Læsetid: 1 min.

Henriette Kjær stopper i politik

Henriette Kjær trækker sig som gruppeformand og politisk ordfører for Det Konservative Folkeparti. Carina Christensen bliver ny politisk ordfører for K
Henriette Kjær trækker sig som gruppeformand og politisk ordfører for Det Konservative Folkeparti. Carina Christensen bliver ny politisk ordfører for K
26. januar 2011

Henriette Kjær er fortid som politisk ordfører og gruppeformand for Det Konservative Folkeparti. Samtidig har hun valgt helt at trække sig fra politik efter næste folketingsvalg.

- Jeg har efter nøje overvejelse besluttet mig for bede Lars Barfoed om at blive fritaget for mine hverv som gruppeformand og politisk ordfører.

- Jeg fortsætter i Folketinget frem til det kommende folketingsvalg og vil passe de arbejdsopgaver, jeg bliver stillet overfor, siger Kjær i en pressemeddelelsen.

- Men jeg har besluttet ikke at genopstille ved næste folketingsvalg trods den varme støtte, jeg modtog ved min opstillingsgeneralforsamling i Aarhus i mandags, uddyber Kjær.

Den konservative leder, Lars Barfoed, har valgt at indstille Carina Christensen som ny politisk ordfører for partiet, Tom Behnke som ny gruppeformand og Mike Legarth som ny næstformand for folketingsgruppen.

Henriette Kjærs beslutning kommer efter den seneste tids sager om rod i hendes og samleveren Erik Skov Pedersens privatøkonomi. Her har en række mediehistorier om ubetalte regeringer for flere hundrede tusinde kroner set dagens lys.

Det er ikke første gang, at Henriette Kjær og samleverens økonomi er i fokus. I 2005 valgte hun at trække sig fra posten som familie- og forbrugerminister efter sagerne om to ubetalte sofaer og en markise for over 50.000 kroner.

Henriette Kjærs afgang kommer mindre end to uger efter, at Lene Espersen valgte at trække sig som politisk leder for Det Konservative Folkeparti.

Kjær oplyser i pressemeddelelsen, at hun ikke har yderligere kommentarer til sin beslutning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"- Alle har ret til et vist privatliv. I den senere tid har det stået mig lysende klart, at hvis denne ret også skal gælde mig, så kan jeg ikke fortsat have et arbejdsliv i politik”.

Fantastisk udtrykt - det må være definitionen på K-optik.

Kylle, Pylle og Rylle blev de kaldt; Henriette Kjær, Lene Espersen og Gitte Seeberg. Allerede fra starten har Lene og Henriette været et par pinligheder der vel kun fik lov til at føre sig frem fordi den konservative talentmasse var yderst beskeden.
Gitte er den eneste af de tre de har politisk talent og hun fik nok og forlod fornuftigt nok Christiansborg for noget bedre.

Nu skal Carina Christensen så overtage Kjærs post. Det bliver det ikke bedre af. De konservative er velfortjent på vej under spærregrænsen - og dér må de gerne blive!

Dorte Sørensen

Leo Nygaard
Når regeringen har en politiskordfører der ikke selv kan administrerer sin privatøkonomi så er det vel ikke et problem medierne har skabt. Ligeledes så virker der noget falsk, at regeringens skiftende såkaldte socialminister og beskæftigelsesminister har sagt, at i Danmark var der ikke fattigdom kun nogle der ikke kunne administrer deres penge. Var det H. Kjær de tænkte på – hvis ja da kan jeg bedre forstå deres argument, da det i de fleste andre tilfælde mere var, at familierne ikke havde NOK penge at administrer.

Kim Øllgaard

Hun kan som politisk ordfører ikke fraskrive sig et ansvar for K's nedtur. Hun har simpelthen ikke kunnet levere varen på det politiske plan - uanset hendes privatøkonomi.
At hun nåede så højt, som hun gjorde, kan kun skyldes at niveauet hos K generelt er lavt.

Steffen Nielsen

Forstår ikke beslutningen. Det er jo meget almindeligt blandt konservative at lade alle andre betale deres regninger. Lene Espersen fik staten til at betale, og Henriette Kjær har ladet de små erhvervsdrivende betale

Jette Abildgaard

Leo Nygaard

Om dette er slagteri eller ej, ved jeg ikke. Hvad jeg VED er, at hvis et var du eller jeg der levede som Kjaer tilsyneladende goer, da ville vi blive jagtet som levende vildt resten af vore dage af det Danske system, saa maaske det er ved at vaere paa tide, hun faar lidt af sin egen medicin tilbage...

Tak til Information!!

De lyver allesammen som sædvanligt, når de påstar at det er 100 procent hendes egen beslutning.

Sa sent som for to dage siden sagde Henriette Kjær at hun vil lade det være op til valgerne. Det viser helt klart at den nye K top har presset hende ud, hvilket iøvrigt er fair enough - det er bare løgnen, der ikke er OK for almindelige mennesker, men åbentbart OK for konservative politikere.

Deres nye formand har lige mistet en god mulighed til at stå frem som en stærk og modig leder, hvis han havde indrømmet at han havde taget en alvorlig snak med Henriette Kjær om sagerne og at de sammen var blevet enige om, at hun skulle trække sig. Nu virker lige så vattet som Venstres formand.

Anne Marie Pedersen

Hvad sker der også for, at hun ikke har ryddet op i det rod. Hun har jo været igennem den her mediemølle een gang før. Hun må da have vidst, at det ville ske igen. Det er toppen af dumhed.

Gorm Petersen

Det er en skueproces for at kunne sige:

Se selv - den borgerlige presse kører også hetz mod egne rækker.

Over en kortere periode, har den borgerlige presse nedlagt to blondiner, men læg mærke til, at ingen af sagerne på nogen måde har relation til partiets ideologi:

Skattelettelser.
Afskaffelse af overføringsindkomster.

Bjarne Bisgaard Jensen

Ærligt talt - hvad skal vi efterhånden med de konservative. De er jo totalt blottet for politisk talentmasse når Carrina Christenseen kan blive ny politisk ordfører. Lad dem nu bare køre sig selv helt i sænk

Sørensen og Abildgaard.

Begivenhedskæden er :
- Parret har ikke styr på økonomien................
- Medierne opdager det og buldrer derudad. Godt for omsætningen i en krisetid for aviser...........
- Partiet ser i et glimt meningsmålingerne dale....
- Henriette går af, hvorfor ?..............
- Partiet og andre siger: Hun var nu dygtig..............

Fjern bulderet og erstat det med en alm. meddelse.
Hvad har vi så. En levende politiker.

Bo S. Nielsen

Men hvad skal staklen leve af, er vi vel mange, der bekymret tænker? Herunder følger først lidt om hvor hårdt et økonomisk åg, MF'eren og af to omgange ministeren Kjær har trællet under i de år, hun tjente det danske demokrati, og dernæst lidt om hvilket hårdt otium, der venter hende, når hun engang - sandsynligvis efter en karriere i EU-parlamentet eller noget bestyrelsespostarbejde (postarbejde er nedslidende) - må tage til takke med ussel ministerpension.

"Folketingspolitikerne bestemmer selv deres egen lønindkomst og pension samt længden af deres egne ferier. Disse ting sidder de og forhandler i Folketinget. Lønforhøjelser bliver altid vedtaget. Størrelsen er derefter.
En almindelig folketingspolitiker tjener i grundløn ca. 592.911 kr. om året (2010). Dertil kommer det skattefrie omkostningstillæg på 55.744 kr. Med forskellige tillæg udgør den årlige løn ca. 720.000 kr.
En minister tjener i grundvederlag ca. 924.850 kr. om året. Dertil kommer forskellige tillæg, som bringer lønnen op på ca. 1 million kr. årligt. Udenrigsministeren, finansministeren og vicestatsministeren tjener 110 pct. af grundvederlaget svarende til ca. 1.017.000 kr. årligt. Statsministeren tjener 125 pct. af grundvederlaget svarende til ca. 1.156.000 kr. årligt. Den totale statsministerløn inklusive forskellige tillæg kommer op på ca. 1,5 million kr. årligt.
Lønnen til ministre og folketingsmedlemmer reguleres ifølge reglerne for tjenestemænd i det offentlige. I øvrigt har folketingspolitikerne frikort til SAS, Metro, DSB, HT og Taxa. Det sparer dem for tusindvis af kroner årligt.
Der er ingen mødepligt i Folketinget. Man kan blive væk fra sin arbejdsplads i dagevis uden problemer. Det politiske arbejde går ud på at sidde og snakke og drikke kaffe. Resten af tiden går med at tale i mobiltelefon og kigge i computer. Dagligdagen krydres med skatteyderbetalte fester og receptioner. Man har altid en eksotisk skatteyderbetalt rejse at glæde sig til. Den årlige ferie er på 2-3 måneder. Politikerne har således en arbejdsuge på langt under 37 timer. Timelønnen er enorm. Skatteyderne betaler.

En politiker har ret til folketingspension på maksimalt 384.000 kr. årligt, når han/hun har været ordinært medlem af Folketinget i mindst 1 år. Pensionen ydes fra 60-årsalderen. Fra år 2019 stiger pensionsalderen for folketingspolitikerne gradvist til 62 år. For resten af befolkningen stiger pensionsalderen til 67 år. Politikerne skal altså arbejde fem år mindre end de skatteydere, der forsørger dem.

Ministerpensionen udgør 306.456 - 344.400 kr. årligt afhængigt af, om man er under eller over 65 år. Beløbet afhænger desuden af tiden tilbragt som minister. For ministre før år 2000 udbetales pensionen uanset alder resten af livet oven i anden løn. For ministre efter år 2000 udbetales beløbet først, når de fylder 60 eller 62 år. Reglerne om ministerpension blev ændret efter at den kun 31-årige »sursen« fra Kristeligt Folkeparti blev tildelt livslang ministerpension på 7.405 kr. efter kun et år som energiminister.

Det maksimale loft over kombineret folketings- og ministerpension udgør ca. 609.000 kr. pr. år. Det er over 50.000 kr om måneden. Mange politikere har flere sideløbende skatteyderbetalte pensioner. EU-politikerne har rene luksuspensioner. Ingen politiker vil tale om dette emne. Vi forstår hvorfor."

kilde: http://www.politikerlede.com/penge.htm

Til sidst skal Henriette Kjær ønskes held og lykke for fremtiden. Og god bedring, ikke mindst. Der er hjælp at hente: http://ekstrabladet.dk/kup/dinepenge/article1493399.ece

Gorm Petersen

Tak for indlæg - vi bliver jo regeret af en økonomisk overklasse.

Så er det ikke så underligt vi får borgerlig politik uanset hvem vi stemmer på.

Godt gammelt princip fra fagbevægelsen må genindføres:

"Ingen leder må få mere i løn, end det beløb han/hun kan skaffe det dårligst lønnede af medlemmerne."

Bo S. Nielsen

Tak for den økonomiske opdatering af politikernes lønforhold. Det ser jo umiddelbart attraktivt ud. Det kan jo så bare undre, at vi ikke får de dygtigste til at blive politikere. Det er måske ikke så attraktivt, når det kommer til stykket?

Søren Mikkelsen

Arj for pokker da! Nu gik jeg lige og glaedede mig til Fandens Foedselsdag og synet af henrivende Henriette blive smidt paa gaden af den onde foged. Hvad skal jeg nu hygge mig med?! Surt show!

Naa men hun faar jo betaling indtil regeringens tvungne afgang, og siden hun ikke behoever at vise sig paa sin "arbejdplads" kan hun straks begynde paa noget andet og mere profitabelt.

Meget sandsynligt: hun laegger an paa en spot i EU-plaprementet; der er jo allerede en del af hendes gode venner.

Ogsaa sandsynligt: karriere som "kommunikationsraadgiver", evt. i parloeb med gemalen; erhvervslivet kan altid bruge en velfortalt roeverhistorie.

Knud Jespersen

Uagtet, hvad man synes om hende, så stinker BTs metoder udover alle grænser ---hvad ligner det at antaste hendes børn på vej hjem fra skole ---- det er under lavmålet !

Toke Ernstsen

Folkedomstolen har endnu engang svinget pisken, denne retfærdighedens store, store vingesus, som gnækker skadefro eller nikker selvhøjtideligt, når den indre svinehund fodres.

Engang for længe siden skred én ind, da en ophidset pøbel ville stene en kvinde til døde. Han sagde (frit efter hukommelsen): "Lad den, der er ren nok, kaste den første sten".

Et menneske, der skyder fødderne af andre, bør konfronteres med det og holdes op på det. Men et menneske, der skyder fødderne af sig selv, er en stakkel.

Længe leve formiddagbladenes parlament. Hvad skulle vi dog have gjort uden?