Baggrund
Læsetid: 3 min.

'Vi skal have et institut for afbureaukratisering'

Hvis man skal komme bureaukratiet i det offentlige til livs, skal der en vedvarende indsats til. Et institut for afbureaukratisering kunne være svaret. Det mener professor i statskundskab Hanne Foss Hansen
Indland
26. januar 2011
Trods løfter om det modsatte er mængden af kontrol og bureaukrati ikke netop faldet under den nuværende regering.

Trods løfter om det modsatte er mængden af kontrol og bureaukrati ikke netop faldet under den nuværende regering.

Da den borgerlige regering kom til magten i 2001, var det med store ord om afbureaukratisering. Staten var blevet for stor, og regeltyranniet skulle afskaffes. I dag ser det ud til, at anstrengelserne har været forgæves.

I sidste uge skrev Berlingske Tidende, at antallet af nye love kun er taget til siden 2001. Ligeledes viser en ny undersøgelse fra FTF, at deres medlemmer i gennemsnit bruger otte minutter pr. time på at dokumentere deres arbejde. Det svarer til 60 millioner timer om året for de 270.000 offentligt ansatte, som FTF repræsenterer.

Professor i Statskundskab Hanne Foss Hansen mener, der skal helt andre boller på suppen i form af et særligt institut, der skal holde et vedvarende fokus på afbureaukratisering. Den nuværende regering har nemlig kun formået at øge bureaukratiet i sin levetid, påpeger Hanne Foss Hansen, der har speciale i forvaltning og offentlig organisation:

»Generelt kan man konkludere, at dokumentationskravene er øget betragteligt i de seneste år. Derfor bruges der selvfølgelig også mere tid på dokumentation. Det er kendetegnende for hele den nuværende regerings tid, men det er også et led i en udvikling, som har stået på i mange år,« fortæller hun.

Uheldig dynamik

Regeringen gjorde ellers et nummer ud af, at den ville rydde op i bureaukratiet tilbage i 2001. Er det slet ikke lykkedes dem?

»Man kan sikkert godt finde nogle lommer, hvor det er lykkedes at afbureaukratisere, men overordnet er det gået den modsatte vej«.

Tør vi gøre os nogen forhåbninger om, at en ny regering vil kunne gøre det bedre?

»Jeg tror, de vil prøve, men de vil have lige så store problemer som den nuværende regering. Al historisk erfaring viser da også, at det er langt sværere at afbureaukratisere, end det er at øge dokumentationskravene. En del af forklaringen skal findes i den iboende dynamik i politik. Når der kommer skandalesager, hvor forvaltningen ikke har fungeret, som den skulle, så reagerer politikerne ved, at stramme dokumentationskravene. Det er forståeligt nok, men ikke altid lige fornuftigt Det er en del af en politisk dynamik, som er meget svær at bryde med«.

Behov for en stærk aktør

Hvad vil være dit råd til politikerne, hvis de skal gøre en effektiv indsats for at komme det voksende bureaukrati til livs?

»Det kræver vedholdenhed og udholdenhed. Det er ikke en umulig opgave, men det er op ad bakke. Vi har brug for en institutionalisering af enheder, som har til formål at holde et vedvarende fokus på afbureaukratisering. Vi har brug for en stærk aktør«.

Hvad tænker du konkret på? Er det et afbureaukrati-seringsudvalg, eller skal kommunerne udstyres med et afbureaukratiseringskontor?

»Nej, ingen af delene. Et decideret kontor i kommunerne vil nok være i overkanten, og det vil også føre til øget bureaukrati. Et udvalg vil være godt nok som tænketank, men jeg tror, at indsatsen skal gøres mere permanent, hvis man vil have et mere vedholdende fokus. Det skal ikke være et midlertidigt projekt i Finansministeriet eller et ekspertudvalg. Jeg tænker på noget i stil med Danmarks Evalueringsinstitut og IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, red.) på sundhedsvæsenets område, så kunne man lave et institut for afbureaukratisering. Og det skal have tilstrækkelige ressourcer og opmærksomhed til at holde fast«.

Pas på enkeltsager

Samtidig slår Hanne Foss Hansen fast, at det ikke er alt bureaukrati, vi skal af med. Kun det unødige bureaukrati, som er mere symbolsk end funktionelt. Her skal politikerne lægge sig i selen for ikke at blive revet med, når skandalesager pryder landets avisforsider:

»Skandalesager skal man selvfølgelig tage alvorligt, men man skal passe på ikke at overdrive og øge dokumentationsbyrden for en hel sektor, bare fordi der har været problemer i nogle få kommuner. Der er behov for nogle stærke aktører, der kan holde fast på en dagsorden om afbureaukratisering«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Afskaf bureaukrati med - ja bureaukrati! Det skal nok hjælpe som en skrædder et vist sted! Måske skulle vi i stedet holde op med hele tiden at tænke i de der milimeter demokratiske baner som forkluderer og forvrænger og forlænger alle mulige regelsæt i den "hellige" retfærdigheds navn. Regelsæt som hele tiden afspejler ændringer og overgangsregler (for dem der var stillet noget i udsigt eller 'havde en forventing om')). Et lille simpelt eksempel er, at inden juleferien vedtog Folketinget en ændring af bundskatten fra 3,67 til 3,64%. En ændring på 0,03% eller svarende til en skattelettelse på 60 kr. pr. skatteyder!. Tænk på hvad det har kostet af ressourcer i Folketinget, hos SKAT (og KMD, som laver it-systemer til SKAT) og alskens beregningsmoduler som indeholder bundskat.
Samfundet i dag er blevet så kompelkst, at mange ikke engang kan regne deres lønseddel efter og da slet ikke beregne deres skat. Er det sådan et samfund vi ønsker? Så "retfærdigt" og komplekst, at vi skal have specialister og it-systemer til at håndtere det meste? Hvem har så magten? Er det det vi vil?

Mads Kjærgård

Ja det må være en joke! Grunden til at vi har bureaukrati er squ da regeringens kontrolmani og at de ikke tiltror folk evnen til at tænke selv Danmark er det ny Sovjet!

Anne Marie Pedersen

Måske ikke så tosset, hvis formålet var at indsamle viden om, hvordan erfaringer med afbureaukratisering har været i praksis - hvis der da findes undersøgelser af det.

Fx har jeg en hypotese om, at mennesker i det ganske danske land sagtens ved, hvordan de kan afbureaukratisere eget arbejde - både privat og offentligt.

Tillid er billigere end kontrol. Og langt de fleste mennesker er pligtopfyldende og vil gerne forbedre arbejdsgange.

Det er videnskabeligt bevist at der kun findes en metode til at standse bureaukratiet, lad være med at indkøbe flere skriveborde.

Så professoren må nok se sig om efter sit eget lille institut, med tilhørende bureaukrati, et andet sted.

Kristian Rikard

Umiddelbart den mest bizarre idé. Og dog, måske har professoren faktisk den reelle indsigt og viden for at stille netop et så tilsyneladend åndsvagt forslag.
Sagen er jo, at for at komme nær det som Venstre lovede i 2001, skal der gås ret pragmatisk til værks. For det første skal man jo gøre sig klart hvem ens modstandere er. Og netop her har V og K helt og aldeles overvurderet egne evner. Såvel den siddende som den kommende regering vil være oppe mod kræfter, som intellektuelt og vidensmæssigt ligger lysår for politikerne. Det højere embedsværk er befolket med de aller skarpeste knive fra henholdsvis polit., oecon. og jura studierne. Sagen er vel, at netop her finder man den største mentale modstand mod politikernes "jack of all trades" og intellektuelle middelmådighed. For at hamle op mod "værket" er man nødt til at finde knive, der er lige så skarpe, og de hænger ikke på træerne.

Tjae, Max Weber har ikke levet forgæves. Men sagen er helt enkelt, at det er højrefløjen, der trods bedyringer om det modsatte, har aktualiseret anliggendet. Ved at øge dokumentations-belastningen for den enkeltes arbejdsindsats det seneste tiår.

Men ikke i artiklens iøvrigt fornuftige optik. VOK-fløjen har, som det peges på i artiklen øget kontrollen, ikke som et middel til at kontrollere, om statens repræsentanter ved skranken eller i udførelsen af sine lovbestemte servicekrav har været på højde med lovkravene. Nænej.

Det har tværtimod drejet sig om at stille den enkelte offentlige ansattes til rådighed for en rent politisk kontrol. Altså at fylde stastistikken op med oplysninger, som kan danne grundlag for yderligere politisk intervention. Anliggendet er enkelt: det har drejet om centralisering. Og dermed om detailstryring fra politisk hold. Grebet om forvaltningen.

Men forholdet handler ikke om at skyde nok en politisk førbar instans ind i kalkulen - hvem skal i et politisk slagsmål så udpege medlemmerne? Et problem, der i sig selv har mobiliseret den kritiske del af offentligheden. Af gode grunde. Men om at lette på den hverdag for arbejdsstyrken, som for tiden opleves som direkte kontraprodutiv.

I Weber's ånd må man anholde forslaget for en form for selvmodsigende inkonsekvens: mere bureaukrati for at undgå mere bureaukrati? Måske det det i langt højere grad handler om, at netop centraliseringen på politiske vilkår har har udspillet sin rolle, når tiden går med at dokumentere, at man ikke arbejder for at fremme oppositionens perspektiver.

Kontrol er et magtmiddel. Men kontrollen er blevet et politisk-ideologisk anliggende med den siddende Regering med støtteparti. Og har dermed overspillet sin offentligt funderede forankring i almen fornuft, og er blevet til en hæmsko for forvaltnings-praksissen, når man spørger rundt om på arbejdspladserne.

Løsningen på det hjørne, som den siddende Regering har manet sig op i, er tilsvarende enkel. Slip kravet om centralisering og delegér den arbejdsmæssige kontrol i retning af de medarbejdere, der fornuftigt nok protesterer over, at få deres kompetencer beslaglagt. Det er såmænd ikke så vanskeligt.

Med venlig hilsen

Under andenverdenskrig blev det engelske marineminiserie blev styret af et par hundrede mennesker, efter krigen voksede det til over 1000 mennesker.
Man gennemførte et forsøg hvor man ansatte en kontorchef og et par ledere. Man definerede ikke nogen opgave de skulle udføre, men de kunne hyre de mennesker de mente at have bruge for.
I løbet af nogle måneder var der 100 mennesker ansat, som stadig ikke vidste hvad de lavede. Derfra blev tesen om ikke at købe flere skriveborde skabt.

Hanne Stensgaard

Bureaukratibyrden er vokset med over 30% under VKO, mener tallet kom fra Cepos...
Først syns jeg, det var en god ide med et afbureaukratiseringsudvalg (pyha), men så! hvorfor skal vi have udvalg til det? - mens politikerne sprøjter flere love und kontrolle i hvoedet på befolkningen, mens de lyver til.
Hver enkelt minister burde få til opgave, at rense ud i bureaukratiet inden for sit område...desuden ville det spare i overførselsindkomster, hvis en stor del af bureaukratiet blev fritstillet ;-)...for alle statsansatte incl politikerne er på overførselsindkomst!!!

Axel Doberhuus

I forvejen er der rigeligt med kontrol af kontrol af kontrol af kontrol, så mere af slagsen hjælpen nok ikke det store...

Knud Jespersen

Måske almindelig sund fornuft rækker langt bedre end et institut befolket med scient pol'er, som fik Max Weber ind med modermælken !

Læste fornyligt at kommunernes indberetninger og dokumentation koster 60000000 timer =32000 fuldtidsstillinger.

Lise Østerberg Bahr

Vi plejer at gå 2 retninger i Danmark - Centralisering - Decentralicering - og vise versa =

Hen til kommodn´ - og tilbavs´ igen !

AFBUREAUKRATISERINGS- samarbejde - jo det begyndte da i hvert fald med et NORDISK SAMARBEJDE OGSÅ ... gad vide hvad der er blevet af det ??

Hvor mange AFBUREAUKRATISERINGS-ENHEDER SKAL DER OPRETTES ??

Nå ja, erhvervslivet er jo meget glade for den slags, men der arbejdes jo alt alt alt for langsomt - så menigmand OGSÅ har nytte af dette projekt - der forhåbentlig ikke KUN er et gode for offentlige og industri m.m.

Lise Østerberg Bahr

Hvor ville det også være dejligt, med offentligt tilgængelige LØNNINGS- OG SKATTELISTER lige som man har i Norge og i Sverige.

Lise Østerberg Bahr

fejl:

INDKOMST- OG SKATTELISTER !

Mange af os, der har gået i gymnasiet dengang, man lærte noget, har hørt om tabuernes afskaffelse ved kong Kamehameha II af Hawaii. Det skete nærmest med et pennestrøg og uden modstand, men snarere lettelse i befolkningen.

Lise Østerberg Bahr

Hvor hurtigt mon, vi kan få "AFBUREAUKRATISERET" EU-parlamentets danske afdeling - mens der stadig er nogle kloge hoveder tilbage i landet - og inden folk stemmer med fødderne som inden DDR´s BERLINMUR ??

Knud Jespersen

@Bahr ---hvad skulle offentlige lønoplysninger betyde for afbureaukratiseringen ??

Kristian Rikard

Kære Peter Hansen,

Det kan også gøres lidt mere glidende, hvor salig Dronning Salote (hende i kareten op ad Pall Mall uden kaleche og paraply stille og roligt fra 50'erne aflivede dem ved fornuftig argumentation. Hendes arbejde blev fuldført af sønnen Kong Tupoa IV
(kaldet TUP firtal). Idag er tabuer nærmest som vores Fastelavn eller lignende. Godt med KAVA og så i Morpheii arme. Og solen skinner næsten altid på TONGA. Og turistkontorets slogan er "It takes two to Tonga".

Kære Christian Rickardt, tak for eksempler i overvældende mængde; dog føler jeg lidt, at vi måske digresserer lidt her - jeg ville jo bare med et eksempel på en vellykket operation gøre opmærksom på, at det overflødige bare skal fjernes med et snuptag, eller et pennestrøg, når det nu er lovgivning og administration, vi taler om.

Henrik Andersen

Er det ikke en del af embedsmændenes opgaver eller er vore politikere blevet for hovne til at tage dem med på råd?

Peter Ole Kvint

Det som er problemet er NPM (New public management) som er det administrative system som bureaukraterne bliver oplært i, i Danmark, grunden til at det er dette system som vi bruger i undervisningen er at det er gratis. Og det er gratis fordi det er værdiløst. Et effektivt administrativt system koster penge, mange penge, fordi dem, som laver effektiviteten ønsker en andel i gevinsten ved at 1 mand kan lave 10 mænds arbejde. Det vil sige at udviklingen og forbedringen af administrationen koster penge. Penge som allerede findes er i systemet, men bare ikke det rigtige sted.