Både SF's ligestillingsordfører Pernille Vigsø Bagge og medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne Britta Thomsen er kommet på gyngende grund i debatten om legalisering af prostitution i Danmark. Det er sket, fordi de to politikere har henvist til en børnehave i Amsterdam i Holland, der angiveligt skulle være oprettet som følge af en stigende stigmatisering af hollandske prostituerede og deres børn. Men det afvises nu af en række hollandske fagfolk, som Information har været i kontakt med.
Spørgsmålet er det seneste stridspunkt i den hjemlige prostitutionsdebat. Før årsskiftet skrev SF's ligestillingsordfører, Pernille Vigsø Bagge, et debatindlæg i Politiken. Det var en kritik af dokumentarfilmen Det her luderliv, som blev sendt i slutningen af oktober på DR1. Under overskiften Tvivlsom lykke i luderlivet kritiserede Vigsø Bagge filmen for at tegne et unuanceret og rosenrødt billede af prostitutionsbranchen.
»Hvorfor fortæller 'dokumentaren' (...) ikke, at i Holland er prostitution legaliseret, hvorefter kriminaliteten omkring prostitution er eksploderet og kvinderne nu så stigmatiserede, at man har oprettet særlige børnehaver for børn af prostituerede?«
Reaktionen kom prompte fra talsperson for Seksualpolitisk Forum Steen Schapiro. Han skrev, ligeledes i et debatindlæg i Politiken:
»Postulatet om særbørnehaver har intet som helst hold i virkeligheden, hvilket bl.a. kan fås bekræftet af det hollandske informationscenter om prostitution.«
Pernille Vigsø Bagge skrev tilbage, at børnehaverne fandtes, »uanset at Schapiro ikke kan lide det«.
Her stoppede den offentlige faktaudveksling. Men det stod ikke umiddelbart klart, om prostituerede i Amsterdam er så stigmatiserede, at der findes særlige børnehaver for deres børn eller ej.
Tvivlsomme fakta
Prostitutionsdebatten er en debat, hvor uenighederne ofte handler om fakta: Under COP 15 blev det f.eks. både påstået og afvist, at topmødet medførte en stigning i antallet af sexkøb. På samme måde har der været uenighed om, hvor mange sexarbejdere der har været udsat for voldtægt, og hvor mange udenlandske sexarbejdere, der er udsat for trafficking.
Debatten er blevet karakteriseret som »videnstom« af tidligere leder af PRO-Centret og forfatter til håndbogen Prostitution i Danmark, Nell Rasmussen, fordi politikere, interesseorganisationer og debattører præsenterer hver deres sandheder alt afhængig af, om de er fortalere for kriminalisering eller regulering, forbud eller rettigheder.
Pernille Vigsø Bagge oplyser i den aktuelle sag, at hun har informationen om børnehaverne fra Socialdemokraternes medlem af Europa-Parlamentet Britta Thomsen. Tilbage i april var Thomsen på studietur i Holland sammen med sin politiske konsulent, Mads Reinholdt, næstformand i 3F, Jane Korczak, ligestillingskonsulent i 3F, Susanne Fast Jensen og direktør i KVINFO, Elisabeth Møller Jensen.
Studieturen handlede om Hollands håndtering af prostitution og trafficking, og Britta Thomsen skrev efterfølgende en kort rapport, der ligger på hendes hjemmeside. I rapporten konkluderer hun: »Legaliseringen af prostitution har ikke fjernet stigmatiseringen af de prostituerede og den sociale isolation, som de (og deres børn) må leve med. Eksempelvis er der i Amsterdam blevet oprettet børnehaver kun for prostitueredes børn, fordi den sociale isolation er så voldsom.«
Studieturen inkluderede fire møder. Over for Information oplyser Britta Thomsen, at hun har oplysningen om børnehaverne fra Marieke Ridder, projektleder hos Stop Aids Now. Men Marieke Ridder afviser, at der findes børnehaver for prostituerede.
- Ifølge Britta Thomsen skulle du have fortalt om, hvordan disse særlige børnehaver var et eksempel på den stigmatisering, prostituerede er udsat for?
»Det har jeg ikke. Det irriterer mig faktisk det her. Folk hører, hvad de gerne vil høre - det gælder også parlamentsmedlemmer. Altså, der findes en børnehave i Red Light District, men Red Light District er også et almindeligt boligområde, så det er ikke en børnehave specifikt for børn af prostituerede. Jeg kender folk, der har børn gående der, og de er ikke sexarbejdere,« siger Marieke Ridder, der kun kan gætte på, hvordan den danske delegation kan have fået opfattelsen af, at der fandtes børnehaver specifikt for prostitueredes børn.
»Jeg har snakket om den stigmatisering, sexarbejdere stadig er udsat for. Den er stadig omfattende. Folk, der er åbne omkring deres sexarbejde, bliver stadig diskrimineret, selv efter legaliseringen af prostitution. Det skyldes bl.a., at loven ikke sikrer dem tilstrækkeligt med rettigheder på arbejdsmarkedet. Og at der stadig er meget uvidenhed i befolkningen og blandt politikere, så der er brug for at oplyse folk om sexarbejde,« siger hun.
»Jeg kan muligvis også have snakket om, hvordan nogle sexarbejdere ønsker sig børnehaver med særlige åbningstider, så de kan få passet børnene, mens de arbejder,« siger hun.
En lignende forklaring på misforståelsen kommer fra Mariska van Huissteden, koordinator på prostitutions- og sundhedscenteret P&G 292 i Amsterdam. Huissteden står også på listen over studieturens fire møder.
»Jeg husker at have snakket om, hvordan nogle af kvinderne har organiseret børnepasning, så de kan arbejde i løbet af dagen, men det er ikke en ydelse, vi tilbyder, og så vidt jeg ved, er der ingen særlige ydelser af den slags i det her område eller i Holland. Det er noget, de selv må organisere.«
Meldingen går igen hele raden rundt. Marije van Stempvoort, leder af center for koordination af hjælp til ofre for menneskehandel i Rotterdam, som også fik besøg af den danske delegation, kender intet til særlige børnehaver for prostituerede. Hun har spurgt sine samarbejdspartnere i Amsterdam, de kender heller ikke til det.
Prostitutions Informations Centret, PIC, i Amsterdam har aldrig hørt om børnehaverne. Borgmesterens kontor afviser også deres eksistens. Licia Brussa, der er leder af det europæiske netværk for sundhedsfremme blandt migrantsexarbejdere TAMPEP's hovedkontor i Amsterdam, har fået flere nysgerrige henvendelser fra danske medier angående de påståede børnehaver.
»Så vi spurgte alle de organisationer i vores netværk, der laver opsøgende arbejde blandt sexarbejdere, og svaret var enslydende: 'Nej, der findes ingen særlige børnehaver for børn af sexarbejdere.' Nyheden er opstået i Danmark, ikke i Holland,« oplyser Licia Brussa til Information.
Løgnagtige kilder
Men Britta Thomsen fastholder, at oplysningerne er korrekte.
»Jeg er sikker på, at hun sagde det med børnehaven. De sagde, de havde etableret den på grund af den her stigmatisering.«
- Alle kilder, I har mødtes med, afviser det?
»Det er ikke det samme, som at det er forkert. Det kan være, det er pinligt for dem - noget, der ikke skal være officielt. Det er selvfølgelig ikke en officiel politik fra kommunen, det ville være diskrimination, men det er sådan, det er blevet. Det er blevet mere åbenlyst, hvem der er prostitueret, og så vil andre forældre ikke have deres børn i børnehaver med prostitueredes børn.«
- Men du skriver på din hjemmeside, at der er 'blevet oprettet børnehaver kun for prostitueredes børn, fordi den sociale isolation er så voldsom'?
»Ja. Man kan måske bruge et andet ord end oprettet. 'Eksisterer' er nok bedre. Konsekvensen er den samme.«
- Hvordan kan du være så sikker på, at de børnehaver overhovedet findes?
»Det sad vi fem personer og forstod. Men altså, jeg ved godt, at kildematerialet er vigtigt, så derfor vil jeg prøve at få lavet noget research på den børnehave. Jeg er sikker på, at den findes.«
- Indtil da, burde du ikke slette oplysningen fra din hjemmeside?
»Det er måske en god ide at gå ind og ændre 'oprette' til 'eksisterer'.«
- Hvorfor står du fast på, at den eksisterer, når din kilde afviser det?
»DR lavede i oktober en historie fra Slovakiet, hvor de spurgte myndighederne om skoler, hvor der kun gik romaer. Myndighederne nægtede, at de fandtes, og der fandtes selvfølgelig ikke officielle dokumenter på det, men DR påviste det. På samme måde med børnehaven i Amsterdam.«
- Siger du, at Marieke Ridder lyver, når hun siger til mig, at hun ikke kender til det?
»Hun har løjet for en af os.«
- Kan man forestille sig, at I har misforstået hinanden?
»Ja, hvis det kun var mig, der havde hørt det. Men ikke når vi var fem, der hørte det.«
- Hvorfor skulle hun lyve om det?
»Det er ulovligt med sådan en børnehave kun for børn af prostituerede. Det er noget, de har gjort i miljøet for at skåne de prostituerede, men det står jo ikke skrevet ned sort på hvidt, så det er ikke så mærkeligt, at hun ikke vil sige det til dig og gøre det offentligt.«
- Hvorfor skulle hun så sige det til jer?
»Jeg tror ikke, hun opfattede det som hemmeligt i første omgang. Og så var det jo et lukket møde.«
S og SFs politisk motiverede heksejagt på prostituerede og deres kunder har været og er desværre stadig kendsgerninger. Med løgn fører de sig frem uantastet at de behandler deres egne vælgere som vilkårlige brikker i deres private projekter. Vi har nemlig historisk dokumentation for at direkte eller indirekte kriminalisering af prostitution først og fremmest er kvindefjendsk:
Kvindeforskeren Judith R. Walkowitz´s tese:
Fænomenet Jack the Ripper skulle overbevise samfundet om mænds voldelige, ”farlige” seksualitet. Med Walkowitz´s videnskabelig arbejde om de victorianske hattedamers frygt for og ideologiske krig imod mænds seksualitet afsløres bl.a., at disse kvinders indsats ikke var noget der lindrede de kvindelige prostitueredes kår, tværtimod var der tale om en kønspolitisk magtkamp ført an af bl.a. i praksis, usolidariske og fremmede modsøstre fra bedre stillede samfundslag.
Hertil må tilføjes, så vidt jeg kan se, at det aldrig er blevet bevist at motivet var specielt seksuelt og der blev ikke fundet sæd eller tegn på voldtægt.
Et konkret resultat af Jack the Ripper mordene og hattedamernes politiske aktioner var at 200 ”lodges”, dvs. områder, hvor hjemløse prostituerede og andre opholdt sig, blev nedlagt. De prostitueredes materielle kår blev herefter dramatisk forværret i det ludfattige East End, hvor knap 1 million af samfundets dårligst bemidlede havde til huse.
Krigen mod mænds seksualitet førte til krav om at alle mænd skulle udøve selvdisciplin og beskytte alle kvinder, tilvejebragt med masser af hjælp fra frivillige organisationer og enkeltpersoner der overvågede kvinderne alle vegne med det resultat at mænd fik endnu mere kontrol over kvindernes liv! Ydermere, den seksuelle lavalder blev hævet fra 13 til 16 år og i 1888 gik datidens ”nyfeminister” så massivt og voldsomt i krig imod mænds seksualitet generelt, at det også førte til et forbud imod mandlig homoseksualitet i England helt indtil 1967. (Kilde: Jack the Ripper and the Myth of Male Violence, Feminist Studies 8, af forskeren, professor Judith R. Walkowitz, 1982.)
- klik på:
http://www.just-well.dk/index.htm#Kvindeforskeren
Som med alle forhold, der politiseres, forsvinder kompleksiteten i virkeligheden fuldstændig.
Der er ingen tvivl om, at menneskehandel er modbydelig på alle måder og skal straffes og imødegås med sociale tilbud; men dette er sandelig også for at beskytte de frivillige udøvere af erhvervet.
Et helt andet aspekt vedrører trækkerdrenge: for unge bi- og homoseksuelle mænd har det ofte været særdeles kontroversielt og normsprængende at realisere deres seksuelle forestillinger, og dér har netop det at tage penge for et fohold været indgangen og et tidligt alibi for selvrealiseringen.
Jeg kom helt bort fra det, jeg ville skrive: for os, der i fransk læste "La vie devant soi" kan der ikke være noget skræmmende over en sådan børnehave.
Ja det er jo spørgsmålet - hvem lyver?
Når nu hr Haarh Rasmussen alligevel var omkring Amsterdam og lave research undrer det mig, at han ikke samtidig undersøgte bankernes afvisning af de prostituerede som kunder i deres banker. I det hele taget var der rimelig omfattende meget stof han kunne give sig i kast med når vi taler om hollandsk prostitution og de problemer de har dernede.
F.eks ville det have langt mere journalistisk troværdigt og værdigt om han havde givet sig tid til at gennemgå de rapporter der udkom fra den hollandske rapportør om menneskehandel og det hollandske politi, der udgav rapporten Schone Scijn..Man mente jo officielt i Holland, heller ikke at man havde nogen som helst problemer med menneskehandel i Holland efter legaliseringen.
Han kunne også have skrevet om den 3. fælles konference mellem hollandsk og svensk politi, der blev afholdt på den svenske ambassade i Haag omhandlende prostitution.
Han kunne også have skrevet om det efterhånden totale fravær af hollandske prostituerede på bordellerne - de er gået på gaden eller arbejder hjemmefra i stedet. Han kunne også have valgt at skrive om loverboyfænomenet. - et problem visse personer har forsøgt at nedtale i Holland men som altså ikke er til at komme udenom alligevel.
Eller at kommunalpolitiker Lodewijk Asscher for at beskytte de svageste prostituerede, de udenlandske kvinder, der arbejder sent om natten, hvor kun de værste kunder og fulderikker er ude, ønskede at lukke for bordellerne i perioden 04 - 0800, da det typisk er der, kvinderne bliver overfaldet.
Det foreslag gik De Rode Draad imod for det er der man (bordelejeren) tjener penge! I det hele taget er penge åbenbart ret meget værd for De Rode Draad.
Der er rigtig mange problemer i Hollandsk prostitution ud over dem, der er nævnt her, han kunne have skrevet om, men i stedet vælger han at kaste sig over en historie, vi ikke kan få et reelt svar på, er sand eller ej.
I øvrigt har De Rode Draad haft en sag om en barn, der blev smidt ud af en nursery school på grund af moderens arbejde som prostitueret.
http://www.lankanewspapers.com/news/2007/9/19730_space.html
Stigmatisering af de prostituerede er et problem både i Dk og Holland. Men jeg kan ikke se at det har med legalisering af prostitionen at gøre. Dem der er i mod legalisering er da om nogen med til at stigmatisere fagets udøvere ved netop ikke at ville anerkende dem på linie med andre
'..i debatten om legalisering af prostitution i Danmark'
Prostitution ER lovligt i Danmark .
Det må være en anden debat jeg har fulgt, den der handler om at kriminalisere 'torskene' som de kalder dem i det feministiske diktatur Sverige ..