Forskere efterlyser ny form for solidaritet

Danmarks økonomiske udfordringer vil fremover stille stigende krav til danskernes solidaritetsfølelse, siger samfundsforskere. Reformer kan betyde et farvel til de universelle velfærdsrettigheder, og politikerne på begge fløje bør tage hul på debatten inden valget
En hjemmehjælper i færd med   at behandle en ældre kvinde   i Gellerup Parken. Fremtidige reformer af det danske velfærdssystem kan betyde   et farvel til universelle velfærdsrettigheder, mener   to forskere.

En hjemmehjælper i færd med at behandle en ældre kvinde i Gellerup Parken. Fremtidige reformer af det danske velfærdssystem kan betyde et farvel til universelle velfærdsrettigheder, mener to forskere.

Kåre Viemose
18. januar 2011

»Welfare for the poor is poor welfare.«

Citatet tilskrives den banebrydende britiske socialforsker Richard M. Titmuss og har siden midten af det 20. århundrede været en vigtig grundsætning for opbygningen af også det danske velfærdssystem.

Kun hvis alle borgerne i et land - uafhængigt af indkomst og social status - har adgang til de samme velfærdsydelser, kan man sikre, at ydelserne også har en ordentlig kvalitet, og at også middelklassen bakker op om og er villige til via skatten at betale for velfærd til dem, der ikke har råd, er pointen.

Men med økonomisk krise og også stigende finanspolitiske problemer ude i horisonten er dén pointe ved at komme under pres.

Regeringen forventes inden for de kommende uger at præsentere sit forslag til en afskaffelse af efterlønsordningen, der i stedet skal erstattes af en form for førtidspension forbeholdt dem, der kan dokumentere, at de er nedslidte. Den nykårede konservative leder, Lars Barfoed, har foreslået en øget brugerbetaling på lægehjælp. Og de seneste dage har Kommunernes Landsforening foreslået, at mere velstillede sygdomsramte borgere i højere grad skal klare sig uden offentlig hjælp.

Disse forslag er kun starten på de mere ondskabsfulde prioriteringsdiskussioner, som danskerne nu skal til at vænne sig til, siger to samfundsforskere.

Prioriteringer, der ikke kun handler om, hvordan overskuddene skal fordeles - men også, hvor der skal skæres ned.

Forkælet middelklasse

»Vi bliver nødt til at gøre op med den hidtidige form for universel adgang til velfærdsydelser. Den var i orden dengang, der var en oplevelse af gensidighed omkring de ydelser, vi modtog. Men i dag har vi forkælet middelklassen, som har vænnet sig til at sige, at de og de ydelser er noget, vi kan gøre krav på. Den forvænthed er den største hindring for at lave større reformer af vores velfærdssystem,« siger Michael Bøss, der er lektor og samfundsforsker på Aarhus Universitet.

Han udkommer i den kommende måned med debatbogen Republikken Danmark - oplæg til en ny værdipolitisk debat, hvor han foreslår en fornyelse af danskernes følelse af medborgerskab.

»Med de prioriteringer, vi står overfor, er vi nødt til at forandre vores velfærdsdiskussionen til ikke kun at handle om vores rettigheder, men også at handle om en forståelse af vores pligter over for det fællesskab, som var hele baggrunden for velfærdssamfundet.«

For skærer politikerne bare ydelser væk fra middelklassen uden en mere dyb diskussion og forståelse fra befolkningen, kan det have alvorlige konsekvenser for hele velfærdssystemet.

»Hele vores velfærdssystem er afhængigt af, at middelklassen føler sig solidarisk med den gruppe, der er i nød. Hvis først middelklassen uden videre bliver meldt ud og kan gå på private ordninger i stedet for, så forsvinder den solidaritet, og så risikerer hele systemet at bryde sammen,« siger han.

System i opløsning

Professor Jørn Henrik Petersen fra Center for Velfærdsstatsforskning på Syddansk Universitet går skridtet videre og sætter et grundlæggende spørgsmålstegn ved, om Titmuss' læresætning overhovedet holder længere. Under alle omstændigheder er vores velfærdssamfund allerede helt grundlæggende forandret, påpeger han.

»Det universelle system har været under opløsning i meget lang tid, uden at vi i virkeligheden har gjort det til en politisk diskussionsgenstand. Vi er gået fra at være klienter, til brugere, til forbrugere til, at vi i dag er kunder i velfærdssystemet,« siger han med henvisning til den lange række af reformer af velfærden, der er sket siden slutningen af 80'erne: Private arbejdsmarkedspensioner, den individuelt opsparede efterløn, private sundhedsforsikringer, tillægsforsikringer i tilfælde af arbejdsløshed og rækken af frie valg på f.eks. skole- og sundhedsområdet.

Alle de ændringer har været med til at give danskerne en langt mere individualistisk tilgang til offentlig velfærd.

»Så udfordringen er ikke, hvordan vi fastholder solidariteten. Det er mere et spørgsmål om, hvordan vi får vendt den tidsånd, at det hele først og fremmest handler om mig selv. Hvordan vi får revitaliseret et godt gammelt begreb som 'fællesskab',« siger han.

Uciviliseret debat

Ifølge Jørn Henrik Petersen har den »noget fladpandede« politiske debat de senere år skygget for mere reelle diskussioner af, hvordan velfærdssamfundet fornyes og finansieres i fremtiden.

»Det er for eksempel meningsløst at spørge mig: Går du ind for øget brugerbetaling - ja eller nej. For på nogle områder ville jeg synes, at det er i orden, mens jeg på andre ville være stærkt imod. Dén diskussion burde vi civilisere os til at tage langt mere nuanceret, end det hidtil har været tilfældet.«

Michael Bøss er enig. Han opfordrer politikerne til at droppe de »tomme slagord« i velfærdsdiskussionen.

»På begge sider i politik har vi hos de forskellige partier en vis orienteringsløshed i, hvad de egentlig vil med velfærdssystemet, og hvad velfærd skal bestå af i fremtiden. Det er den debat, man i langt højere grad burde inddrage borgerne i. Gerne op til næste valg,« siger han.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Åge Sørensen

Under velfærdsrettigheder hører jo også en tårnhøj løn/ pension, så offentlg hjælp ikke er nødvendigt.
Jeg kunne godt tænke mig en folkepension så høj, at jeg skulle betale topskat. Så må de gerne fjerne medicinhjælp, 65-billet, licensrabat o.s.v..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Lynge

Når man kan komme op på at betale 87.25% af sidste tjente krone i skatter og afgifter (det gør man hvis man bruger pengene på en bil, efter topskat), så skal man altså også have adgang til den fulde vifte af ydelser!

Hvis folk ikke føler de får nok for deres indsats, så kan de bedste af dem bare flytte til udlandet... Er det formålstjenligt?

Skal der skæres på ydelserne til middelklassen, så skal der også skæres i det samlede velfærdssamfund så skatterne kan komme ned. Ellers vælger endnu flere end i dag at stemme med fødderne...

Middelklassen har, med rette, en forventning om en levestandard der er sammenligneligt med hvad de vil have i andre lande. Hvis de tvinges til at være så meget skaffedyr at de IKKE kan få den levestandard i DK, men kan se de kan få den i udlandet, så vil en del vælge den løsning at flytte ud.
De vil primært komme fra den værdiskabende del af erhvervslivet da det nu engang er dem der er eftertragtede, og eftersom de er dem der skaber de værdier resten af landet lever af, så vil hver der flytter ud betyde at de 4-5 Danskere der lever af dem mister deres 'underhold'.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Casper   Kennild

Hvad blander man Titmuss ind i det her for? Hvorfor ikke benytte T. H. Marshalls definition af medborgerskabsformer, når man skal finde et teoretisk grundlag for den universelle velfærdsstat?
Marshall var først og hans definition af et socialt medborgerskab er relevant for debatten den dag i dag, hvor det netop er det sociale medborgerskab, der er ved at gå fløjten.

- Er du rig, har du efterhånden mere ret til at de fattige skal være solidariske med dig end du skal være det med dem...
Sådan er dagens Danmark, hvor de penge, der skulle gå til den nederste del af samfundet, nu er trukket ud af den fælles pulje via ugennemtænkte skattelettelser; og så skal nogle forskere være med til at legitimere, at vi ikke længere har råd!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Casper   Kennild

@ Morten Lynge!

Problemet ved de skattelettelser, der allerede er givet, er ikke, at middelstanden har fået flere penge. Problemet er, at den nederste del af samfundet har mistet goder eller et værdigt økonomisk grundlag.
Når pengene går til den øverste del af samfundet og der skæres ned over hele linjen, så er der forholdsvis mange, der kommer i klemme, uden at de kan agere ligeså frit på markedet, som dem, der har fået flere penge mellem hænderne gennem bl.a. skattelettelser.
Det er jo det modsatte af solidaritet, vi har gang i. Og igen; det sociale medborgerskab er ved at gå fløjten på grund af den førte politik.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

@morten lynge

De vil primært komme fra den værdiskabende del af erhvervslivet da det nu engang er dem der er eftertragtede, og eftersom de er dem der skaber de værdier resten af landet lever af, så vil hver der flytter ud betyde at de 4-5 Danskere der lever af dem mister deres ‘underhold’.

-------------

øh! den værdiskabende del af befolkningen, er stort set de samme som netop: lo's 3f's, hk's , og landarbejdere, skolelærere og sundhedspersonale's medlemmer
( eller de som burde være medlemmer der );
øvrige er stort set uden nogen nævneværdige betydninger, den såkaldte intellektuelle elite betyder nærmest nul og nix, for værdiskabelse..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hugo Barlach

Men sagen er, at for mange, specielt økonomiske, eksperter har ladet sig dupere af den borgerlige retorik op til valget. Lad os konstatere, at regeringen med støtteparti fortsætter sin retorik, som blot signalerer, at man på regerings-siden allerede hár tabt den noget ensidige og selvudråbte 'værdikamp'. Hvorfor?

Fordi der under ingen omstændigheder er noget grundlag for, med nogen form for nødvendighed, at godtage regeringens præmisser angående DK's fremtidige økonomiske forhold. Der ér reelt ingen åbentlyse stopklodser for, at man i DK installerer sig med en ny fordelingspolitik.

Efter et årti med borgerlig politik må man snarere hilse netop en anderledes fordelings-politik såvel velkommen, som nødvendig for, at underdanmark igen kan komme til at føle sig som en inkluderet del af samfundet.

Der ér for så vidt ingen bremser for en (u)fornuftig fordelingspolitik under den siddende Regering. Man tar', hvad man kan få på falderebet. Et udtryk for den form for kynisme, som VK med støtteparti efterlader sig i eftermælet. Og som dokumenteret har medført både en stigende fattigdom, samt en frustration over, at for-fordelingen entydigt har gavnet dem, som allerede har (mathæus-effekten: dem gives som allerede har).

Fordelings-politikken og den ulige opretholdelse af den, er det svageste punkt for VOK-blokken. Den rummer nemlig overhovedet ingen absolutte nødvendigheder, som den bliver præsenteret. Men fremstår som det liberalt-ideologisk projekt, som den har vist sig at være. Og bør således ikke stå uimodsagt. Chefideologen Claus Hjort Frederiksen er med andre ord ude i et ærinde, som ikke længere forskrækker så meget som før. Simpelthen fordi, den er gennemskuet...

Tværtimod må man konstatere, at den såkaldte "værdikamp" blot har været forsøget på at skille sig af med underdanmark som validt argument i den økonomiske diskurs. Kanonføde, rent ud sagt. Som unægteligt og naturligvis kan bevæge sig i en anden retning efter et kommende valg. For økonomien kan snildt indstilles efter andre principper og værdier, som på fornuftige præmisser tilstræber balancer, snarere end de ubalancer, som har været konsekvensen af det borgerlige regime.

Må vi, opposition, få rettet op på balancerne - hellere før end siden?...

Med venlig hilsen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

elite ? er det sån' nogen som aqua eller abba, der kunne tjene milliarder til statskassen ?

---

tjae, det er næppe klogt at bygge noget som helst samfundøkonomi op om ( nødvendige ) sats på sån' slags succeer.

-----

eller er elite: cand. theol'ere ?

næppe, for
næst efter de proffesionelle kryds-og-bolle-spillere er præster vel nogle af de som mest ligetil kan afløses af de nuværende slagse robotter.

cand theol' arbejde bidrager næppe heller særlig meget til dannelse af værdi ( i hvert fald næppe positivt )

----------

og det meste af den såkaldte elite, er netop meget sammenlignelige med ovennævnte "eliter"

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

det var ikke for at hænge hverken abba eller aqua ud, the beatles, rolling stones, eller samtlige internationale melodigrandprix-vindere kan roligt føjes til.

lignelsen der går mere ud på: at det næppe er klogt at lade sådanne succeser indgå i nogen som helst økonomi, som nødvendigheder for økonomien
( hverken markeds- eller planøkonomi ).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Olav Bo Hessellund

De to gode økonomer, omtalt i artiklen, synes at fokusere mere på moral, tidsånd og lign. ting, man skulle formode hører teologer til fremfor ting som finansiering og prioritering, som økonomer formodes at kere sig om. Men set i lyset af efterlønsdebatten kunne man jo også let få en fornemmelse af, at forskellen på økonomi og teologi heller ikke er særlig stor. Troen på dogmer synes i hvert fald at være lige udpræget blandt fagfolk indenfor begge discipliner.

Men bortset fra det, undrer det mig, at økonomer næsten aldrig retter et kritisk blik mod de mange former for skatteudgifter, der findes rundt om i finansloven. Det drejer sig om det utal af mindre og større fradrags- og støtteordninger, der hvert år tilflyder banksektoren, landmænd, læger, rederier m.m. samt boligejere. Rigsrevisionen opgjorde for knap et år siden det samlede beløb til den nette sum af 38 milliarder kr. pr. år. Det kunne der jo fås temmelig megen velfærd for, hvis man efter en kritisk gennemgang kunne flytte blot nogle af disse mange penge over til den velfærd, der kommer hele befolkningen til gode – den velfærd, som vi efter sigende får stadig vanskeligere ved at finansiere i fremtiden.
Statsrevisorerne kritiserede i foråret finansministeren for ikke at være tilstrækkelig åben omkring omfanget af skatteudgifterne. Tidligere blev disse udgifter opgjort i det årlige udspil til finansloven, men siden 2006 har regeringen ikke medtaget denne oversigt. Det er derfor idag ikke muligt at danne sig et klart overblik over udgifternes samlede størrelse – hvilket må formodes også er meningen fra regeringens side. Men det skulle være ret indlysende, at det aldrig kan være i offentlighedens interesse at holde disse udgifter skjult for befolkningen.
Hvis vi hertil inddrager en del af værdien af sort arbejde, hvis skønnede værdi er opgjort til ca. 20 milliarder kr. årligt plus en brøkdel af de 1.000 milliarder kr., som skatteministeren før nytår skønnede har forladt landet uden at fortælle skattefar om det m.h.p. at søge skattely på obskure småøer rundt omkring i verden - ja, så kunne vi måske ligefrem få råd til at forbedre velfærden. I praksis kunne det gøres ved at Skat i stedet for at fyre medarbejdere, som man har gjort i de senere år, tværtimod fordoblede antallet af dygtige medarbejdere og gav dem en hyre og nogle vilkår, der kan stå mål med, hvad sådanne folk kan opnå hos de private revisions- og advokatfirmaer, hvor de i dag arbejder.

Skal der prioriteres, må vi kræve at få alle boldene i luften!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

@olav b. hessellund

Skal der prioriteres, må vi kræve at få alle boldene i luften!

-----------

jep: underlig at befolkningsflertallet endnu ikke har krævet: forsvaret, kongehuset og folkekirken afskaffet, ellers en underlig prioritering
hvis befolkningen skal til at spinke og spare.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Lynge

@Kim Gram

"øh! den værdiskabende del af befolkningen, er stort set de samme som netop: lo’s 3f’s, hk’s , og landarbejdere, skolelærere og sundhedspersonale’s medlemmer"

HK'ere (i vid udstrækning), 3F'ere i den offentlige sektor, skolelærere og sundhedspersonal SKABER ingen værdier....

Hvis du kigger på tallene, så kommer en stor og stadig stigende del af de værdier der skabes i DK fra videnserhverv, direkte eller indirekte.
F.eks. ville de (u)faglærte der bygger vindmøller ikke lave værdier for en eneste krone hvis det ikke var fordi der var nogen der havde brugt deres viden og kundskaber til at designe dem.

En håndregel er at én civilingeniør skaber arbejde til 10 andre... Hvad når han flytter til udlandet? Det er der næsten 1% af alle ingeniører der gør om året (og tallet har været stigende i årevis)...

Uden os, ingen jer! Det fede er selvfølgelig at vi relativt let kan få et job i udlandet der efter skat giver os mange flere penge til os selv... :-D

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Lynge

@Casper Bach Juncker Kennild

Og hvad så?

Dit fokus er forkert, for du kigger først og fremmest på hvordan du vil BRUGE penge og bekymrer dig ikke om hvor de skal komme fra. Det er generelt set opskriften på en bankerot.

Det DK er nødt til er FØRST at indrette os sådan at vi igen kan tiltrække arbejdspladser til landet (det kan vi ikke nu fordi lønningerne er alt for høje).
Lønningerne er for høje fordi en Dansker for at have en levestandard der er sammenlignelig med hvad han ville have i udlandet skal tjene langt flere, og det er pga. skatterne!

Hvis ikke vi kan tiltrække arbejdspladser, så bryder velfærdssamfundet alligevel sammen, for der vil komme stadig færre penge ind.

Derfor:
FØRST skal man bekymre sig om at få DK gjort konkurrencedygtigt i verden.
DEREFTER kan man bekymre sig om hvad man vil bruge de tjente penge til.

Det eneste du opnår ved ikke at indrette sig efter hvordan verden er, er at du går på røven tidligere. Det er der DK er på vej hen hvis vi nægter at indse at verden har ændret sig i de sidste år.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

@morten lynge

mulighederne for at samtlig den øvrige del af verden skifter til mere socialistisk, er jo dog virkelig.
endog samtlige præster begynder nok snart at tale for kommunismen

-----------------
@olav b. hessellund

De to gode økonomer, omtalt i artiklen, synes at fokusere mere på moral, tidsånd og lign. ting, man skulle formode hører teologer ..

------
de ved jo formodentlig bedre end de melder, så
nok højest overfor offentlighederne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

undskyld det kommer i tre indlæg

nogle ( forholdsvist få ) offentlig lønnede,
(bliv)er usædvanlig ( forholdsvis ) vellønnede,
men ændringerne der må så gå ud på: at samtlige proletarer eller arbejdere også "får" bedre løn.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen

Tak til Information for at tage denne vigtige debat samt tak for at I giver læserne mulighed for at være med i debatten.
Kan debatten ikke omformuleres til - om befolkningen ønsker fattighjælpen tilbage. Så er spørgsmålet bare om stemmeretten også skal fratages de folk der får fattighjælp.

I lighed med Olav B. Hessellund mener jeg at der er mange andre måder vi kan prioriterer på. Fx en skatteomlægning – fx en lavere moms på dagligvare hvis vi skal have skattelettelser som Barfoed ønsker. For ikke at tale om et stop på Fogh Rasmussens stupide statiske skattestop, der endnu gælder for boligbeskatningen.Men bedre en opstramning i de forskellige fradrag ol. Samt mere fokus på inddrivningen af den over 50 mia. kr. samfundet har til gode i skattegæld. Ja der er mange andre
Hvis vi følger de borgerlige økonomer som artiklen citerer, så vi tilbudene til de svages blive uhullet og de familier med en bedre indkomst får en langt bedre behandling. Den forskel ses desværre allerede i dag, hvor folk med sundhedsforsikringer – der endda kan trækkes fra i skatteopgørelsen og der med medbetalt af hele befolkningen - få i dag hurtigere adgang til behandling på specialklinikker en folk uden en sundhedsforsikring.
Ligeledes indførte Løkke Rasmussen et par følgelove til Strukturreformen med DF s stemmer. der tillader ekstra betaling for ekstra ydelser , som fx et ekstra bad osv.…… Den lov der specielt omfatter ældreplejen står der, at kommunerne ikke må udbyde ekstra ydelser , så her har brugeren ikke et frit valg og kommunerne ikke lige konkurrence. Ligeledes var der en lov der tillader, at private institutioner nu godt må trække et overskud ud til eget forbrug - tidligere skulle et overskud indgå i institutionens drift og evt. til investeringer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen

I forrige århundrede var fattige socialister bærere af den ny tid og de var solidariske med hinanden. Så fik de magt og blev velhavende. Men solidariteten holdt de fast i. Det er efterlønnen et godt eksempel på.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Lynge

@Kim Gram

"det gør de."

Nej... Det gør de ikke... Nogen af dem (skolelærere og noget sundhedspersonale f.eks.) STØTTER værdiskabelse, men i sig selv skader de ikke værdi for ÉN eneste krone!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Der er en vigtig lære af den katastrofale mangel på finanspolitik, vi har iagttaget de seneste 10 år - og det er, at generelle skattelettelser er en farlig glidebane, hvor dem, der får mest ud af det, hurtigt udvikler en usund appetit på mere og mere.
Således må man konstatere, at skatten er gået voldsomt ned over de seneste år, men at det ikke på nogen måde synes at have løst problemerne, men ikke destomindre udråbes som løsningen fremadrettet.
Årsagen er indlysende: der er også sket en opsplitning i de rettigheder, folk tildeles, og derfor sker der en udgrænsning, hvor samfundets mest priviligerede TILLADER SIG at pukke på dem, der har mindst.
Det er imidlertid ikke kontanthjælpsmodtagerne og de arbejdsløse, der skaber jobs og ansætter folk her i landet - det kunne det måske tildels blive, hvis reglerne for disse udbetalinger var mindre restriktive, men lad det fare for denne gang - det er virksomheder, der imidlertid har prioriteret spekulation og skattetænkning over ny og nødvendig produktion. Sagen er vist efterhånden blevet, at den vigtigste årsag til, at man ikke længere solidarisk vil holde hånden under dem, der har det socialt og økonomisk allersværest i et samfund indrettet efter de rigestes behov og pengepung er, man føler sig i direkte konkurrence om med dem om midlerne i statskassen. Det er ynkeligt, patetisk og uansvarligt. Det er faktisk sådan, at privat virksomhed tillades i vestlige samfund, fordi den synes bedst at kunne skabe den nødvendige rigdom til borgernes forsørgelse og statens funktionsdygtighed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen

Hørte lige Løkke Rasmussen i P1 s radioavis kl. 12 køre videre på Hjort Frederiksen historie om boligskatten. Løkke Rasmussen hævder, at med et hul i statskassen så må S og SF sætte skatten op for boligejerne. Jamen dog - det er for øvrigt også noget Vismændene og flere økonomer har anbefalet i flere år, men her betyder økonomernes råd åbenbart ikke noget, i modsætning til at tage det fri valg fra nedslidte og ledige på arbejdsmarkedet ved at ville afkaffe efterlønnen for at lukke hullet efter de givne skattelettelser der først er finansieret i 2019.. Ja skræmmekampagner og løse rygter er åbent bart Løkke Rasmussens måde at føre valgkamp på.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nygaard

"En håndregel er at én civilingeniør skaber arbejde til 10 andre… Hvad når han flytter til udlandet? Det er der næsten 1% af alle ingeniører der gør om året (og tallet har været stigende i årevis)…

Uden os, ingen jer! Det fede er selvfølgelig at vi relativt let kan få et job i udlandet der efter skat giver os mange flere penge til os selv… :-D"

Og hvor længe tror du det varer ved?

Tænk over hvor mange ingeniører Kina spytter ud (lige så mange på et år, som DK har i alt) og tænk over hvor meget de får i løn. Du skal ikke vide dig for sikker på din grønne gren ;)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Artiklen lægger op til principielle ændringer i vores "system". Og jeg er helt enig i Jørn Henrik Petersens betragninger.
Problemet er, at vi kører alle principper samtidig, fordi tilstanden er et resultat af en langvarig evolution uden et fast, bevidst principgrundlag.
Derfor også en meget vanskelig og omfangsrig debat.

Nogle forskellige principper:
- Folkepension : Indtægtsgrænser.
- Efterløn : Ingen betingelser, dog bestemt aldersgruppe.
- Børneydelse : Ingen indtægtsreg., men børneantal, (hvis det er vedtaget).
- Førtidspension : Helbredsbetingelse
- Bistandshjælp : Familie indtægtsbetingelser.
- SU hjemmeboende : Ikke indtægtsregulering.
- Befordringsfradrag : Ens for alle
- Spirituskørsel bøder : Indtægtsbestemt
- Andre bøder : Ens for alle. )SF ide om indtægtsregulering.)
- Læge /sygehus : Frit for alle.
- Tandlæge : Delvis betaling, ikke indtægtsbestemt.
- Diverse pensionisttilskud : Indtægtsbestemt.
- Billetter diverse pensionister : Gratis eller reduceret pris, ikke indtægsbestemt.
- Biblioteker : Gratis for alle.
Listen kan fortsættes meget langt.

Når erhvervstilskud, miljøtilskud, skatter og afgifter, fradragsjunglen osv, tages med, er det klart for alle, at retfærdigheden og solidariteten er forsvundet i tætte, uigennemsigtige tåger.

Man får den tanke, at kun ved totalt nedbrydning og ny start er det muligt at nærme sig idealet.

Det er pengene, der har startet debatten.
Moral og etik bør overtage som væsentligste udgangspunkt i den politiske diskussion.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarke Hansen

@ Leo Nygaard

God pointe.

Vi skal ud af fradragsjunglen, men det er en uhyre svær vej, fordi danskerne netop ikke er solidariske, men først og fremmest tænker på egen økonomi. Om der så tales om fradrag eller offentlige ydelser, så er de store befolkningsgrupper, der bliver ramt af ændringer altid imod. Derfor sker der intet/meget lidt.

En tilbagerulning af langt de fleste fradrag plus et markant forhøjet bundfradrag og en flad skat ville gøre underværker for såvel statens økonomi og arbejdsløsheden som Danmarks evne til at tiltrække virksomheder og arbejdskraft.

Desuden er det mere end sandsynligt, at Danmark for længst har overskredet Laffer-kurvens maksimalpunkt. Når et lands beskatning er så højt som i Danmark (vi har verdensrekord på dette punkt), er det så godt som sikkert, at statens skatteprovenu vil stige efter ganske få år ved en markant skattesænkning. Det er set utallige gange utallige steder.

Det tårnhøje danske skattetryk er et udtryk for, at danskerne flest helst ikke ser, at "de rige" får flere penge mellem hænderne. Det er ikke noget der hverken gavner landet eller de svage - det er bare misundelse. Eller et ønske om økonomisk lighed, hvis vi nu skal være flinke. Men dette ønske manifesterer sig som regel som misundelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Krisztian Attila

Ethvert intelligent menneske ønsker at leve i et velfærdssamfund og være værdsat. Fremgang og det at være værdsat er stærkt forbundet med viden og ansvar hos alle de mennesker, som lever på anstændig vis. Velfærd hører dog ikke nødvendigvis sammen med det at tage ansvar. Udover at forsøge at opnå fremgang så vil ethvert intelligent menneske gerne udvikle sig. Man kan give den intelligente måde at leve på betydning gennem mental udvikling og engagement, og det er specielt sandt for personer, der tænker videnskabeligt. At tænke videnskabeligt betyder ikke kun, at man tænker abstrakt, men også vist og fornuftigt. Almindelige mennesker kan også tænke videnskabeligt uden nødvendigvis at være forskere eller i kontakt med videnskaben. Spørgsmålet er, hvor langt du kan tænke på videnskabelig vis og i hvor høj grad, du er i stand til at eliminere de fejlagtige teorier og udvikle det ukendte. Kun dem der altid udtænker bedre og brugbare teorier, kan tænke videnskabeligt. Kun dem der har i sinde at overgå tidens uddaterede teorier, begynder at involvere sig i det videnskabelige samfunds teorier. Dem der tænker videnskabeligt dømmer ikke kun, men finder også en løsning – eller de forsøger i hvert fald at finde en løsning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Toke Ernstsen

Velfærdsstat eller velfærd i samfundet?

Vores moderne og komplicerede samfund kan i meget grove træk konstateres at bestå af et økonomisk liv, hvortil hører alle aktiviteter indenfor værdifrembringelse, altså samtlige såvel offentlige som private brancher og erhverv, der er moms – eller lønsumsafgiftspligtige, herunder finansielle institutioner og spekulationsaktiviteter. Ved siden af finder vi det, vi kan kalde åndslivet, altså alle akademiske, forsknings - og uddannelsesmæssige institutioner, herunder folkeskolen og privatskoler samt kunst - og kulturlivet, og endelig har vi staten og dennes institutioner som domstole, forsvar og politi. Der vil naturligvis være grænsetilfælde. Fx kan det umiddelbart være vanskeligt at afgøre, om forskningsvirksomhed, der sælger viden, ligger indenfor det økonomiske liv, åndslivet eller begge dele, men det er ikke det afgørende her. Pointen er, at, uanset hvordan vi vender og drejer det, så er der primært kun ét eneste sted, hvor der reelt tjenes penge, hvor der reelt genereres kapital, og det er i det økonomiske liv. Det ligger jo også i udtrykket. Det vil i praksis sige, at både staten og åndslivet, ja hele samfundet i materiel forstand er afhængige af den kapital, der genereres i det økonomiske liv. Groft sagt.

I et sundt samfund kan staten og vores fælles samfund aldrig råde over mere end en vis andel af den kapital, der genereres i det økonomiske liv. Hvis andelen bliver for stor, kvæles det økonomiske liv, og hvis den bliver for lille, vil samfundet lide under det. En andel er som bekendt procentuel, ikke en fast størrelse. Dermed må vi også indse, at en velfærdsstat reelt ikke er en mulighed. De afgivne sociale løfter til borgerne i Velfærdsstaten, fordrer en fast og årligt stigende indtægt til staten, men når indtægten af forskellige årsager ikke kan realiseres, tvinges det politiske liv til at agere ved fx at optage (yderligere) statslån, hæve skatter og afgifter eller reducere de offentlige udgifter i form af besparelser. Eller en kombination af disse. Men det er kun symptombehandling af selve ”sygdommen”: Velfærdsstaten. Og i en slags desperation over, at ”patientens” tilstand, trods mange forsøg på ”behandling”, fortsat forværres, skal en ”ny medicin” nu afprøves: At vi producerer os ud af krisen. Dog, regressionen in mente, forekommer denne teori i højere grad at udspringe af ønsketænkning end af virkeligheden, hvilket også de udeladte menneskelige hensyn fortæller sin ikke uvæsentlige del om, så forventningerne til et positivt resultat bør nok holdes på et absolut minimum. Før eller siden må vi acceptere, at statens indtægter naturnødvendigt hænger sammen med det økonomiske livs konjunkturer, og at hele samfundets, ikke kun statens, materielle velfærd bygger på det økonomiske livs trivsel. Konklusion: Hvis samfundet lider, mens økonomien blomstrer, er der et misforhold, der bør rettes op. Omvendt bør et samfund aldrig kunne udpine det økonomiske liv, det ville jo blot falde negativt tilbage på samfundet, så kunsten er at bevare en sund balance, en balance, som samtlige politiske ideologier nok påstår at mestre, men endnu aldrig har bevist, at de gør. Så det store spørgsmål bliver konkret at få afdækket, hvor dette balancepunkt ligger, og i denne proces, som må varetages af eksperter, burde det politiske liv nok tie.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Borregaard

Solidariteten lider under de mange regler, betænkninger og cirkulærer, dette på trods af, at Anders Fogh i 2001 "lovede" at rydde op i regeltyranniet. I stedet for at opfylde sit løfte, lullede han befolkningen i Tornerose-søvn, med historierne, om det myrefligtige folk som kunne erobre verden.

Fakta: Veldfærdsboblen sprang, og ud sivede al den rene luft, og gjorde plads til den forurenede luft, som man havde holdt uden for "bolden" siden systemskiftet. Man "glemte" fra politisk side, at for at bibeholde et vist kampberedskab hos befolkningen (velfærdssamfundets ryggrad) skal der også forurentet luft pustes ind engang imellem.

Resultat: Anders Fogh, sidder der ikke længere, og Lars Løkke og Companys` plan er et kys af nulvækstens læber.

"Non, Je ne regrette rien" er hvad vi får af vide, ellers også hører man Claus Hjort eller Peter Christensen opføre en Napolen. "Min kære Herre, De er idiot, De forstår intet som helst, vi har tilført 25 pct. flere ressourcer siden vi overtog ansvaret i 2001“.

Man kan dog spørge sig selv om, er det os, eller dem, der har glemt, at den økonomiske platform, bæres af dens psykologiske søjler, ikke af regeltyranneriske søjler!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Ernst

At efterlyse en i forvejen grundligende solidaritet?

Ikke at jeg uenig i den glidebane som vi i årtier har været vidner til!

Fundamentalt er jeg for abselut fri adgang til alle ydelser når det gælder sygehusenes behandling af borgene! OSÅE OM DER ER FOR FEDE,ELLER RYGERE!

På stort set de fleste områder kan man med rette konstatere,at de omstendigheder/livspåvirkninger man byder borgene,både diregte,og indiregte skyldes et stigende pres fra samfundet,og dermed også bør tilgodeses/behandles offentligt!

Vi har alle et ansvar hinanden,men desværre er det over årene lykkedes den borgelighed/højredregning at udvande det på masser af områder,og til skade for os alle,da vi alle har samme skæbne,og kan rammes af alskens dårligdomme/samfundsligyldigheder!( ET FORAGT FOR VORES VÆLFÆRDS MODEL).
EN UNDERBYGNING AF VORES FREMTIDSMÆSIGE SAMFUNDSMODEL,ER PÅKREVET, DESVÆRRE ER DET PÅ LOVMÆSIGE/RETSLIGE OMRÅDE ER DET LIGESÅ NEGATIVT,OG ET GODT BEVIS PÅ UFORSTANDIG POLITIKERES NEDLADENDE,KARIÆRES OMKOSTNINGER FOR DEN BREDE BEFOLKNING,DA DE BLOTLÆGGER AT ALT ER TIL SALG,OG FALS BLOT DE KAN SMÆSKE SIG I FÆLLESKABETS RETTIGHEDER.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Bjarke, helt enig.

De sidste indlæg peger entydigt på politikernes mangel på etik. Magtkampens mål er magten og ikke et godt samfund.

Ernstsen gå så vidt at smide politikerne på porten.
Næppe løsningen.
Tillad mig at gentage din konklusion med et par andre ord : "Hvis familien lider, mens økonomien blomstrer, er der et misforhold, der bør rettes op. Omvendt bør en af familiens medlemmer aldrig kunne udpine familiens økonomi, det ville jo blot falde negativt tilbage på hele familien".

Fredsted : Du mente vel ikke "...de moderne politikernes ynkelige mangel på mod...."

Attila : Smuk redegørelse. Så langt fra det politiske, som man kan komme.

Demokratiets begrænsninger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Borregaard

God pointe Leo

"Politikeres natur er at elske magt og de kan lide at bruge magt, men de indrømmer det aldrig", skrev Machiavelli i 1513.

Ny forskning viser da også, at folk i samfundets magtpositioner er bedre til at lyve end almindelige mennesker. Samtidig er det svære at fange dem i det. Det er derfor, regeringen vil lave en lille Berlusconi, ved at ændre adgangen til ministrielbetjening via offentlighedsloven.

Historien fortæller, at magthavere har nogle gange ses culottes plein de merde (bukserne fulde af lort).

Det er politik, det er magt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Borregaard

God pointe Leo

"Politikeres natur er at elske magt og de kan lide at bruge magt, men de indrømmer det aldrig", skrev Machiavelli i 1513.

Ny forskning viser da også, at folk i samfundets magtpositioner er bedre til at lyve end almindelige mennesker. Samtidig er det svære at fange dem i det. Det er derfor, regeringen vil lave en lille Berlusconi, ved at ændre adgangen til ministrielbetjening via offentlighedsloven.

Historien fortæller da også, at magthavere har nogle gange ses culottes plein de merde (bukserne fulde af lort).

Det er politik, det er magt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Der smuttede lige to indlæg ind før mig.
Gode røde folk, Borregård og Ernst.
I mine indlæg skelner jeg ikke mellem rød og blå.
Når i så bruger valgkampsretorik, Kan jeg gøre gengæld.
Uanset hvad man mener om S-SF, er det et faktum at hele efterkrigstiden er præget af socialdemokratisk tankegods. Engang berettiget og nødvendig, nu overlevet sig selv, og skyld i velfærdssamfundets afsporing.

Beviset kommer her :
Opkræve mest muligt i skat fra alle indkomstgrupper. Uddele ydelser til os alle uanset vores økonomiske forhold.
Hvor er fornuften og logikken i det ? Der er ingen!Tværtimod bivirkningerne er samfundsskadelige , tilstrækkelig til at indklages de ansvarlige for menneskerettigsdomstolen for øgelæggelse af den danske folkekarakter.

Motiveringen for en sådan politik er at "købe " stemmer for at bevare magten for politikernes egen skyld og for at kunne videreføre det absurde teater.
Uetisk, umoralsk og ødelæggende for retfærdighedsopfattelsen.

Jeg forsvarer ikke Løkke og Hjort. Tværtimod, de er jo osse ramt af virus S.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Fredsted

@Leo Nygaard: ' Fredsted : Du mente vel ikke “…de moderne politikernes ynkelige mangel på mod….” '

Nej, det gør jeg lige præcis ikke, for i et repræsentativt demokrati har vi de politikere, som flertallet ønsker.

Grundproblemet er i mine øjne den massive vrede (der dækker over en eksistentiel angst, man ikke vil tage ansvar for, vil jeg mene), der bobler frem hos den moderne vælger (altså det moderne menneske), når der potentielt er udsigt til politiske indskrænkninger af det enkelte individs såkaldte ret til usolidarisk/uhæmmet at agere på bekostning af fællesskabet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Fredsted - jeg tror dit indlæg er skrevet før mit 18.43. De passer fint sammen.
Jeg skal ikke afvise din dybdepsykologiske forklaring på det, der osse kan beskrives som krævermentaliteten, som politikerne lefler for.

Med hensyn til hvem der mangler mod :
Venstre ville først af med efterlønnen, da meningsmålingerne gav dem modet. Hvad de mente inderst inde før da, ved kun de selv.
Men kunne det ikke tænkes, at befolkningen begyndte at tænke fornuftigt uden at det krævede mod. Politikerne viste mod, da der ingen risiko var.
Ikke før.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

En bevaring af efterlønnen vil passe fint med det, der ønskes fra samfundsforskernes side: de, der har gode jobs med pensionsordninger, der tillader dem at trække sig tidligt tilbage, har ingen fordel af efterlønnen, mens de, der har haft indkomster i den lavere ende og ingen mulighed for arbejdsmarkedspension ell. lign. har. Efterlønnen gør med andre ord det, der vil blive virkeligheden, og som var virkeligheden allerede, da den blev indført: den stiller folk lige ved at behandle dem forskelligt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

@morten lynge

det at nogle lønarbejdere p.t. kan opnå en forholdsvis overbetaling, fordi de færdigheder de tilbyder: sælger, p.t. måske er sælger's marked, gæt en gang hvad/hvem der ret hurtigt vil modvirke det for
de lønarbejdere ellers så lykkelige kår.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanne Christensen

Vi står ikke nødvendigvis i et solidarisk dilemma. Tværtimod står vi i et demokratisk dilemma. For alt imens VKO har afviklet vores velfærdssamfund, er det sket under dække af pressens påstand om, at VKO førte socialdemokratisk politik.
Først da VKO for et år siden halverede dagpengene og sidenhen nu vil fjerne efterlønnen er sandhedens time begyndt at gå op for danskerne.
Hele vores velfærdssystem er blevet sønderknust under 10 års hærgen af VKO. Og det er ikke sket med danskernes velvilje. Det er sket, fordi pressen har dækket over nedskæring på nedskæring med manipulerende journalistik.
Et demokrati må nødvendigvis bygge på viden. Den massive tilvandring til rød blok viser blot, at VKOs mandat byggede på mangel på indsigt i, hvad VKO reelt havde gang i.
Vi står ikke i et solidarisk dilemma. Langt hovedparten af danskerne ønsker at bevare vores velfærdssystem, og også et socialt system, der forebygger fattigdom.
Nej, selvom avisernes spindoktorer, som fx de 2 professorer nævnt i Informations artikel, prøver at påvirke vores grænser for udhuling af velfærden, ja, så selv om det er lykkedes i 10 år, så er det også slut nu. Vi danskere har slet ikke ønsket dette, vi har faktisk været stolte af vores velfærdssystem. Vi har rejst rundt i verden med oprejst pande, for vi var bare så stolte og vores sikkerheds- og velfærdssystem.
Nu kigger vi nedad og indad. For vi er ikke stolte længere. Vi er bange. Vi er det land i verden, der haft den største vækst og nu har flest deprimerede og angstfyldte mennesker. Vi er ganske enkelt bange. En nylig undersøgelse viste, at det husejere frygter mest, er, at blive ledig. Vi er bange.
Vi er bange for det helt uvante, at vi alle kan risikere at ende i fattigdomsfælden. Alt hvad vi hver især har opbygget kan være pist væk på et par år. Vi kan alle opleve den totale sociale deroute, hvis vi bliver ledige eller syge. Det er vi angste for.
Informations spindoktorer påstår, at vi ønsker et opgør og nydefinering af ordet solidaritet. Gør vi det? Eller er det bare Informations formand, Torben Möger Pedersen, som topdirektør for et af de største arbejdsmarkedspensionsselskaber, der ønsker dette. Ud over pensionspengene, vil han også gerne have fat i lidt sundhedspenge, og anden solidaritetspenge. Disse skal privatiseres (gerne over i Torben Mögers pensionsselskab?)
Skal vi takke eller klandre Information for at rejse denne debat? Jeg gør det sidste. For debatoplægget er særdeles ensidigt. Den underforstår, at vi alle har sympatiseret med VKOs nedskæringspolitik. Vel har vi ej. Vi er bare blevet løbet over ende. Alle nedskæringer er sket som en tyv om natten og under dække af de værste opdigtede historier om, at de nedskæringsramte blot var en flok snyltere der ikke gad arbejde.
Jamen, så skaf dog alle de hundredetusinder af arbejdsløse dog arbejde. Reelt arbejde vel at mærke. Fremfor at tilføre yderligere hundreder af tusinde til arbejdsløshedskøen. Jeres paroler ”det skal kunne betale sig at arbejde” er jo tomme fraser, ja, direkte nedladende tale til alle disse mennesker i arbejdsløshedskøen, der mest af alt i verden ønsker sig et lønnet job. Og at blive en del af arbejdsfællesskabet.
Hele regeringens frasepolitik, kunne være blevet gennemhullet for længst, ja, fra dag 1, hvis pressen havde givet en lødig dækning af, hvad der foregik.
Men bl.a. Information spillede med på VKOs politik. Avisen ansatte Palle Weis som chefredaktør. Han har i dag har overtaget Flemming Roses plads, idet han har erklæret sig enig i Flemming Roses linie. Herefter kom Bent Winther til. Han er gift med Helle Ib og er i dag er ansat som chefredaktør på Berlingske, ja, Information har ansat den ene højredrejede chefredaktør efter den anden uden at melde rent flag, men derimod har avisen udspredt sit højreorienterede avisstof under dække af at være venstreorienteret. DET er smagløst. DET er uanstændigt. DET er udemokratisk. Og DET er der behov for at drøfte. Lige præcis som de gode og anstændige personer, Carsten Jensen og Georg Metz har startet op på.
Vi står i en langt, langt større demokratisk krise med den ensidige og manipulerende pressedækning, vi har haft i 10 år, end vi står med det behov at omdefinere vores solidaritetsbegreb.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

TAK, Hanne Christensen, det er forfærdeligt, at folk ikke har frostået undervejs, hvad VKO gjorde. Vi, der arbejdede steder, hvor det var tydeligt, og vi, der kunne bruge det indvendige af hovedet, har vist det fra dag ét.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

PS.: Hvad der står tilbage at forstå er, hvad motiverne er! Hvorfor ønsker nogle et pryglet folk? Selve indstillingen er jo det modsatte af demokratisk - og den kommer for alvor frem nu, hvor der i borgerlig lejr er indrømmelse af, at formålet med efterlønsafskaffelsen er den gode gamle med lønpres. Det skal vi ikke finde os i - medmindre der er tale om astronomisk lønnede chefer og bestyrelsesformænd, som får lidt mere forståelse for deres egen reelle værdi. Med alle de mange kandidater fra CBS må markedsværdien ærlig talt være faldet en del.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

@hanne christensen

i det hele taget synes man at højredrejningen, må være noget nærmest: fiction, virtual reality, tilsyneladende virkelighed,
for næppe ret mange ville være så naive at hoppe med på noget sånt', i den virkelige verden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Kim Gram, du har helt ret i, at det hele for tiden opfattes noget surrealistisk, netop kendetegnet med Kunderas begreb "Tilværelsens ulidelige lethed". Det er, som om intet har konsekvens - og sandheden er jo også, at alt vil blive ophævet, forandret i enten den ene eller anden retning efter det tilstundende valg.
Regeringens køteragtige opførsel får mig til at tro, at vi taler dage snarere end uger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarke Hansen

@ Hanne Christensen

Som borgerlig ville jeg være meget glad, hvis du havde ret. Men det har du desværre ikke.

VKO har i alt væsentligt været mere socialdemokratisk end SR var det.

Vi har en fortsat verdensrekord i skattetryk, til at bevise det. Heri ligger også svaret på din - meget berrettigede - frygt for arbejdsløshed, som jeg har skrevet om tidligere i denne tråd.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

@peter hansen

man er jo nok nødt til at antage
( som en slags: worst case: i værste fald ) at højredrejningen har/havde nogle slagse af virkelighed, for ikke at forsømme at forsøge at ophæve/modvirke det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Vedsegaard

Solidaritet er vel at løfte byrder i fællesskab og alle kan yde bare en lille smule. F.eks. har åndsvageforsorgen en arbejdspligt det fungere og giver de mennesker der modtager støtte derfra mere indhold i livet, selvfølgelig er det ikke en overskudsforretning, sådan rent økonomisk, men menneskeligt er det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Fredsted

@Leo Nygaard: "Venstre ville først af med efterlønnen, da meningsmålingerne gav dem modet. Hvad de mente inderst inde før da, ved kun de selv. Men kunne det ikke tænkes, at befolkningen begyndte at tænke fornuftigt uden at det krævede mod."

Det kan jo ikke principielt udelukkes, men personligt tror jeg ikke på det. For mon ikke befolkningsflertallet primært består af mennesker, der ikke har det store i klemme ved afskaffelse af efterlønnen? Og hvis det skulle være tilfældet, hvor er så solidariteten henne? Borte med blæsten, igen, igen, vil jeg mene.

anbefalede denne kommentar

Sider