opfattelsen af, at drenge ikke er gode til hjælpeopgaver.«

En rigtig dreng

Når drengene automatisk opfattes som uromagere, blokerer det for en succesfuld skolegang, påpeger Jo Krøjer.

»Hvis man skal være en rigtig dreng, skal man have krudt bagi og svært ved at sidde stille. Hvis man skal være en god elev, skal man netop sidde stille. Dermed bliver forestillingen om drengene netop medvirkende til, at de ikke kan være gode elever,« siger hun og påpeger, at den snævre kønsopfattelse af drengene også ofte gør sig gældende fra forældrenes side.

»Man må antage, at det kan opfattes som uretfærdigt af drengene, at man ikke vil belønne deres intellektuelle evner, ligesom pigerne ikke kan være tilfredse med ikke at få anerkendelse for deres fysiske aktivitet, men i stedet bliver sendt af sted på hjælpeopgaver.«

I forbindelse med forskningsprojektet blev lærerne inddraget i forskernes observationer, og deres reaktion var klar: »De syntes selv, at noget af det virkede uretfærdigt, og de blev lidt overraskede over deres egen tilgang til eleverne,« siger Jo Krøjer, som opfordrer lærerne til at være bevidst om, at en meget biologisk og firkantet tilgang til køn kan skabe problemer.

»Vi er i gang med at cementere et billede af drengene som skoleuegnede. For 100 år siden mente man, at intellektuel koncentration ikke var for kvinder.« På spørgsmålet om, hvorvidt der er forskel på, hvordan drenge og piger lærer, lyder svaret fra Jo Krøjer:

»Jo, men både dansk og udenlandsk forskning dokumenterer, at der er større variationer inden for grupperne end på tværs.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Lektor og ph.d. ved Roskilde Universitet Jo Krøjer står bag et forskningsprojekt om køn, teknologi og læring.
På baggrund af en kvalitativ undersøgelse af en københavnsk folkeskole, konkluderer hun, at lærernes stereotype og snævre forståelse af køn spænder ben for drengene i skolen.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Anne Marie Pedersen

JUHU-for en artikel! Sådan.

Og jeg elsker den smukke slutning med, at forskellene inden for kønnene er større en mellem kønnene. Smukt.

I Danmark skal lærere ikke tage køn med i deres lærerplaner - det skal de fx i Sverige. Måske kunne et øget fokus på lærerens forestillinger og fordomme om køn være med til at skabe færre taber-drenge.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Dahl

@Mikkelsen
Først må du takke for denne glimrende artikel. Dernæst må vi gribe i egen barm, når vi kigger tilbage i de kommentarer der har været til tidligere indlæg om dette emne.
Anyway. Det er rigtig godt med sådan en artikeel, der sætter nogen af vores fordomme i relief. Vi kan ikke tillade os at skose skolelærerne. TAK FOR DEN.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

Sike en dygtig forsker. En dreng for påtale om at komme forsent. Og der kan man se at lærerne er nogle grimme kønsrollefastholdere.
Det må have været en stor oplevelse for den højtuddannede lektor sådan at være i marken.
Hvornår er opbservationer af den art blevet videnskad ? Ser man ikke lige netop det man vil.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Karlsen

Til jens peter:

Der findes med garanti en masse enkeltobservationer af det samme. Jeg har selv gjort noget lignende, da jeg var vikar i en 5.-klasse for mere end 10 år siden.

Men her er observationerne samlet i "serie", for at det netop ikke skulle være enkeltobservationer, der for så vidt godt kunne være tilfældige! Det er bl.a. derfor, det er videnskab, fordi man på den måde forholder sig helt anderledes kritisk til sine observationer.
Det er heller ikke enkeltobservationer, der eksempelvis får seminarierne til at ændre uddannelsen af de kommende lærere. Det er jo heller ikke enkeltobservationer, der er årsag til generelle konklusioner omkring rygning.

Glimrende artikel :-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Andreas Prætorius

Fantastisk artikel.
Og må jeg sige hvor dejligt det er at se at drenge muligvis fremover kan få ros for at klare det godt i andre timer end idræt! Jeg skulle hilse og sige at det er yderst frustrerende at klare sig godt bogligt og se alle pigerne få rosen!
Jeg er sikker på, at der er nogle piger der bliver glad for at kunne udfolde sig fysisk nu!

... Hvis politikere og skolepersonale tager dette til efteretning, selvfølgelig :)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Marianne Pilegaard

Jeg takker også. Har længe syntes, at drengene blev udråbt uretmæssigt som ballademagere, mens pigers lyst til og behov for fysisk aktivitet blev overset.
Kan vi nu droppe alt det ævl med drenge- og pigeklasser?

- og bred gerne denne undersøgelses konklusioner ud til alverden!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Marie Pedersen

@ jens peter hansen

Bortset fra teologi, filosofi og matematik, så ved jeg ikke hvilken videnskab man bedriver uden observationer.

Jeg tror ikke Darwin kunne have fremsat sine teorier uden systematiske observationer af levende væsners adfærd.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

På baggrund af en kvalitativ undersøgelse af en københavnsk folkeskole, konkluderer hun, at lærernes stereotype og snævre forståelse af køn spænder ben for drengene i skolen.
Står der efter artiklen.

På en kvalitativ undersøgelse konkluderer hun at LÆRERNES stereotype og snævre forståelse af køn spænder ben for drengene i skolen.
Hvem er det der lige er stereotyp her. Men den flinke lektor har selv set det. Og mon hun ikke HAVDE dette billede før hun "beviste" det.
Og så spørger jeg, hvad er det udover at lærerne er stereotype artiklen fortæller ?? Ikke en pind.

Læreren lyttede ikke til hans ellers gode forklaring, men lod sig styre af opfattelsen af, at drenge ikke er gode til hjælpeopgaver.«

Står der.
Videnskabeligheden, hvor er den ?er det ikke bare et partsindlæg og en STEREOTYP opfattelse af hvad et mennneske TÆNKER.
At piger ikke skulle være larmende er det vist kun lektorer på RUC, der tror de ikke er. Jeg har 35 års erfaring i stille drenge og larmende piger, hjælpsomme drenge og usociale tøser og omvendt.
Jo Krøjer har altså fundet ud af det ikke altid er sådan, som nogle så stereotypt påstår. Velkommen til virkeligheden. På det universitet hvor jeg pt går med helt unge studerende foregår undervisningen, hvis kridt haves, som klasseundervisning og lidt tavleskriverier, en enkelt har opfundet en gammel overhead. Til skriftlig eksamen skriver man med kuglepen med gennemslag, hvis ikke man selv stiller med computer, printer og papir.
Hvornår indhenter nutiden universitetet,Jo Krøjer??På den kønsstereotype skole jeg underviser, har vi ikke i 10 år afleveret noget, der er skrevet i hånden.

Min konklusion må være. Universitetet er teknologiforskrækket, pædagogisk hensat til et andet århundrede og håbløst ude af trit med tiden.
Mine unge medstuderende sidder og sms'er hele tiden. Det er ganske vist mest de unge piger. Må de det i Jo Krøjers timer??

»Jo, men både dansk og udenlandsk forskning dokumenterer, at der er større variationer inden for grupperne end på tværs.«
Er konklusionen. Her kunne jeg ikke være mere enig.
Resten er vist det man kalder pigefnidder. Og så på et universitet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Mon ikke det handler om at når piger larmer, så taler de sammen om... ja hvad? et eller andet... Men når drenge larmer, foregår det meget fysisk, dvs. sidde og dreje på stolen individuelt; piger drejer sikkert også på stole, men de gør det, mens de taler med andre (piger).

Og da de fleste piger altså taler; dermed opfører de sig på den måde som lærerne forventer af den gode elev. Og dermed opfatter eller ser læreren ikke at pigerne forstyrrer ligeså meget som drengene.

@ jens peter

Hvor har du været de sidste 10 år; vi har jo ikke diskuteret og debatteret andet end køn, piger og drenge, opførsel i skolen, og feminine værdiers indtog i skolen som grund til at drenge (nu) klarer sig dårligt.

Og især en person, Ann Elisabeth Knudsen, har hævdet, at drenge har brug for mere plads og bevægelse end piger. Og på baggrund af hvad? Jo, på baggrund af hendes egne undersøgelser om uro i klassen. Undersøgelser, som så vidt jeg ved, ikke er blevet publiceret, hendes metode for, hvornår der er uro i klassen er ikke gennemgået. Og andre forskere har ikke kunnet efterprøve hendes konklusioner....da de ikke havde adgang til hverken undersøgelsen eller dens metode(r)...

Og nej, på ruc tror man ikke noget. Man påviser, at lærere i den danske folkeskole tror, at danske drenge er raske og larmende, mens piger er små stille mus.
Noget som jo stemmer ganske godt overens med dine egne erfaringer....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Gudnæs

Hvorfor hænger den forestiling fast, at piger er mere socialt kompetente end drenge? Når jeg kigger på min søns 5-klasse, har jeg nærmest det modsatte indtryk. Drengene er langt bedre til at løse konflikter hurtigt og lægge dem bag sig, mens pigerne den ene gang efter den anden bliver viklet ind i indbyrdes problematikker som omfatter bagtalelse, sladder og udelukkelse, med store og alvorlige konsekvenser til følge for en stor del af pigerne i klassen. Er det sociale kompetencer, som giver nogen mening at stræbe efter?

Personligt holder jeg meget af piger, jeg synes de er søde og dejlige, kvikke og spændende. Alligevel er jeg glad og lettet over at min datter nu har forladt skolen, og at det sociale ser ud til at være meget mere ukompliceret for min søn end det var for hende. For guderne skal vide at pigerne ikke gør det let for hinanden.

Drengene derimod virker mere ligetil og uspolerede. Hvis jeg var lærer, ville jeg da glæde mig over at have både de sofistikerede piger og de sjove og rapkæftede drenge i min klasse. Men det er tilsyneladende ikke den almindelige holdning i folkeskolen.

Nogle fremfører det argument at drenge ikke er skoleegnede. Sandheden er nok mere den at skolen ikke er drengeegnet.

Det må vi se at få lavet om på i en fart.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

Forestillingen om, at drenge larmer mere, kunne ikke dokumenteres i det halve år, hvor forskerne fulgte undervisningen på skolen.
Mange lærere har en forestilling om, at drengene larmer mere end pigerne, men det passer ikke, viser ny undersøgelse .

Dette står i teksten.
Jeg forholder mig til den stereotype påstand, som de sikkert meget dygtige forskere fra RUC a priori har antaget. Altså at lærerne har vedtaget at piger er sociale og drenge laver larm og er usociale.
Det er, Karsten Aaen, denne generaliserende påstand, som er udgangspunket for de lærdes undersøgelse. Som altså viser at sådan er det slet ikke.
Hvad fanden ved "forskerne" om hvad lærerne tænker ??
At der i offentligheden har udviklet sig en forklaring om at drenge ikke kan sidde stille og derfor klarer sig dårligt i skolen, har da ikke noget noget med forskernes påstand om lærernes forudindtagethed at gøre.

Den rare forsker giver jo ikke et eneste bud på noget som helst, ud over at konstatere at hendes antagelse om at lærere mener at drenge larmer ikke passer.
Og helt ærligt, hvad vil RUC bruge det til ?? Hvad med at kigge på universitetet i stedet for, her er der frafald og mobning,der nok kunne trænge til at blive belyst. Men det tør de sgu ikke !

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Møller

Det er den samme historie vi får hver eneste dag:
Drenge/Mænd er:
Dårlige til at kommunikere og udtrykke følelser
Dårligere uddannet
Forstyrrende
Egoistiske Konkurrence prægede kapitalister
Forstyrende for Balancen hvis der er for mange
Overflødige sæd donorere
kvindeundertrykkende skiderikker eller hyperfølsomme vatnisser

Piger/Kvinder er:
Gode kommunikatorer
Balance skabene hvis der er for mange mænd
Mødre
Trendsættere

Så tror da fanden....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Dahl

@ jens peter hansen:
Forskeren er ret nøje med at fremlægge, hvad det er for en baggrund hun konkluderer på. Hun anskueliggør sin teori med den viden hun har fremstillet med sin undersøgelse.
Den er begrænset. Javel. Men den kan være retvisende, og mere er der vel ikke i det.
Jeg tror næppe at andre end du tror, at nogen tror, at vi her taler om evige himmelgivne sandheder.
Vi taler om verden, hvor der er åbent for fortolkninger. Forskningen søger at udfordre fordomme. Ikke at afgøre op eller ned.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for kim kallehave

Da jeg gik i hundeskole, sagde min træner, at jeg fik den hund jeg fortjente, hunden er bedst til at være hund og var der noget forket så var det mig der gjorde det forkerte, ikke hunden.
Sådan var det også da jeg gik på ride skole,hesten er rigtig god til at være hest.
Sådan må det også være for læren og skolen, de får de børn de fortjener, drenge og piger er rigtige gode til at være piger og drenge, og er der noget forkert, er det skolen og lærene der gør det forkerte

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

Jo emperi og videnskab hører sammen, men det er ved den søde grød ikke alle undersøgelser, der er videnskab, Anne Marie Pedersen. Hvis man ved et halvt års feltstudier på én skole kan konkludere at lærerne, der 60.000 af dem, har uret i den opfattelse at drengene larmer mere end pigerne, så må man vist kræve at forudsætningen er korrekt: Nemlig den, at lærerne faktisk tænker som a priori fastslået og for det andet må man vist nok forlange at undersøgelsen er af sådan en beskaffenhed at dens resultat kan regnes som pålidelig. Kan man det ??
Er min erfaring med universitetslærere som it-forskrækked, pædagogisk uudviklede og socialt isolerede typerer nok til at konstatere at sådan ER man altså på universiteterne?
Jeg fornægter netop ikke undersøgelsens resultat, nemlig at drenge og piger både og, og hverken eller er larmende, sociale, frække og søde, men den konkluderende kobling, der lægges til lærernes påståede fordomme. Her tror jeg faktisk ikke, at undersøgelsens begrænsede kvantitative omfang, kan fortælle meget andet end, at der på den pågældende skole var en vis uoverensstemmelse mellem forskernes fordom om lærernes opfattelse og undersøgelsens resultat.
Manchettens påstand om lærernes stereotype opfattelse er således snarere forskernes stereotype opfattelse af, hvad lærere tænker.
Fordomme er vel ikke videnskab eller hvad?
Der kan være god grund til at se på,hvad der kan gøres bedre i grundskolen, nogen hjælp fra RUC ser det dog ikke ud til der at hente.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Dahl

@j p hansen. Ro på nu. Styrken i den kvalitative analyse er næppe den kvantitative omfang, vel? Så derfor - jo - ud af et dybtgående studium af en eneste enkeltstående skole, kan man godt slutte noget om, den skole - noget som man godt gennem f.eks. litteraturstudier kan se i troværdig grad minder om tydelige tendenser i en offentlig debat.
Du må forstå, jens peter hansen, at når det - som det er - er tydeligt for os alle, at der er tale om en kvaliltativ undersøgelse, så kan vi tillægge undersøgelsen netop den vægt, som en kvalitativ undersøgelse kan bære.
Du kan sikkert regne med at Krøjers undersøgelse enten allerede er offentliggjort eller at den vil blive det.
Jeg takker med mange andre her for at vi er blevet indviet i den viden hun har fremstillet.
Og læs nu hansen - 'fremstillet'.
Nå du nu har udråbt dig til dummy på kvalitativ metodik, så sæt dit bidrag i det lys.
Man lokker ingen fugle frem med lyden af en maskinpistol.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Majbritt Nielsen

@kim kallehave

Ren undren her. Læren har de elever de fortjener?

Der er den ret store forskel på din hund og din hest og de børn der nu går i skole.

Dyr reagere mere på instinktet og retter sig efter det.

Børn har den evne at de stadig har forældre i baglandet der præger dem, eller mangler at præge dem. Med det resultat at de opføre sig som deres forældre har lært dem(eller ikke harlært dem noget som helst). Plus de har flere strenge at spille på end en hund eller hest.

Det er ikke, -og har aldrig været lærens job at opdrage andres børn.
Det er forældrenes job at opdrage og præge deres børn til det samfund vi nu lever i.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

I dag er det sådan (også egne erfaringer fra ca et halvt års observationer i forskellige folkeskoler i flere kommuner) at lærere netop tror, forudsætter, at drenge larmer mere end drenge, og at de derfor har brug for mere fysiske måder at lære på. Og det gør de bl.a. på baggrund af Ann Elisabeths Knudsens påstande i den offentlige debat om dette - udsagn som savner ethvert videnskabeligt bevis. [Udover en halvkvædet vise om (en lille) forskel på drenge og pigehjerner mm.]

Lærernes fordomme, eller forudindtagethed, er faktisk mange steder et problem, også ifht. det man kalder etniske elever (to-sprogede elever). Det som personen fra RUC har lavet er en antropologisk undersøgelse, hvor man systematiserer og strukturerer og forsøget at sætte erfaring, dvs. observationerne man har set, ind i en teoretisk ramme.

Og læreren har sagt det som der er blevet sagt, bl.a. dengang pigerne vandt en konkurrence over drengene.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for kim kallehave

@majbritt nielsen

Du har sådan set ret i det du skriver.
Min tanke er, at drenge og piger børn er kompetente, de er som de skal være, drenge er lige så gode som piger til at skrive og læse. hvis der så er en stor gruppe af drenge der har svært ved at lære det, så er det forældre , lære og skole der har ansvaret. Derfor er det godt at der, som i artiklen, bliver kigget på hvordan vi behandler drengene

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

Det som personen fra RUC har lavet er en antropologisk undersøgelse, hvor man systematiserer og strukturerer og forsøget at sætte erfaring, dvs. observationerne man har set, ind i en teoretisk ramme.
Skriver Karsten Aaen.
Yes, altså gælder det for valgte skole eller gælder det også for de 1500 andre skoler i landet eller hur?
At du har været på flere skoler i et halvt år, borger da ikke for noget som helst?
Jeg er bare dødtræt af skoler, lærere og elever de sidste år er blevet studieobjekter for det ene mere forudindtagede antropologiske studium efter det andet. Nogle gange kan man betvivle om forskerne har set andet end den rare private skole med dens venlige og positive flok af velformulerede elever og positive forældre og som derfor bliver forskrækkede, når de ser den grimme virkelighed på folkets skoler.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

jens peter hansen,

et telegram fra en profet i ørkenen: du er også dømt til at "tabe" i denne kønskamp i det faderløse samfund ... just you wait and see ...

En dag vil man vågne op med et spjæt og erkende, at hele udviklingen, eller snarere mangel på samme de seneste 20-30 år, er blevet så gennmemfeminiseret, at alle ender med røven ude af bukserne omme på socialkontoret - ingen tør mere tale et alvorsord imod alt dette femivås - nu bliver man sku også PhD-er i hvad som helst uvidenskabelig og ubrugelig junkforskning ...

Én der tør, hvor andre tier ... Cheers.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lilli Wendt

Forhåbentlig vil forskningsresultaterne komme ud til alle medier, så vi kan få diverse fordomme manet i jorden.

Jeg kommer endnu engang til at tænke på Rosenthal forsøgene i 1960'erne......

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rikke Nielsen

Jeg blev både utrolig glad og ked af at læse dette indlæg.

Glad for at vide, at det som alle bør vide"»Jo, men både dansk og udenlandsk forskning dokumenterer, at der er større variationer inden for grupperne end på tværs.« også kan "måles". Og når noget kan måles, må det jo være mere rigtigt end at åbne øjnene, følge sin sunde fornuft og observere det samme (ja, undskylder på forhånd sarkasmen).

Men ked af at det danske skolesystem er så gammeldags kønsstereotypt i deres tilgang til børnene. Og at dette rent faktisk skader vores børn!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Majbritt Nielsen

Rikke Nielsen
11. februar, 2014 - 10:00
Jeg var til den ene af mine nevøers opvisning i skolen. De skulle lave cirkus.
Jeg sad med undren og så at drengene lavede alt det "farlige". Pigerne var nærmest ikke andet en "armcandy". Så skolen er ikke nået ret langt med at udfordre på de aktive og de passive ting.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Holten

Hmm. Jeg har undervist i en folkeskole. Det er klart min opfattelse, at drenge ER mere højrøstede end piger. Det er en generalisering, men der er en grund til, at den eksisterer. Der er selvfølgelig klasser, hvor det ikke er sådan, men det er de færreste.
Det er min oplevelse. Jeg vil ellers være den første, der vil gøre op med kønsstereotyperne, der ofte er en alt for stor begrænsning. Men her er jeg enig i at stereotypen har bund i virkeligheden.

anbefalede denne kommentar