Læsetid: 4 min.

Hizbollah trak tæppet væk under Libanons regering

Nervøsitet for voldelige sammenstød efter at et kompromis om FN-tribunals tiltale mod Hizbollah for mordet på Rafik Hariri i 2005 faldt på gulvet – formentlig efter amerikansk veto
13. januar 2011

Allerede tirsdag aften stod det klart, at der ikke bliver en ’arabisk løsning’ på den krise, der i et halvt år har hængt som en trussel mod Libanons ’stabilitet’ – den gængse kode for nogenlunde regeringsførelse. Nu frygtes det, at krisen vil ende i nye sammenstød, som det var tilfældet i maj 2008.

»Jeg håber ikke den vil føre til nye sammenstød i gaderne,« sagde 47-årige Ali, en akademiker med bopæl i 2008-kampzonen. En yngre kvinde, Dima, sagde: »Nu skal vi igennem det hele en gang til, og det kan ende ubehageligt«

Hun mente den lammelse af al politisk aktivitet, der gik forud for gadekampene i Beirut og i Shouf-bjergene i 2008 mellem sunnier og shiitter især.

En ældre butiksindehaver var mere direkte:

»Der er kun to løsninger på dette her: Enten en deling af landet eller afvæbning af Hizbollah af FN eller amerikanerne. Hizbollah er berusede af magt.«

Men i går klokken 16 dansk tid trak 10 ministre fra ’8. marts’-blokken, Hizbollah og Amal (Håb) med kristne allierede, og én ’uafhængig’ minister, tæppet væk under premierminister Saad Hariris samlingsregering.

Hvis kun 10 af regeringens i alt 30 medlemmer var gået, havde Hariri kunnet fortsætte uden at gå af. Tidspunktet var timet med Hariris møde i USA med præsident Barack Obama i Det Hvide Hus.

De har sans for symbolik i libanesisk politik. Hariri er netop i USA i et forsøg på at løse krisen, hvis baggrund er anklager mod Hizbollah for mordet på sin far, sunni-lederen Rafik Hariri i februar 2005.

Det lykkedes ikke, og USA udpeges som skurken af ’8. marts’-blokken, der hævder, at et kompromis var på plads, men at amerikanerne ikke gav grønt lys.

USA har fastholdt, at der ikke skal pilles ved legitimiteten af et særligt FN-tribunal, der har efterforsket mordet i fem år.

Saad Hariri, leder af den vestallierede ’14. marts’-blok, vil nu lede et forretningskabinet. Hizbollah, det shiitiske parti med egen milits, væltede Hariri for at foregribe den ventede kriminelle tiltale mod partimedlemmer for mordet på hans far, Rafik Hariri, og 22 andre. Hizbollah har siden juli krævet, at Libanon ophørte med at samarbejde med tribunalet, hvilket Hariri har afvist – med det resultat, at regeringen har været lammet i måneder og kun har holdt ét møde siden november sidste år.

Hizbollah vil ’af krogen’

Den formelle årsag til sammenbruddet var et krav fra Hizbollah-blokken med bl.a. den kristne eks-general Michel Aoun om et regeringsmøde efter det tirsdag aften stod klart, at det kompromis, Syrien og Saudi-Arabien havde strikket sammen, blev vetoet af USA.

Løsningen gik ud på at få FN-tribunalets eventuelle tiltale landet ’blødt’ ved at Hariri selv tog afstand fra tribunalet. Ifølge chefredaktør Sateh Nourredin på avisen As-Safir, bad Libanons præsident, Michel Sleiman, Saad Hariri om at indkalde til det krævede hastemøde.

Svaret var »nej« og begrundelsen var ifølge Noureddin, at »Hizbollah ikke skal diktere, hvornår der holdes regeringsmøde«.

Der er ingen bekræftede detaljer om indholdet af det kompromis, som altså faldt på gulvet tirsdag aften, men diplomatiske kilder og medierne siger samstemmende, at modellen var følgende: Saad Hariri skulle afvise FN-tribunalet formelt som ’politisk inficeret’ og trække de libanesiske tribunalmedlemmer hjem samt lukke for tilskud til tribunalets drift. På den måde ville Hizbollah komme ’af krogen’, også selv om FN ender med at tiltale partiets medlemmer – en sådan tiltale ville kunne afvises med, at et samlet Libanon tog afstand fra den.

Modydelsen til Saad Hariri var anerkendelse af den særlige efterretningsenhed i den libanesiske sikkerhedstjeneste, som står Hariri nær, men ikke er godkendt i Libanons parlament og derfor i realiteten er illegalt.

Desuden garanterede Hizbollah-siden, at Hariri fortsat kan pleje sine private interesser, kontrol med mobil- og teleselskaber og majoritet i selskabet Solidere, der har stået for især genopbygningen af Beiruts centrum efter borgerkrigen 1975-90.

Syrisk-saudisk arbejde

Syrien og Saudi-Arabien støtter hver sin blok i libanesisk politik – Syrien står bag ’8. marts’-siden, der også støttes af Iran, og Saudi-Arabien er sammen med USA og Frankrig den primære opbakning til Hariris ’14. marts’-blok. Så det var forventet – eller rettere håbet – at de to ledere, saudiernes kong Abdallah og syrernes præsident Bashar al-Assad kunne få enderne til at mødes, da de to ledere indledte forhandlinger allerede i juli sidste år.

Det hører dog med til vurderingen af kompromisets karakter, at kong Abdallah ifølge vedholdende rygter stødte på hård modstand i USA, hans vigtigste allierede, og at han var presset af sit eget bagland i det saudiske kongehus.

Saad Hariris samlings­regering, som nu er historie, blev dannet i 2008 ved det internationalt sponserede forlig mellem Libanons kristne, sunnier og shiitter efter gadekampe i maj 2008, der resulterede i Hizbollah-kontrol i sunnimuslimske nabolag i Beirut.
Nu frygter folk i den sunnidominerede Hamra-bydel en gentagelse.

Det var den eks-general og kristen oppositionsleder Michel Aoun, der annoncerede det syrisk-saudiske kompromis’ sammenbrud.

De fleste iagttagere tror ikke, det vil føre til voldsomheder de første dage eller uger. At ’8. marts’-blokken kan danne regering – som vil blive »inden for rammerne af staten«, er en mulighed, hvis en drusiske blok på mellem ni og 11 parlamentarikere, og som ledes af Walid Jumblatt, skifter side i det libanesiske parlament med dets 128 pladser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu