Efter flere års ulovlig praksis skiftede ministeren kurs

'Jeg har besindet mig' ... Sådan forklarer Birthe Rønn Hornbech, hvorfor hun har indstillet en ulovlig sagsbehandling af ansøgninger fra unge statsløse om dansk statsborgerskab. I årevis har ministeriet tilsidesat en FN-konvention, der giver unge statsløse retskrav på dansk indfødsret
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech ændrede kurs i foråret sidste år, så de statsløse kunne få statsborgerskab i Danmark - noget de ellers ikke havde fået i Danmark i årevis.

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech ændrede kurs i foråret sidste år, så de statsløse kunne få statsborgerskab i Danmark - noget de ellers ikke havde fået i Danmark i årevis.

Joachim Adrian
11. januar 2011

I årevis har Integrationsministeriet givet afslag på ansøgninger om dansk statsborgerskab til mindst 22 unge statsløse palæstinensere, selv om de unge ifølge en FN-konvention fra 1961 har haft et konventionsbeskyttet krav på indfødsret i Danmark. De unge statsløse palæstinensere er alle født i Danmark.

Afslagene er kommet i en lind strøm, selv om ministeriet beviseligt har kendt til den FN-konvention om statsløse, som Danmark tiltrådte i 1977.

»Ministeriets sagsbehandling har været i strid med reglerne. Vi har overtrådt en FN-konvention, og ministeriets praksis har været ulovlig i den forstand, at vi har været i strid med konventionen,« siger professor, dr.jur. Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet.

I stedet for at give de unge statsløse indfødsret, placerer ministeriet i første række sagen i en af de største syltekrukker på Slotsholmen: Ifølge en aftale mellem V, K og DF fra 2005 agtede ministeriet først at iværksætte en udredning af rækkevidden af den FN-konvention, som Danmark tiltrådte 28 år tidligere.

Frem til begyndelsen af 2010 har unge statsløse fortsat indgivet ansøgning om indfødsret til politiet. Efter 12-16 måneder har de så modtaget et afslag fra ministeriet. Selv om de unge har klaget, har ministeriet fastholdt de forkerte afgørelser, på trods af at ministeriet må have vidst, at det var en tilsidesættelse af de unges konventionsbeskyttede krav.

Præcis her er der lighed med tamilsagen fra slutningen af 1980'erne, der handlede om, at Justitsministeriet og udlændingemyndighederne i mere end et år stillede tamilernes ansøgninger i bero vel vidende, at flygtninge i Danmark havde et lovfæstet krav på familiesammenføring.

Da integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) i det sene efterår 2010 forklarer Folketinget, hvorfor myndighederne med en såkaldt »genoptagelsespakke« nu vil påbegynde en reel sagsbehandling af ansøgninger fra de unge statsløse, anvender hun en bemærkelsesværdig formulering om at »besinde sig«.

Da Folketinget behandler ministerens lovforslag L 38, der blandt mange andre tildeler indfødsret til 35 unge statsløse, benytter ministeren »lejligheden til at tilstå, hvorfor der er så mange statsløse palæstinensere på dette lovforslag. Det er der, fordi dem, der bor her, jo har ansøgt om statsborgerskab tidligere og ikke har fået det, netop fordi jeg har besindet mig.«

Drøm om at blive betjent

L 38 glider forholdsvis ubemærket gennem første-, anden- og tredjebehandlingen. Kun Dansk Folkeparti protesterer indædt, fordi partiet mener, at kun Folketinget og ikke en FN-konvention kan afgøre, hvem der skal tildeles dansk indfødsret.

En af de unge statsløse palæstinensere, der har ansøgt om dansk statsborgerskab og dermed været udsat for, hvad ministeriet i en mail til Information nedtoner som en »fejlagtig behandling«, er 23-årige Susanne.

Da Susanne var yngre, ville hun gerne være politibetjent. Men én blandt flere betingelser for at blive optaget som elev på politiskolen er et dansk statsborgerskab, og her brast karrieredrømmen så for Susanne. For selv om hun er født i Danmark og har gået i både folkeskole og Aabenraa Handelsskole med studenterhue fra 2006, så er hun som datter af statsløse palæstinensere, der år tilbage kom til Danmark som flygtninge, selv statsløs. Og netop derfor bliver hun omfattet af FN-konventionen fra 1961 om at begrænse antallet af statsløse, så snart hun fylder 18 år.

Da Susanne som 19-årig i 2007 ansøger om dansk statsborgerskab, får hun imidlertid et standardafslag: Desværre, da du ikke har aflagt indfødsretsprøve, kan du ikke opnå dansk indfødsret (se billede II).

Ministeriet begrunder afslaget med, at Susannes sag skal behandles på linje med alle mulige andre ansøgninger fra udlændinge. Ministeriet gør hende ikke opmærksom på, at hun som ung statsløs har retskrav på indfødsret, viser Informations aktindsigt i hendes sag.

Selv om Susanne klager over afslaget og henviser til sin studentereksamen, fastholder Integrationsministeriet afgørelsen, som en gennemgang af sagen snart vil vise (se billede III).

Men først lige et kort historisk tilbageblik.

Barrieren hæves

Da Venstre og Konservative med støtte fra Dansk Folkeparti danner regering i 2001, bliver det sværere at opnå dansk statsborgerskab. Gennem en række aftaler i 2002, 2005 og 2008 mellem de tre partier skærpes kravene, så det bliver vanskeligere for ikke-nordiske personer at erhverve dansk indfødsret. I stigende grad stilles der krav til ansøgerne om solide danskkundskaber samt viden om dansk historie og kultur. Især Dansk Folkeparti er tilfreds med de skærpede krav, og partiet holder op med at stemme imod den årlige lov, der med navns nævnelse tildeler dansk statsborgerskab til udlændinge.

Da regeringen i 2004 med endnu en lovændring strammer reglerne for at opnå statsborgerskab, henvises der i lovbemærkningerne udtrykkeligt til FN-konventionen fra 1961. Lovændringen »indebærer, at Danmarks forpligtelser efter konventionen skal opfyldes på anden måde«, siger ministeriet i lovbemærkningerne og fremsætter et løfte:

»Integrationsministeriet vil derfor - efter forudgående orientering af Folketingets Indfødsretsudvalg - optage personer omfattet af konventionen på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, når de i konventionen nævnte betingelser er opfyldt.«

Integrationsministeriet har ikke over for Information ønsket at redegøre for, om forklaringen på den ulovlige sagsbehandling kan være, at regeringspartierne ikke har ønsket mere bøvl end højst nødvendig i forhold til støttepartiet. Ministeriet vil heller ikke oplyse, om der er truffet en beslutning om at fejlbehandle ansøgningerne, og hvem der i givet fald har truffet den.

Lovbemærkningerne i 2004 er ikke det eneste sted, hvor FN-konventionen omtales. Det bliver den også i en efterfølgende aftale mellem V, K og DF fra 2005 om skærpede krav til indfødsret. Parterne aftaler således »at iværksætte en udredning af rækkevidden af De Forenede Nationers Konvention af 30. august 1961 om begrænsning af statsløshed (...) Aftaleparterne vil på baggrund af denne udredning overveje den fremtidige regulering på området.« Det er ikke oplyst, hvad udredningen fører til, eller hvornår den bliver færdig.

Da de tre partier i 2008 endnu en gang strammer kravene til indfødsret, nævnes FN-konventionen fra 1961 igen. Ministeriet har altså været vidende om eksistensen af FN-konventionen, der skal sikre statsborgerskab til statsløse.

Søren Krarup (DF), der senere voldsomt skal protestere mod, at bl.a. Susanne tildeles indfødsret, oplyser til Information, at dengang i 2005, hvor aftalen blev indgået, var han ikke tilstrækkelig opmærksom på konsekvenserne af FN-konventionen. Efter eget udsagn er det først i oktober 2010, at han bliver opmærksom på konsekvenserne. Der skal nemlig gå næsten seks år, før ministeriet opfylder sit løfte fra lovbemærkningerne i 2004 om at give de unge statsløse indfødsret.

Det sker først i efteråret 2010, da Birthe Rønn Hornbech fremsætter lovforslag nr. 38, hvor Susanne og 34 andre unge statsløse er med blandt de i alt 1.736 udlændinge, som Folketinget i december 2010 tildeler dansk indfødsret.

Kringlet forklaring

I januar 2010 sender Integrationsministeriets Indfødsretskontor et notat til Folketingets Indfødsretsudvalg. Det er første gang, at ministeriet offentligt giver udtryk for, at sagsbehandlingen af de unge statsløses ansøgninger ikke har fulgt de gældende regler.

Men det kræver mere end almindelig kendskab til udlændingelovgivningens juridiske krinkelkroge for at forstå, at det er dét, ministeriet siger:

»Indfødsretskontoret har foretaget en gennemgang af sagsbehandlingen« skriver ministeriet, »og ministeriet er i den forbindelse blevet opmærksom på, at behandlingen af sager omfattet af pkt. 4.1.3. i bemærkningerne (de unge statsløse, red.) er sket i overensstemmelse med de almindelige retningslinjer for behandlingen af sager om dansk indfødsret ...« (se billede IV)

Kun hvis man på forhånd ved, at ansøgninger om indfødsret fra unge statsløse skal behandles anderledes end ansøgningerne fra øvrige udlændinge, kan man tyde, at ministeriet har gjort noget forkert.

Notatet henviser direkte til lovbemærkningerne fra 2004 og lover, at Indfødsretsudvalget »i fortrolig form forud for optagelse af personer omfattet af konventionen på et lovforslag om indfødsrets meddelelse« vil blive orienteret.

Den 18. oktober 2010 får Indfødsretsudvalget tilsendt en sådan fortrolig orientering fra Integrationsministeriet med personlige oplysninger om 35 statsløse, som skal tildeles indfødsret, fordi Birthe Rønn Hornbech har besindet sig. De individuelle oplysninger om visse af de 35 statsløse, som skal have indfødsret, skal få Søren Krarup til at bryde med de aftaler om indfødsret, som Dansk Folkeparti har indgået med Venstre og Konservative siden 2005.

Ulovlige svar

Og så tilbage til Susanne, der i april 2007 søger om dansk statsborgerskab, så hun kan realisere drømmen om at blive politibetjent. I ansøgningen, som afleveres til Aabenraa politi, oplyser Susanne, at hun er født i Danmark som »statsløs palæstinenser«. Hun skriver under på at love »troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund og erklærer at ville overholde dansk lovgivning og respektere grundlæggende danske retsprincipper« - uden at ane, at det integrationsministerium, der burde være udlændinges garant for »grundlæggende danske retsprincipper«, tilsidesætter de rettigheder, Susanne har i kraft af en FN-konvention (se billede V).

En måned senere får Susanne så et foreløbigt svar: »Det må forventes, at der vil gå 12-16 måneder, før ministeriet påbegynder behandlingen af Deres sag.«

Derefter forklarer ministeriet, at Susanne som alle andre ansøgere skal dokumentere både danskkundskaber samt »kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for en særlig indfødsretsprøve.« Ikke ét ord om, at Susanne som ung statsløs har konventionsbeskyttet krav på indfødsret.

Godt et år senere får Susanne et afslag: »De kan ikke blive dansk statsborger nu,« skriver ministeriet den 1. juli 2008 med begrundelsen: »Ministeriet har ikke modtaget bevis for, at De har bestået indfødsretsprøven.«

Det får Susanne til at klage. Hun skriver en mail til ministeriet i september 2008, at »det er helt uforståeligt«, at hun skal op til indfødsretsprøve.

»Jeg er født i Danmark, jeg har 9. klasses-eksamen, og jeg har en HHX-eksamen. At jeg så skal op til sådan en prøve, giver slet ingen mening. Jeg har boet i Danmark hele mit liv og gået i skole, det burde tælle for noget,« skriver hun (se billede VI).

Ministeriet er mere end seks måneder om at besvare klagen: »Deres henvendelse kan ikke føre til andet resultat af Deres ansøgning om dansk indfødsret.«

Herefter kommer ministeriet med en forkert oplysning: »Kravet om bestået indfødsretsprøve stilles over for alle personer, der ønsker at opnå dansk indfødsret, og dermed også for personer, der er født i Danmark, og som har taget en uddannelse her i landet (...) Ministeriet kan ikke dispensere fra retningslinjerne.«

Knap et år senere vender ministeriet rundt på en tallerken. Midt i februar 2010 modtager Susanne endnu et brev fra ministeriet, hvori hun får en frist på 30 dage, hvis hun vil deltage i, hvad ministeriet kalder »genoptagelsespakken«. Begrundelsen i brevet følger næsten ord til ord det notat, som Indfødsretsudvalget modtog tre uger tidligere fra Indfødsretskontoret: Ministeriet »har foretaget en gennemgang af behandlingen af ansøgninger« og »er i den forbindelse blevet opmærksom på,« at sagerne om de statsløse er behandlet efter samme retningslinjer som ansøgningerne fra alle øvrige udlændinge.

Det er dog tvivlsomt, om ministeriet først i begyndelsen af 2010 opdager, at ansøgningerne er fejlbehandlet. Siden lovbemærkningerne blev skrevet i 2004, har ministeriet kendt til FN-konventionen og må have været klar over, at unge statsløse har krav på indfødsret.

En oprevet Søren Krarup

Da Søren Krarup den 18. oktober 2010 fra Integrationsministeriet modtager de individuelle oplysninger om de 35 unge statsløse, som Birthe Rønn Hornbech vil give indfødsret, bliver han oprevet. Adskillige af de 35 opfylder ifølge Søren Krarup ikke de skærpede krav til indfødsret, som Dansk Folkeparti har indgået aftaler med Venstre og Konservative om:

» I et brev af 18. oktober meddeler ministeren, at de pågældende for næsten alles vedkommende ikke har opfyldt sprogkravet, ikke har opfyldt kravet om indfødsretsprøve, ikke har opfyldt kravet om selvforsørgelse, og for en dels vedkommende heller ikke har opfyldt vandelskravet, svarende til, at ministeren meddeler, at end ikke en straf på to års ubetinget fængsel for kriminalitet vil forhindre optagelse på loven,« som Søren Krarup siger under Folketingets behandling af L 38.

Overfor Information præciserer Søren Krarup, at ifølge de fortrolige oplysninger fra Integrationsministeriet er flere af de 35 ikke gældfri, således som kravene er til udlændinge, der søger statsborgerskab.

Johanne Schmidt-Nielsen (EL) kritiserer Søren Krarup for at referere fra et fortroligt dokument, som offentligheden ikke har adgang til, da det indeholder personfølsomme oplysninger.

»Søren Krarup giver indtryk af, at alle 35 er kriminelle. Det er ikke tilfældet,« siger Johanne Schmidt-Nielsen, der ikke selv vil oplyse, hvor mange af de 35, der er blevet idømt en straf.

»Det er oplysninger, som Indfødsretsudvalget har fået i fortrolighed, men Søren Krarups udlægning er ikke korrekt,« >siger hun.

Set med Dansk Folkepartis øjne sætter ministeren grundloven under en FN-konvention. Ifølge paragraf 44 i grundloven kan ingen udlænding tildeles dansk statsborgerskab uden ved lov.

»På de betingelser her vil vi altid være nødsaget til at stemme nej, fordi det altså er et brud på det danske folketings ret til selv at afgøre, hvem der kommer på forslaget. Det er jo altså ikke FN, der udgør Folketinget,« siger Søren Krarup, der oplyser til Information, at han snarest vil fremsætte beslutningsforslag om, at Danmark skal udtræde af FN-konventionen fra 1961.

De øvrige partier i Folketinget er enige om at afvise Dansk Folkepartis protester. Når Folketinget har tiltrådt en FN-konvention, der giver visse rettigheder til borgere, så er det også Folketinget, der giver disse rettigheder.

Tilsyneladende hæfter flertallet af medlemmerne i Indfødsretsudvalget sig ikke nærmere ved, hvorfor og hvordan Integrationsministeriet har fejlbehandlet ansøgningerne fra de unge statsløse.

Et par medlemmer af udvalget gør sig dog deres tanker. Jørgen Poulsen (R) har med sin fortid som generalsekretær i Dansk Røde Kors måske en større indsigt i udlændingeloven end så mange andre. Allerede i oktober 2010 bliver han klar over, at ministeriets sagsbehandling af de statsløse »er en halv tamilsag«, som han efterfølgende forklarer sin folketingsgruppe.

»Indholdet er nøjagtig det samme som i tamilsagen, og 'gulvtæpperne' ses tydeligt,« siger han til Information med henvisning til tidligere statsminister Poul Schlüters (K) berømte bemærkning under tamilsagen om, at intet var fejet ind under gulvtæppet.

»Det er uhyggeligt, at først når Danmark ikke kan slippe længere for at overholde reglerne, retter man ind,« siger han.

Også Hanne Agersnap (SF) studser over ministerens udtalelse om at besinde sig, og sammen med Jørgen Poulsen stiller hun derfor et spørgsmål til Birthe Rønn Hornbech om, hvor længe hver enkelt af de 35 statsløse har måtte vente på at få indfødsret.

For ikke at forsinke vedtagelsen af L 38, venter de dog til lige efter tredjebehandlingen med at stille spørgsmålet. Indholdet af svaret er fortroligt.

Birthe Rønn Hornbech har ikke ønsket at lade sig interviewe om sagsbehandlingen.

»Du finder alle svar i folketingsdebatten, første, anden og tredje behandlingen af lovforslaget - før jul,« skriver ministeren i en mail.

Information har stillet en række spørgsmål til ministeriet, som dog endnu ikke har besvaret dem.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Danmark tiltræder i 1977 en FN-konvention fra 1961. Konventionen har til formål at begrænse antallet af statsløse, og konventionen forpligter derfor Danmark til at give statsborgerskab til statsløse, der fødes her i landet, hvis de vel at mærke ansøger om indfødsret mellem deres fyldte 18. og 21. år.

Der stilles kun to betingelser for at få tildelt indfødsret: Dels skal ansøgerne have boet i Danmark i mindst ti år, dels skal de hverken være fundet skyldige i forbrydelser mod statens sikkerhed eller kriminalitet, der har udløst en fængselsstraf på mere end fem år.

Indfødsret betegnes i daglig tale ofte som statsborgerskab.

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Det er lige før jeg giver EB's Mikael Rømer ret. Journalister kan muligvis vælte regeringer. Hvis de ikke bruger tiden på billlig retorik og kaffeslaberads på morgenmøde, med får fingeren ud og faktisk leverer en seriøs indsats med at søge aktindsigt og blive ved med at grave indtil alle brikker er fundet.

Det er der heldigvis journalister der gør. Kudos og tak herfra.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tom W. Petersen

Efterhånden er der ingen nok så beskidt og uhæderlig handling fra de regeringer, vi har haft siden 2002, der kan forbavse mig.
Men at flertallet af Danmarks befolkning kan foretrække folk af så ussel moral, er stadig forbavsende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jette Abildgaard

Skal vi snart begynde at taelle op, hvor mange mennesker der har faaet deres liv oedelagt af denne skraek-regering???

10 aar er lang tid, saa det er med garanti flere end nogen overhovedet toer forestille sig!

Hvor mange aar var det der gik foer man fandt ligene i alle massegravene i Rusland? Mon ikke det var meningen der skulle gaa llige saa lang tid foer man fandt ud af disse oedelaeggelser begaaet af Danmark - det "gode" gamle slaveland!!!??

Hornbech er - sammen med DF, Fogh, Espersen & Co. en af de stoerste skaendsler for Danmarks historien nogensinde!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jennifer Conway

Der er mange ting som har chokeret mange danskere og udlaendinge over de sidste 10 aar.......men det her...er ....truly shocking.......and indefensible i et demokratisk, europaeisk , retssamfund.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Albinus

"Præcis her er der lighed med tamilsagen fra slutningen af 1980’erne, der handlede om, at Justitsministeriet og udlændingemyndighederne i mere end et år stillede tamilernes ansøgninger i bero vel vidende, at flygtninge i Danmark havde et lovfæstet krav på familiesammenføring."

Det er ministerens ansvar. Det der undrer mig er, hvordan hendes departementschef har kunnet anbefale en sagsbehandling i strid med reglerne, når han i sin tid var ministersekretær for Ninn-Hansen under Tamilsagen, og vidste hvordan det gik.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Mikkelsen

Regeringen er kriminel. Men det vidste vi jo.

Forresten et godt foto af Joachim Adrian; det fanger fint personen BRH, selv om det maa vaere taget i stor fart. Forbitret, fordaekt, hadefuld, farlig, ude af balance, en forraeder mod den lov hun forestiller at opretholde, en ulykkesfugl med glinsende sort fjerkrave, med en perlekaede af beskidte beslutninger om halsen.

Maatte hun snart vaere faerdig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bo  Larsen

Er jeg den eneste der ikke undrer sig ?

Med en stadig mere xenofob befolkning, som lægger stadig flere stemmer til fremmedhadske politikere, så har der kun været noget at vinde for regeringen ved at handle, som den har gjort de sidste 10 år.

Jeg er ikke jurist, men de forulempede Palæstinensere kan vel nu lægge erstatningssag an mod Integrationsministeriet/ministeren.

Buster Larsen fik ret!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Madsen

At mand kan fødes i danmark som statsløs er i sig selv en tanke værd.

At Den Danske regering ikke er i stand til at forstå de tekster de selv skriver under på er i midlertid let at forstå efter 20 år med Bertel som undervisningsminnister. Så der kan ikke være tale om ond vilje her blot en total mangel på indsigt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Møller

Man er først kriminel. når man er dømt. Og så længe et flertal holder hånden over/under én kan man fortsætte sin stærkt forkastelige praksis. Men retfærdigheden indhenter, de formastelige, som ikke kærer sig om regler og love og mennesker.
Måtte det dog snart få en ende

anbefalede denne kommentar