Nyhed
Læsetid: 4 min.

Grøn teknologi kan skabe 50.000 nye job

Der kan skabes 50.000 nye job inden for grøn teknologi, hvis politikerne følger Klimakommissionens råd, lyder det fra SF på baggrund af en undersøgelse, regeringen selv har fået lavet. SF's planer kan dog løbe mod en mur i EU
Indland
20. januar 2011

Der er 50.000 arbejdspladser at hente frem mod 2020, hvis politikerne på Christiansborg ellers beslutter sig for at leve op til Klimakommissionens anbefalinger om ambitiøse målsætninger om et fossilfrit Danmark og udbygger den vedvarende energi, et mere intelligent el-net, fremmer lavenergihuse i nybyggeri og gennemfører energibesparelser i offentlige og private virksomheder.

Det vurderer SF i sin nye vækstplan, der i alt skal skaffe 75.000 nye job. Både Venstre og Danske Bank var i går hurtigt ude med kritik af, at dét tal er alt for højt sat. Ikke desto mindre bygger de 50.000 på en undersøgelse, som regeringen selv fik udarbejdet i efteråret.

Rapporten, der blev udarbejdet for Beskæftigelsesministeriet af konsulentfirmaet Brøndum og Fliess, konkluderede, at en opfyldelse af kommissionens anbefalinger ville skabe 35.000 nye grønne job i Hovedstadsområdet og region Sjælland frem mod 2020. Medregner man også Jylland, må det betyde mindst 50.000 nye, grønne job, vurderer SF. Og partner Søren Brøndum fra konsulentfirmaet erklærer sig enig i vurderingen.

»50.000 i hele landet lyder bestemt ikke urealistisk. Der ligger meget store produktionsvirksomheder i Jylland inden for cleantech,« siger han.

S er enige

Ifølge Søren Brøndum vil arbejdspladserne blive skabt, når der skabes en større indenlandsk efterspørgsel efter grøn teknologi i Danmark.

»Det er vigtigt, når vi snakker arbejdspladser, hvis danske virksomhederne kan bruge hjemmemarkederne til at eksperimentere. Det skaber job inden for forskning og udvikling, det er ingeniørjob, når der skal bygges større anlæg - og det er også metalarbejdere inden for LO-området,« siger han.

Udspillet er SF's alene - men til Information erklærer både finansordfører Morten Bødskov og politisk ordfører Henrik Sass Larsen, at Socialdemokraterne står inde for det også.

Jørgen Rosted, der er ordfører for ny vækst i det nye 'parti' og politiske eksperiment Fremtidens Danmark og samtidig udviklingsdirektør i forsknings- og analyseenheden FORA under Erhvervs- og Økonomiministeriet, er fuld af ros til jobplanerne i planen.

»Ret ekseptionelt,« kalder han udspillet.

»Det er forudsætningen for en erhvervspolitik på klima- og energiområdet. Men det er ikke i sig selv en erhvervspolitik,« betoner han.

»Udspillet er den vigtige forudsætning for, at der nu kan udformes en egentlig erhvervspolitik om samspillet mellem private og offentlige løsninger - det er måske den, S er på vej med sammen med SF.«

DI: Hænderne mangler

Mens adm. direktør Lars Aagaard fra Dansk Energi betegner SF-udspillet som »meget positivt«, er erhvervsøkonomisk chef Kent Damsgaard, Dansk Industri, mere forbeholden.

»Der er nogle spændende initiativer og gode tiltag i klima- og energidelen, som vi er meget enige i. Men man kan ikke umiddelbart sige, at der er 50.000 arbejdspladser i denne del af udspillet. For i tiden frem mod 2020 kommer vi til at miste mange hænder herhjemme til at udfylde stillinger i både den private og offentlige sektor. Så at øge antallet af arbejdspladser frem mod 2020 kan kun lade sig gøre, hvis man også øger antallet af hænder, og det forholder SF's pakke sig ikke til,« siger Kent Damsgaard.

EU-regler

Med SF's nye vækstpolitik følger også en række nye ambitioner om at investere ikke kun i de billigeste offentlige løsninger, men i de bedste. Ud over klimamålsætningerne tilstræber SF, at opgaver i udbud også fokuserer på social ansvarlighed og innovation. Ifølge CEPOS lugter det af »protektionisme« og spild af skattekroner, omend det afvises af SF selv.

»Men de lægger i hvert fald op til flere krav, og uanset om det så er på det grønne område, sociale klausuler eller andre betingelser, så risikerer det at blive sværere for mindre virksomheder at byde, fordi det resulterer i mere bøvl,« siger afdelingschef i DI, Henrik Friis, som også peger på, at enkelte af forslagene risikerer at kollidere med EU's stramme regler for udbud.

For selv om det ifølge SF giver god mening at sikre væksten i Udkantsdanmark ved at få lokale producenter til at levere til de offentlige indkøb i området, eller at styrke iværksætteri ved at målrette midler til mindre virksomheder, så er der klare regler for, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan.

»Det er slet ikke tilladt at forskelsbehandle, og det vil stride med EU's udbudsdirektiv, hvis der foretages en geografisk afgrænsning af, hvilke virksomheder der kan byde, og hvilke der ikke kan,« siger Henrik Friis.

Hele området for offentlige indkøb, som SF vil benytte i vækstplanen, er omfattet af udbudsreglerne, og her risikerer dele af planen at rende på problemer.

Ifølge SF's vækstordfører, Steen Gade, som er manden bag udspillet, er der dog taget højde for reglerne, og udkantsinitiativerne vil blot være et forsøg. Desuden vil en ny regering løsne op på fortolkningen af direktiverne.

»Det er en ret avanceret udbudspolitik, vi i virkeligheden laver, men vi rører ikke ved reglerne. Vi udnytter dem faktisk bare bedre,« siger han og henviser til udbudsmodeller, hvor det ikke er den laveste pris alene, der er målsætningen.

»Vi skal have de virksomheder, der byder, til også at tænke langsigtet og i innovation,« siger Steen Gade.

Naive SF

Fra Venstre i Europaparlamentet fnyser Jens Rohde over, at SF agter at give sig i kast med EU's udbudsdirektiver.

»SF's naivistiske tilgang til EU viser, at de langtfra er regeringsduelige endnu. Hvis de kommer til, vil de blive ramt af en virkelighed, som de helt tydeligt slet ikke har set endnu,« siger han og henviser til, at det ikke har gang på jord at få ændret reglerne i EU-regi.

Økonomi- og Erhvervsministeriet oplyser, at forslaget endnu er for ukonkret til at ministeriet kan vurdere, hvorvidt der bliver problemer med de europæiske reglementer.

Alt i alt har SF's vækstudspil fået ros fra brede dele af erhvervslivet, og ifølge Martin Lidegaard, formand for den grønne tænketank Concito, er det, fordi oplægget faktisk svarer på nogle af de spørgsmål, alle har stillet sig selv:

»Alle taler lige nu om at afskaffe efterlønnen, men man taler ikke om, at der faktisk efter krisen er 200.000 flere, der har brug for job. Hvad skal de lave? Og hvad skal Danmark leve af? Det er dette udspil et første godt bud på,« siger Martin Lidegaard.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Fredsted

Åh, dette herlige monetære monster, EU. Det var vel nok godt, at vi kom med i den union, så selv det at slå en fis skal sendes i udbud.