Læsetid: 3 min.

Forskere: KU skal ikke undersøge sig selv

Flere forskere er utilfredse med beslutningen om, at Københavns Universitet selv skal undersøge håndteringen af Penkowa-sagen. Men KU's bestyrelsesformand afviser uvildig redegørelse og bakker fuldt op om rektor
Milena Penkowa er under mistanke for at have fusket med sin forskning og for at have brugt forsknings-midler til private formål.

Milena Penkowa er under mistanke for at have fusket med sin forskning og for at have brugt forsknings-midler til private formål.

Michael Bothager

20. januar 2011

Kammeradvokaten skal i samarbejde med Københavns Universitet levere en redegørelse for universitetets administrative håndtering af sagerne om den omstridte hjerneforsker Milena Penkowa. Det besluttede universitetets bestyrelse på et møde i går.

Men det tilfredsstiller hverken professor Per Soelberg Sørensen eller professor Elisabeth Bock, som begge er blandt de 58 forskere, der tidligere har efterspurgt en uvildig undersøgelse af hele Milena Penkowa-sagen.

»Det kan ikke være universitetet, der skal undersøge universitetet. Der er behov for en uvildig undersøgelse, og det bestyrkes yderligere af de seneste oplysninger,« siger Per Soelberg Sørensen.

Han henviser til, at KU's rektor Ralf Hemmingsen i gårsdagens udgave af Politiken måtte tilstå, at han siden 2003 har vidst, at Milena Penkowa ikke kunne dokumentere de forsøg, der lå bag hendes doktordisputats.

Alligevel underkendte rektor den kritik fra bedømmelsesudvalget - hvori Per Soelberg Sørensen sad - og lod udenlandske forskere blåstemple Penkowas disputats.

Rektor bør gå til UVVU

Ralf Hemmingsens indrømmelse bør få universitetet til omgående at rejse sagen for Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU), mener Per Soelberg Sørensen.

»Personligt forstår jeg ikke, hvorfor universitetet intet foretog sig, til trods for at rektor var bekendt med, at Milena Penkowa ikke kunne dokumentere brugen af forsøgsdyrene. Der er ganske skrappe regler, og man skal kunne gøre rede for hvert eneste dyr. Det er helt uomgængeligt, at universitetet nu så hurtigt som muligt får anmeldt forholdene omkring disputatsen til UVVU,« >siger han.

Ifølge KU's presseansvarlige ville rektor i går ikke forholde sig til den opfordring.

Foreløbig er der dog kun udsigt til en gennemgang af den administrative side af sagen - foretaget af KU selv. Ifølge Elisabeth Bock vil den beslutning næppe kaste mere lys over, hvad der er foregået.

»Det vil ikke kunne belyse, om sagerne har været kompetent eller moralsk forsvarligt håndteret. Kammer-advokaten kan kun tage stilling til, om universitetet har overholdt reglerne for offentlig administration, men derfor behøver de beslutninger, som ledelsen har taget undervejs, ikke at være rigtige,« siger hun.

Per Soelberg Sørensen vil nu tage kontakt til de forskerkollegaer, som stod med bag kritikken af universitetets håndtering af Penkowa- sagen. Sammen vil de komme med en ny indstilling til ledelsen.

'Mit navn skal renses'

Ifølge bestyrelsesformand Nils Strandberg Pedersen er der dog ikke grund til kritik af hverken rektor eller universitetet.

»Sagen om doktordisputatsen blev håndteret så godt, man kunne med den viden, man havde på det tidspunkt,« siger han og afviser behovet for en uvildig undersøgelse.

Til trods for, at bestyrelsen tidligere helt har afvist enhver form for undersøgelse, kan Videnskabsministeriet nu altså vente en form for redegørelse af den administrative håndtering af sagen:

»Med al respekt for pressen er det altså ikke altid, den tegner det fulde billede af en sag. Af hensyn til ministeriet, som er vores tilsynsmyndighed, har vi nu besluttet i samarbejde med Kammeradvokaten at levere en redegørelse,« siger Strandberg Pedersen.

Han henviser fortsat til UVVU som den myndighed, der skal undersøge, hvorvidt der er tale om videnskabelig uredelighed i Milena Penkowas forskning.

Foreløbig undersøger UVVU dog ikke sagen om doktordisputatsen, men Milena Penkowa er i to andre sager blevet indklaget for udvalget.

I går trådte Milena Penkowa frem på TV 2 News:

»Jeg vil have mit navn renset, og heldigvis kommer sandheden frem,« sagde hun.

Tidligere på måneden kom det frem, at Milena Penkowa har brugt forskningsmidler til private formål, og at KU står til at skulle tilbagebetale op mod to mio. kr. til IMK Almene Fond. En del af regningen er efterfølgende sendt videre til Penkowa selv - hvor meget ville universitetet dog ikke oplyse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Rektor sammen med hans bestyrrelse har selvfølgelig ingen interesse i en uvildig undersøgelse. Det ville risikere at sandheden kom frem. En sandhed, der sætter både ham og hans bestyrrelse i et meget dårligt lys.

Hvorfor rektor og hans bestyrrelse har sponsoriseret karrieren af denne tvivlsomme forsker kan man kun gisne om. Det kan være en blanding af ideologiske, personlige og okonomiske interesser. Med det sidste menes at forskeren jo skaffede mange midler til universitetet.

Universitetet har været fuldt bevist om at "forskeren" brugte nogle af disse midler til private formål. Universitetet er jo ansvarlig for godkendelelse af afregning. D.v.s at også her, har universitetet lukket et øje for grove uregelmæssigeheder af forsknings-uetisk karakter.

Endelig: Hvis forskeren og rektor med hans bestyrelse har rene hænder, så vil det kun være i deres egen interesse at blive fuldstændigt renset ved en uvildig undersøgelse. I alle tilfælde er det i universitetets interesse, så den lille grimme plet kan blive tørret rigtig af og ikke bare blive malet over.

En ting bliver mere og mere tydelig ved denne sag trods al dens tåge og hemmelighedskræmmeri: Den illustrerer med al ønskelig tydelighed problemet med den nuværende enstrengede, topstyrede ledelsesstruktur på universiteterne, hvor ledelsen er så magtfuldkommen, at den er stort set umulig at korrigere nedefra, når den kører af sporet. Dermed kan sager vokse og vokse indtil de bliver så store at pressen, udlandet (Nature!) og måske endda politikerne vågner. Og når man når der til, er skaden sket, forskningen og universitetets troværdighed plettet. Derfor dur hierarkiske ledelsesformer ikke på universiteterne!

Kan det illustreres tydeligere? Hvor længe skal vi vente på at politikerne ser det? Socialdemokrater vågn op! Det kan nås endnu, så vi ikke blot får den overfladiske justering af universitetsloven, der er lagt op til.

Der er også et andet problem, Søren Pold: at ansat ledelse fokuserer på ledelse, hvor den tidligere struktur af ansvarlige forskere blev betragtet som en tidsbegrænset pligt overfor helheden, som man aftjente i løbet af sin ansættelse for des bedre at kunne få fred til sin forskning, når andre tog over.

Der er flere problemer, det er jeg enig i, men her ser man i hvert fald tydeligt illustreret problemet med de manglende korrektionsmuligheder fra det akademiske miljø illustreret.

Et andet problem er måden universiteterne er blevet koncerner hvis kommunikation efterhånden udelukkende handler om, hvor fantastiske de er. Væk er universiteterne som kritisk offentlighed.

Peter Jespersen

Når regeringen uden problemer kan frifinde sig selv fra det meste, hvorfor skulle andre som KU ikke kunne gøre det.